Ulriksholm Fyn

Kavalerfløjens historie kan føres næsten 400 år tilbage
i tiden. Stedet hed oprindelig Skinnerup, men i 1616 erhvervede Chr. IV sig
stedet, og i årene 1636 til 1646 byggede han det nye kongelige storgods, og gav
det til sin og Vibeke Kruses søn, Ulrik Christian Gyldenløve. Heraf fik det sit
smukt klingende navn: Ulriksholm

Kong Christian IV opkøbte i 1616 hovedgården Skinnerup
ved bunden af Kertinge Nor. I 1632 besluttede kongen at opføre nye,
standsmæssige bygninger, der skulle tjene som residens for den uægte kongesøn,
Ulrik Christian Gyldenløve, der da var 2 år gammel. Navnet ændredes til
Ulriksholm.

Efter Christian IV's død faldt hans elskerinde Vibeke
Kruse i unåde, og hun blev ved sin død begravet på en fattiggård uden for
Københavns bymure. Ulrik Christian Gyldenløve sørgede dog for at føre moderens
lig til Kølstrup Kirke. Selv døde han i en alder af blot 28 år efter en tapper
indsats i Svenskekrigen.