Venedig

Vendien alia
Venedig

E r en
composition udaf mange Øer i hafuet, som statelig ere opbygte. Gaderne ere
heellænge,

oc brugis
mæst it slags baade, kaldis Gundoler, at fare med, igiennem Canalerne oc søen,
den ene

stæd fra
andet. D e fornemste herrers palazzer, saasom Contarini, Mocenigo, Urbino etc:
ere med

stor kunst
oc bekostning udi våndet opbygde, som oc fleere particular huuse sammestæds. Offver
Cana-

lerne er
formerit offver 800 stenerne-Broer blant hvilche den fornemste er Ponte di
Rialti, som bestaar ickun aff een Huelfuing uden nogen understøtning, derpaa 24
Kiøbmænd residerer. Den fortiener noch at kaldis it admirabel kunst-stycke. Paa
samme broer samler sig paa visse tider om aaret en stoer andell folck,

som giffver
sig parti-viis tilsammen at armdragis eller faffntagis gandske nøgne, indtill
den eene gandske

den anden
kand udmatte, ja tiest falder de udi våndet begge tilsammen. Med saadan kamp
kand

de en heel
dag udvare oc verserer der under it aff de Venetianers politiske-greeb, at som
byen er meget folchrig oc atskillige revolter undergiffven, at da det ene folch
det andet ved denne Kamp kand

allarmeris
uden med hinanden at conspirere med adelen oc dets øffrlghed. Nicolotter kaldis
derfor

den halffve
byes folck som Castellaner de andre fra Riva alta.

Udi byen
findis 20 ooo Gundoler uden andre skibe oc tager adelen udi landet sin bæste
diver-

tissement
imod afftenen udi kulden paa våndet at omfare, udi den stæd at mand ved andre
pladzer

promenerer
udi caros.

Gundelene
ere till begge ender zirlig med iern udstafferede oc mit till med visse bøyeler
formerede,

huoroffver
it sort tafft eller klæde behængis, der under mand magelig kand sidde oc sig
divertere,

samme baade
kand artelig fortrudris ved 2 gun-deliers eller Rorkarle; den eene fordrest,
som den

anden bagst
udi baaden bestaaendis. oc graar deris fart saa gesvindig fort, som ej kand
trois.

Her
tilholder een stoer deel fremmede Nationer aff Persien, Indien, Armenien,
Tyrkiet, Græchen-

land etc:
som her haffver deris Chantor, holdendis deris varer offentlig fal. Derfor
driffvis her en stoer

negotie fra
mange affliggende stæder, saa det er fast ej at beskriffve udi huad offverflod,
saa mand

der kand
bekomme huad hiertet ønsker aff kiøb-varer. Der findis store oc capital-rige
Kiøbmænd

der udi
adelens mæste drifft oc bestaar, foruden de 4000 Jøder som her tilholder,
ihuorvell at deris vo-

ninger er
fra de andris med een Muur separerit.

Den høyeste
regiering bestaar udi deris Fyrstes eller Doge-møndighed, som udvælgis aff den
for-

nemste adel,
mens tilladis ei at gifte sig, at børnene ej dereffter skulle fatte sig nogen
ræt til slig

møndighed.
Hannem er tillagt nogle visse Herrer, som tituleris I Savi grandi med fleere
andre Raad,

till
Republiqvens bedre bestyring, oc ballotteris om aiting ved stemmer udi deris
Raad oc skeer samme

ballottering
med 2 slags, huide oc soorte Kugler, som mand nedlægger udi een fordegtning,
saa ingen

kand vide
hvem med eller imod agerer, och huor de mæste falder, er sagen vunden, ja tit
ballotteris

udi vigtige
sager fra 300 stemmer till 4 paa det sidste, som da endelig ved ballottering
giffver den

sidste
conclusion. Paa Fyrstens stoore sal paa slottet samblis Raadet mæst daglig med
Fyrsten selff oc

mange 1 0 0
aff den fornemste Adel, da tilluckis imidlertid dørren oc nøglen ved Fyrstens
fødder ned-

læggis. Huad
som passerer, holdis i saa stor stilsvigenhed, at mand fast aldrig derom noget
før des

slutning
kand formemme, thi straffen udfalder saa stoor for den som noget tilforn kunde
aabenbare.

Bliffver ej
heller derfor gierne tilladt at nogen Venetiansk adelsmand meget med fremmede
der i landet

maa omgaais,
eller udenlands at forreise at ej fremmed politic eller anordning skulle
introduceris. Ingen

tilstædis
udi Raadet uden de aff adelstanden I endog at till byens Regering forordnis
atskillig god politi

ved des høye
betientere | at indkomme. Adelens dragt falder meget foranderlig imod de
andris, udi

det at de
drager lange vide Kiorteler fast som voris Præster, oc paa hoffvedet haffver de
smaa

huer
formerede, fast som en Callot, dog alle soortklædde, endog at een deel aff
Raadet brueer liee-

dan røde
eller purpure kiorteler, hver effter sin høyere stand oc værdighed. Fyrstens
dragt bestaar udi

en huid, rød
eller purpur-kiole, paa hoffvedet dragende en udstiffvet rød hue, som bøyer sig
fremad

som it horn
med een Ouindedragt der under, effter den maade som en linned snørhue, som
Fyrsten er

altid
forpligtet at drage til Qvindekiønnets ære, oc til en amindelse, at den rebel
oc udi Vene-

tien bleff
aff en Ovinde ihielslaget. D e ellers som ere aff høyeste votum oc stand udi
Raadet eller oc

hvilche som
haffver betient nogen Ambassadeurs eller Generals-platz, drager mæst
purpure-kioler, haff-

vendis
derhos offver den ene skulder en lang- sech hængendis udaff rødt fløyel med
breede guldposse-

menter udi
sømmene bebræmmed.

Den stoore
General Mocenigo forhverffved os den stoore frihed med Fyrsten oc det gandske
Raads

tilladelse
at indladis udi deris stoore Concilio, som dog ved ballottering bleff sluttet,
huor vi da paa

een bænch
bleffve nedsat till at beskue huorledis alting udi Fyrstens nærværende bleff
ballotterit oc

sluttet om
Candiæ beleirings tilstand, | som da en ny secours behøffvede, | fra it Raad
til andet, som

da till
nogle 100 personer stærck udi samme stoore sal vaare forsamblede. Effter
hvilchen forrætningr

vi bleffve
introducerede udi obenmælte General Mocenigo hans palais oc bleffve en hver aff
os brødre

effter
førstelig befalning regalerit med it trøgt privilegij patent udi Latin oc
Italiansk spraag med

Fyrstens,
Republiqvens, Raadets oc stændernis sigil oc Vaaben, it aff dennem udi huert
hiørne eler aff

undertrøgt
till bekræfftelse paa samme privilegij indeholdende mening, at os bleff tilladt
udi deris

Lande oc
stæder fri oc ubehindret at negotiere oc  tilholde, uden gabeller, imposter, Told eller
anden

tønge huor
vi hos dennem løsted.

Ellers naar
Raadet tillige med adelstanden udi det Førstelig palais forsamblis, da bliffver
der først

ringet med
een Kloche. Huer søndag oc fredag- skeer gemeenlig den stoore forsambling aff
adelen till

2 600 om
Rigens sagers deliberation, thi den øffrige tid passer de paa deris negotie oc
handtæring

Det hænder
sig sielden at nogen udi deris adel-stand vorder antagen, dog den som middell
dertill

vill
employere, faar ei menagere 1 td. gulds verdi; saa høyt eragtis des møndighed
hos dennem.

Ingen
Adelman maa reise udaff Venedig uden Raadens consent, oc det skeer effter deris
vedtægter

Udi
Justice-sager, om end det skeer offentlig paa Piazza St: Marco, mellem de to
stoore marmor-

pillere, dog
saa hemmelig affgaar det sommetider, at ingen deraff veed før Executionen er
skeed eller

skall skee,
mæst aff frygt, oc til rebellions præcaution. Udi Ivrigssager holder de oc alt
med stoer

stilsvigenhed,
enten de vinder eller taber, som udi den Candianske krig hørte mand neppe der
bleff

almindelig
talt derom her paa stæden: Winder de, hofuerer de ej meget deraff, mens heller
tacker Gud.

Her vaar en Turech
udi voris tid som lod sier convertere alleene for at hand kunde spionere huad

mand her
giorde, at det siden de andre Tyrcker kunde aviseris, mens det bekom ham heel
ilde, thi

hand bleff
fangen oc fick sin fortiente løn.

Udi den
spandske krig mod Kongen aff Franchrig, med huilche de vaare udi stærck
forbund, der R e

di Fr. haffde
snart Spanien ruinert, da skichede de Spanier ind udi Italien om secours offver
Milano.

Ambassadeuren
aff F. kunde ej faa det at vide ved spioner, huorfor hand practicerede med een
Vene-

diske-Adelsmand.
Kongen aff F. skreff till Raadet i Venetien om det samme. D a sagde de
Venetianer.

Her maa
endelig være en forræder blant os, satte derom deris spioner hemmelig ud huor
de da om

midnat tog
fat paa denne Hermand som hand vilde gaa ind till Ambassadeuren, oc om Morgenen
der-

effter bleff
hand hemmelig strangulerit.

Naar dennem
synis at haffve log oc skich udi deris stat, som kand være Republ: till
præjudice eller slige som udi andre lande kanel foraarsage rebel lioner,
urigtigheder, proponerer de sligt for deris Inqvisitores. De ballotterer strax
derom, oc stiffter andre ind. Jeg mener dog ej leges fundamen-

tales.

Deris
Ambassadeurer tracteris med Excellence, selff kalder de sig Respubl:
Serenissima. deris største

Fiende er
Turchen, Pafuen undertiden, oc det huus Østerig. Paamindede fordum aff Julio Cæsatef.
at

tilbagegiffve
hvis de haffde tåget fra Kircherne. D a excommunicerede hand dennem oc bragte
till veye mel-

lem
Ferdinand d'Aragon: Spanier oc kong Ludov: i 2 aff Franchrig oc Kayser
Maximilian 1. en liga til

Cambray.
1500. Franckrig greb de Venetianer først an, hanem de andre siden samptlig
effterfuldte,

saa at ald
Terra Ferma gick forloren uden bare Venedig, da de sændte en Legation till
Kayser Maximil:

aarlig
erbydendis 5 0 0 0 0 Scudi dargento, mens det bleff dem da afifslagen test. Guicciardino.

Hine carmen ipsis hodie indignum.

Non é di formidabil spavento.

Come altro crede il nome Venetiano.

Gia in un sol giorno dissipato e
spento.

Renda ne fede Antonio Guistiniano.

Chi genuflesso domando mercede.

A qvel Cesare di Massimiliano.

Strax derpaa kom tvist mellem deris
U-venner, huorved de kom udi deris forige stato. Miste deris

deel udi Sicilien. de restituerede
Paffven alt udi Romagne, dereffter de strax igien bleffve absolve-

rede. strax
dereffter mistede de Cypren huor de dog nu meget trafiqverer med T r æ oc
Master som

de derfra affhænter
til deris Galerers bvgningMens aff Candien haffde de deris bæste soldatter.

Deris
brændeveed bekomme de aff Triuli-skoffve som er 5 I tal: Mile lang, i huilchen
skoff naar nogen

adhugger  een ympe mister hand sin haand, mens huggis it
Træ, der koster uden ald pardon, Gallien,

stræng
justice efftersom de haffver mange Naboer derom, oc de ligger vit selff derfra,
thi de haffver

dog ingen
anden skoff end den samme.

Ellers
bekommer de nu deris Master aff Tydsk-land huoraff de haffver good forraad udi
deris

Arsenal.

Om ræt till Golfo Venet: Rogatus
Legatus Venetus å Papa de jure Golfi q. falso å Cæsare in tutelam

datum dictitant. R e s eodem folio
videri p. ubi eorum jus in secularibus opibus scriptum.

Deris Ambassadeurer, J som tilforn
omtalt, i sændis ichun till konger, saasom Tyrchen Spanien Franchrig

oc hos Pafuen. Till Wien haffver de
een Resident, som oc Kayseren hos dennem, ligesaa oc hos Savoyen,

som Fyrsten oc hos dennem
entretenerer. till Polen som oc Florenz gielder det samme, mens der udi

Polen er ickun cittadino. Ellers
nyder ingen slige charger uden de ere aff Venetiansk-Adel, dog bleff

udi voris
tid sændt en Ambassadeur fra Venedig till Polen at congratulere den ny Konge.
Ambass:

naffn vaar
Angelo Moresini. Deris
Ambassadeurs Extraord: holdis paa kostelig maade, de haffver

200 Ducater alle maaneder at
fortære. De ere for-pligted at giøre rede ved hiemkomst om andre Her-

rers stat oc particulariteter. Naar
de haffver deris Ambassade forrætet, affleggis de till offverflood oc

discretion
med 1000 Ducater udi een guldkiede. Indvonerne berægnis imod 4 gange 1 0 0 0 0
0 siele,

huoriblant
skulle være 4 0 0 0 aff adelig stand. Ingen Herremand maa tage sin kiortel an,
førend hand

de 18 aar
haffver passerit, thi da holdis hand møndig. Ved det 20 indladis de først udi
gran conseglio.

Indfødde
borgere oc Doctores, maa vel oc offte drage slige vide kioler, dog med den
underskied,

at Nobiles
haffver paa deris, stohle. Ædeldammerne gaar klædde mæst paa Frandsk maade, de
andre

dæcker deris
hoffveder med it langt hvidt tarff. De ere liber oc fri noch, oc findis mange
Venusbilleder

deriblant.
Mand kommer dem dog sielden udi tale. Stoor deel fra ungdommen aff sættis udi
closter,

oc der nøye
bevaris, indtill tiden at de bliffver gifft deraff. Deris D o g e haffver god
magt oc degraderis nu

ei mere som
aff forige tid, mens de penge som træckis fra en D o g e der ilde haffver
leffvet, tiener

till
Arsenalet. Hand farer alle Assensions dage udi hvert aar ud paa haffvet udi sin
stoore oc gandske

offverforgyldte
Bucentauro, huor hand hører først Messe udi Porto Lido, dereffter hand paa
dybet udfarer,

udkastende
en guldring oc saaledis sig med haffvet troloffver. Paa landet ved Lido staar
da manere Com-

pagnier som
giffver salve, mens effter den Fyrstelige Bucentauro følger mange i o o o
Gundoler oc Jachter,

som om
efiftermiddagen giør den stoore cours till Muran De omliggende skibe giffver oc
lystig ild aff

deris
Canons, thi da er alle stæds glæde oc lyst. Mand holder fast for, at paa denne
dag, naar Fyrsten ud-

farer,
kommer gierne slemt vejr | som vi oc selff haffver erfaret den dag vi vaar her,
{ at det første

de foore ud,
kom der een meget tyek sky op, som i en hast gaff offverflødig Storm, Regn, oc
Torden

i den stæd
mand om efftermiddagen, da alting vaar ude paa haffvet offverstanden, haffde
det liffligste

veyerligt at
divertere sig al Corso paa våndet ved Muran, som vi oc toge i agt.

Om de
Venetianers Regimen er dette saa kortelig, saasom

Raadits
Wærdighed.                Tal                       Klædedragt
.

till
underschied,

1. Doge, som
regierer,             1

2.Consiglieri,
6.                         Rossi 0: rødklædde,

3.Capi di Qvarantia,                  6.                         Violet | purpur,

4.Savij di Conseglio,                 6.                         Violet

5. Savij di terra ferma,             5.                         Negri
o: sortklædde,

6.Savij di ordine.                        5.                         Violet o purpur.

Consulta, eller huor alting endelig
defineris, skeer ved

1. Savij di Conseglio, oc

2. | Savij di terra ferma.

Pregadi overo Senato consid: in 260,
in Causa di S. Vech Magistr. her skeer conclusionen. Denne

relation
gaff mig Baron Frisheim le Pere at udcopiere som hand haffde faaet hos een
Venetiansk

Adelmand.

De
Venetianers scopus synes mæst at bevare det de haffver end at acqvirere noget.
Derfor seer

mand sielden
andet, end at de udi alle store kriger holder sig neutral, mens kand oc vel
skee at debispringer det ringere parti til hielp ob propriam

conservationem.

Huad som udi
Byen er at see, er,

Paa S: Marci
Plads som deris fornembste torff, seis

1. De 3
Etandarder, huoraff een er opreist for
Candien, den anden for Cypren mens den 3

for
Dalmatien oc flagger mand paa disse udi alle solenniteter.

2.Die
Procuradi med 4 Kiøbmends statuer aff porphyr ved kirchedørren.

3.D e 2
skiønne Marmorpillere ved søen opreiste, mellem hvilche ald justice som sagt
exerceris.

Øffverst paa
den ene staar en Løve med Vinger paa, som er det Venetianske Vaaben, paa den

anden staar
St.: Georgio, tilforn vaar stædets Patron.

4. St:
Marci-Taarn er aff temmelig høyde, huor Kayser Henricus 3. reed op ad med sin
hæst,

det haffver
364 trapper opad med een stattelig udsigt offver byen oc haffvet, doc ere
huusene

saa høye, at
de betager synet till de mellemløbende Canaler.

Det er meget
artigt at see, huorledis de 2 billeder slager Ivlochen ved timernes udløb paa
St. Marci-plads. Neden under sidder St Maria oc

kommer de
hellige 3 Konger udi fuldkommen gestalt udgaaendis oc hælser hende, dereffter

de igien
udgaar. A v e Maria oc P. N. falder altid udi Venedig en time tiligere end ved
andre

stæder aff
aarsag, at Cæsar vaar skyldig till Venetien een deel penge, huorfor Trevisi
vaar pantsat,

den dags tid
skulle betalis, da A v e Maria skulle sigis. D a satte de klochen frem

oc fick saa
Trevisi uden suerdslag, mens allene ved dette politiske greb oc maade.

6. Udi
Venedig er ellers 71 Kircher. 35 Munche-Clostere oc 34 Nonne-Closters, med
videre.

7.Paa St.: -
Marci plads er oc at see, Fyrstens pallaz

huor Dogen
residerer, oc det stoore Concilium holdis, som tilforn er ommældt. Disligest
Ryst-

huuset, huor
inde er at see

1. 5000
Bøsser som altid ligger ladde med behørig feng-krud paa som alle 6 Maaneder
affløsis oc

igien
tilladis.

2. En
Invention derudi nogle 100 stycker lunte ligger med endene tilsammen. samme
verck haffver to

fyrlaase med
een kiæde, huorved de opspændis.

Naar de nu
gaar løs, bliffver krudet andtændt som luntene da tillige antænder.

3. L' Organo
del Diavolo som een Vicentiner Greffve haffver inventerit et menniske dermed at
om-

bringe.
Samme invention gaff hand sin dreng med sig paa hæsten som skiulte det under it
fugle-

buur
hourinde hand haffde Wagteler inde siddende. Foer dermed den Mands huus forbi
som

hand agtet
at caputere. Mens da hand udkom fuglene at besee drog hand vercket løs saa laa-

sene ved
hver side sloog an till Herremandens med nogle hans tieneris død oc undergang.

4. Il
standardo di Ziani aff rød tafft med een hvid A udi, den hand førte udi den
slagt-

ning mod
Kayser Frederich Barbarossa. Ejus familia jam extincta

manet.

5. Il
Standardo di Foscoli. saa oc een lang kobber-

slange med
løffverck kunstig udarbeidet.

6. En liden
Staal-buue dermed en Sicarius udi lang tid gick effter een kiøbmand, dog
forgieffvis.

Disligest
een meget stoor balista, lige effter den som udi Arsenalet findis.

7.
Fyrsternis armadur med pantzer, som bestaar aff

Jernplader,
som med hvit læret er offverdrao-en oc med forgyldte nagler sammenhæffted, som

mand udi
krigstiden haffver brugt

8. En
Machine aff pistol oc carbin-røhr der-med 16 skud at giøre, oc kunde det rundt
omdreyes.

9. Carrara
den Tyrans halsiern fuld aff forgifftede ierntacker, som hand lood

hænge om
folkis halse till straff

10 En lampe
huorudi ignis perennis haffver brendt.

11 D o g e
Ziani suerd, med hvilcket hand slogis imod Kayser Barbarossa, oc holdis det udi
saa stoor

ære, at det
bæris for alle Doger udi deris solenniteter. Disligest allerhaand Græchiske oc
Tyrckiske vaaben.

12. En rund
brandspeyel, med hvilcken mand, som der sagdis, kunde antænde ved 5 Italianske

Mile udi
distance. Archimedeum, et forsitan plus hoc esset.

13. Duæ
monstrosissimæ Galeæ qvas Persicas dixere et vix å qvopiam portatæ.

14. Et
skiønt stycke væffved tøy med fløyels billeder, som den Persianske Sophi for
sin raritet

hid haffver
foræret.

15. Adam og
E v æ billeder meget kunstig med een kniffsaad udi træ udskaarne.

16.
Bragadini billede, som vaar Commandant udi Cypren, som de Tyrcker leffvendis
lood huden

aff flaae.

37.
Scanderbegi stoore suærd aff slæt oc plumpt arbeide. Dets fæste vaar udaff
iern, med hvilchet

hand kunde
Mand oc hæst tillige giennemhugge oc nedfælde.

18. K o n g
Attilæ hielm aff jern soort oc slæt udarbeidet, item hans hæstis

Visier.

19. Henrici
Magni et Quarti Regis Galliæ Harniske. blodet derpaa viser noch ud at hand sig
yderlig

udi krigen
haffver voffved.

20. E t
Mariæ billed som Lucas Evangelista haffver skildret.

2 1 .
Gatavillæ, Græffven till Padua hans kobberbillede.

22. Carraræ
Commendant udi Padua hans billede udi Morians lignelse. En slæm tyran som døde

udi
fengslet, saa oc hans smaa staalbuer, dermed hand forlystede sig om dagen udaff
vin-

duet at
dræbe folck som hunde med. Item den invention hand haffde for sin konis puden-

dum
formedelst hendis store begierlighed at foresætte, som endnu mangestæds i
Italien er

brugelig.
Det bleff hende med brede remmer forebunden oc vaar d. 3 iernpiqver som stoo-

de halff ud
imod hinanden.

23. 2
Hellebaarder aff hvilche den eene gaff 14 skud fra sig, haffvendis 2 laase, it
unden som

det andet
offven. Det skiøcl for ud, oc gaff it skud bag ud.

24. 11
Standardo Imperiale dei Turchi som er en lang stage med hvide hæstehaar
behængt.

25. En skiøn
lanterne aff sølff som en Advocat till Venedig haffde forarbeidet at bortforære
udi

Tørchiet,
mens bleff Republiqven siden foræret, huorfor hannem oc hans effterkommere
aarlig

400 croner
bleff tillagt.

26. It
Justinæ-billed indfatted udi en ting eller Ramme huor een speyel tillforn
haffde standen som de

Venetianer
til Tyrcken haffver villet forære udi Fredstractaterne, mens som de haffde
fornom-

met, at de
haffde faaet Victorie paa S: Justinæ dag, haffver de sat billedet ind udi
stæden for

speyelen.

Paa samme St:
Marci plads næst ved Dogens

pallaz seis

S:
Marci-Kirche

som er en
meget skiøn bygning med een hærlig frontispicio udstafferet effter Græckisk
viis ala mosaiqve,

dog fattis
kircken, at hun ej er meget lius. Uden offver den stoore kirckedør staar 4
stoore hæste

uden bidzell
alt offverforgyldede oc aff ære Corin-thiaco forarbeidede som er en Metal som
udi

Chorinthi
stads brand sammenløb aff guid sølff oc kobbermaterier. Disse hæste ere støbte
udi Neronis

tid, oc
siden fra Constantinopel hidførte saasom Kayser Constantinus M. tog samme fra
Rom, der

hand sit
regimente forandrede. At de ere uden bidzell det betyder de Venetianers frihed.
Her seeis

oc een
statua aff steen som bider sig udi fingeren, som sigis deris figur at være som
Kirchen haffver

bygget, mens
aarsagen hertil vaar, at hand for-pligted sig saadan Kircke at bygge, uden
Lige, om

hannem
maatte forloffvis sit billede der inde at sætte huor det hannem løsted. Mens da
værcket vaar

halff
forfærdiget, lood hand sig forlyde en langt bedre vel at kunde haffve
forfærdiget, huis hand

haffde nøt
sin begiering. lood mand saaledis derfor uden kircken opsætte hans statue med
fingren udi

munden til
penitence for sin tale.

Den stæd
visis oc huor Paff Alexander 3 haffver trædet Kayser F r : Barbarossa paa
halsen, hvilchen

historie
seeis paa det stoore Concilio affmaaledt.

Udi Kirchen
seeis de 8 store pillere af Serpentinsteen dog udi hvid oc sort farffve
maculerit, som

sigis
hidførte aff Pilati-huus, oc ere alle spruchne, som ved hidførselen er skeed.

Lige offver
er D o g e Vital Faliero hans graffstæd giort som it lidet capel udi muuren som
nu

mæst vaar
ruinerit saa oc den Fyrstinde Felicis paa anden side aff den stoore kirckedør.

Udi Cardinal
Zen hans Capelle seeis hans graff-stæd udi een Metal Cassone med hans billede
paa.

hand
regalerede de Venetianer med meget gods, derfor saa holdis alle aar Siele Messe
offver hannem,

huor da
Fyrsten tillige med det gandske Signoria maa være tilstæde, som vi selff
ansaag. Oc seeis

udi samme
Capel it Mariæ-billede udarbeidet aff den Klippe som Moses sloog paa udi ørchen
effter vand

med effterfolgende inscription.

A q v a qvæ prius expetrå miraculose
fluxit, oratione

Prophetæ Moysis, producta est nunc
autem hie

Michaelis studio labitur, qvem serva
Christe, et con-

jugem Irenem.

Den Engel lige offver sigis oc at
være aff samme steen forarbeidet oc fra Constantinopel hidført. Der seeis oc
een steentafle med 3 helgens billeder paa. derom er historien denne. At Kayser

Diocletianus befalede een
steenhugger at giøre 3 aff-guders billeder, saasom Jupiter, Mercurius oc Juno.
mens band gjorde udi stæden Christi, Mariæ oc Johannis sigende at hand dem
skulle tilbede, det hannem

liffvet deroffver kostede.

Bag det stoore altar seeis den steen
huorpaa Christus sad, da hand prædicked mellem T y r o oc

Sidon. andre siger at det er den
steen huorpaa ci villet slagte sin søn. Fyrst Dominico

Michaele haffver ført denne steen
hid fra de hellige Lande. 1 1 2 5 .

En anden
steen med nogle draaber blood paa sigis at være den paa hvilchen S : Johannes
Baptista

bleff
halshuggen paa.

Chatheclra,
huor Marcus Evangelista  hvis legem oc
her ligger begraffven, endog at stædet

visis ny |
haffver altid siddet, oc er ført fra Alexan-dria her.

Saa oc ved
alterit de 4 pillere med figurer udgraffne om Mariæ fødsell oc leffnets
fremdrag, de

andre om
Christi fødsell passion oc død.

Altertaflen er gandske aff guid oc
sølff å la mosaiqve forarbeidet oc paa Græckiske vis bygget

oc offver alt med dyrebare steene
besat som rubiner, smaragder, perler, etc. oc er hidkommen fra Con-

stantinopel, oc ere de hvide
Alabaster billeder hidført fra den stad Tolemaida.

Gulffvet udi Kirchen som Abbas
Giachimus haff-ver nedlagt med smaa 4kantede steene, er meget

smucht. blant andre figurer seer
mand 2 haner som bær en Ræf ved fødderne tilsammenbunden ved

en stang,
hvilchet betyder de 2 Franske Konger Carolus 8. oc Ludovicus IX som jagede Lud.

Sforsa udaff
Meyland. Saa oc seer mand 2 tycke oc fæde løfifver i vand, som betyder de
Venetianers

magt till
søes. noch 2 magre løffver paa det tørre land. Her inde seis oc det berømbte

S :
Marci-Thesor

som bestaar
udaff 2 Cammere, deraff det ene er fult aff reliqvier, mens udi det andet visis
mange

rare oc
kostbare sager, her maa brugis vens ven for at komme her ind, oc naar det
tilstædis, maa

een aff
Raadet eller Procuradi med een deell Præster medfølge det at anvise som følger

1. Bioed aff
Christi legeme.

2. Udi it
andet glas visis it andet tyndt blod som miracul-viis skulle haffve flydet aff
it Crucifix.

Det visis
offentlig udi kircken alle Langfredage, alla vigilia dell' Ascensione alla
Donna. Mand-

folchet seer
det om langfredagen, mens der-næst till Qvindfolchet.

3- Et
Crucifix aff i V. spans høyde, aff soorte-bruunt træ med sølff beslagen, skall
være aff

Christi
kaarsis rætte træ.

4. En nagle
aff Christi Kaars fattet udi guid.

5- Knifuen
huormed Petrus hugged øret aff Malcho, skafftet vaar med sølff indlagt, mens

vell rustet.

6. Noget aff
Mariæ Melch udi it glas, item nogen støcker aff" hendis Klæder.

7. It støcke aff den porphyr columna, huor till Christus
bleff bunden oc huudstrøgen.

8. Et been,
en S  oc en Tand aff St : ' Marco.

9. It stycke
aff Christi Tornekrone som den tyrckské Kayser hid haffver foræret; saa oc 3de
stycker

aff Christi Kaars.

10. Et støche aff Christi bælte.

11. Et støcke aff det Rør som de
ragte svampen med ædicken paa till Christum.

12. Haar aff S: Hans Bapt: oc S: -
Paulo.

13 St: - Johannis lille finger, item
nogle steene aff de S: Stephanus bleff dræbt med.

14 Et stoort leed aff S: -
Christophers finger saa oc S: Marthæ.

15. S : M a
r c i Evangeh-bog, som hand selff haffver skreffvet, heel gammell.

16. Kul.;
huormed S: - Andreas er brændt.

17. S: - Luets Evang: hans
schulderblad, item it Mariæ billed hand haffver maaled.

18. Et
Crucifix med ædelsteene offversat.

Udi det
andet Cammer er at see

12
Carbunchel-steene huoraff den største holte 8 onzer vegt, de andre aff 6 udi sær.

2 En Saphir
stor som it E g offver i o Uncers-vegt som Cardinal Grimanni Patriarch aff
Aqvi-

legia hid
forærede.

3 Et Mariæ
billed aff Perlemor ved i Va spans høyde.

4.
Enhørningshorn, hvert aff 5 spans høyde oc 2 tommer tyck.

5. It
foro-vlt beger med ædelsteene besat aff 6 span udi længden, det Kong Herodes
sig brugte

till it
drickekar.

6. 12
Guldkieder oc 12 bryst-stycher aff guid med ædelsteene offversat som de tolff
Helenæ

damer
haffver dragne.

7. En taffle
aff perlemor oc guid forarbeidet om Christo udi haffven.

8. Den
Venetianske-Fyrstis Crone aff guid med dyrebare ædelsteene offversat paa det
præg-

tigste.

9. Den store
Diamant som Kong Henric aff Eranckrig oc Polen hid haffver foræret.

10. Et kar
meget kunstig aff een Granatsteen ud-arbeidet oc skaaren aff 1 Vs spands høyde

1 1 . 2
stoore skaaler udi guid arbeidet udi Romaniske-Agathe.

12. Et
gandske Credenze aff fader, bægere etc; I som Kayser Const: Magnus haffver
brugt,

oc er alt
dette udaff Agatha Romana forarbeidet.

13.  En meget stoer Turkos som jit fad arbeidet, oc
om bredderne med guid indlagt, holtis for

een
uskatterlig pris.

14. Mange
skiønne oc stoore Rubiner, item en stang med een tyck guldkiæde omsvøbt som

dog ei bleff
anvist, foruden een stoer andeel sølff oc guid som tiden ej tillod alt i
særdelished

at
remarqvere eller specificere.

Udi S:
Johannis oc Pauli Kirche seeis it skatterligt alter hos hvilchet findis mange

Fyrsternis
hærlige Epitaphia, som oc Mocenigi næst ved dorren, item Brigadini hvis hud
ellers conser-

veris udi
graffven, saasom den allene bleff sændt de Venetianer fra Tyrcken.

W o r
Frue-Alter er mæst aff sølff oc seeis der det stoore sølff billed udi Mariæ
lignelse haffvende een guld-

crone paa
hoffvedet med dyrebar steene oc diamanter rigeligst offversat. Den berømte
Maaler Titian haffver skildret den anden altertafle for sit kunstige arbeid

høyt
skatteris. Closteret er smucht, oc haffver eenhver Pater sin særdelis haffve,
oc udi deris Cænobia

visis en
qvadro om Cana Galilæa aff den berømte skildrer Paolo Veronese. Udi Kircken
seis ellers 2

sølfflamper
å 4 å 500 scudi værd, saa oc en anden sølff Machine som mand udi store
processioner om-

forer. sigis
at haffve kostet 4000 Scudi.

S : Zachariæ
Kirche

E r bygt aff
een Ungerske Dronning, her saag vi huorledis en Damme bleff till en Nonne
creerit, oc

da
musicerede den berømbte Caljwacha der for sin lifflige stemme bleff slagen til
Ridder.

S : Pedro di
Castello

huor
Patriarchen altid soger, er oc een smuch Kircke.

S: -
Lorenzo.

Der er it
rigt Nonne Closter. der holdtis S : Lau-rentij dag een skiøn musiqve oc vaar
Kirchen inden

till fra
offven til unden med rød damasch omhængt oc udi sømmene med brede
sølffposementer ud-

zired. Mand
anviste os nogle aff de Kul, huormed hand skulle haffve voren stægt, med
lignelse aff

hans fæt
derpaa, som de sig indbildede.

S :
Francisci

E r oc een
meget kiøn bygning, oc udi des Closter er en skiøn porticus med een grotta udi
huor S :

Franciscus
sidder, som nock er verd at see.

S : C e l e
s t i n æ - K i r c h e

haffver 9
stattelig udstafferede altere. Der vaar oc it Crucifix huor een deel som haffde
ont udi

øyene strøge
dennem derpaa till haab at faa derved forbedring. En statelig musiqve hørte vi
oc der

inde under
Rosenmøller oc Spada de berømte Capel-Mesteris direction.

Mendicante

E r oc een
kiøn Kircke med it Closter huor ungt Qvindekiøn underholdis for at undervisis
udi sang,

saasom
musiqve i disse lande holdis i stoor verd, oc bliffver her inde aff samme Piger
alle søndage

oc andre
Fæster stattelig musicerit. Ellers er det maneer at alle Damer aff condition
sættis udi deris

ungdomb her
ind for at vorde kydsk, effterdi Ovinde-kiønnet falder meget luxurieux, som
fast ej blant

den gemeene
at beskriffve, der offentlig nock tør sig offerere mod Mandfolchet paa gaderne,
eller

udi andre
maader giffver særlige tillockelser ia fast ubluelige bevegeligheder, saa
mangen som sine sager

subtiligere
vill angaa driffver sit spill med sædeler till deris libhabere ved Cuplerske
eller laqvayer at

lade leffvere,
med videre som argeligt er at mælde. Aff samme Closter bliffver mange gifft.
Udi Kirchen

ligger
Mocenigo begraffven ved it hærligt marmor-Epitaphium med hans statue oc
effterfolgende inscription.

Qvod Aloysius Mocenigo terra mariq'
pro Republ:

Venet: Præcipuus Imperator sub anno
MDCLVIII.

Divinitatis instinctu ac mentis
magnitudine Cretam

princp

Vrbem de Turcis, ultus est armis.

Præcipue vero Apotheosi D: Jacobi
dum nostris ter-

rore pcinct:

Cederæo incipientibus, superbi
hostes in hoc Mar-

tinegini

Propugnaculum, Lunam suam
explicuerunt

Eminebat tum universæ Civitatis
excidium et omni-

bus inevitabilis mors

Illuc accurrit evaginato gladio
Mocenius, seqvuntur

Virorum nobilium, cæterorumq' civium
cætus ac mi-

lites animati

Fit magna cædes, tandem fugantur
hostes hujus urbis

Et Luna Ottomanna velut Ecclipsi
passa å nostris viris

Potent, simul cum vexillis rapta
fuit.

Ita nobis merito qvotannis solemnia
vota

D. Jacobo proseqvuntur, et victoriam
raportatam

Sub tanti Ducis dextrå univ: Cretensis
ad perennem

rei memoriam dicat A. M. D. C. L.

Noch seeis dette Epitaphium offver
en anden.

Nescio Romanum Metellum

An Venetum Aloysium.

Cretensis vocabulo aptius honestes

Ille reenum domuit, hie asseruit

Hine å Cretensi Senatu, populoq'

Aureo æreoq' numismate donatus est

Triumphorum plenus

Palmam accepturus abijt

Aloysius et Petrus

D. M. Procuratores ex testamento

Commissarij magno Patruo

Lachrijmabundi posuere.

Udi denne Kirche visis S : Susannæ
oc Melitonis hoffveder.

Udi S : Antoni Kirche er Fyrsterne
af Estis graffstæd.

St:- Jacomo.

E r en liden
Kirche huor Paff Alex: 3. skiuldte sig i nogle dage indtil hand bleff bekandt,
da Kayser

Barbarossa
fick det at vide belegrede hand Venedig.

Santo
Sepolcro.

E r it
Nonne-Closter, Mit paa gulffvet visis en effter-ligned bygning aff den hellige
Graf. Mand gaar

paa to
stæder ned i graffven huor altid lamper brænder, oc læsis her denne
inscription.

Hoc mirum spectatur opus ambagibus
auctum

Rupibus artifici saxa revulsa manu.

Gens Mausolæum sileat Vesana
sepulcrum.

Udi Arsenalet

som med een
Mur aff 2 Ital: Milis circumference er omgiffven oc med vandgraffver indentill
saa mage-

lig
accomoderit, at deris skibe oc Galerer baade kand seyle oc bliffve der liggende
uden fare. Det

koster umage
at komme her ind oc maa mand da sin degen udi porten afflægge. 1 5 0 0 Mand
arbei-

der her alle
dage, mens om afftenen gaar hver hiem till sit. Udgifften for dagsløn som
ugentlig clareris

er 5000
Venet: Ducat: Udi vor tid laag her inde i c o Gallerer oc 12 Galeazzer aff
hvilche sidste hver

for en
Million beregnis at udryste, oc paa hvilche sættis nogle 1000 soldatter, 50
stycker, oc 500 alen

employeris
til seglene oc 60000 Jernnagler. 4 aff saadanne bleffve i deris tid sændte till
Candiæ und-

sætning.

Raison
huorfor de Venetianske Gallerer ere stærckere end de Tyrchiske er denne, at de
Venetianer

legger ald
deris Træværck udi søen till at vorde haart. dermed byggis de indvendig der de
siden

med andet
beklædis. Oc endog at de Tyrckiske er smalere oc lengre udi bygning, giffver
det dog lidet

eller fast
intet. D e Venetianer maa kiøbe ald deris Metal, huorvel mand siger, at ved
Brescia skulle

findis it
Sølf-Werch, oc er dog deris zecca altid med store pengecister fournerit. her
inde haffvis store

Salpeter-huuse
oc forarbeidis salpetren aff it slags jord, deraff mand først een lage
bereeder, hvilchen

effter at
den er søden, rinder udi it stort Kar da det tyckner oc udi it rom aff 41 dage
bliffver det

gandske til
Salpeter udtyrcket. Der findis oc inde stoore reperbaner, smedehuuse, huor
daglig arbeidis,

blant andet
Jernsøm med mærche paa, oc skulle

nogen deraff
uden Arsenalet antræffis, koster det Gallien. her inde bliffver oc deris canons
støbte.

Der
conserveris oc rystning for i oo Galerer oc 12 Galleazer som ej røris. D e
Venetianer haffver inven-

terit
Granatkugler med tacher at de dis bedre kunde hæffte huor de kommer. Winhuuset
er oc herinde,

huor 4 å 5
Haner er huor Win udrinder naar mand lucker dem op, deraff arbeiderne dricker
naar dem

løster. Der
findes oc een stoer haab smaat artilleri aff pistoler, degens, bysser oc
harniske oc seesudi

it Cammer 1
0 0 0 0 Musqvetter foruden det som till Candia skulle offversændis.

Udi it
Cammer N: 2 hang paa bægge sider 800 Harnische paa hvilche

alle den
høyre haand feilede oc i stæden haffde de annulos Coric: hvilche de rebeller
med Tiepoli udi

Venedig,
brugte. De Waaben visis oc her som fra Tyrcken bleff

tågen in
anno 15 7 x, thi alle Roerskarle paa deris Galere maa være beharniskede.

N. 3.

12 Columner
fuldhængte med Harnischer till soldater paa 12 Galerer.

Udi
arsenalet findis 12 Taarne huor 85 Mand med 2 aff Adelen hver nat maa holde
vagt oc skeer

der med hver
uge omvexling.

Udi N. 4

Findis een
stoor haab hele oc halfue Cartouver till Venetiens conservation., item it
Lærstycke giort till

Ausburg.
dernæst seeis der 3 skiønne Cartouver in honorem Henrici V' Reo-is

Galliæ et
Poloniæ.

Den stoore
forgyldte Thalamægus som ellers Bucentaurus kaldis, udi hvilchen Dogen alle aar
med

stoer ceremonie
oc følge paa haffvet udfarer Christi Himmelfarsdag, vinder sig haffvet til en
bruud med

ringens
udkastelse. siden opsættis stoore væd om baadenis fortgang al corso mellem
Muran oc Wene-

dig, huorom
offven er mældt.

It skib bygt
som it bolverch med 20 canons oc 100 soldatter paa, som leggis ved krigstiden
udi

Porto Lido,
som er it indløb aff haffvet till V e n e d i g Mens Malamocco-port, som den
anden bliffver

ved een
stoer Jernkiæde bevart, oc ligger 5 Mile fra Wenedig.

En
Capuciners invention, derved mand kunde paa en dags tid opfylde een heel
stadsgraff med vand.

Brascia di
Ferro Harnisk, meget stoort. Harnischer, fra de Genueser tagne, vaare aff
jernplader

som udentil
med lærret offverdecktis.

Scanderbegi
harnisch, heel slæt oc ræt.

En invention
aff saler, som de Venetianer haffver brugt i Indien paa Cameler ved krigstid,
deri en

karl stod
sicker for deris pile.

Udi salen
huor alle Ambassadeurer tracteris, sees Fyrst Ziani harnisk, item Sebenico
contrafait med sine mange Berg-Casteller saa oc Criosa den forte vestning de
haffde udi Dalmatien som ligger

paa it bierg
ved en pas, der veyen underløber. Tyrcken tog den fra Kayseren mens de
Venetianer erobred den siden fra Tyrchen igien.

Udi
Arsenalet er oc it huus fuld aff qvindfolck som sydde paa seyel oc andet, hver
dags stipen-

dium opløb
till 20 å 30 sold. Oc som Venedig bestaar af mange øer fra hinanden
affliggendis, saa kaldis een deraff le Muran, een by liggendis lige offver
Venedig der haffver sin particular øffrighed.

ved denne
stæd arbeidis det berømbte Venetianskglas. vi fant der 50 glasofne udi hvilche
der aarlig

consumeris
verd for 5000 Rdl. samme glasbrenderi der importerer aarlig store penge.

Noch paa en
anden Øe seis Georgij M. skiønne Closter oc Kirche oc seeis derinde de Fyrsters
bil-

leder som
ere bleffne till Munche. her ligger oc S. begraffven. item visis paa een
alterpille

saasom
naturen haffde sat en effterlignelse derudi om Christo paa Kaarset item udi een
steen paa alte-

ret visis it
dødhoffved heel artig aff sig selff formerit. De Græcher haffver her deris
kirche. Deris

Ceremonier
differ: fra de Papistiske, udi det at de bøyer sig 3 gange med det de andre ej
gjør det

uden een
gang. De elskede maalede billeder oc ej de hugne. De berøger alle med
Røgelsekarret,

der de
Chatholiske det allene giør for deris Hælgens billeder oc deris præster med
videre ceremo-

nier som er
at see.

Madonna
deila Salute som oc Humiltå ere oc kiønne bygninger oc kircker.