• Indtroduktion
• Finmarkshandel
• Norsk Indvandring “bosætning”
• Overgangstiden 1560 – 1680
• Bergensmonopolerne 1 del
• Bergensmonopolerne 2 del
• Frihandelsårerne 1715-29
• Københavner monopolerne 1729 – 1789
• Handel & mennesker under oktoyen
• Krigsårerne 1807 – 1814
• Finnmarksstederne
• Markedshandel, jagt og fangst.
• Pomorhandelen og russerne
• Familier, tinghold og selskabsliv
• Hjemmet og Verden
• Fra sted til sted
• Loppa Handelssted
• Bergsfjord og Sandland
• Øksfjord Handelssted
• Hasvik Handelssted
• Breivik Handelssted
• Sørvær Handelssted
• Galten Handelssted
• Sopnes Handelssted
• Talvik Handelssted
• Bossekop Handelssted & Marked
• Bukta Handelssted
• Jupvik i Leirbotn
• Komagfjord Handelssted
• Kvalsund Handelssted
• Hammerfest Handelssted
• Ingøy Handelssted
• Havøysund Handelssted
• Måaøy Handelssted
• Kjelvik Honningsvåg Handelssted
• Repvåg og Tamsøy Handelssted
• Sværholt Handelssted
• Russemark i Kistrand Handelssteder
• Lebesby Handelssted
• Kjøllefjord Handelssted
• Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
• Hop og Hopseidet Handdelssted
• Gullholmen-Tana-Polmark
• Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
• Vardø Handelssted
• Vadsø Handelssted
• Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
• NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
• Bugøynes – Pasvik Handelssted
• Finnmarks kort

Burgøynes og Pasvik Handelssted

Vi går ombord igen og sejler ud
i Varanger fjorden og får til slut et besøg på den gamle “Raftesiden”. Det var
oprindelig norsk russisk fællesområde, og i Neiden står stadig et gammelt
græsk-katolsk kapel for skoltelapperne. Idet vi kommer på højde med Vadsø, får
vi på styrbord Bugøya med Bugøynes, som er det ældste handelssted på denne side
af fjorden.

Handelen på Bugøynes er
grundlagt af Arnt Esbensen, som 5. februar 1803 fik gæstgiverbevilling på
stedet, mod en afgift på 2 rdl. i årlig afgift. Som faktor i sommertiden
virkede L. C. Klog til sin død 1844. Fra 1847 blev Nikolai Pleym ansat som
faktor. Han var den første som boede på stedet hele året. Før hans tid blev
handelen drevet kun i fiskesæsonen i foråret og sommeren.

Da A. N. Esbensen døde i 1854,
blev gæstgiverbevillingen inddraget, men landhandelen fortsatte som hidtil. I
1860 fik hans søm Lars Esbensen handelsstedet som sin egen forretning, og drev
den til 1910. Den blev da overtaget af købmand Knut Evanger i Vadsø. Fra ham
gik stedet i slutningen af 1920 årene over til købmand Enok Gunnari, hvis søn
Oskar Gunnari har fortsat handelen på stedet (1942).

Et billede fra 1890 årene viser
at stedet da havde en ganske pæn bebyggelse. Fremdeles (1942) står
hovedbygningen, et etagers hus med indgang nær det ene hjørne. Den er antagelig
opført omkring 1847, da Pleym bosatte sig på stedet.

Så sejler vi østover forbi
Bøkfjorden med Kjelmøya, hvor der er gjort ejendommelige fund af jagt og fangst
redskaber fra jernalderen. Ve bøjer rundt om Korsneset hvor Jarfjorden går
indover og fortsætter videre til Pasvik, som var det sidste handelssted på
denne kyst i ældre tid.

I sin Finnmarks bog fra 1871
fortæller professor Friis at en handelsmand havde slået sig ned her, og bringer
et billede af stedet, som virker meget tiltalende. Den egentlige ejer var
Herman Dahl i Vadsø, som antagelig drev stedet med ved Faktor.

Her i Pasvik tager vi afsked
med handelsstederne. Herfra er vejen kort til Jacobselv og Norges yderste
grænse mod øst. Og idet vi slutter færden, sender vi en tak til de mænd og
kvinder som levede deres liv her i nord i Finnmark, og gennem alle århundrede
holdt grænsevagt for Norges handelsliv og kultur.