Bohus Slot – Christian IV

Bohus Slot & Fæstning

Bohus fæstning er en gammel norsk grænsefæstning på Bagaholmen i Nordre älv, en nordlig arm af Göta älv, ved Kungälv i Bohuslän landskabet i Västra Götaland län, Sverige.

Kendsgerning

OGSÅ KENDT SOM

Båhus Fortress

Bohus fæstning var oprindeligt en rektangulær ringmursborg med firkantede hjørnetårne omkring en indre gårdsplads. Hovedindgangen, med oprindeligt kun et indre portrum, var placeret på vestsiden af slottet og var beskyttet af en vindebro. Et mindre tårn flugter med portrummet var placeret midt på østsiden. I 1500- og 1600-tallet blev hjørnetårnene omdannet til runde tårne, og fæstningen blev forsynet med omfattende eksterne forsvarsfaciliteter.

Fæstningen blev nedlagt i 1789 og er nu ødelagt.

Historie

Bohus fæstning blev påbegyndt under den norske konge Håkon 5. Magnusson. Længere nede i Nordre Älv lå Nyklaborg Slot på Ragnhildsholmen. Her boede i begyndelsen af 1300-tallet den svenske hertug Erik Magnusson, overfor den norske by Konghelle. Ved fredsslutningen i 1305 blev Håkon til 5. Magnusson tildelte Nyklaborg, men hertug Erik ville ikke opgive slottet. Kongen belejrede derefter borgen, men Erik holdt stand, og i 1308 rådede grev Jakob af Halland Håkon til at bygge en fæstning på Bagaholmen. Håkon accepterede forslaget og bestilte Jacob til at bygge et simpelt træslot, Bágahús eller Bohus. Snart blev der bygget en ringmur og fire hjørnetårne. Senere blev plantens ydre forstærket med sten, sandsynligvis engang før 1319, da det for første gang er belagt som et dateringssted for et eksamensbevis.

Bohus blev sandsynligvis videreudviklet i senmiddelalderen, måske allerede under Magnus 7. Eriksson. Under kong Magnus’ regeringstid (1319-1355/1374) var Bohus til tider et centrum for kongens norsk-svenske rigdom.

I 1400-tallet var Bohus blevet Norges stærkeste fæstning. Det blev belejret af Christian 2. i 1531 og flere gange af svenske tropper under Hannibalfejden i 1645, men forgæves.

Mod slutningen af 1500-tallet begyndte bygherren Hans van Steenvinckel at opføre forskansninger, såkaldte bastioner. Dette arbejde fortsatte næsten indtil 1658. Ved Roskildefreden i 1658 blev Bohus svensk. Fæstningen måtte sammen med hele Bohuslen afstås til Sverige efter Danmark-Norges nederlag i Krabbekrigen. Nu blev Bohus grænsefæstningen mellem Sverige og Norge. Under Den Skånske Krig 1675-1679 blev den belejret af norske tropper under Ulrik Frederik Gyldenløve, med norske styrker støttet af et dansk hjælpekorps. Efterfølgende blev Bohus yderligere forstærket og var i 1680-1700 sæde for guvernør. Slottet har været belejret i alt 14 gange, men altid forgæves.

I slutningen af 1780’erne havde fæstningen mistet sin betydning, og Gustav 3. besluttede, at det skulle rives ned, og det blev endelig lukket i 1789 efter en norsk belejring i 1788.

Efter et stykke tid var Bohus fæstning bare en enorm bunke murbrokker. Karl Johan beskyttede ruinerne, men det var først i 1898, at der blev taget initiativ til at redde resterne af fæstningen. Oberst Claes Grill ledede det første restaureringsarbejde. I 1920’erne overtog Bygningsstyrelsen ansvaret for at bevare fæstningen. Indtil 1955 blev restaureringen ledet af bygherren Adolf Tell. Senere har årlige bevaringsarbejder fundet sted. Meget er tabt for evigt, men værkerne har bragt interessante resultater.

Bohus Fæstningen i Norge ombygget af Chr IV, 1645