Amtmand Lilienskiold – heksestudier.

Originalen til heksebeskrivelserne stammer fra 97 håndskrevne sider med en smuk gotisk håndskrift og med pennen ført af Hans Hanssen Lilienskiold (ca. 1650 – 1703). I perioden fra efteråret 1684 og til midten af 1701 var Lilienskiold amtmand i Finmarken. Fylket (amtet) hed den gang Vardøhus Amt. På baggrund af et rigt kilde materiale fra den nære tid før ham, kunne amtmanden lave sine studier over trolddoms kriminalitet i Finmark, mens han boede i Vadsø. Man kan med ganske stor sikkerhed datere manuskripternes færdiggørelse til ca. 1695. Heksestudierne indgår som et eget kapitel i et større værk som Lilienskiold selv har givet navnet Finnmarkens beskrivelse. Både dette værk og en række andre litterære arbejder tog Lilienskiold med sig da han rejste fra Vadsø til København i juni 1701. Siden den tid har Finnmarkens beskrivelse ligget godt bevaret i Danmark på Det kongelige Bibliotek.

Lilienskiolds gennemgang af de mange og brutale trolddoms processerne i Finmark må betragtes som en nærmest samtidig beretning. Den er derfor af stor kildeværdi, ikke bare for et studie i trolddomsprocesser, men også generelt som et kulturhistorisk dokument fra en tid hvor trolddom og hekseri blev betragtet som faktisk eksisterende. Men der er også tale om et kildemateriale, som rejser en række andre interessante historiske problemstillinger. Kilde materialet giver en information om datidens, dagligliv, kønsforhold, sociale relationer, økonomiske modsætninger, klima, ulykker, emigration, fordærvet mad, narkotiske planter, trosretninger – ja et godt billede af et samfundsliv og mentalitet i en religion i udkanten af Europa på 1600-tallet.

Den europæiske hekseforfølgelse er i færd med at ebbe ud mens Lilienskiold sidder i Vadsø på 1690-tallet og studerer retsakterne i amtsarkivet. Den sidste større hekse sag i Finnmark oplevede han selv i 1692. Som det fremgår af hans egen fortegnelse over amtets arkivalier fra 1701, havde han et solidt kildemateriale at bygge på. Siden er størstedelen af det originale arkivmateriale fra heksesagerne i Finmark gået tabt, hvorfor Lilienskiolds studier har meget stor værdi som primærkilde for studier i hekseprocesser.

Han kunne nedskrive sine studier på en baggrund af et materiale som har langt større værdi og pålidelighed end det som har overlevet frem til i dag. Mange af hekseprocesserne kender vi i dag kun fra Lilienskiolds Trolddom og ugudelighed i 1600 tallet Finmark. I europæisk sammenhæng er det en absolut sjældenhed at have et manuskript fra hekseforfølgelses tidsalder hvor pennen er ført af en samtidig embedsmand.

Niels Simonsen

NielsSimonsen