Alteidet Handelssted

Når vi på vores rejse nordover nærmer os Finmarkgrænsen,
ligger Alteidet som den sidste station på vejen. Stedet ligger smukt ved bunden
af Lille Altenfjord i Kvenagen, med herlig udsigt over fjorden og de spidse,
takkede Kvenanstinder. Ejendommen Alteidet søndre strækker sig over en mil
langs stranden, fra Storengnæset til Finmarkgrænsen, og overalt op til højeste
fjeld. Her er en stor dyrket ager jord, frodig og fin birkeskov og gode moser,
så der har været gode muligheder for jordbrug. Men som handelssted er det
betinget af havnen og trafikken over land til Alta og det øvrige Finmark.

Omkring 1700 tilhørte gården proprietærgodset, den var på
1 våg og blev beboet af den gamle klokkeren Mathias Pedersen. Omkring 1710 sad
Svend og senere Niels Erichsen på gården. Denne Niels Erichsen har vistnok
været en velstående mand, da han var gift med en datter af Skjervøykongen eller
af dennes enke. Først i 1725 støder vi på en mand som drev handel. Han hed
Henrich Jensen, havde for nylig giftet sig og boede hos Niels. Det var kun
“noget lidet småkram” han havde at sælge – altså en lille bondehandel.

Den første egentlige handelsmand var Jørgen Gamst, som
omkring 1730 forpagtede den halve gård, mens Henrich Jensen havde resten. Gamst
overtog hele gården omkring 1740, og drev med den en tid bondehandel på stedet,
men omkring 1750 flyttede han til Valen. Samtidig blev størstedelen af gården
overtaget af Anders Rasch, som hidtil havde drevet jektebrug og bondehandel på
Rotsund. På Alteidet fortsatte han med handel og havde en bygdejekte, tidligere
drev han også savværk inde i Kvenagen. Dette savværk havde han bygget efter
kongelig tilladelse af 10 juni 1743, og efter en opgave i 1759 havde han på et
års tid opskåret 1100 planker. Tømmeret kom fra almen skoven inde i fjorden.
Men da driften var ulønsom, blev savværket nedlagt 1750. Anders Rasch drev
Alteidet indtil 1760 årene. Efter hans død sad enken på gården til efter 1780,
mens handelen allerede omkring 1770 gik over til Johan Petter Gamst. Han var
vel søn af Jørgen Gamst og boede hele tiden på Valen, men drev Alteidet som
handelssted. Her fik han gæstgiverbevilling 26. juni 1784 og beholdt stedet til
herimod 1810, hvor hans enke overtog bevillingen.

Efter Anders Raschs enke boede klokkeren Jørgen Christian
Stabrun på Alteidet, foruden et par andre familier. Stabrun var vel søn af
skipperen på Hamnnes. Efter Johan P. Gamst overtog sønnen Morten Gamst stedet,
og fik gæstgiverbevilling den 24. marts 1810. Gæstgiverafgiften på den tid
viser at Alteidet må have været en godt handelssted, og Morten Gamst bosatte
sig også der. I slutningen af 1840-årene var han død, og enken sad en tid med
stedet.

Alteidet blev da af enken solgt til en Pihlfeldt, som igen
3. september 1849 solgte det til Peder Borch Giæver. Enken Gamst havde pension
på gården og boede i et lille aftægtshus som senere blev udbygget og stadig
hedder Gamststuen. P. B. Giæver var søn af handelsmand Samuel Bugge Giæver på
Maursund, og var selv gift med Christianne Wilhelmine Rasch, datter af Henrik
Klæboe Rasch på Skjervøy. Hendes bror Niels Rasch var igen gift med en søster
af P. B. Giæver, Alteidet.

P. B. Giæver var en ordknap mand med en religiøs indstilling,
godhjertet og vennesæl. Hans handelsbrev er fra 1855, og til stedet var knyttet
gæstgiverpligt og brændevinssalg. Men han frasagde sig brændevinssalget, da han
fandt det uforenelig med sin samvittighed, og gæstgiverpligten fik han ud af
sit handelsbrev nogle år før han døde i 1889. Begge hans sønner arbejdede i
forretningen og havde “kost og logi” uden fast løn. P. B. Giæver var ordfører i
en årrække og havde eller mange kommunale hverv. Hans hustru skildres som “en
ædel sjæl”.

Den ældste søn Samuel Giæver var gift med Hedvig Dahl,
hvis far var klokker i Baklandets menighed. Han døde før faderen i 1887, og
broderen Henrik Mathias Giæver købte året efter forretningen af faderen og drev
stedet til sin død. Det var da blevet til en alsidig virksomhed med opkøb og
eksport af fisk og tran, assorteret butikshandel, udrustning af flere
sildenotbåde osv. Han var, siges det, en
mand af den gamle skole, tålte ingen slendrian, men overvågede selv orden i
arbejdet og satte fart på folk der hvor han kom. Hans egen arbejdskraft var
enestående, og hans arbejdstid var gerne 16, optil 20 timer daglig. Ved siden
af sin store forretning deltog han i en række kommunale gøremål, var ordfører i
21 år, formand i fattigvæsenet i 27 år, medlem af amtsudvalget, amtsrevisor, amtets
repræsentant ved kongekroningen 1907, og fylkesvalgt direktør i T.F.D.S. Det er
klar et en sådan aktivitet kræver sin mand, og i de senere år svigtede hans
helbred. Han døde i 1921, til stor sorg for hele bygden.

Han var gift med Mentzine Schøning, datter af stiftsprovst
Arnt Johan Schøning, Tromsø. Hun fortsatte driften af stedet til hun i 1925
blev gift med Gjert Kristian Dahl Rasch, søn af handelsmand Ole Meldal Angell
Rasch, Skorpen. Det er nu Gjert Rasch som driver stedet og tegner firmanavnet P.
B. Giæver.

Som de fleste “levende” handelssteder har Alteidet
posthus, telegraf, og dampskibsanløb. Men stedet har desuden fået et særligt
præg ved sin beliggenhed på landstykket. Foruden al den trafik som fulgte med
handelsstedet, var her tingsted og senere mødested for herredsstyret, foruden
en udstrakt gæstfrihed med åbent hus og veldækket bord for de farende folk. Fra
handelsstedet første fra gammel tid af en ride og postvej, over sletten til
Sopnes i Talvik. Vejen blev ombygget til kørevej i 1852, og skal være den
ældste vej i fylket, nu er den tilknyttet rigsvejen i begge ender.

I gamle dage gik amtmand og bispekyssen ligesom posten i
Tromsø-Vadsø denne vej. Gamle Gerhard på Hungeren ved Tromsø var i sin ungdom
høvedsmand for skydsbåden, han har fortalt hvordan de sejlede og roede med
fembøring, og for at undgå Loppahavet tog de vejen inden om Alteidet. Her red
følget over land til Sopnes, og tog siden med båd videre nordover. Tilbage gik
det samme vej, og værtskabet på handelsstedet stod dag og nat rede til at tage
imod. Her stoppede også kongefamilien med Nansen og det øvrige følge under
Nordlandsrejsen 1907. De overnattede som H. Giævers gæster, gik over land hvor
de beså lappelejren, og fortsatte rejsen med kongeskibet fra Sopnes.

Hovedbygningen på Alteidet skal være op imod 200 år
gammel, og er bygget af svært tømmer. Den er lavloftet med bjælketag, og
væggene skråner noget ud for oven. Bygningerne ligger smukt placeret rund om en
stenbelagt gårdsplads, de fleste huse havde gavlen i samme retning. Henrik
Giæver opførte i 90-årene en ny fløj til hovedbygningen, byggede et stor pakhus
til varer og et kul lager. Her fandtes en lang række bygninger som indeholdt
alt hvad der kunne opfindes.

Her ved fylkesgrænsen mellem Troms og Finmarken slutter
denne sejltur for denne gang. Hvis du har lyst til at fortsætte sejladsen mod
nord og besøge Finmarkens handelsteder, så er denne beskrevet i næste bind

Finmarken handelssteder.