- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Berlevåg –
Båsfjord – Havningberg
indover til Berlevåg.
Som før nævnt var Berlevåg fra gammel tid af, en fiske
plads, som havde rigtig mane mennesker og i sommertiden blev besøgt af
“hjemlandsfarere”. Omkring 1750 lå stedet igen ubeboet, men i slutningen af
oktroj tiden havde Kjøllefjord handel en forædlingsfabrik med klipfisk på
stedet. I 1786 blev der på stedet produceret 432 våger klipfisk af 1228
våger råskjær. (våg = 18 kg. råskjær = tørfisk opskåret og sammensat to stk
ved halen).
Den første gæstgiver fik stedet da John W. Røseth
flyttede fra Polmark til Berlevåg, med bevilling af 26. maj 1798. Han var
gift med Ane Kirstine Hindberg, og ved folketællingen 1801 var de bosat i
Berlevåg med 10 personer i huset. Hans gæstgiveri kaldes også for
Vi forlader igen Tana bugten og stævner nordover mod det åbne
hav. På vejen passere vi Trollfjorden, som er en gammel havn, og runder
Tanahorn, idet vi svinger østover og siden svinger
.
Båsfjord, så der er muligt at han havde handelsretten også
på det sted. Røseth drev handelen til 1810, hvor han døde på en rejse til
Rusland. I de efterfølgende år var stedet nedlagt, men 20. maj 1817 fik købmand
Ingver Cordovius Steensohn i Tromsø gæstgiveriet på stedet, og 11. september
1818 også i Båsfjord. Han havde indtil 1812 været faktor ved Vardø handel, og
kendte derfor stederne godt. Sammen med Brix og Bøgeberg fik han også
gæstgiveri på Skjøtningberg.
Efter Steenshons død blev handelsstedet købt af den kendte
Casper Friderich Lorch i Strorvågen. Han lod stedet bestyre af købmanden i
Tromsø Hans Ulich Rist, som fik bevilling 5. maj 1826. Det nævnes i denne
forbindelse af stedet var bebygget med et handelshus. Fra ham gik stedet over
til købmand Even Holmboe Tromsø, ved
interims bevilling af 10 maj 1828. Men kort efter blev det igen overtaget af
Lorch selv. I en departement skrivelse af
25. november 1829 får han gæstgiveri mod at betale 12 spd. i årlig
afgift og opføre fiskehuse og tørrestativer til fisk. Vi må antage at stedet
blev bestyret af handelsbetjente. En af disse, Wilhelm Fredrik Wrensted, fik 1.
maj 1838 bevilling på Berlevåg, og afgiften blev i 1840 nedsat til 4 spd. Lorch
var således stadig ejer, og 12 juli 1843 fik handelsbetjent William Grund
bevilling, mod 12, senere 4 spd.i årlig afgift.
Endnu i 1865 boede ingen handelsmand fast på stedet, kun 6
familier. Men omkring 1870 havde en del frihandlere slået sig ned på stedet.
Firmaet W. Grundt & Søn havde stadig gæstgiveriet, ligeså med trankogeriet.
Fra omkring 1890 nævnes Berlevåg A/S, Feddersen & Nissen og A. Brodtkorb.
Berlevåg havde en stor brand i 1928, og det meste af det gamle gik op røg.
Stedets i dag ældste hus er et plans hus bygget af rund tømmer, og ca 150 år
gammelt, og det kan muligvis stamme fra handelsbebyggelsen på Lorchs dage eller
måske tidligere.
Fra Berlevåg sejler vi forbi Kjølnes, hvor der efter
sagnet har stået et slot, og hvor folkevisen om Bendik og Årolilja har fået en
lokal tilknytning. Længere mod syd passere vi Kongsfjorden med sine gamle jagt
steder, og kommer forbi Båsnæringen og Båsfjord til Makkur som fra gammel tid
af havde sin egen kirke. Vi rejser videre forbi Syltefjord, runder Haraken og
stopper i Havningberg, som ligger vel beskyttet under fjeldet.
i har allerede fortalt om de første gæstgiverier i
Båsfjord, som et godt fiskeområde. Efter at Steensohn havde drevet det fra 1818
og en del frem, blev det nedlagt. Stedet blev herefter base for en stor smug
handel på denne el af kysten. Derfor fik faktor Andreas Brodkorb i 1824 ret til
med fartøjer at anløb fiskestederne mellem Skjøtningberg og Vardø, og drive
handel med almue – undtaget dem så lå mindre end § mil fra nærmeste
handelsmand. I 1825 fik han gæstgiverret på Havningberg og Sandfjord, ved
bevilling af 25. marts. Han fik i 1843 tildelt adskilligt hus tømmer, måske til
disse steder. De blev antagelig styret af handelsbetjente.
Firmaet A. N. Brodtkorb har i 1942 stadig driften på
stedet. Fra 1874 havde Clement Sveve Wilsgaard og hans søn Olai Wilsgaard slået
sig ned på stedet ( C. S. Wilsgaards far var handelsmand i Ytre Senja og
tilhørte militærslægten Brun). Firmaet O. Wilsgaard drives nu af sønnen Charles
Wilsgaard 1942. De vigtigste firmaer ved siden af Brodtkorb og Wilsgaard
omkring 1900 var Feddersen & Nissen og N. Hamborg. I dag findes ingen ældre
bebyggelse på stedet.