Balstad Handelssted

Fra Henningsvær sejler vi over fjorden mellem Austvågøy og
Vestvågøy. Inde på Vestvågøya rager Trolltinden til vejrs, og i en bugt inde
under dem ligger Valberg, et gammelt skipperleje og handelssted. Vi sejler ind under
Stamsund, som endnu i 1820 årene ikke var et eget handelssted, men filial af
Ramsvik, hvor gæstgiveren Frantz Matheson havde sit sted helt fra 1790 årene.
Herinde ligger også Petvik, hvor samtidig den store gæstgiver og jekteskipper
Hartvig Mogensen Jentoft havde sit brug. Forbi de gamle handdelssteder og
fiskevær Steine og Ure når vi frem til Balstad på sydspidsen af Vestvågøya.
Stedet ligger i Buksnes præstekald under den stejle Skottinde, dels på
fastlandet og dels på Balstadøya.

Mens Ramsvik og Petvik synes at have været de gamle
skipperlejer i denne del af Lofoten, var Balstad et gammelt kræmmersæde hvor
udliggerborgeren holdt til i sommertiden. En af disse var trondhjemsborgeren
Erik Jensen Grøn, som nævnes i 1756, og samtidig havde borgerenken Anne Helene
sal. Joen Isachsen sit kræmmersæde her. At her lå to borgere samtidig tyder på
at der har været en stor omsætning. I 1760 benyttede Lars Grøn borgersædet,
antagelig en søn af Erik Grøn. Hans sæde kaldes i 1764 Balstadviken, som vel er
det samme som i dag kaldes Kræmmervika. Omkring 1780 var sæde benyttet af
trondhjemsborger Hans Rener, som antagelig var fra borgerslægten Rener i
Lødingen. Han blev efterfulgt af sønnen Jens Ross Rener, som var på Balstad i
1800, og den sidste trondhjemsborger på kræmmersædet var vistnok Samuel
Stejmann i årene omkring 1820. Senere var stedet forpagtet af en Erich Balch
fra Trondheim.

Sin første fastboende handelsmand fik Balstad i 1800, da
Ole Hartvig Hvid blev ejer af Balstadøya ved et mageskifte med svogeren Hartvig
Jentoft i Petvika, og slog sig ned på stedet. Han havde indtil da været skipper
og gæstgiver på Selsøyvik i Rødøy. Men da hans hustru døde, flyttede han
nordover til Balstad, hvor han fik gæstgiverbevilling 22 februar 1800. Afgiften
var 18 rdl, så stedet har nok haft en betydelig handel. Kort før sin død i 1808
blev han ramt af en ildebrand, som lagde beboelses huset i aske. Plejedatteren
Karen Mechelborg, som havde passet huset for ham, fortalte at alt det guld som
fandtes i boet, lige til den salige mands ærme og halsknapper, blev offer for
ildens hærgen. Men der var alligevel meget i behold. Handelsstedet med
tilbageværende huse blev vurderet til 3500 rdl, og der var sølvtøj og andre
værdier så boets formue udgjorde 9.600 rdl. Alligevel var gælden meget større,
så underskuddet blev på hele 11.000 rdl.

Balstadøen blev så købt af Johan Tegnmann, som fik
gæstgiverbevilling 24 marts 1810. Han var gift med Elen Marie Grønbech, hvis
far var gæstgiver på Stokkemarknes. Det var denne Tegnmann som i 1814 med sin
jekt blev kapret af engelskmændene og sat i prisongen (fangeskib), sammen med
Nic. Dons i Hamnvik og Arnt Schøning på Grøtøy. Det nævnes ved den anledning at
hans skib ikke var ret stort. Tegnmann var død før 1828, og hans enke sad endnu
i 1840 med gæstgiveriet. Ifølge rygterne købte han også Kremmervika sammen med
Jacob Schøning Hansen.

I Tegnmanns dage boede på Balstad en gammel særlig, Caspar
Westerwaldt. Han var søofficer og en meget beleven herre. I sine yngre år
skulle han have haft et eventyr med en af de dansk norske prinsesser, og var
efter den historie med eller mod sin vilje havnet her oppe i nord. Tegnmann
kunne sommetider mobbe ham og spørge om hvordan det var med ham og prinsessen.
De var gode venner og især i sine sidste år blev Westerwaldt økonomisk støttet
og holdt i live af Tegnmanns. En præstefrue fortæller i sine erindringer fra
Lofoten, at hun engang i et uvejr kom ind til Balstad og blev på grund af

vejrliget nødt til at ligger over nogle dage, og det var da Westerwaldt som tog
sig af hende, spillede kort med hende og underholdt sin gæst på den mest
fuldkomne måde.

Balstadøens gæstgiveri blev drevet af enken Tegnmann, til
hendes søn Nils Tegnmann overtog det og drev handel der en tid. Han solgte i
1862 handelsstedet til Jacob Lind Jentoft fra gården Berg i Hol, af samme slægt
som Hartvig Jentoft i Petvika. Han fortsatte driften med landhandel og fiske
forretning og stedet gik senere over til hans søn Jørgen Blix Jentoft, som
fortsatte i samme spor. Stedet blev stadig udvidet og moderniseret, så det nu
må regnes som et af Lofotens største med mest tidssvarende fiskevær.

Etage huset på Balstadøya er fra 1 halvdel af 1900 tallet,
det er en stor to etagers træbygning med dels stående og dels liggende planker.
Taget var med afvalmede gavlspidser. Desuden hører til hovedbruget store
butiksbygninger, to store pakhuse med kaj anlæg, 25 – 30 fiskerhuse og et stor
hjelbrug (fisketørrestativer). Stedet havde dampskibsanløb og et stort
kullager. Det har siden 1926 været drevet af brødrene Rolf og Leif Jentoft, som
har fortsat at fremme udviklingen fra gammelt handelssted til moderne fiskevær.

Jacob Schøning Hansens del af Balstad gik ved giftermål
over til Jens Pedersen, og fra denne igen til sønnen Jacob Angell Pedersen. Han
var i sin tid jekteskipper i 25 år og overtog omkring 1910 denne del af
Balstad. Balstad blev senere sæde for udvalgsformanden og fiskedommeren under
Lofotfiskeriet.