Roskilde - Hamburg

D: 21 Martij
om aftenen silde, efterat vi haffde bekommet Hans Kongl: May" salig
høyloffligst ihu-

kommelse
Kong Friderici 3» allernaadigste Recom-mendation till alle udlændiske
Potentater, Fyrster oc

Herrer,
reiste vi med den Hamborgerpost fra Kiøbenhafn udi følge aff voris Hoffmæster
Niclas Stub,

nu meere
Kongl: Assistenz Raad udi Norge, oc kom effter it smucht slæt land 4 Mile til
den

stæd udi
Seland, kaldis

Roskild,
kaldet saaledis udaff Kong Roe som den lod opbygge. Udi Kirchen haffver
Kongerne

aff Danmarch
oc Norge deris kostelige Monumenter oc begraffvelses stæder. Foruden kirchens
kunstige,

som
antichiske structur er der at see det store Altar it offver det andet
staaendis. Altertaflen paa det

ene
indeholder passionens historier, bliffver dog ej uden ved hver høytidsdag
oplugt. Udi det inderste

choor mit
paa gulffvet hviler Dronning Margaretha under it schiønt huidt Marmor-Monument.

D: 22 Martij
: kiørde vi efter god Vey fort 4 Mile till en anden liden by aff naffn
Ringsted, denom: af Kong Ring. Udi den store kirche som haffver 2 altere seer
mand foruden atskilligt merchværdigt effterskreffne begraffvelser, saasom først

1. Kong
Berje udaf Sverrig som bleff forjaget, da hand suultet sin broder ihiell.

2. Udi een
anden tomba hviler Kong Eric Berjis søn.

3. Oppe udi
muren paa venstre haanden udi chorit ligger en anden Konge ved naffn Eric, hvis

kiste mand
kiendte igiennem et lidet hull.

4. Kong
Waldemar/., oc hans søn Kong Christopher hviler paa gulffvet.

5. Kong
Waldem: 2., som gaff den judske loug oc derfor paa hans ligsteen titulerit
Legislator

Danorum døde
1242. hviler mellem begge sine Dronninger, som vaar Dronning Danner som vaar

meget deilig
oc Moder till Kong Wald. 3 Som den anden dronning kaldet Bengler alias Beren-

gara aff det
huus Franchrig om hvilchen mand fordum saa qvædet scham faa hun Bengier, Herre

Gud være med
Kon een.

6. Kong
Waldemar 3. saa oc

7. Kong Knud
den Hellige.

8. Dronning
Rigitz af Sverrig Kong Waldemari 2søster.

Effter
middagen derfra igien, forbi Soer som ligger udi een grøn skoff oc lund och ved
een fersk

søe. Stæden udi lang tiid berømbt aff sit herlige Accademi,
derfra 4 Mile til Slavelse med Slottet Anderskoug som ligger noget fra byen
situerit oc udi en 4kandtet bygt med it Tarn paa hvert hiørne. Der holdtis det
kongelige støtterie. Byen er ellers smuch bygget och haffver een kiøn Kirche.

D: 23 Martij
: efter ligedannig Vey til den by ved Beltet kaldet Corsør 2 Mile.

Corsør, som
er mæst udaf Træ opbygget, oc driffver sin næring udaff atskillig slags
Kornvarer,

och disligre
handterine.

Her
embarqverede vi oifver Beltet med it stærck veyr oc sneekaffve, oc effter at vi
haffde passerit

den Ø Sproø, som ligger der mit udi landede vi omsider paa
den Ø

Fyen

hos den By
oc festning ved 4 Mile Nyborg, som icke er ilde fortificerit, haffvendis

derhos it
smucht slot huorpaa een Commendant altid residerer. Raadhuuset er aff smuch
structur. Dis-

ligeste er
her it vell kyndigt Toldstæd saavell for ind som udlændiske.

Efter
maaltid derfra igien, forbi en liden Høy huor den Polske Oberst begierte at
begraffvis udi

som oc
skeede da hand udi slagtningen omkom oc udi it deiligt land 4 Mil till den By

Odense som er Hofuedstaden paa samme Øe
med een kiøn situation udi een frugtbar egen oc

aff temmelig
begreeb. her rinder den flod Assum forbi som bespiser stædets indvonere
rigeligst. Den

haffver it
Gymnasium oc 4 Kircher.

Derfra til
lands til den By

Assens, som
ligger yderst paa Fyen mod faste-landet till, der vi holt natteleye.

D: 24
Martij: embarqverede vi igien offver haffvet som holt indtill vi komme till
færre-

stædet der
som een deel aff

Danse he- Ho Is teen

begynder. Derfra effter 2
Mile-veys udi it smucht land til den By

Haderslef, en smuch oc velbebygt By af
en deilig situation saavel ved det færske som salte vand.

Udi det
færske fanger mand een stor deel Horcher oc anden fersk fiskeslag. Omkring byen
seeis mange

Hauger til
plaisance. Det gamle slottis ruiner seer mand paa it næs imod søen, ellers er
landet her-

omkring
meget sandet. Paa torffvet seer mand springende Vandposter. Ellers haffver byen
ickun

en Kirche
som ved 6 Præster betienis. Den dragt som følger qvindekiønet falder sær.

Derfra udi
et got land 7 Mile til den velbebygde stad Flensborg. Mens er at mærcke at
omtrændt

ii Miil fra
Haderslefuen begynder en deel aff det

Fyrstelig-Holstcin.

Oc er landet
paa mange stæder med paaler affdeelt at jagten dis bedre kand distingveris, ved
hvers grund.

Landet er
deiligt dog skoffvet.

Flensborg en
meget velbebygt By ved siøen aff muurede voninger, haffvendis udi
besønderlighed een

real gade
med offverflødige vandposter udziredt. Udi byen er 4 Kircher. En Borge-Mester
administrerer

Rætten.
Indbyggerne driffver negotien vit.

D- 25
Martij: derfra efter 4 Mile fort udi it smucht land til den Fyrstelig
Residenz-stad.

Slesvig, en
meget kiøn Stad, der zirlig er bygget. Slottens Gottorps architectur med sine
muurede volde

og graffver
er verd at besee oc ligger noget fra byen separerit. Der løber een Elf forbi oc
deroffver

gaar een
stoer stenbroo, som annecterer byen till slottet. Paa slottet seeis en smuch
Rideplads, for-

liden det
fyrstelige Kunstkammer, huor inde seis den store Globus Celestis oc terrestris
som kand driff-

vis om med
vands krafft udi 24 timers tid. Som posten ilede med affreisen bleff os ej
videre tilstædt

at eftersee
udi det Fyrstelige Hoff.

Samme dag videre
fort til den smuche By Regenspourg, som ligger udi en slætte, paa huis
fortification mand da stærch arbeidede. Om voldene rinder een stærch rivier,
som udenfor byen laag en stor schof oc en temmelig Forstad. Kirchetaarnet er
meget høyt aff muursteene opført. 4 Mile. Under

Danmarch.

Derfra 3
Mile till en liden bondehytte huor vi samme nat forefant liden accomoditet.

D: 26
Martij: reiste vi videre fort udigiennem it frugtbar land til den by Itzehou 7
Mile.

Itzeho som
besiddis mæst aff Smidde oc Tømmermend. Byen vaer nylig ved ild opgangen dog

den bleff
smuch igien opbygt. Der rinder en Elff forbi, oc begynder mand her med
lefuendis gierder,

deris
marcher at indluche. Lit herfra laag it slot huor Graff Rantzou da residerede.

Samme dag
udi it slæt oc frugtbar Land, | thi er at mærcke det landet mellem Itzeho oc
Hamborg

er gandske
slæt oc med graffver igiennemskaaren fast som Holland [ till den naffnkundige
handelsstad i:

log udi
Bremen.

Hamborg, haffuer en herlig prospect oc
vell fortificerit med Jordvolder, Cassematter oc dybe vand-

graffver.
Den flood Alster deler den udi den Gamble oc Ny Bye, oc derved driffvis mange
Møller udi

Byen.
Stattelige bygninger seeis her inde med store indgange oc falder det saa udi
gennem ved deris

huuse og
voninger. Dens folchrighed, store negotie er offver mange stæder bekant.
Albis-flod løber

her forbi,
ved hvilchen skibene fra søen op hid seiler oc formedelst hvilchen meget Gods
fra Tydskland

aff
nedkommer.

Den regieris
ved sin Borgemestere oc Raad med videre. 6 Ivircher findis her inde. Udi S:
Peders

er it smugt
sangverch huorpaa alle dage spillis ved i Klocheslæt. Samme Kirchis indeane er
herlig-

med statuer
udzieredt, item seer mand S: Petri oc Pauli statuer indenfor nogle
iernstackitter.

S :
Nicolai-Kirche haffver oc it hærliet saner-Werch, som udi almindelighed er
hellers skiønne Klocher udi

byen, dermed
mand ringer ickun en gang till prædichen. Altertaflene findis fast i alle
Kircher koste-

lige oc
funterne aff soort, rød oc hvid alabaster. Udi den ny stad udi Dommen seis paa
chorveggen

effterfølgende
inscription, saasom Paff Bencdichis ligger der begraffven oc ligger hans statua
udi messing

stucken mit
paa gulffvet paa hans tomba.

Benedictus
Papa qvi de sede Apo

stolica per violentiam amotus, et
post cum revocaretur obiit

Hamburgi A° Domini 1341 qvinto nonas
Julii et sepultus est hic.

Mand seer endoc it andet Epitaphium
som præsenterer it Esel spillendis paa en sæchepibe, oc

derhos en
mand udi een hønsekurf som med forundring betragter efterfølgende skrifft.

1. Ich f o r , du na, f . n. v. t.

2. de Velt
heft sich umgekeert, darum-

me so hebe ich arme Esel pipen
geleehrt.

j . Nachet bin ich gekomen, hier is

me hr gevonnen als v or lo hr en.

4. O min
Heer und Gott ves barm-

hertig mi
arme sünder.

Denne
udtydning haffver den ædle Hrr. Lambech forestillet.

Borgerskabet
holdte selff vagt udi byen. Jøderne haffver her deris tilhold; mens deris
graffstæder uden

byen.
Underlig omgaais de med deris dødis be-grafifvelser oc jordefærd, thi de lader
dem først en

dag
begraffven offverligge, mens anden dagen dereffter igien opgraffvis; da legger
mand it styeke

paatteskaar
paa hvert den dødis øyne, oc it deraff paa munden med tilspørsell om de ere
døde, huor-

for de ere,
oc huad dem fattis, siden grafifvis de need igien. De Portugiske Jøder haffver
nogen

Hocuspocus ved
deris Ligsteene, oc huor en Rabbi ligger begraffven, der findis udhugne hænder

oc steenen
er nedlagt udi den stæd at andre Jøder deris Ligsteene staar opreist,
disligeste planter de uno-e

Oldertræer
offveralt paa deris Kirchegaarde. Udi det ene Hiørne aff Kirchegaarden stood
een skrifft

med
Hebraiske-skrifft for huilchen de nedfalder oc læser. De synger ej for deris
Lig som de Portu-

giske, mens
derimod smaamumler. Udi deris synagoger haffver de mæst alle it støcke aff
farffved tøy

oftver
hatten hængendis ned paa skuldrene. En Rabbi skiuler ansigtet udi Synagogen oc
brugis der-

inde
mangfoldige lamper. Dette folcheslag følger en almindelig stræng lugt. Det
hændte sig aff en

deris
Grafuere obnedis om natten en graf for at bestiele den døde, hvilchet da det
bleff oppdaget,

fastede alle
Jøderne udi byen 3 dage derved saadant at affbeede. Naar deris faste indfalder,
saa-

som paa
Hamans dag, da gaar de, om det end vaar udi snee barfødde offver knæene omkring
offver

sagte steen
paa deris Kirchegaard den heele dag fast ud. Deris Ovindfolch er læt at kiende
aff deris

haar oc
deris farfue. slige jøder vaar noch aff udi den by Altenou, som vi besaag næst
udenfor Hamborg.

Den
hambourgske Kirche Ceremonie beroer oc herved, at naar mand communicerer, da
fremstiller

sig først
Mandfolchet ved siden aff chorit op ad en liden. dør til alterit medlertid
bliffver Ovindfolchet

udi chorit
stille bestaaendis. Saa gaar en effter anden op till Præsten paa den ene side
aff altarit staaendis,

som meddeler
hostiam, derfra hand bøyer sig til den anden side aff den der staaende præst at
anamme

Vinen, siden
gaar hand tilbage ud ad en anden dør, medlertid bliffver der stattig musicerit
udi Kirchen.

Effter alt
dette kommer Ovindfolchet som gaar aff Chordørren tilbage igien.

Udi S:
Michaelis-Kirche seis en hærlig altertafle. Naar de følger Lig udi Hamborg, da
kommer først

Doet: Juris
saa Medicinæ, dereffter Licentiaterne, effter hvilche Præsterne følger, saa
kommer først sørge-

folchet oc
siden om der er nogle Doctores aff Vennerne til den som begraffvis. Næst dem
kommer

Borgemester
og Raad aff Vennerne. Effter alle følger de med de lange oc de med de stuchede
Kapper.

Udi Hamborg
er oc it assylum for de skyldbundne, som os bleff berættet.