Speculum Boreale Finmarchen

Finmarchen

Som den yderste Lands-ende udi Norden af det berumbte

Scandinavia, mens nu meere aff Nordmænd som Finner bebygt,

haffver fordum ved voren udj de gamblis ihukommelse; Dog

som it land der aff naturen udj de flæste tings beqvæmme-

lighed endelig maatte vere forglæmbt, som hvis indbyggere

fast fra ald civilzerit omgiengelse bannizerit be-

jamrer derfor Finnernis sløsne tilstand oc fattigdom. Saxo

deris ustadige tilhold oc værelse. Mens Grotius endelig ele-

menternis vanskelighed oc stædets haarde Climat, som oc

sandfærdelig giør mangens sejour udj landet dis kiedsomme-

liger. Derfra end flere ved itzige tid skulde skræckis, hvis at

ey effterkommerne med mere nidkierhed haffde efftergrundet,

hvis prærogativer som landet dog imod dislige vanskelighed

nogenledis kunde bædre. Men see! hvad nøye Finnerne ved

stædet følger, hvis tilhold derfor ey for meget skulle ville

saffnis. Jeg kand troe, at som mand offte kand ved de fuld-

komne ting lige saa snart ufornøyes, som at behag kand fæstis

på det som mindre er værd, saa maa det oc med Finnerne

udi dette tilfælde sig haffve.

Aff egne Konger oc Hertuger haffver landet lang tid voren

regeret, dog omsider till 3de Herrer blefven skatskyldig, indtil

det aar 1613 at Skatten oc Eyedommen hans Kongelig Mat ts

høye Magt aff Dannemarch allene bleff till forbeholdenhed.

Norgis krøniche beskriffver Finnmarchen ved alders aff it

fast større begreeb, saasom til Hellelands-Fogderi udj Nord-

landene sig at haffve stræcket, huorfor oc samme étendué dis

offtere ved fordum Kongelig befalningers kraft besluttis, i den

stæd det izige Finnmarchs naffn oc Amptits district nu mere

under it fast mindre rom indsluttis, saasom beregnet fra den

udløbende Andsnæs-odde ved Qvenanger-fiordens indløb, oc

til Carlstuen paa den Østlige side mod Rysland, omtrænt

aff 36 Milis jæffne stræchning effter stædernis offverslag oc

beregning saa det imod Westen nu mere ad Tromsen udj

Nordlandene angrændzer. Mod Østen støder det till det gamble

Biarmelands andeell. Udj Synden haffvis Lapperne til Nabo,

oc imod Norden paastøder det brusende haff.

Mod Søsiden falder landet mæst bart, deeels for vindenis

skarphed, som saa jæffnt paastaar, som at skoffvene tid effter

anden ved Nordmændene ere bleffven affhugne. Fiordene ere

derimod dis rigeligere med skoff bevoxne, huorfor Finnernis

tilhold der mæst ælskis. Ed deel stæder giffver Furreskoff til

fornødenhed, dog sees saadan fremvæxt heldst til fieids eller

udj dybeste fiorder at triffvis. Landstræchningen falder mod

Rysland mere høytbierget, dog haffver een deell Udøer imod

haffvet norch som sine bratte steenklipper oc skarpe fieide. Ja

huad vanskelige forstrande finder mand ey mellem Wardø oc

Nordkinnen, som dis offtere med stor eventyr oc liffs farlighed

maa omvandris oc aff huilche at mangen Søfarende ey meget

skal roose.

WestFinnmarchens side holdis aff bædre beqvæmmelighed,

hourfor oc paa Qvæget sammestæds giffvis baade bædre pris

som mængde, dog ligger aff mangel på folch, mangen deilig

plads øde, som rigelig nøtte ellers kunde indbringe. Forhindrer

Luftens Kaalde Clima dette land sin ønskelige frugtbarhed aff

Korn oc dislige grøde. Haffvet er da dis rigere Spise-Cammer

for de fieris føde. Her fattis ey deilige Græsgange til Crea

turenis fremtarff. Fieldene vedd at giffve den rige Mosse, til

Tamme som Wilde bæsters hielp oc nøtte, huorfor Vildtet

falder dis offverflødigere. Fast hver March oc Øe vrimler aff

nøttelig frugt efter landsens art til Menniskens gaffn oc gode,

endog at aldrig nogen møye derpaa bekostis, videre end omagen

det at indsamble. Hvert Wand, hver Bæch eller Elf giffver

saa rundelig sin affgrøde oc tilhielp adaff mange slags nøttelige

Fische, at hunderen vel kand ræddis. Huer Skoff oc Krat saffner

ey heller Wildtits forraad at det ichun eftersøgis.

Det gandske Ampt indslutter ved siøsiden 12 Tingstæder

som nu mere ved en Foget oc Sorenschrifuer opvartis. Disli-

geste offverbliffver udj landet end 7 Præstegield, offver hvis

Geislighed en Prouvist udj ligemaade Tilsiunet forvalter

Følger nu noget lidet om landsens almindelige deelind udj Øst

oc West, med dessen vedrørende paarticularitet oc egenskap,

såvit mand korteligst derom haffver kundet samble.

 

Annotationer

a) Eman: Tesaur. del(1) regno dÍtalia pag. 4 - Piu mise-

rabili di tutti qvesti popoli, et qvasi dimenticati dalla natura,

son gli habitatori della parte pui Settentronale della Penisola,

Finni, Scrifinni e Lappy presso allÍstmo. Peroche dannati á

perpetue tenebre di lunghe notti et turbidi giorni, portando

in viso lo sqvalor del loro Sole, traggono vita inhospita e selv-

aggia, et hanno Inimica la Terra e il mare; peroche qvella

sepulta, sotto le nevi eterne, apena si mostra loro per sepellirli,

non che per pascerli; Qvesto impetrito di densi gieli, la mag-

gior parte dell´anno si puó passeggaiare non havigare, talche i

miseri non connoscendo né panni, sol vestono di cio

che spogliano le Fiere, et sol vivono di cio che donna loro il

dardo et la retw, et havendo l´habititioni cosi vagabonde come

gli habitatori, meritamente nel loro idioma son chiamati Finni,

cioé Poverissimi.

b) Tacit: de Germ. - Fennis fæda paupertas (2)

c) Saxo (3) lib. 5 - Sunt Finni ultimi Septentrionis populi,

vix qvidem habitabilem orbis Terrarum partern cultura et man-

sione complexi... In certa iilis habitatio est, vagaque domus.

Ubicunqve feram occupaverint locantibus sedes etc:

 

1) Del regno d´Italia sotto i barbari epitome da D. Eman Tesauro Torino 1664,

også trykt 1680 i Venetia - Citatet er ikke helt nøhjagtigt.

2) Fenni lever i skrækkelig fattigdom.

3)Efter Steph. Joh. Stephanius, Saxonis Grammatici Historiæ Danicæ libri

XVI (Soræ 1644) s. 93: Finnerne er folk i det yderste norden, de har

underlagt sig en knap beboelig del af jorden som de bruger og har til hjem.

De har ikke bestemte bosteder eller faste huse. De slår sig ned hvor de træffer

på vildt, etc.

Uddragene af Tacitus og Saxo findes hos Tesauro, hvorfra Lilienskoild har

den. Sidstnævntes værk har tjent Lilienskiold ikke bare som kilde, men også

som model. Ideen til annotatinerne stammer vistnok derfra. Af de to Lilien-

skiold-håndskrifter, Kr. Nissen henleder påmærksomheden på i Trondh. Vid.

Selskabs Skrifter 1936, nr. 6 s. 14 er det ene, den italienske kongehistorie,

i form og indhold som "Del regno d´Italia". Det andet, "Nordens Ære Støtte",

øser af samme kilde, selv til billedstoffet i dette håndskrift er der hentet

motiver fra Tesauro.