Sortland Handelssted

298584 Bergen

Sortland Handelssted

 

En rejse gennem Vesterålen en solskins sommerdag er noget
af det smukkeste man kan opleve. Her skifter det blide og det vilde i rig
modsætning og inderlig samklang. Når vi fra Stokkmarknes stævner nordover og
gennem den 30 kilometer lange Sortlandssundet, har vi på styrbord Hinnøya med
gode bygder, lange fjorde og høje fjeldmassiver. Til bagbord ligger Langøya med
sine åbne, solrige strande, hvor gård efter gård lyser op i landskabet – en
ubrudt række helt frem til Sortland, som ligger ved det den smalleste del af
sundet.

På stedet finder vi et gammelt kirkested, jekteleje og
handelssted. Selve gården var i gammel til skyldsat til 1½ våg, og tilhørte
Hassels præbendegods. På 1600 tallet blev udlånt til forskellige danske herre
og til slut solgt. Gennem mange hænder kom den til sidst til fogden Herman
Randulfs eje., og ved auktionen efter ham til Dishington slægten.

Allerede den ældst kendte op Sortland drev jektebrug. Han
hed Michel Baltsarsøn og nævnes så tidlig som 1610. I 1614 ejede han to jekter,
og i 1645 boede otte voksne personer i hans hus. Sortland blev da lejet for
livstid af Søren Mørch, måske en bror til fogden Lauritz Mørch i Salten. Han
drev nu bonde handel og skipperbrug på stedet i 1660 årene. I 1665 var gården
gået over til den agtede Christopher Olsøn, som drev jektebrug og anden
borgerlig næring. Han var gift med Sophie Mogensdatter Tillemand (Teleman),
datter af hr. Mogens Tillemand til Hassel. Hendes mor var datter af den kendte
provst Bodin. Christopher Olsøn døde i 1695, og enken sad endnu i 1701 med
gården og en jekt til Bergens fart. Til hjælp havde hun sønnen og 5 drenge.

Hun levede helt til 1720, men overlod i 1703 gården og
jektebruget til sønnen Christen Christophersen, som samme år blev gift med
Kjersten Pedersdatter. En tingsvidne fra disse år viser at almuen havde grund
til at klage over Jektebruget på Sortland. Dette blev nu snart anderledes, da
Christen omkom på søen i 1707.

Sortland gård med jektebruget blev da overtaget af Anders
Abrahamsen Lockert fra Ramberg i Bø, hvor hans far var skipper. Lockert
flyttede til Sortland omkring 1709 og drev efter tidens målestok et stort brug.
Han skal have været myndig herre, men også voldsom og ubehersket i sin
optræden. Gården fødte på hans tid 13 køer og to heste, foruden får, og jekta
på 24 cl. Som ansås for "tilstrækkelig for bygdefarslavet". Lockert var en tid
lensmand i Sortland. Han var  første gang
gift med Anne Pedersdatter Kiergaard, søster af sorenskriver i Senjen (se
Gibostad), senere ægtede han Inger Andersdatter Mibes fra Bergen. Lockert døde
i 1749, og gården med skipperbruget tilfaldt enken.

Hun blev året efter gift med Svend Gregersen Colleng,
antagelig bror af klokkeren i Sortland. Han overtog nu jektebruget og drev det
i nogle år, men lå da i stadig diskussion med den myndige og pågående Tharald
Andreas Giæver på Alsvåg, som ville tilrane sig den bygdefarsret som fra arilds
tid tilhørte Sortland. Det endte med at Svend Gregersen overlod bygdefarsretten
og gården til Giæver, og selv slog sig ned som skipper på Sund i Lofoten.

Giæver mageskiftede så Sortland skipperleje mod Breistrand
i Øknes med proprietær Jørgen Ernst Dishington. Denne rige godsejer var fra
Nysted på Lolland. Slægten skal oprindelig være kommet til Bergen fra Skotland.
Jørgen Dishington kom omkring 1730 som fuldmægtig til fogden Rosenvinge i Bø i
Vesterålen. Han forpagtede stedet og var en tid konstitueret foged. Først boede
han længere tid på Breistrand, men flyttede efter mageskiftet i 1753 til
Sortland kort før sin død i 1755. Han var i 1739 blevet gift med Riborg
Hveding, fogden Rosenvinges enke. Det var via dette ægteskab at han blev ejer
af de store landejendomme, som hun havde arvet efter fogden. Dishington blev
den største godsejer i Vesterålen men gårde i en lang række sogne til en samlet
skyld på vel 89 våger. Nogle af disse landejendomme købte han efterhånden, det
var gårde som havde tilhørt Rømer slægten og Rosenkrantzene.

Jørgen Dishington døde på Breistrand og efterlod sig et bo
på nær 3.500 rdl. Der fandtes bl.a. et jektebrug og en slagbåd til en samlet
værdi på 127 rdl. De fleste ejendomme blev ved auktion solgt i 1758 til Niels
Rafn på Røkenes.

Enken Riborg Hveding havde overtaget Sortland efter sin
mand og 1766 overlod hun datteren Karen og sønnen Job Dishington hver sin
halvdel af gården. Hidtil havde de siddet som lejere på Sortland, men i 1769
fik Riborg Hveding kongelig skøde på gården, som siden har været i privat eje.

Job Dishington overtog jektebruget og drev som
bygdeskipper og bondehandler. Han var gift med Hanna Petronella Bärentz, datter
af den tyskfødte guldsmed Diederich Bärentz på Bitterstad. Hendes mor var
Bergithe Giæver, søster af Giæverne på Melbu og Vebbestad i Kvefjord. Da han
døde i 1787, fik enken og svogeren Ellingsen lov at indrette et skriftehus med
familiegravsted i kælderen ved Sortland kirke.

Job Dishingtons søster Karen Schøller Rosenvinge blev i
1766 gift med Jonas Christensen Falch, som på mødrene side tilhørte den kendte
embedes og handelsmand slægt fra Helgeland. Han fik gæstgiverbevilling 8. marts
1777 og gæstgiverbevilling 8. marts 1777 og benyttede halvdelen af Sortland,
mens svogeren Job samtidig drev jektebrug på den anden halvdel. Han døde i 1781
og efterlod et bo på vel 1600 rdl. Et par år efter Falchs død blev Karen gift
med Abel Ellingsen af Benkestok slægte, bror til Andreas Ellingsen i Skrova.
Han fik 3 juni 1784 bevilling som gæstgiver og året efter også ret til
tobakssalg. Samtidig var han jektejer og bygdeskipper. Under krigs årene blev
en af hans  jekter kapret af englænderne,
og dette var selvsagt et føleligt tab, som han var mand for at bære. Fra tid
til anden købte han flere ejendomme af kongen og kirkegods.

Samtidig blev den anden halvdel af Sortland brugt af Isach
Johnsen, søn af skipper og gæstgiver John Olsen fra en gammel slægt på Misvær i
Salten. Isach blev i 1798 gift med Job Dishingtons datter Bergithe Catharina,
med hvem han fik et stort gods. Han fik 6. december 1800 gæstgiveri på sin
halvdel af gården og drev samtidig jektebrug. Han synes at have vanskeligheder
under krigen og stod bl.a. i gæld til Lorentz Sverdrup på Sund. Efter hans død
i 1817 flyttede enken til sin gård Sandstrand, hvor slægten fortsatte med at
bo. Folketællingen 1801 viser at både Abel Ellingsen og Isach Johnsen sad med
en stor husholdning på hver 25 personer i hver familie.

Handelen og jektebruget på Sortland blev fortsat af
Ellingsen slægten. Abel Ellingsen døde i 1828, men havde da for længst overladt
gæstgiveriet til sønnen, mens han selv fortsatte som jekteskipper. Sønnen Jens
Ellingsen fik i 1814 skøde på halvdelen af Sortland af sin far, og den anden
halvdel købte han i 1818 efter Isach Johnsen, så derfra blev Sortland drevet
som et firma. Han fik gæstgiver bevilling 27. juni 1817 og drev handelen på
stedet, mens faderen havde jektebruget. Jens Ellingsen var gift med sin kusine
Karen Margrethe Mechelborg, datter af Christen Mechelborg på Møkkelbostad. Han
var som sin far en anset mand i distriktet, men døde allerede før faren i 1826.
Han efterlod sig en enke og 4 sønner.

Enken Karen blev omkring 1830 gift med sin kusine Abel
(Christensen) Ellingsen fra Hustad i Lødingen, han var samtidig søster søn og
fætter til hendes første mand. Abel Ellingsen fik gæstgiverbevilling på
Sortland 17 marts 1735 og drev også skipperbrug på stedet. Senere flyttede han
til Fiskefjord og døde der i 1881.

Sortland blev da – omkring 1840 – overtaget af Jens
Ellingsens ældste søn Abel Carolius Ellingsen, som fortsatte handelen og
jektebruget og fik påskønnelse for sit landbrug – Oscar II´s landbrugsmedalje.
I hans tid blev gården Møllenbak afstået til præstegård for Sortland. Han
opførte også sammen med sin bror Christoffer den nuværende hovedbygning på
handelsstedet i 1857. Han var første gang gift med Johanne Birgitte Fæster fra
Husjord i Langenes, anden gang med Elise Caroline Monrad Rosenvinge, hvis far
var proprietær på Overeggen i Skogn, Trøndelag. Efter hans død i 1888 blev
gården overtaget af sønnen Herman Sofus Fredrik Ellingsen, som en tid var
handelsmand på Jennestad, men senere blev assistent i Norges Bank i Oslo. Han
overlod i 1893 Sortland til sin fætter Georg Andreas Høegh Ellingsen, hvis far
var handelsmand på Kvitnes. Georg Ellingsen drev for det første gården frem til
et mønsterbrug med en besætning på 40 får og 6 heste - i 1923 var der også i en
årrække kvægrøgterskole og svineavlerstation. Størst betydning har han
alligevel haft som forretningsmand. I hans tid er Sortland vokset op til et af
de ledende største steder i Vesterålen. Der blev byget dampskibskaj i 1895, og
den blev senere udvidet. I 1916 gav Ellingsen fuld handelsfrihed på stedet, som
i 1920 havde en befolkning på 560 personer og har fået de institutioner og
organer som hører til  i et bymæssigt
miljø.

Georg Ellingsen havde selv en række kommunale hverv og
ellers deltaget aktivt i udviklingen af Vesterålens forretningsliv, landbrug,
dampskibsfart, bankvæsen etc. I 1918 udskilles firmaet A/S Georg A. Ellingsen
& Co., og efter hans død i 1921 er Sortland gård med dampskibsekspedition
og engroshandel overtaget af sønnen A. C. Ellingsen.

 

Sortland