Wittenberg - Nyrenberg

Rejseb til
den By Wittenberrig

8 Mile

D : 13 Martij
en søndag efter prædichen begyntes Reisen, oc komme vi igiennem it smucht land,

passerende
den flood Mulda, som skiller det Meisniskeland fra Saxenland som herved
begynder meget

skoffved oc
vust oc før vi komme till logementet, reede vi igiennem een stoer skoff till
den lille by

Dieben ved 4
Mile.

D : 14
Martij om morgenen tidlig derfra, oc effterdi mørcked vaar end da paa himmelen
bleff min

Hoff Mæster
oc j e g paa veyen forvildet fra voris companie, saa at effter at vi udi
mørcked gandske ukyndig haffde giennemreden den Diebiske-hee, fore-falt vi
omsider udi een meget tyck oc besværlig

skoff aff 3
Milis længde mens dis vanskeligere formedelst røffvernis saa ieffnlige tilhold,
den vi saaledis

gandske
forvildet, uden andet at høre end det fielslig Ugleskrig, ej heller nogen anden
vey at fornemme

end hvis vi
selff udaff nød giennem krat oc skoff os maatte bane, indtill vi ved middagstid
endelio-

komme til
den lille fleck, som Lcmbers; kaldis huor voris forige Companie os optøffvede.
Siden falt

veyen
igiennem it granvoxen oc skoffved land, sampt offver Albim eller Elfuen som her
temmelig breed

och stoer
forbiløber till Wittenberg 4 Mile, tagende voris logemente udi Den soorte
Biørn.

Vittenberg
er en meget smuch oc velfortificerit stad med reene oc breede graffver.
Situationen

føyer sig
ved nogen lignelse som it skib. Den omliggende Morassige grund holdis for at
giffve usund

lufft oc
andre Sygdommers tilbøyelighed for den fremmede udi særdelished. Venus-kroe er
her vell

bekandt. Ved
Elderthor er staden paa effterfølgende maade fortificerit, oc arbeidet mand
meget paa at-

skillige
udenværcker at forfærdige om byen.

Udi byens
domkirche er at see

1. Lutheri
begrafuelse oc Epitaphium med en Mes-singsteen offver sig.

2. Philippi
Mclanthonis er lige offver paa anden side.

3. Pauli
Senerti, Doctoris, Epitaphium.

4. Chuur Først
Johannes oc Fridericus unus fun-dator religionis alter Accademiæ ligger oc her

begraffne.
hvælvingen udi denne kircke er at mærcke ej ved nogen piller bliffver
understøttet.

Wartægnet er
it støcke om Jesu oc Johanne. Vera effigies dicitur Mariæ. Juda forræderi er oc
kun-

stig
affmaaled. saa oc it andet skilderi som præ-senterede Christi billede med it
linklæde offver-

hængt. her
visis oc Christi rætte længde.

Udi Thummen
er at see

Den skiønne
altertaffle om Nadveren maaled aff Luca Ap. oc foregiffver mand at Christi oc
Apost-

lernis rætte
contrafey oc billeder der ved skulle representeris. Paa samme taffle haffver
hand sig

selff med
sin hustrue affmaaled, mens effterdi hun bleff vreed at hand haffde maaled
hende rygverts

saa stillet
hand hende mit iblant Præsterne. Neden ved altertaflen seis oc Lutheri billede
affmaaled,

huorom
saaledis fortellis; at da Carolus V. ved accord fick byen ind, at fortøffve fra
morgenen til it

klockesiæt
om efftermiddagen, da løb det spandske krigsfolck imidlertid ind udi kircken,
hvilche da de

fornam denne
Lutheri affmalning, stunge de dertill paa 2 stæder, med een kniff hvilche sting
alletider

siden sigis
at haffve holdt sig vaad oc fugtig til des amindelse. Mens da Kayseren saadant
fick at viide,

lood hand de
skyldigis forseelse ved sverdet straffis strax uden Kirckedøren, der stædet
endnu visis. Vi

befant
selff, at de sting endnu fugtig continuerer, endog de tit bleffve afftørrede.

2.
Epitaphium Pauli Eberi S : T h : Doctoris præ-senterer een affmaaled vingaard,
derudi Melanthon

seeis
pumpende, Mathesius øsende, Lutherus ren-sende oc kastendes ukrudet paa ilden.
Mens

aff Paffven
oc Jesviterne opryckis alt hvis Luther samler. Uden vingaarden staar Christus
aff-

maaledt med
een penge udi haanden, som hand viser Paffven.

Der seis oc
it skilderi om Christi fødsell,

for hvilcket
saa meget guid aff een Chatolich er bodet som det kunde veye.

o-
Milcrstadius den første Rector till Vittenbero- er oc her begraffven. Sampt
Rector Uldraldicon

der aff een
relegerit student bleff ihielstungen, huorfor ingen student effterdags for
Rect: med

degen ved
siden maa comparere hverchen paa dette eller noget andet Accademi, som iffrig

offverholdis.

4.
Daabsteenen sigis oc aff sølff oc guid materie tillige at vere forarbeidet.

Udi Byen
seis

1. Luther i
huus som udi atskillige ildebrande haffver voren ubeskadiget. Disligest hans
Cammer udi

Collegio med
hans blichhorn.

D e Lærde
Mend som udi dette Accademi ved voris tid florerede, vaar Pater Calovius som
ellers

bleeff
kaldet Pater Abraham for sin alders skyld. P. Strauz oc Meisner Prof.
Theologiæ, sampt den

berømbte
Doctor Medicinæ Sneiderus, oc stood Accademiet da udi god flor.

D : 19
Martij : tilbage igien ad Leipzig med hæst komme igiennem den Dorp Prate som
ved en

half mil fra
Wittenberg affligger huorudi det huus visis, som Fanden tog Doctor Faiistum
bort udi.

Sigis endoc
at blodet endnu paa muuren er till syne. Derfra kommer mand offver skoffved vey
till Leipzig

igien 8
Mile.

D: 23 Martij
en Tis dags morgen ved vogn ad Lutzen en liden By, hos hvilchen den plads
visis,

der
slagtningen stood imellem de Kayserlige oc de Svendske. Paa Ballstæden seis den steen ved hvil-

chen Kongen aff Sverrig fick sin
bane oc død. Derfra effter slæt vey till den Dorp Rybach huor vi

till middags spisede 5 Mile.
Efftermiddagen imod den Francfurter-Messe fort igiennem den by

Weisenfeltz huor flitig paa
slottet bleff arbeidet, der Fyrstens søn aff Halle skulle residere, som skulle

giffve sig med Fyrstinden aff
Altenborg. Uden for byen vaar nogle slemme Huul-Weye gandske for

den reisende
usicker.

Disligeste
passerede vi den Bye

Naumbourg
som er vel bygget med kiønne Kircher oc reale gader. Dets største næring
bestaar

udi det
Naumburgske Øl, som udi landet vil om firis.

Mod aftenen
kom vi effterslæt land til den stoore dorp Sghuulfohrt 3V2 Mil.

D : 24 Marty
til den iille flæck Nermerdorf, huor vi spisede, oc haffde den gandske vej hid
ad

med snæ oc
vind 3 Mile. Om efftermiddagen komme vi strax udi

Duringen

som er mæst
bierged skoffved oc hygled land under det hærskab, oc omsider opnaadde ved 3V2
Mile

des
Hoffvedstad ved naffn Erdforth som regnis 1 3 Mil fra Leipzig at aff-

ligge. er en
skiøn stoer stad som meget parerer udaff sine høye taarne, endoc at den udi een
dall

er situerit,
huor den flood Gera heel striid løber, oc siden mit igiennem byen passerer, saa
fast alle

gader nyder
rindendis vand. Huusene er ellers bygget paa gammellvis maade.

Domkirchen
ligger smucht éleverit. Der seis den offvermaade stoere Kloche som Susanna
kaldis,

huortill 24
personer behøffvis at drage i strængen, naar dermed skall ringis, oc andre 12
desforuden

at bevæge
Klæbelen.

Den
Lutherske som Chatholiske religion gaar her udi svane, endoc at den sidste nu
meere excellerer.

Ved denne
religions forandring causeris offte stoer irring oc indbyrdis tvistighed; siden
at Chuurfyrsten aff

Maintz denne
by er vorden mægtig saa er den sæd-vane opkommen, at huor en Luthersk udi
Raadet aff-

døer da
strax hanem en Catholisk betienter effterfølger.

Universitetet
er nochsom bekant oc tit aff frem-

mede
nationer besøgis. Consul Lemberg bleff aff den gemene mand halshuggen næst ved
Raad-

huuset
hoffvedet opsat paa en stage mens legemet paa torfifvet under nogle pillere
nedlagt, der stædet

endnu visis,
fordi hand conspirerede med Chuur fyrsten aff Meints oh lod ham forstaa udaff
Erdfurts

archiver om
den prætention Maintz kunde haffve paa Byen, huorpaa fulte en belegring som
oblige-

rede
indbyggerne at undergiffve sig Saxens protec-tion, huoraff siden mellem begge
Chuurførster til-

voxte een
saare blodig krig. Oberst Reifenberg sad endnu fangen paa det

slot
Køningsteen ved Maints, fordi hand samme tid skreff falske breffve till Meints
da de Saxiske ickun

imod en
halff Mil vaar fra Erdfurth. Mens da Elector Moguntinus vaar bleffven Mæster
aff byen lod hand

ermelte
borgemester opgraffve hæderlig begraffve, ia hæffved hans død oc regalered hans
børn for den

spot deris
fader hans vegne vaar tilkommen. Udi det Augustiner Closter seis Lutheri stue

paa hvis veg
stood atskillige dicta scripturæ antegnet. Chuurførsten aff Saxen lod kalde
hannem herfra til

Professionem S S : Theologiæ ob
eloqventiam. Ellers seer mand paa it hiørne uden for kircken hans

prædickestooll
udaff steen.

St
Petters-bierg huorpaa bleff henlagt it real Castel med it Jesviter-Closter,
stod nu udi fuld bygning.

Blant andre
ting som Erfurt ellers vanterer sig udaff, er den skiønne Rideschoole. Deris
meste

næring er
med 011 oc vin, thi landet deromkring sigis aff den stoore frugtbarhed, at
kornet fast til-

kommen maa
det affskiæris, ellers skulle det aff iordens alt for stoore fædme vanartis oc
forderffvis.

D : 25 Mart:
udi it meget slemt vejrligt effter it lige danned land til den førstelig
Residenz stad

Gotha.
prandij. 3 Mile.

Gotha, Ugger
udi en dall med it statteligt slot som tilforn kaldtis Risenbourg, mens nu
Fridenberg

aff aarsag
hand promoverede nogle som aff Kayseren vaare desgfousterede, hvilchet forvolte
det forigre

slotis
demolition aff de Kayserlige med forbud at paa samme stæd igien ej videre
maatte byggis.

D o g som
det siden med bevilling bleff opbygt, er det saaledis kaldet. Der giffvis lige
mange

vinduer som
dage er udi aaret, oc paa gulffvet udi salen seer mand it schachspil affmaaled,
at de unge

Princer sig
derved effter maaltid kunde exercere. Formedelst den tit værende ildebrand
haffver Fyrsten

befalet byen
aff Muur at opbyggis som allerede med temmelig pragt vaar begyndt, oc
forskaffer Fyrsten

indbyggerne
till lættelse ald den trælast som till bygningens opkomst behøffvis.

Fyrsten
betiener sig aff 7 Geheime-Raad oc en Canceler oc holdis udi hans land god
justice.

Blant andet
seeis uden byep een Modelle til straff opbygget udoffver en liden bæck for unge
folch der

udi smaat
tiuffveri angribis, huor de da derudi ind-sættis, oc naar bunden derpaa
opluckis, falder de

igiennem ned
udi våndet, oc andre til spot udblødis. Fyrsten rosis endoc meget aff sin
gudfrøgtighed oc

kaldis
derfor aff de omliggende herrer, Bit-Ernst. Samme dag reiste vi videre fort til
den Bye Eisenach

som ligger
blant skoffvede bierge hvilche betager dets siun indtill mand kommer fast ad
porten. 3 Mile.

D : 26
Martij fredags morgen begynte vi at stige op ad it høyt bierg, huoreffter vi
passerede

Eisenachs
stoore skoff. Paa det høye bierg kaldet Wachtenborg ad dextram boede een
Fyrstinde med

sin unge
Printz, brorkone till Fyrsten aff Gotha som er aff det Saxen-Weimarske-Huus.
Paa dette

stæd haffver
Luther nogen tid holdt sig op, huor hand da blant andre skriffter haffver
componerit den Psalme. W o r
Gud hand er saa fast en boro- etc

Derfra effter bierged oc skoffved
land til Waccha en liden By udi 4 Kant neden udi een dall situerit.

D o g passerede vi først
Wacche-skoff hos een færsk søe, die Frauven-See kaldet, hos huilchen det land

Hessen

begynder,
huis iord er meget rød oc mager, fuld aff stoore heer oc udmarcher skoffved oc

med slemme
veye it par Mile. Ellers er at agte at Øllet er intet sønderligt, vinen
passabel, oc

bliffver
mand noch vell tracterit for ringe penge. Der feilis ej heller velskabte
Ovindfolck, oc staar

deris dragt
dem ej ilde an. D e drager gemeenlig

it hvit
klæde som offverhenger hoffvedet. Den Calvinske troe er her udi svang.

Om
efftermiddagen derfra igien huor vi strax maatte stige op ad it høyt bierg før
vi komme till

den
Chatholiske dorp Hassel. 3 Mil. Woris Compagnie holt Messe denne afften udi de
stoore vinglas, thi

vinen falder
her got kiøb.

Waclitenborg.

D : 27
Martij. L. effter 3 Milers afflagde vey, komme vi till den By

Fulda, huor Abbas Fuldensis residerer,
den Cha-tholiske lærdom tilgedan. Slottet vaar ej med de præg-

tigste at
regne, oc seeis paa slodspladzen een pyra-mide till Abbatis Johannis Cassimiri
ære opreist oc med

latinske
vers undertegnet. Omkring byen seis mange Clostere udaff Benedictiners-orden
Muncke indtaeen.

Udi
Domkirchen seeis

1. En stoer
stierne fuld aff Cymbeler, dermed mand paa visse tider aff aaret lyder. Udi det
eene

Capelle
ligger Johannes Bernhardus begraffven, som for Lutzen bleeff skiødt. saa oc
hviler her-

inde Kayser
Conradus I.

2. Os bleff
iligemaade anvist Bonifacij reliqvier udi asche, dog svøbt udi gyldenstøcke.
Saa oc

visis den
bog hand holdt for sig, da de hugged effter hannem. Noch bleff udi samme Kirche be-

varet
reliqvier udaff S. Simplicio som er dette stæds Patron.

3.
Altertaffen er aff skiønt bildthuggerverch om Christi nedlæggelse udi graffven.
disse billeder

er saa
naturel forarbeidet, at de synes som liffagtig at græde.

4. Der seis
oc it stort lavacrum eller daab, som aff gammel tid bleff brugt naar de skulle
døbis

at stige ned
udi gandske nøgen effter de' tiders sædvane.

Jeg tror at
Venus maa haffve vendt R y g g e n till dette stæds Fruentimmer som ere meget
hæslige.

Folchet er
meget paffvens lærdomme tilgedan. Saa de aldrig snarere it billed offverpasserer,
der io

følger it
raab ved, enten aff Ora pro me eller oc udaff it Miserere mei. Jøderne haffve
her ved stædet

deris
Synagoge, vi vaare offverværendis da it aff deris børn skulle omskiæris. D e
toorde ej Knifuen

anrøre da
det vaar skeed, saasom det stunded till deris sabbath. barnets præputium bleeff
udi sand for-

varet. Det
er imod deris orden at tage hatten aff udi Synagogen. Qvindekiønnet tillades ej
at komme

derind. mens
offven offver er een bestempt plads for dem, huor de ej aff nogen kand seeis.

Udenfor
Dommen læsis denne inscription paa een smuch marmorpille med statua Salvatoris
offven

Non statuam
stantem

Sed tibi
monstrantem Jesum adora

Salvatorem
honora

Ut patriam
servet

Omnibus
votis exora.

Det er heel rart oc vaar at ønske de
det giorde som de sagde, mens de manqverer derudi altfor offte.

Effter middagen komme vi til Slie f
ten ved 3 Mile som ligger udi een dall. Uden for voris Logemente

rant en liden Elff fuld aff smaa
Foreller, som her holdis rart. Her er oc een stoer hæslighed ved

Qvindfolckene.
stæden ligger udi Græffven aff

»Hanau»

hans land.

D : 28
Martij, Søndags morgen derfra effter een meget slem steened oc skoffved vey 4
Mile till

Gelnhausen
en Richs-stat liggendis udi een till deels dall, till deels oc paa en bache
eller ved siden

aff it
bierg. Den haffver een smuch Kirche med 2 taarn udzired huoraff det eene staar
noget aff-

hængende.
Aff tåget falt engang it Menniske engang ned paa iorden, oc visis endnu hull
udi marcken huor

hoffvedet
kom till at staa, der intet græs meere voxer som berættis oc holdis derfor ved
disse stæ-

der for it *
stoort miracel. Wartegnet udi samme Kirche er de mange hoffveder som visis
under tåget.

Ned udi
dalen næst byen seeis Kayser Friderici Barbarossæ pallazis store ruiner aff muur,
skor-

steener oc
dislige, dog offver alt med graffver omringet. Denne by er ellers till
Chuurfyrsten aff

Meintz
forpandtet, disligest till Heidelberg oc Graff von Baytingen mens staar dog ej
under deris juris-

diction,
unde bellum, mens Graff Hanau accorde-rede med dennem saa at de dog skulle
deris gamble

frihed
beholde.

Om
eftermiddagen forbi det slot Isenborg huis herre sigis meget sine
underhaffvende at strænge,

oc omsider
udi it deiligt land 3 M. till den Græ-fuelig Residenzstad

Hannau som till størstedeels udaff
Hollands nation, ia mæst oc paa hollandske maade opbygget

heel
regulair oc næt, oc derhos er den meget vell fortificerit. Tiener till
residence for den Gefursteten

Graf von
Hanau som vaar Luthersk, endog- at hans 7gemaahlin vaar Calvinsk aff religion.
Blant andre

kircker er
den runde atskildt udi 2 deele, huoraff den første part tiener for de Frandske,
mens den

anden de
Hollandske tilhører. Græffvens indkomst sigis aarlig till 700 000 Rdl. at
opløbe thi som der

sagdis, da
contribuerede mand udaff it hvert huus aarlig 20 gr. Wi træffede her Løwenklo
an, som

da vaar
Ritmæster udi tienesten. Wi giorde os flid at besee Græffvens Kunstkammer som
mæst be-

staar udi
skatbare ting, mens Græffvens upaslighed oc voris ophold ved dette stæd kunde
saadant ej

tillade, oc
tilladis ingen at komme derind udi hans fraværelse. Mens endog at Græffven den
samme dag

medicinerede,
stood hand omsider op oc sændte os atskillige gange bud med stoer civilitet at
offver-

EN SIDE AV ORIGINALMANUSKRIPTET I
FACSIMILE

Jacob
Dybwads forlag. Lilienskiolds reisejournal.

tøffve den
dag, som vi med skyldighed lood os excu-sere udi effterdi compagniet til
størstedeelen alt vaar

till hæst at fort marchere. Ellers
haffde vi den ære før vi affreiste samme dag Grefuen som allersnareste

at opvarte.

D : 29 Martij, langs effter
Elffven udi it meget deiligt land indtill vi ved 2 Miles fortridende, ende-

lig opnaadde den berømbte
Fri-Richsstad Franchfort am Meyhn, beliggendis udi det meget frugtbare

land hos den store flod Maihn som
staden gjennemflyder.

Fr anchfurt am Meihn er mæst opmuuredt
aff temmelig begreeb med 13 stoore oc realere Jordbol-

vercker
fortificerit, med smucke reene graffver hvis fossebréer med store træer ere
fulde oc Torngiærder for-varede. Våndet udi graffvene reiser sig høyere end det
udi floden Meihn oc ladis våndet udi graffvene ind ved noget Mølleverck udaff
biergene. Staden er meget folchrig oc driffvis der stoer fahrt paa flooden
Meihn, huorved commercien formeeris. Huusene ere alle med schefuersteene
bedægte. Paa Raadhuuset seer mand den bog som kaldis

1. Butta
aurea in originali, som it stycke guid er vedhængt med Kayser Caroli V billede
paa,

och denne inscription. Pro Deo et
Cæsare. Den er ellers udi gammelt pergament indbunden. Deraff visis oc
een anden som paa Tydsk er verterit. Naar mand kommer udi Wahlsttien seer mand

den med
hærlige skilderier udstafferet, endog at de udi den tid at Kayservahlet skeer,
bliffver offver-

dæchte, at
ingen scandal derved skulle foraarsagis. Mit paa gulffvet staar det Bord ved
hvilchet Kay-

seren da
tillige med de 7 Chuurførster sidder, mens ved siden derhos er visse Benche
huor fremmede

Herrers
Gesandter sidder. Strax herhos er den store Sal, huor Kayserens Wahl bliffver
proclamerit.

Uden for
Raadhuuset visis den stoore Fontaine, som springer med vin, naar Kayserens
election

er skeed.

Den
Lutherske som Catholiske religion gaar tillige her udi svang. Domkirchen er it
statteligt

verch och
god bygning, huis Taarn udi særdelished offver gandske Tyskland er berømt udaff
sin magnifiqve structur oc bygnings høyde till 325 trapper at opstige, foruden
andre 30 som udentill ad spitzen

opgaar. Her
oppe er altid vægtere oc folck ved nat som dag til at præcavere ildebrand eller
anden

fiendtlig
andfald, thi denne haffvis ved det RommerskeRige udi største consideration
saavell formedelst Kayserens Wahl oc election som her i byen altid foretagis,
som oc formedelst de store oc considerable

Jahr
Marcheder oc forsamblinger her holdis, som offver den mærckelig commerci fra
saa vide stæder

her
fortsættis. Alt hvad mand vill haffve op paa dette Taarn bliffver ved toug
ophitzet, mens ved

hvert
klocheslæt saa vel dag som nat stødis aff dette Taarn udi trompetter, dennem
ligedannig aff

it andet
Taarn besvaris.

Udi
Bartholomæi-Kirche seeis Das Kreutzaltar huor Kayserne bliffver cronede for.
her inde visis

endoc S.
Bartholomei reliqvier, saa oc ligger her inde begraffven

Guntherus
von Schuartzburg paa hvis graff alle

hælligdage 4
Woxlys brænder.

Her inde
saag vi den første Catholiske Kirche Ceremonie ved Munchenis mess holden, item
med vie-

vandet
huorledis folchet sig besprængte. Ceremonien udi de Lutherske kircker falder
noget foranderlig

imod voris,
udi det at de læser den sidste part aff Passionen for alterit. 2. Naar en Præst
bigter, gaar

hand op for
alterit till den anden Præst, der hand da staaendis giør confessionen paa
Latin. Welsignelsen

læsis aff
Prædichstoolen oc effter kircketienesten bliffver der med klochen ei kløchet.
3.

Naar
Præ-sten gaar paa Prædichstoolen staar alt folcket op udi kircken, oc ei
nedfalder. Paaskefæst holdis ei uden 2 dage. Om Schiertorsdag prædickis vell,
mens holdis ej videre hellig.

Byen er som
ofuen mældt, meget berømbt aff den store Messe som der aarlig falder ved alle
slags

fremmede
kiøbmend, oc forhandlis her med det samme een stoer andeell bøger, ved hver
afften

udi
Messetiden bliffver der med alle Klocher ringet oc it canon affskødt. D e
fremmede kiøbmend som

till Messen
ankommer maa endelig regalere Raadet udi byen med it fad pærer etc: derudi
bestaar oc

een
sønderlig ceremonie.

Chuur
Fyrstene haffver oc her deris palazer huor de ved Vahltiden indlogerer, oc er
it hvert palais

med deris
vaaben adskildt dereffter at kiendis.

Wed Prammen
som staar ved den flood Meihn forhverffvis stoore sum penger aarlig, ja som
mand

torde sige
til 5 td. gulds beløb. Rivieren som her falder heel breed skiller byen udi 2
deele, nemblig

Franchfurt oc Saxenhuusen, den sidste som
haffver sin egen øffrighed oc med een kiøn fortification

ornerit, oc
hæfftis disse 2 byer sammen ved en meget skiøn oc stoer steenbroe.

Franchfort
haffver ickun 4 Dorper under sig oc giffver till einfach Romerzug alle Maaneder
20 til

hæst, 140
til fods, o. 800 gl: oc til Kayserens Cammer 250 flor: Den regeris ved 2 Borge
Mestere,

4 Syndicis,
oc bestaar Raadet udaff 43 Patricier. Patricier kaldis raadsherrenis sønner
haffver it trin

for alle
andre till bestillinger at erlange. Mand kand oc tit vell kiøbe sig Patricij
naffn till, dog forslaar

100 Rdl. lit
dertill, dereffter bliffver det provulgerit. Ellers er raadet Evangelisk.
Borgerne deelis udi

3 partier,
saasom 1. Die Geschlechter in alten Limpourg. 2. De som ey bruger nogen
handværcker,

mens alleene
negotierer, eller aff deris rente eller arf leffver. 3. Den endelige gemeene
Mand. Ellers

er
borgerskabet it meget civil folck imod fremmede, oc holder sig ærbar oc nætt.

Der opholder
sig een stoer andeell Jøder som driffver een mærckelig negotie, dog maa mand
vell

udi kiøb
tage sig ved dennem udi agt, mens byde dem ickun den 3 part aff huis begierris.
Deris til-

hold er paa
een vis stæd udi byen fra byens huuser dog med een Muur separerit. De
contribuerer ugentlig

een stoer
sum penge till staden, oc er deris forræt-ning ved ilds-Vaade at føre Vand oc
stiger til hielp.

Naar som een
Jøde skal hængis, maa en anden Jøde bære stigen til. De intrigerede sig udi den
oprørske

conspiration
med Fetmilch, hvis hoffved tillige med flere aff hans Cammeraters seis offver
porten ved

broen, oc
der hans huus haffuer standet i byen seis nu en columna opreist med des
inscription | bleffve

derfor aff
byen forjagede oc deris huuse udplyndrede, dog effter nogen tids forløb igien
med Trom-

peter oc
megen ceremoni imodtagne oc inviterede. Naar nogen Jøde døer da bliffver der en
lampe udi

Synagogen
antændt, som brænder nogle aars tid paa den stæd hand udi Synagogen haffver
siddet

og tilholdet
sig effter stædets brugelig manerer.

Udi
Tyghuuset seis

1.
Allerhaande slags gevehr item Halfue Cartouver á A B C etc: oc skiøde huer 12 ®
k. De vaare

støbte lige
som de vaare sprungne oc dog med it styche cabel igien sammenbundne. Der seeis

oc 2 andre
som vaare støbte udi bølger.

2. E t
instrument som een tyff betiente sig aff, dermed at kunde vinde sig op offver
alle muure oc huuse, hand festede føderne paa b. item visede mand os hands
kniff, saug, oc hel, alt udi it støcke sammenlagt.

3. Noch it
andet instrument at kaste Kugler med, saasom udi a bleff kuglen lagt, b. viser
spænderen

som er it
tycht stycke Jern hæfftis udi krogen c. d. betyder de 4 gange som bleff dreffne
som blasbalger, naar mand spændte op. Ellers er a tagte det T y g -huuset er
separerede voninger fra hinanden udi

fald nogen
uløcke skulle paakomme, det da dis bedre kunde conserveris oc forsvaris.

Udi byen
findis mange skiønne boglader oc trøcherier, derfor udføris een stoer deell
bøo-er aar-

ligens
herfra til andre stæder. vi logerede udi Bogførergaden hos fru Beyerin. Naar
mand herfra vill be-

giffve sig
ad Italien, da accorderer mand med en Postillon der enten kommen er der fra
landet eller kand

fra
Tydskland lige dyd forhyris baade for hæst oc kosten tillige frit underveys at
nyde, oc samler mand

sig da i et
stort selskab, saasom veyen er baade lang oc vanskelig., W i antraff her en
Venetiansk

postillon
med hvilchen vi som offven mælt accorderede, oc effter at vi os her ved Gud
haffde for-

liget
bereede vi os med de andre til næstfølgende reis ad Italien.

D : 20
Aprilis Begafue Wi os til hæst udi it stærck

følge reisen
ad Italien at fortsætte, oc komme imod

afftenen
effter it smucht land till den stad Selgenstad,

4 Mile. her
angreeb mig een stærck feber.

D : 21 A p r
: Onsdag, effter it skoffved land 3 Mil till Bessebach huor vi spisede udi it Møllerhuus,

mens Verten
duede ej meget, som vaar udraabt at conspirere med Røffverne der omkring. Paa
denne

vej komme vi
igiennem

Ascaffenborg
huor Chuurførsten aff Meintz haff-

ver it
statteligt slot aff rødagtige steene opbygt, som tiener til hands vinter
Residenze. byen er intet

sønderlig
mens ved Meihn ligger den situerit. Siden passerede vi offver samme flood som
her

rinder baade
stille oc sagte, oc effter idel skoffved land. som alle stæds saa sig laader
tee udi

Franchenland.

item forbi
et Augustiner-Closter 4 Mile till L i n g f o r t , huor Ølets bruug faar ende,
huilchet gaff os stoer

besværlighed
før os dertill at tilvenne, effterdi vinen falder her heel stræne.

D : 22
Aprilis komme vi effter 4 Mile til den smucke oc stoore by

Wurtzburg, som vell fortificeret udi en
angenem dall er situérit hos den flood Meihn, huor Chuur-

fyrsten aff
Meihns oc offte residerer. Den haffver een deilig Kircke, mens næst uden byen
paa it høyt

bierg ligger
een stærck Citadelle opbygget. landet oc byen hviler under den Romaniske
lærdom. Hie

valet
inqvisitio.

Samme dag
reiste videre fort till den dorp Almeshatisen 6 stoore Mil, it lumpen logement
forefant

vi her.

D: 23 Ap:
till den dorp Emskirchen 6 Mil som hører under Margrafuen aff Barheid, siden
effter god

slæt vey
till den berømbte by Nørrenberg 4 Mile.

Summa fra Franchfurt
aff «28».