Christian IV bygninger

Ffederik 2

Efter Frederik 2. døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenårige Christian kronet til konge.

Nogen lærd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilværelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag – men hans viden havde han mere fået gennem samtaler end ved studier.
Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det må have været en stor oplevelse for ham som femtenårig at besøge den danske astronom Tycho Brahe på øen Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.

Christian 4. var en stor mand, og med årene voksede han også en del i bredden, men han bevarede sin rørlighed til langt op i årene.
Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utæmmet hest som han, og at heller ingen ville gå ombord på et skib midt i en storm og betro sig til vinden og bølgerne.
Både i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var berømte. I juli 1619 red han således fra Bredsted til København på 36 timer.
Det var også utroligt hvad han kunne klare af våde varer. Allerede som ung kunne kun få følge med han i denne retning – og som ældre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfærdelse. I 1632 beværtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i Glückstadt, hvor han tømte 35 skåle. Selvom han til sidst måtte bæres bort i sin stol, red han imidlertid ved første daggry ud på jagt. Leicester måtte indrømme, at skønt han ofte ses drukken »med Omhu varetager sine Forretninger«.

Arkitekturen på Chr. IV tid:

Arkitekturen fra Chr. IV´s tid har vundet og bevarer storanerkendelse i vide kredse. I den almindelige bevidsthed er kongen en stor bygherre. Børsens særprægede spir, Rosenborgs farverige festlighed og Rundetårns massive cylinder med den mageløse sneglegang har en sikker plads blandt vore kosteligste klenodier. De yder deres bidrag til nationens selvforståelse. Til rækken af yndede bygninger hører Nyboder med sin monotone monumentalitet og Frederiksborg med sin teatralske overdådighed.

Målt i etagemeter var Chr IV en større bygherre. Mange omstændigheder har imidlertid betydet, at den enevældige majestæts kolossale slotsbyggeri allerede i samtidens bevidsthed fik en anden plads, og senere er hovedværkerne forsvundet.

Altertavlen i mange kirker er kronet med Chr. IV navnetræk. Dette betyder normalt ikke, at kongen har haft noget med sagen at gøre, men udtrykker blot, AT tavlen er anskaffet i kongens regeringstid. Når det drejer sig om bygninger prydet med Chr IV velformede monogram, kunne der være tale om noget lignende. Det kongelige navn klassificerer imidlertid et hus som offentlig ejendom, og dermed forligger sandsynligheden for, at kongen har været indblandet i forberedelserne til byggeriet..