Bergen København

Anno 1668

D: 27 Januarij, angich reisen fra Bergen kom till Alfvestrømmen 2 Mile.

D: 28 Jan: ad Chilstrømmen 2 Mile.

D: 29 Jan: videre offver Fensfiorden till Nyhammer 2 Mile, derfra incl ad Sogncjiorden til Rutle

1 Mil, der vi for Storm maatte lio-ae stille indtill

D: 2 Febr: offver Risnefiorden till Akre Mile hvor vi oc formedelst contrari Vind maatte ligge stille

den dag uden videre fortgang.

D: 3 Febr: forbi Orchnevig oc Vig sampt Lechanger Kircke till Amle 4 Mil, oc om Natten

videre fort til Lerdalsøren.

D: 4 Febr: opoffver dalen langs Elfuen, hvor vi saa 2 steene offven i heldet kaldis Jutla, om hvilche

fabuleris, at S: Ole ved sin forbireise aff visse trold skulle haffve forandret udi steen. Ved Gallerne,

som er en meget besværlig og stened vey visis oc it Kiendetegen udi en steen aff en hæstefood, som skulle

vere effter fabelen af S: Olis hæst som sig derved støtte. Disligest passerede vi Skindhellen; huor ad-

skillige smaa kors ved veyen seis, kaldis Ildhellen, eng passage i berget mellem store steene, Kaluren

oc S: Olai Warp oc S: Olai kilde som nu kaldis Rimskilde, som aldrig tilfryser, oc sigis hand her at

haffve våndet sin hæst, oc endelig till Kirchevold udi Borgunds dalen, der mand seer en artelig Trækirche

efter gammell vis med atskillige Taarne udziredt S: Andreas kaldet huor iride staar it stort udstopped

Rensdyr som bleff skiødt under prædiken, da det som en veyviser marcherede frem for de andre dyre-

tropper, siden offver Borgundsvandet til Berje 4 Mil fra Lerdal.

D : 5 Febr: dalen videre op indtill vi komme under heldet til Maristufuen birckeskoffved vey. her

var vi ræt under fieldet.

D: 6 Febr: komme vi offver det bare sneheld, som nu Fille Field, huor Veyen med stenger an-

visis. Til offverkomsten betiener mand sig enten aff schie eller trouver for fodgiengerne, eller mand

lader sig med folck udi visse kielcher effterdrage, som fra bygden medtagis. Mit paa heldet skillis

Bergenhuus-Iehn fra Aggershuus-Stift oc kommer mand ned udi Wallers. Ved Nystuen er mand kommen

offver heldet, oc der gaar dalen ad S: Thomæ-kirche hvor udi om høyst sommer tid ickun engang præ-

dichis. denne Kirche regaleris offte af den forbirei-sende for devotions skyld. Der ligger udi samme

dall endnu atskillige Jern-gruber som udi gammel tid hafifver væren i brug, mens nu ophører. Med

kielcherne lader mand sig fra Nystuen neddrage til Scofstad bircheskofifved vey oc er den første gaard

i Wallers, under heldet. Mile

Christiania er en smuch By med deels grund-murede Huuser og reale gader. Slottet kaldet

Aggershuus ligger ved våndet, der inde er temmelig smuche appartements, der gaar en stoer løngang

til slottet. Lige offver paa anden side våndet er biscopens Residenze ved den gamle ruinerede Opslo,

deraff kirchens gamle muurer igjenstaar, paa samme side ligger oc Hospitalet. Her møntis oc penge

som den eneste sted dertill beskichet udi Norge.

Negotien driffves mest ved bord oc tiere.

D: 15 Febr: udi slæde offver Bozen till Furnæs 2 Mil. derfra 1 Mil till Volleby. siden udi it gran-

skoffved land till Norby 1 Mil

D: 16 Febr: giennem den jlille By Mos huor en temmelig trafiqve haffvis med bord oc anden træ-

last effterdi Elffven som byen igiennemløber giffver god leilighed til saugebruug. oc saa til Dillingen

i Va Mil. Siden offver Haraldsmyren som er kund-bar noch aff de Svendskis nederlag 5 4ding til Luneby.

siden til Tune 1 Va Mil. Prandij. Efter maaltidet forbi den gamble by Sarpsborg som aff de Svendske

lagdis i aske till Gusløn 11/2 Mil. siden offver Visteflo vand 1 Mil till Viste, saa til Fosby 1 Mil

D: 17 Febr: till Husdal 4 Mil. oc saa til Vig huor næst begynder 5 4dinger

Bahuuslehn.

D: 18 Febr: offver hærd land 1 Mil 3 4dinger till Huy.

D: 19 Febr: forbi Blomsholms-Herregaard till Qvistcrombro, huor en strid elff rinder 1 Va Mil, der-

fra till Herrcstad effter at vi haffde passerit Odewalds-skoffven 5 4dinger. paa denne vey passerer

mand en lille by Oddevald som ej er aff stoer anseende, de Svendske haffde betaget byen dets

privilegier at negotien allene udi Marstrand skulle driffvis. Den afftenen till Groheed 3 4dinger

D: 20 Febr: komme vi til slottet Bahmis som stærck er fortificerit paa en omflødt Øe udi Ellfven.

Byen som ligger bent offver, kaldis Kong El vaer ej aff sønderlig stoer begreeb. Derfra samme dag

til vands forbi Hospitalet till den vel funderede by udi Wester Gylland udi Sverrig ved 1 Mil, 1 4ding

Gottenborg, er en meget folchrig oc vel fortificerit by med graffver, som alt løber staden igiennem

zired med mange steenvoninger. Des negotie bestaar udi iern, kobber oc andet som nedføris fra

Sverrig oc igien til fremmede pladser forhandlis.

D: 21 Febr: ved vogn ad Kongsbach 2 Mile paa veyen stood Windsaug som dreff 9 sauger.

Ellers er staden uden nogen beskærmelse oc liden, haffver sin visse øffrighed. Udi hosløbende Elff tagis

Aborrer, Giedder oc dislige fiske. Indbyggerne soger meget deris næring aff jorden oc fæe.

D: 24 Febr: kom til Torp 1 Mil, siden til Raglund i Mil. dereffter offver et færestæd før vi kom

til den by Warberg udi Halland 1V2 Mil.

W ar berg, som nylig aff ildebrand vaar opgangen. Slottet er aff steen opført med sdobbelte muure

oc derhos forsynet med Vandgraffver imod byen, der muurene ved anden side aff haffvet bespyllis.

Bevaris aff en temmelig stærck guarnison. Den er bygt aff Christiano 4 1600.

D: 25 Febr: udi sandet vey 3 Mil til den lille by Falchenberg, som nærer sig aff den Lax, som

her fangis udi den store forbiløbende flood, hvis fiskerie nu mere bortforpagtis.

D: 26 Febr: effter slæt land 4 Mile til den stad Halmstad som meget næt oc vell er fortificerit

med Jordvolder oc vaade graffver, huor de Svendske underholde en Commendant med behørig guarnison.

Aff indenlands fartøy falder hid en temmelig seiglads. Uden byen løber en Elff der graffvene ved

porten falder i haffvet.

Siden 3 Mile til Laholm som i sig selff ej er saa considerabel som aff sit stærcke slot der om-

ringis aff den store oc stride Laxe Elf. Her uden-for visis den stæd, huor Konor Albert aff Sverrie

bleff tågen til fange.

D : 27 Febr: til den lille by Engelholm hvis vesen fantis ej af sønderlig verd, mens berømt aff

sin gode Lax her fangis. Mand passerer denne vey den slemme backe Halands aas, huor æg- oc bøge-

skoffve findis. 3 Mil. derfra till Røningen, huor verten vaar en jøde 2 Mile.

D: 28 Febr: effter slæt vey oc forbi een stoor dyrehaffve til Mil Helsingborg.

Helsingborg, ligger bygget ved stranden under bierg eller oc en bache, huor det gamle slot er beliggendis.

Derfra til baads offver sundet 1 Mil till Helsingør med det vitberømte oc herlige slot

som ligger paa en odde aff landet mod søen oc kaldis Croneborg. Kirchetaarnet pryder iligemaade

byen som ellers er saa mediocre bygt. Stadshaugen kand oc vere værd at see.

Derfra til lands igiennem Seland til Runstekroog som ligger halffveys mellem Helsingør oc Kiøbenhafn”

Siden udi it smugt oc meget skoffvet land till den kongelig Residenzstad .

Kiøbenhafn hvis prægtighed till Haffver, fortihca-tions regularitet oc styrcke, bygningers admirable

structur oc zirlighed, Commerciens fortgang god Politie saavel udi geislig som verslig forrætninjer,

med billighed kand berømmis. At den første Løcke ved ungdommens møye oc studeringer efftertragtet

mig kunde vederfaris, saa haffver ieg straxens ved min ankomst til Kiøbenhafn befalet den høyeste Gud

sagen og endelig effter venners Raad anmældet mig hos Decanum D – Erasmum Bartholinum, som

effter Accademiets brugelig maade ga ff stil, oc per-fectionen udi lærdommen selff offverhørte oc endelig

effter des approbation vercket fuldbyrdede d. 10 Ejusdem Martij med den sædvanlige Ceremoni, huor-

effter aff Rectore D. Mathia Fossio inscriptionen skeede. Vi toge oc udi opsyn. hvis notable som

medlertid kunde forekomme, saasom det runde Taarn at besee, item Fridrichsthal ved kongens haffve aff

C4’o opbygt in anno 1602. Udi hvis første gemack mand fornemmer 2 huller udi muuren mod hinanden

svarende, saa at naar mand sagtelig taler ved det ene, høris ordene lydelig aff det andet. Paa gulffvet

stood it instrument med hvilket mand med en handkunde løffte broen op ved slottet.

Der visis oc C 4 Klæder med blood besprængt, som hand haffde paa sig udi Søslagtningen da hand bleff

qvæst; som vaar hans Skiorte, blodige nathue ocKiole.

Et skiønt Marmorbord item en kunstig dreffven Kobberløfue.

DetMarmlerede-Cammermed sin hærliee skorsteen.

Det Chineiske-Cammer med historier og alle slags figurer indlagt med ametister, Crist. rub. perler. Der

sees oc it Steenbord med steene indlagt alla Italiana. Den store sal fuld aff rareste skilderier o: aff

Kong Dan, Kongens 4 Søstre til Heidelberg, Wittenberg, Engeland oc Holstein item Kongens Ambassadeur

som i Muscou bleff, forgiffven, saa oc hænger derinde 2 Lysecroner aff sølff.

Kongens Badstue med bly indvendig omdegt, oc meriterer Ryst Camrit noch at seeis. Paa spise-

salen seis atskillige Damers oc tyrckiske Kayserers skilderier. Neden udi haffven staar en Lind med

en vandkunst uden om, mens øffverst i Linden seis it Lysthuus. Aff den undre vandkunst kan de som

oftven er gandske udblødis med vand. Foruden pomeranz huuset visis endoc it andet Lysthuus med

en løngang under, der offte musique holdis. For-uden Kunstkammerit seis endoc udi Anatomiet sche-

laton af Mand oc Kvinde, it pindsvin, den Capun med den store leffver. En maar, suane, gaas oc

Abe med videre.

Paa Bibliotechet er at see

1. Den runde Bogstol, paa hvilchen naar noget henleorais bliffver det altid likedan beligp-endis,

altskiøn den omvændis.

2. Store Kiempebeen oc Tænder fundne ved Crone-borg.

3. En skreffven Bibel paa smaa ufødde Lammeschind.

4. Chinæisk-bog skreffven paa silche-papir.

5. En Tyrchiske Alcoran.

6. Den første Bibel Lutherus lood udgaa paa pergament fuld aff Kobberstycker, oc med sølff beslagen.

7. En Islandsk Bibel, udi rødt fløyell indbunden, som de Hamborger hid haffve foræret.

8. En Finsk-Bibel, item en anden Rydsk bog, med meere mærchværdige skriffter

Det Walkendorpiske Collegium til 16 student: underhold giffvet 1595. Tyhuuset med den ny hafn

1604. 1609 bleff Vor Frue spir opsat, som er i Taarnet 100 S: alen høy foruden Jern

stangen 14. tægt med kobber ved 96 Ctt. 1618 bleff Christianshafn opbygt som aff sær øffrighed

dirigeris atskillt fra Kiøb: Magistrat.