September 1619

Den 7. Septembris, Der ieg nu met største Besuerlighed
formedelst Storm oc Uweier, Sneefug oc Taage var kommen udi forne: Haffn, da
log ieg strax sammensætte min Sluppe, som vaar Adskildt udi sex Støcker, oc om
Natten der effter hulde wi Vact paa Landet,oc haffde en Ild optendt, paa det at
Lamprenen kunde finde til oss igen, som udi den store Storm oc Wueier var fra
oss forvildet. Oc som den saa til oss igen den 9. Septembris, oc haffde wæret
under det Nørreland, huor der meentis at skulle værit et oben Gab, oc var dog
intet. Oc effter at Folckene udi forne: Storm, oc anden haard Tilfald oc
besuerlighed vaare Macereret, oc en part der udoffuer met Siugdom betagne, Lod
ieg udi disse Dage, føre de siuge Folck

side 24

aff Skibet paa Landet, oc funde wi end da nogle Moltebær,
Stickelbær oc andre, som udi Norge kaldis Tydebær, oc Kragbær, Oc lod ieg
dagligen giøre en god ild for de Siuge på Landet, huor aff de bleffue
vederquegede, oc der effter komme de smuck til deris helbrede igien.

Den 10. oc 11. Septemb. Vaar der saadan skreckelig Sneeveier
oc Storm, at det intet kunde udrettis.

Den 12. Septemb. Om Morgenen tillig, kom der en stor huid
Biørn neder til Vandet ved Skibet, som stod oc aad noget Baluge  flesk, som vaar aff en Fisk (29) som saa
kaldis, oc ieg næste Dag tilforne haffde fanget, huilcken Biørn ieg skiød, oc
Folcket samplig begerede, at de matte øde Kiødet, huilcket ieg oc tilstedde, oc
lod Kocken først forvelde (30) det, oc lod det siden legge udi Eddicke paa en
Nats tid, og haffde ieg selff 2. eller 3. stege aff samme Biøne Kiød udi
Kahiutten, oc vaar vel smagendis, oc bekom det oss icke Ilde.

Den 13. Septemb. Sende ieg baade min Sluppe og Skibsbaad met
begge mibe under Styremend, han Brock oc Jan Pettersen hen, den ene paa den
Vestre, den anden på den Østre side langs Landene, met Commis, at de paa 8.
eller 9. Mile veigs skulle forsøge huad gelegenhed der var, om der vare nogle
bedre Haffner paa de Platzer, end den som wi haffde.

Den 16. Septemb. Kom Jan Petersen igen, som var paa den
Vestre side de Platzer at besee, oc berættede hand, at paa de steder hand
haffde værit, kunde ingen Haffner findes, men der var laugt oc slet Land met
Skouff, oc neppelig fants sicker Haffn til en Baad vel at forvaare. Samme Dag
vaar der en skreckelig Storm oc Snee aff Nordost.


Vinterhavn

side 25

Den 18. Septemb. Effterdi wi fornumme intet andet end Frost
oc Snee, da Raasførde wi oss met huer andre, huad wi skulle giøre, Da bleff aff
alle Officererne for gaat anseet oc endelig Concluderet, At effterdi Vindteren
begyndte meget streng oc haard at komme, oc den ene Dag effter den anden at
tiltage og forøgis, At wi da aff den onde Effne der vaar. lode Skibet en steds
bag en hug, huor det kunde ligge sicker for driff Iisz. Samme Dag gick Under
Ringen udi støcker paa det Ancker wi laae forre.

Den 19. Septb. Løbe wi met Skibet oc Jagten op i Riweret,
det lengste wi kunde komme, oc laa en Nat for Ancher, samme Nat skar den Nye
driffue Iisz vel to Findersbreedt ind udi begge siderne paa Skibet oc Jagten,
da nødis ieg at lade korte Skibet 8. Kabeltoug lang ind imod det Wester Land
offuer en flacke grund, som er hen ved 900. Fauffne offuer grunden, huor Skibet
en stor fare udstod,fordi samme grund vaar fuld met Steene, oc Skinet kunde
icke vel sidde formedelst skarphed, oc driff Iisen fick offuerhaand, saa at
Skibet bleff hengendis paa en Steen, oc belff heel Lack, at alle Thimmermendene
haffde nok at digte, med legest Vand før Floden kom igien.

Den 25. Septemb. Der wi nu haffde Skibet tet inde under
Landet, oc haffde ført Jagten paa Landet met ern høy Flode, da lod ieg graffue
Kiøllen aff Skibet neder udi grunden, oc understrøde Flagget med Greebe aff
Treerne, oc fylde Klid oc Sand iblant, paa det Skibet kunde sidde ret på begge
Flagerne, at det da skulle lide mindre Rost.

Samme Dag kom hans Brock Styremand igien, som haffde værit
paa den Øster side paa forføgelse, om bedre Haffner kunde findes, hand berætter
ocsaa at der fants ingen Haffner på de steder hand

side 26

haffde værit, som oss kunde tiene til Vinterleye, Men der
fants alleeniste slet bart oc Moratzig Land. Oc haffde hand imidler tid hand
derom søgte, været udi stor Liffs fare, ibalnt det meget nye Iisz som der dreff
frem oc tilbage, oc miste de en Dreg som de haffde met sig, fordi Touget brast
formedelst slem grund.

Den 27. Septemb. Der wi nu meente at Skibet udi alle maade
vaar vel forvarit for driff Iisz oc Uveier, da kom der en skreckelig  driff Iisz met en stor Ebbe paa oss, saa
dersom Skibet icke haffde siddet saa fast paa grunden, haffde wi met Iisen
dreffuen bort, oc maatte wi slippe alle fire Tougen, som Skibet laa spendt
fore, en part aff dennem gick udi støder, oc udi samme Iiszbrud bleff Skibet
saa Leck, at wi met Floden pompede vel 2000. Steg Vand, oc bleff Skibet samme
gang forrucket aff den Dock, som det sad udi, oc som wi første gang det til
dannet haffde.

Den 28. Septemb. Lode wi met høyste Vand legge Skibet til
rætte igen, oc spendte det for 6 Touge oc met laugeste Vand opsøgte Leckerne,
oc dennem igen dicktet, oc da log jeg paa nye giøre en Dock som tilforne, huor
udi Skibet igen bleff lagt, Oc lod ieg samme tid Thimmermendene oc andre som
noget hugge funde giøre fem Broefar, de andre Folck slebte Thimmer oc Sten til
Broekarrene, huilcke ieg lod sætte for Bougen af Skibet, som skulle tørne
Iisen, at den icke kunde giøre oss skade.

Den 1. Octobis. Effter som alting var nu vel forrætted, oc
Skibet oc Jagten vare vel for Iisz oc Storm beuaret. lod ieg Lasten oprømme, oc
sætte Støckerne udi Rommet, oc en part aff voris Gods føre i Land, paa det
Offuerlobbet kunde være Ryddelig, oc Folcket

side 27

kunde haffue des bedre Rom oc Platz, oc Skibet ey skulle
lide for megen skade aff den store Tøngsel offuen paa flod.