Beskrivelse Holbæk 1832
| 
| Visninger: 38172 Bidrag til Holbæk = Bidrag til Holbæks Historie af F. R. Friis 1875
med udrag fra Jens Munk og Jaget på Mendoza - Sørøver.
Indhold side:
I Odsherred 1.
Naturlig Beskaffenhed 8.
Veie 31.
De deri værende Kirkesogne 45.
Rørvigs Sogn 47.
Toldsted 62.
Hesseløen 66.
Høiby Sogn 68.
Annaberggaard 77.
Ellingegaard 78.
Borrevang 79.
Viig Sogn 85.
Asmindrup Sogn 91.
Grævinge Sogn 98.
Asnæs Sogn 105.
Faareveile Sogn 111.
Banken Værhøi 112.
Allersborg Slot og Gods (forhen Drarxholm) 119.
Egebjerg 125.
Odden Sogn 135.
Mindestøtten paa Oddens Kirkegaard 137.
Det Kongelige Odsherredske Gods 140.
De Kongelige Odsherredske Skove 145
Naturlig Beskaffenhed 8.
Veie 31.
De deri værende Kirkesogne 45.
Rørvigs Sogn 47.
Toldsted 62.
Hesseløen 66.
Høiby Sogn 68.
Annaberggaard 77.
Ellingegaard 78.
Borrevang 79.
Viig Sogn 85.
Asmindrup Sogn 91.
Grævinge Sogn 98.
Asnæs Sogn 105.
Faareveile Sogn 111.
Banken Værhøi 112.
Allersborg Slot og Gods (forhen Drarxholm) 119.
Egebjerg 125.
Odden Sogn 135.
Mindestøtten paa Oddens Kirkegaard 137.
Det Kongelige Odsherredske Gods 140.
De Kongelige Odsherredske Skove 145
II. Skippingsherred 153.
Veie 157.
Herredets naturlige Beskaffenhed 160.
De deriværende Kirkesogne 172.
Følleslev Sogn 172.
Egemarke Hovedgaard 176
Alkestrup Dito 177.
Nexelø 179.
Særslev Sogn 181.
Bregninge 184.
Bjergsted 190.
Dauerup Hovedgaard 192.
Astrup Dito 193.
Vidskinde Sogn 194.
Aunsøegaard 200.
Værslev Sogn 204.
Birkendegaard 206.
Jordløse 209.
Vesterbygaard Hovedgaard 212.
Holmstrup Sogn 214.
Benzonslund 220.
Seierøe 223.
Vallekilde Sogn 228.
Hørve Sogn 234.
Veie 157.
Herredets naturlige Beskaffenhed 160.
De deriværende Kirkesogne 172.
Følleslev Sogn 172.
Egemarke Hovedgaard 176
Alkestrup Dito 177.
Nexelø 179.
Særslev Sogn 181.
Bregninge 184.
Bjergsted 190.
Dauerup Hovedgaard 192.
Astrup Dito 193.
Vidskinde Sogn 194.
Aunsøegaard 200.
Værslev Sogn 204.
Birkendegaard 206.
Jordløse 209.
Vesterbygaard Hovedgaard 212.
Holmstrup Sogn 214.
Benzonslund 220.
Seierøe 223.
Vallekilde Sogn 228.
Hørve Sogn 234.
Holbæk Amt bestod efter 1660 af amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt, Dragsholm Amt og Holbæk Amt. De tre første styredes sammen allerede i 1671, og i 1793 forenedes de alle fire under navnet Holbæk Amt; Købstæderne Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland kom dog først under amtets styrelse i 1800.
Holbæk Amt bestod i 1842 af Ods Herred, Tuse Herred, Merløse Herred, Løv Herred, Ars Herred, Skippinge Herred. Samsøe Herred.
Dr. J. H. Larsen har beskrevet Ods Herred, Tuse Herred, Skippinge Herred, i sine to bøger. Det har ikke været muligt at finde evt. beskrivelse fra forfatteren - af øvrige Herreder. T
Tuse Herred er beskrevet i bind 2 men ikke medtaget i indholdsfortegnelsen.
I Bind 2 er det beskrevet at Christian 4 har besøgt Udby Herred:
Christian IV skal – saa fortælles der – paa Een af sine Søerejser til Norge – andre sige paa Een af sine Lystseiladser i Issefjorden, i et Uveir være strandet ved Kisserup og efterat han med Følge var kommet i Land, være af de respective Kisserupper nægter Huusleilighed og Natteqvarteer, hvorpaa han da naturligviis drog til Kirkebyen Udby, hvor man da vare saa skikkelige at modtage ham. Dagen derpå, inden han drog bort, begav han sig tik Kisserup Enge, besteg den forhen omtalte Holmersteen, der desaarsag ogsaa skal være kaldt Kongesteen, og for at belønne Udbyernes imod ham udviste Gjæstfrihed, anviist dem til evig Eiendom en betydelig Deel af Kisserups Enge, og som Beviis paa dette Sagns Rigtighed anføres, at Udby endnu den Dag i Dag er i Besiddelse af en betydelig Deel af disse Enge. Men – destoværre – Skjebnen har villet, at Byen ved Udskiftninger skal have mistet en stor Deel af dem, da Adkomstbrevene ere bortkomne og – Engene dermed. – Jeg kan kun tilføie det jeg anseer for det Forunderligste herved er det, at Nogen har kunnet fæste Lid til slige Sagn. Om alle disse og flere mærkelige Sagn i Sognet har den nu afdøde Sognepræst Herr Kattrup gjort Indberetning til Museet for Oldsager paa hele 4 Ark.
I Bind 2 I Hagested Kirke er også Chr. 4. nævnt:
Under Chorets Gulv den hos Hofm. ovenmeldte Begravelse med den lille Beenkiste, hvori levningerne af den ulykkelige Admiral Galthen, * som Chr. IV. 1644 lod offentlig halshugge, fordi han havde ladet den svenske Flaade slippe ud af Kielerfjord. Det var sandt, at Feilen for en Admiral, naar han havde Magt til at hindre det, var stor, men Straffen var ogsaa grum i høieste Grad. Indskrivten paa hans Kiste før Branden l. c. hos Hofm. og i Marm. Dan 1, 204.
*Peder Galt (1584 – 1644), admiral, tidligere dansk agent i Stockholm 1621 – 1624. Som chef for flådestyrken, der spærrede den svenske flåde inde i Kielerfjorden i 1644, misforstod han Christian den Fjerdes angrebsordre, hvorved svenskerne undslap. Dødsdømt for denne forseelse af Rigsrådet (på kongens foranledning). Halshugget på pladsen foran Københavns Slot
Bind