Skt Annæ Rotunda, København

Allerede i 1625, under planlægningen af den nye
københavnske bydel uden for Østerport, dvs området mellem den nuværende
Gothersgade og Kastellet, befalede Christian 4. at der skulle afsættes en grund
til en kirkegård og en ny kirke. Byggeriet begyndte dog først i 1640 og
fortsatte til omkring årsskiftet 1643-44, hvor det blev stoppet af pengemangel
forårsaget af Torstenssonkrigen.

Kirken blev
placeret mellem "Bådsmandboderne", dvs. Nyboder og den nye vold, dér
hvor Københavns Universitets Geocenter ligger i dag. Den skulle betjene søens
folk, i hvert fald dem i Nyboder, og aflaste Holmens Kirke. I starten blev den
omtalt under forskellige navne, såsom Bådsmandskirken, kirken uden for byen
eller Runde kirke. Det sidste navn skyldes kirkens tolvkantede form. I 1641
fastslog kongen, at kirken skulle hedde Sankt Annæ kirke, men i de
efterfølgende århundreder blev den latiniserede form, Sankt Anna Rotunda, dét
navn, som man kender kirken under.

Leonhard Blasius
var bygmester for kirken, men dens kunstneriske bearbejning skyldes nok snarere
Hans van Steenwinckel den yngre.

Efter krigen
blev arbejdet på kirken ikke genoptaget, men den indgik stadig i de planer for
den nye bydel, som blev fremlagt i 1649. I 1660 opgav man dog at fuldføre
projektet, og kongen gav tilladelse til at bruge bygningen som stenbrud. I 1661
erhvervede Henrik Ruse rettighederne til kirken, og fik også skøde på grunden,
hvor han byggede et hus til sig selv af nogle af materialerne fra kirken.
Resten anvendtes formodentlig i bygningen af Kastellet, som Ruse stod for.
Tårnets kraftige mure var det sidste, der blev revet ned (ved hjælp af fire
tønder krudt fra Tøjhuset), og i 1664 var hele det store bygningsværk væk.

Selv om kirken aldrig blev færdig, nåede den at få
tildelt et sogn, "Runde Sogn", og i øvrigt også en præst. Da man i
1660 opgav byggeriet blev de dele af sognet, som ikke i forvejen var tilknyttet
en kirke, lagt til Trinitatis Kirke. De øvrige kirker i området, Vor Frue,
Sankt Nikolaj og Holmens var dog ikke indstillet på at lade denne potentielle
indtægtskilde gå dem af hænde uden kamp, og det varede helt frem til 1686 før
striden var afgjort.

Kirken var bygget over en tolvkantet grundplan, med et
kvadratisk tårn på vestsiden. Hver af de tolv murstykker var opdelt i to fag
med en støttepille, ligesom der var støttepiller ved overgangen mellem
murstykkerne. Tolvkantens tværmål var 100 alen, og murene var 25,5 alen høje.
Tårnet var udformet med kraftigere mure end resten af bygningen, hvilket
indikerer, at det skulle have været højere end øvrige bygning, men det blev
aldrig bygget færdigt. Hvordan taget på rotunden var tænkt udformet vides ikke.

Det er ikke helt
klart, hvor lang en alen, man anvendte i 1640'erne, da man ikke havde en fast
standard. I Damarks Kirker regnes med ca 63 cm, hvilket sikkert er præcist nok.
Det indbærer at kirken var 63 m i diameter, med over 16 m høje mure. Det var
altså en bygning af en anselig størrelse. Til sammenligning er Marmorkirkens
rotunde knap 45 m i diameter.

Fund af
teglstensfragmenter på området hvor kirken lå, tyder på at den var bygget af
samme type gule hollandske teglsten med rødfarvede kortsider, som Trinitatis
Kirke og Rundetårn er opført af, så det er nærliggende at antage, at Sankt Anna
Rotunda også blev bygget med krydsforbandt, så murerne blev gul- og rødstribede
(som Oldenborgernes våben).

Indvendig var
kirken indrettet som et amfiteater, med et gulv, der skrånede opad mod
ydermuren. Der var 48 søjler arrangeret i tre koncentriske ringe med hhv 24, 12
og 12 søjler, som sammen med 24 pilastre på ydermuren skulle bære
loftshvælvingerne. Gulv og søjler var understøttet af tøndehvælv båret af et
system af radiale mure, som skrånede ind mod midten. I 1641 bestemte kongen at
de overhvælvede rum, der derved opstod under gulvet, skulle have døre og
vinduer i ydermuren. Tanken var formodentlig at disse rum kunne sælges eller
udlejes som gravkrypter, og derved give kirken en vigtig indtægt.

På hver side af
tårnet var der et trappehus, delvist indbygget i muren. Den ene trappe gik op i
tårnets fulde højde, mens den anden stoppede ved andet stokværk. Sidstnævnte
har formodentlig været kongens egen trappe op til kongestolen, som netop var
placeret i andet stokværk. Vi kan videre slutte, at kongestolen har været
placeret i kirkes vestside, og koret utvivlsomt i modsatte side, altså øst,
hvilket også er den traditionelle placering. Sikkert ved vi dog kun, at alteret
skulle placeres 12,5 alen fra ydermuren, altså ved yderste søjlering.

Sankt Anna_Rotunda_map