Den Danske Vitruvius 1749 Om Frederiksborg slot
Frederiksborg Slot før Branden 1859
Uddrag Den Danske Vitruvius
Friderichsborg.
Dette i al Verden bekiendte Slot ligger fire Mile Norden for Kiøbenhavn. Efter Resenii Vidnesbyrd, skal ikke langt fra det Sted, hvor Slottet staaer, fordum have staaet en liden Bye med et Kloster, som kaldtes Ebelholt; men i Kong Friderich den andens Tid, stod paa det Sted, hvor nu Slottets Forgaard er, en Bygning eller et Slot, som private Folk havde i Eye, og som førde Navn af Hillerødsholm. I dette sted fandt Høysalig Kong Friderich den anden saa stor Behag, formedelst dets overmaade behagelige Egn og Situation, da det rundt om er omringet med mange friske Søer, og med stærk tyk Skov, som med mangfoldigt Vildt er opfyldt, at han Aar 1560, i Begyndelsen af hans Regiering, giorde et Mageskifte med Stedets den gang værende Eyere, Rigs-Admiral Herluf Trolle, til hvilken Hans Majestet for dette Slot og Gods overlod et andet Gods i Sielland, strax ved den liden Kiøbstæd Nestved, hvilket den gang bar Navn af Skov-Kloster, men siden blev kaldet Herlufsholm. Hvorefter Kongen lod Bygningen efter sin Beqvemmelighed indrette, forandre og forøge, og efter de Tiders Maade meget ziire og forbedre, beærede det og med sit eget Navn, og kaldte det Friderichsborg,
Dette gamle og første Friderichsborg stod egentlig paa det Sted, hvor man nu seer det nye Friderichsborg første og anden Forgaard. Og paa det en Liebhaver kand faae det rette Begreb om dette første Slot, har jeg paa følgende Tabelle villet forestille en Tegning deraf, saaledes som jeg samme i Resenii Atlante Daniæ har forefundet, og deraf accurat har ladet copiere.
Tab, IV
Men da Kong CHRISTIAN den Fierde efter Hans Herre Faders dødelige Afgang, var kommen paa den kongelige Throne, fattede Han i Sinde, nogle Aar efter Hans Tiltrædelse til Regieringen, af Kiærlighed til Stedet, og det af Aarsag, som man siger, at Hans Majestet der var fød *) at lade de gamle Bygninger aldeles afbryde, og i deres Sted et andet og uforlignelig prægtigere Friderichsborg igien at opføre; til hvilken Ende Hans Majestet lod indkalde af de dueligste og berømteste Kunstnere i Europa **) og lod begynde med dette herlige Slots Opbyggelse. Hans Majestæt lod og et, ey langt fra Friderichsborg, nemlig i Vinderøds Sogn i Strøe-Herred ved Arrøe-Søe liggende gammelt Kongeligt Slot, som efter Arild Hvidtfeldts Berretning var opbygget af Kong Waldemar den Anden, Hans Dronning Margaretha Dagmar til Ære, og kaldtes Dronningholm, gandske i Grunden afbryde, og føre Materialerne deraf, samt andre der værende kostbare Ting, til Friderichsborg, for at anvende dem til denne forehavende nye Bygning.
Men førend vi gaae videre frem med dette uforlignelige Slots Beskrivelse, vil jeg først legge Liebhaverne efterfølgende Afridsninger af Bygningerne for Øyne, hvoraf erfares paa hvad Maade de sig nu i vore Tider lade tilsyne. Ellers erindrer jeg mig at have seet i en gammel Hollandsk Architectur-Bog hvis Autors Navn er gaaet mig af Hukommelse, siden Bogen er kommen mig fra Hænder, at iblant de derudi anførte Tegninger, som forestillede alle de Bygnings-Verker, som samme Autor havde foreslaaet, fandtes Opstalt af Friderichsborg-Slots middelste Hoved-Bygning imod Gaarden, som her paa Tab X. er forestillet; hvoraf sluttes, at samme Hollænder maa have været en af de til dette store Verks Udførelse brugt Bygmestere.
Tav. V. General Grundtegning af det Kongelige Slot Friderichsborg med hosværende Have.
*) Alle Historie-Skrivere komme derudi overens, at den store Konge Christian den Fierde er fød paa Friderichsborg-Slot, men jeg kand ved denne Leylighed ey forbigaae, at anføre en Omsrændighed af denne Konges Fødsel, som mange aldeeles ingen Tvivl vil bære om, men som jeg lader staae ved sit Værd, og hverken vil forsikre den Vished, eller imodsige den: thi relata resero. Man vil forsikre, at denne Konge ikke er født paa Slottet, men under aaben Himmel paa Marken, tæt ved Friderichsborg Slot; Omstændighederne derved skal haveværet denne, at den Kongelige Frue Moder i hendes yderste Frugtsommelighed skal have forlystet sig med en Spadsere-Fart, og at Fødslens Time skal saa hastig og saa u formodentlig hende have overfaldet, at hun ey har kundet naae Slottet, førend hun underveys, under aaben Himmel, som sagt er, bragte denne Printz til Verden. Tvende Omstændigheder synes nogenlunde at kunde bekræfte denne Historie; den første er, at man af gamle Documenter skal have den tilforladelige Efterretning, at Dronningen, Kong Friderich den andens Gemahl, virkelig paa den samme Dag, da Printzen er fød, skal have giort en Lyst Reyse til den liden Kiøbstad Slangerup, som ligger to smaa Miile fra Friderichsborg; den anden er, at Kong Friderich den Anden har ladet indrettet ved Slottet et lidet Stykke Jord til en Øe, og selv med egen høye Haand har beplantet denne Øe med Busk-verk; hvilket man slutter, skal være skeet til Erindring om denne høye Fødsel, og at Printzen paa dette Sted allerførst har seet Verdens Lys.Refenius, i den i hans Atlante Daniæ forestillede Grundtegning af den nye Friderichsborg af Aar 1677, merker med Flid denne Øe, og beskriver den, som det Sted, hvor Kong Friderich den Anden med egen Haand har plantet en Tornebusk. Overalt er herved merkeligt, at omendskiønt Kong Christian den Fierde efter Hans Faders Død, giorde mangfoldige Forandringer, baade paa Slottet og paa Terrainen rundt omkring, dog denne liden Øe, formodentlig ey uden Aarsag, stedse er bleven urørt, saa at den, den Dag i Dag er, endnu er saa vidt i sin forrige Fuldkommenhed, undtagen at Torne-Busken er udrøddet, og Stedet ziirligere end tilforn indrettet. Nu omstunder er den ved en liden Broe føyet til Amtmandens Have, og med adskillige Have-Ziirater prydet og udstaffereet.
**) I Kirken i den liden Kiøbstad Slangerup, findes et Epitapium opreist over en vis Jörgen von Friborg, hvis Inscription giver Anledning til at tro, at hand ved Friderichsborg Slots Bygning maa have vært enten Muur- eller Stenhuggermester; Monumenter bestaaer af et af ham selv i Steen udhugget Crucifix, hvorunder læses følgende Linier:
Jeg Bygnings-Mester var paa denne Slangerups Tempel
Jeg har hugget ud det Crucifix med Syempel,
Som gunstig Læser seer paa Muuren her ophængt
Og nu af Maler-Haand med Maler-Farve sprendt.
Paa Friderichsborg-Slot jeg og var Bygnings-Mester,
Som nu berømmet er af Læg og lærde Præster:
Mit eget Legem var dog ikkun giort af Sand,
Thi ligger det nedkast i dette Dødnings-Land
Mit andet Tempel staaer til evig Æreminde,
Saa længe Templer staae, og der er Mand og Qvinde,
Men Templet, Slottet med, naar det er falden ned,
Mit Legems Tempel dog skal stedse staae bereed.
Jörgen von Friborg.
Tab. VI
Grundtegning af Kielderne og Slottes underste Stokværk.
Tab. VII.
Grundtegning ag Slottets andet og tredie Stokværk.
Tab. VIII
Opstalt af Hoved-Indgangen til Slottets anden Forgaard, samt Grundtegning af Slottes fierde Stokverk
Tab. IX.
Opstalt af Hoved-Indgangen til Slottes inderste Gaard.
Tab. X.
Opstalt af den Side-Bygning af Slottet, hvor KKirken er, imod Gaarden.
Tab. XII.
Opstalt af den anden Side-Bygning imod Gaarden.
General-Grundtegning Tab. V. giver den beste Oplysning og Underretning om dette Slots Situation og Indretning. Det ligger i en fersk Søe, og er rundt om med Vand omringet; Det bestaar af trende Hoved-Deel, som alle tre, hver for sig, med Vand ere omfløt, og følgelig føyede ved Broer den ene til deb anden. Den første og forreste Deel, hvortil man kommer over een paa murede Piller anlagt Broe, og igiennem en stor anseelig af Steen opført Port, er mestendeel dannet som et Hornverk, og er udvendig rundt omkring med Muurverk opført og beklæd, denne saavel som Skikkelserne paa de øvrige to Hoved-Deele af Slottet, som ey see Fæstnings-Verker uliige, har endog givet nuere Skribenter Anledning til at forsikre, af Friderichsborg er en stærk Fæstning; Men derfor kand det aldeeles ikke regnes og ansees i vore Tider, omendskjønt man vel kand merke, at man ved første Anledning har havt nogen Slags Defension til Øyemerke, og seer man endnu hidst og her ordetlige Skyde-Huller at være i Murene indrettede.
Denne forreste Plads har en i en lige Linie anlagt Gade, som næstendeels gaaer midtigiennem den, og som paa begge Sider er indsluttet med adskillige Bygninger, der deels ere indrettede til Vaaninger for adskillige Slots-Haandverks-Folk og andre Betiente, deels til Heste-Stalde og deslige.
Herfra gaaer man over en paa murede Buer opført krum Broe, som med Jern-Gelænder-Verk er forsynet , og kommer til det prægtige høye Taarn, hvorigennem er Porten eller Hoved-Indgangen til Slottets anden Forgaard, hvilket Taarn med videre paa Tab. VIII er at skue. Dette Taarn er deels af brændte Muursteene, dels af hugne Sand-Steene opbygget, med Skiæver-Steene tækket, og med mange Spidser, forgyldte Kugler og med en stor forgyldt Krone ziiret: inden udi ere adskillige Værelse, hvis Skorsteen igiennem Taarnets Spiir allerøverst ud er udført *). For Porten ud til bemeldte Broe eller imod den yderste Forgaard er et smukt Steen-Portal, over hvilket det Kongelige Vaaben, og derunder to liggende Løver ere at see. Over Steen-Portalet, som er for denne samme Port imod den anden Forgaard, sees Kong Christian den Fierdes Navn med den Kongelige Krone over, og paa Portalelets Frontispice to Sind-Billeder af Steen, eet paa hver Side, i naturlig Størrelse. Denne anden Forgaard er stor og næstendeels fiirkantet, foran indsluttet med en høy Muur, hvorudi nogle Skyde-Huller ere anbragte, og paa Siderne med tvende anseelige Bygninger. Den Bygning paa høyre Haand af Indgangen fører endnu i vore Tider Navn af Cancelliet, til hvilken Brug den fra Begyndelsen er opbygget, og ogsaa her tient, men nu er i det underste Stokverk det Kongelige Kiøkken og Værelser for Slots-Forvalteren indrettede; og i det andet findes adskillige Logementer for Hof-Cavallererne. Bygningen paa venste Haand beboes af Amtmanden over Friderichsborg-Amt, og findes detsuden derudi en Deel andre til Hof-Oeconimien henhørende Beqvemmeligheder; Begge Huuse, tillige med der derpaa tilsyne værende Taarne, ere med Skiever-Steene tækkede.
*) Høysalig Kong Christian den Siette har ved sin Regierings Titrædelse delse ladet dette Taarns Spiir, formedelst sin Brøstfældighed, aldeeles afbryde, og igien efter samme Maade, som det tilforn var, gandske af nyt opføre.
Johan Adam Berg, fordum Slots-Forvalter ved Friderichsborg-Slot, fortæller i den Beskrivelse som han om dette herlige Slot Aar 1646 har udgivet, at i hans Tid fandtes en stor kunstig Spring-Brønd i denne anden Forgaard, hvis Bassin sad tre Billeder i fuld Legens Størrelse og af fortreffeligt Arbeide, og paa de andre tre Hiørner stode tre Løver paa Marmor-Postementer; Ved den første Løve stod et Billede, foretillende Pax, som holdt en Laurbær-Krans over Løvens Hoved; Ved den anden Mercurius, som holdt Kong CHRISTIAN de Fierdes Navn over Løven; og eb den tredje Fama, som holdt sig an ved den tredie Løve. I Midten af Bassinet var en stor trekantet Marmor-Pille oprettet, paa hvis tre Hiørner saaes tre store Havfiske, som bare paa Ryggen, den ene Venus, den anden Ceres og den tredje Bachus; mellem hver af disse Havfiske laae en liden Engel, holdende nogle smaa Fugle i Hænderne, og næst ved Pillen stode tre Billeder i Legems Størrelse, hver med sin Vandkande i Haanden, og øverst paa Pillen stod Neptunus. Disse samtlige Billeder, der alle vare i fuldkommen Legems Størelse, som tilforn er sagt, og paa det kunstigste af Metal støbte, gave alle Vand fra sig; Men af denne kostelige Fontaine er nu i vore Tider intet meere at see.
Midt for denne anden Forgaard sees Hoved-Bygningen af det Høystanseelige Kongelige Slot Friderichsborg, som viser sig saaledes imod bemeldte Forgaard, som der paa Tab. IX. Er forestillet. Denne Hoved-Bygning er fra den anden Forggard afsondret ved en dyb Vand-Grav, hvis Forklædning er af hugne Qvader-Steene, der strækker sig fra den eene Fløy af Forgaarden til den anden. Midt for Slottet er en herlig Broe over Graven anlagt, som hviler paa muurede og af Qvader-Steene opførte Buer; Paa Pillerne af Broen er imellem Buerne adskillige Støtter og Kragsteene anbragte, som bære Gesimserne, og som hidst og her med Forgyldning ere udziirede; Gelænder-Verket paa Broen er af huggen Sandsteen, og paa de yderste Postementer imod Forgaarden har i fordum Tider staaet tvende fortreffelige Billeder af Naturlig Størrelse i Steen udhugne over og over forgyldte, hvile have forestillet, det eene, nemlig paa høyre Side, Juliun Cæsarem, og på det venstre Side Alexandrum Magnum; Ligesom og tilforn paa denne samme Broe har været tvende Løver i naturlig Størelse af Allabast udhugne at see, som stode hver paa sit Postement, og vendte deres vidt opsperrede Struber imod ostomtalte Forgaard.
Midt for denne Broe lader sig det herlige Portal for Hoved-Indgangen til Slottet tilsyne, som af haard Sandsteen er udarbeidet, og med saa riigt Bildhugger-Arbeide og med saa mangfoldig Forgyldning er udziiret, af Guldets Glands næsten blive forblindede. Over Porten seer man paa høyre Side det Kongelige Vaaben, som holdes af to Vild-Mænd, og derunder læses disse Ord:
Insignia
CHRISTIANI IV. Dei Gratia, Daniæ, Norvegiæ, Vandalorum, Gothorumqve Regis
Ducis Schleswigi, Holsatiæ, Stormariæ & Ditmarsiæ, Comitis in Oldenburg
& Delmenhorst
Regna firmat Pietas 1609.
Paa den venstre Side staaer det Brandenborgske Vaaben, holdet af tvende Enhiørninge, med denne Uanderskrift:
Insignia
ANNÆ CATHARINÆ, Dei Gratia, Daniæ, Norvegiæ, Vandalorum. Gothorumqve Reginæ,
Marchionissæ Brandeburgiø, Schleseigi, Holsatiæ, Stormariæ & Dithmarsiæ Ducissæ,
Oldenburgi & Delmenhorsti Comitissæ.
Rege me Jehova Spiritu Sancto Tuo, 1609.
Øverst bliver man Kong CHRISTIAN den Fierdes Navn vaer.
Med de Bossager, som paa dette Portal ere at skue, er en Historie annecteret, som jeg ey uberørt kand gaae forbi, paa det jeg ikke skulde blive beskyldt, at have taugt en saa merkværdig Omstændighed, der sielden bliver forgiet at fortælles alle dem, som kommer, for at besee dette herlige slot. Sagen er denne: At paa Bossagerne, (fremstående muurarbejde) eller de forspringende Qvader-Stene, som man finder paa dette Portal, ere smaa Figurer udhulede eller udhugne, som ey see Fodspor af Børne-Skoe ulige; med saadanne Fifgurer ere forbemeldte Steene over og over besatte, og Figurerne i sig selv gandske forgyldte. Oprindelsen eller Anledningen til fisse Børne-Fødder, eller, som man gemeenlig siger, Børne-Skoe, skal være denne, at, da Kong CHRISTIAN den Fjerde havde fornummen, at Rigs-Raaderne og andre, hemmeligen beloe hans Forehavende med denne store og kostbare Bygnings Opførelse, og havde udladt sig med, at det var Børne-Verk, o at Kongen ikke var i Stand til at kunne fuldføre saa anseelig og overmaade kostbar en Bygning, saa lod Hans Majestet, efter at Arbeidet fuldkommen var bragt til Ende, paa Portalet af denne Port udarbeide disse Børne-Fødder, for dermed at betyde dem, som havde raisonneret over hans Foretagende, at han allereed havde, som Ordsproget siger, trædet sine Børne-Skoe, førend han begyndte Verket. Denne Historie synes nogenledes at blive bekræftet ved det, at Høystbemeldte Konge, saa snart som han havde fuldendet den prægtige Friderichsborg-Bygning, lod tæt derved opføre et lidet Lyst-Slot, som han gav det Navn Spare-Penge, for dermed at give at forstaae, at, uagtet han paa Friderichsborg-Slot Bygninger havde anvendt u-udsigelige Bekostninger, saa var han dog endnu i Stand til, af sparede Penge at kunde opbygge et andet Slot:; til hvilket Foretagende, eller rettere at sige, at Kongen tillagde det nye Slot saadant et eftertænkeligt Navn, Hans Majestæt efter al Rimelighed maa være bleven af Folkes utilbørlige Raisonnemens foranlediger; Men dersom den foranførte Historie om Børne-Skoende ey saa almindelig, og saa got som uimodsigelig, var antagen og anseet, torde jeg vel fordriste mig til at sette dens Sandhed i Tvivl; thi jeg seer paa forbemeldte Bossager ikke noget usædvanligt frem for det, som man pleyer at bringe an paa deslige forspringende Steen, hvor man i den rustiqve Bygnings-Maade vil betiene sig deraf, forat forestille et Verk saa meget meere grovt og stærkt, hvilket skeer ved at udhugge i Steenene een anden Figur, som enhver har4 Frihed til at udvælge efter eget Behag, og efter Verkets Beskaffenhed, hvor de skal anbringes.
Paa Bossagerne, som paa Portene af begge Fløye i den anden Forgaard findes, ere Figurer udhugne, som see det Bogstav S meget lige; Var nu denne Bygning i Frankrige opført, og man der havde fundet Fornøyelse udi at opdigte i deres Anledning en merkværdig Historie, kunde det have hedet, at nogle havde understaaet sig, at lade sig forlyde, at Kongens Foretagende var en Sotte Entreprise; og at Kongen derfore i Steenene havde ladet udugge et 100 S eller fleere; og saaledes kunde saadan en Figur i hvart Land og i hvert Sprog give Anledning til en Digt; hvorudover jeg slutter, at disse Udhugninger kand ved en Hendelse have faaet Liighed med Børne-Fødder, og at denne Liighed maaskee kand have givet Anledning til Historien. I hvilken Meening jeg saa meget meere bestyrkes, siden jeg i forommeldte Johan Adam Bergs Beskrivelse over Frederichsborg-Slot, hvor han iblant andet gandske tydelig giør Forklaring over dette Portal, ey finder et eeneste Ord om disse Børne-Skoe anført, da dog samme Skrift endog i Kong CHRISTIAN den Fierdes Tid er kommet for Lyset, og følgelig Historien den gang endnu maatte have været i gandske frisk Minde; Dog være langt fra, at jeg skulde betage Historien noget af sin Værdie, eller at jeg vilde overtale nogen til at vige fra den Meening, som han om dens Vished og Tilforladelige maatte have fattet.
Men vi begive os igien til Slottet, og betragte dets føromtalte Hoved-Bygning, der bestaaer af trende høye Fløye, alle af fire Stokverker, tækkede med Kobber, og Bygningerne ellers zirede indvendig i Gaarden og uden omkring med adskillige Taarne, blandt hvilke Kirke-Taarnet er det høyeste.
De to Side-bygninger ere ved en lav Bygning af eet Stokverk, imod Forgaarden sammenføyede, samme har et fladt Tag, og er imod begge Gaarde forsynet med et Steen-Gelænderverk. Paa den udvendige Muur af denne lave Bygning, som vender imod den oftomtalte anden Forgaard, sees paa hver Side af det før bekrevne Portal, sex i naturlig Størelse i Steen udhugne fortreffelige Billeder, som staae i lidet fordybede Nicher, og forestille, nemlig paa den høyre Side, Neptunus, Amphitrite, Hercules, Omphale, Phoebus og Luna, og paa den venstre Side, Jupiter, Juno, Mars, Venus, Hippomenes og Atalnta. Disse Billeder, saa vel som de paa denne udvendige Muur besindtlige Piler, Kragsteene, Kugler, Gesimser og deslige, ere med fiint Guld rigelig udstafferede.
Ved første Indgang i den inderste Slotsgaaard blive Øyenene og alle Sandser af Bygningernes Pragt og Majestet, af den fortreffelige Marmor, som lader sig tilsyne, af de herlige Billeder, skiønne Bildthugger-Arbeide og den rige Forgyldning, paa eengang saaledes indtagne, at man en Tidlang seer sig i en angenem Uvished og Tvivlraadighed, paa hvilke af Stykkerne man først skal fæste sine Øyne; i Særdeleshed er den middelste Bygning af en herlig Anseelse, formedelst de prægtige Arcader, som syv i Tallet for neden, og lige saa mange oven over, derpaa ere anbragte, som give os et herligt Mynster af den gamle Bygnings-Maade. Disse Arcader eller Buer er af haard Sand-Steen paa herligste Maade opførte, ziirede deels med Billeder i Nischer, deels med andre mangfoldige Ziirater. Skafterne af samtlige Piller, baade af de underste og af de øverste, ere af rød Marmor, men Skaft-Gesimser, Postementer og Capitaler af sort Marmor. Imellem de underste Piller findes sex Fordybninger eller Nicher, hvorudi sex i Steen udhugne Billeder have Sted, som forestille Omphale, Pluto og Hercules; Brystlænet over de underste Buer har sine Fod- og Hoved-Gesimser af sort Marmor; men Fyldningerne ere af Sand-Steen, hvorudi adskillige Hedenske Historier i liden Forhøyning meget net og ziirlig ere udaebeidede. Imellem de øverste Piller bliver man atter sex Nicher vaer, hvorudi sees sex Billeder, som ere Ceres, Eurydice, Orpheus, Venus, Jupiter og Mercurius. Buerne, som hvile paa de øverste Piller, ere af sort Marmor, og paa deres øverste Ryg sees syv fristaaende Billeder af Steen, der ligesom alle forbemeldte, ere i fuldkommen Legems Størelse. Deres Forestilling er Minerva, Jupiter, Juno, Bachus, Saturnus, Cybele og endnu een af de Hedenske Guder.
Ved den udvendige Muur af Side-Bygningen paa høyre Haand er en herlig Fontaine anlagt, som vel ey nu besidder sin gamle og første Pragt, siden den endeel af dens prægtige Billeder er bleven berøvet, men er dog desuagtet, i den Stand den er, værd at legge Merke til. Der var i fordum Tider adskillige af Metall støbte Billeder derpaa at skue, blant andre Venus i Legems-Størelse, som havde sin Søn Cupido hos sig, ridendes paa en Svane; ligesom man og fandt derpaa en liden Dreng, som gav Vand fra sig. Endnu er en Løve derpaa at see, i Steen udhuggen, som bar fordum en Muskel af Metall paa Ryggen, der tog imod det Vand, som alle forbemeldte Billeder gave fra sig. Paa Muuren er et Ornament, med Architecture, riig Bildthugger-Arbeide og med mangfoldig Forgyldning udziiret.
I øvrigt bør man i denne inderste Gaard nøye betragte de mangfoldige Ornamenter og det riige Bildthugger-Arbeide, som paa alle fire Bygninger, der indslutte denne Gaard, rundt omkring lader sig tilsyne; Man beskuer de her værende adskillige prægtige Portaler, som med Architecture, Billeder, Bildthugger-Arbeide og stærk Forgyldning ere Zziirede; blant disse er i sær Portalet for Kirke-Døren værd at opholde sig ved: Samme er deels af Marmor, deels af Steen forarbeidet, prydet med adskillige Billeder, og med mangfoldige musicalske Instrumenter af Steen udhugne, detsuden ser man derpaa en Mængde af andet Bildthugger-Arbeide, som alt med overmaade riig Forgyldning er forsynet; Man betragter tillige ey uden Fornøyelse den gamle Kirke-Dør. Som af Eege-Træ er forfærdiget, hvorpaa mangfoldigt høyt udhugget Bildthugger-Arbeide, der forestiller Christi Daab og Himmelfart, meget kunstigt udarbeidet, er tilsyne.
Denne Dør skal nu aabne os Veyen til at besee den herlige Slots-Kirke; thi for at undgaae alt for stor Vitløftighed, vil vi gandske gaae Slottets Kieldere og nederste Etage ubeset forbi, allerhelst derudi ey findes noget af saa stor Merkværdighed, der kand paa et Sted, som Friderichsborg, der indbefatter saa stor Overflødighed af Pragt og Herlighed, fornøye en Liebhavers Curiositet, endskiønt begge Deele paa et ringere Sted vel vare værde at opholde sig ved. Jeg vil da lade mig nøye med at forestille Kieldernes og bemeldte underste Etages Indretning paa Tab. VI og vil i Henseende til Kielderne i Almindelighed kuns kortelig melde, at de ere meget dybe, stærke af Muure og Hvelvinger, og overmaade tørre, hvilket sidse er saa meget mere forunderligt, siden Slottet staaer midt i Vandet, og Kielderne ere meget dybere en Horizonten af Vandet; Og uagtet at den ferske Søe, som omringer Slottet, har herligt og klart Vand, saa han man dog anvendt særdeles store Bekostninger paa at lede frisk Kilde-Vand fra Marken ind i Kielderne, formedelst Blye-Render, som ere trokne igiennem Søen, saa at dette Kilde-Vand uophørlig springer i Kielderne, og riigelig og fuldkommen forsyner baade det Kongelige Kiøkken og alle andre Steder, hvor Vand behøves.
I Henseende til det nederste Stokverk har jeg og kuns dette eene at berette, at samme egentlig for allehaande Hof- og Slots-Betientere er indrettet, som derudi have deres beqvemme Værelser. Iblant Værelserne i dette Stokverk betragte vi alleneste den Sal, som kaldes Rosen, og som bruges til Spise-Sal for Hof-Damerne og Hof-Cavaliererne; Samme er saa vel som alle øvrige i denne Etage hvelvet, men dennes Hvelvinger, som med ziirlig Gips-Arbeide ere prydede, hvile paa fristaaende Marmor-Pille. Navnet af Rosen for denne Sal fører, er merkværdigt: Det Værelse, hvor Hof-Damerne og Hof-Cavaliererne i gamle Dage havde deres Spise-Stue, var i den liden Runddeel, som man seer paa høyre Haand, naar man gaaer over Broen ind til den inderste Slots-Gard, hvilken til Slottet er anbygget, og hvorfra nu en fordekt Gang til det Kongelige Køkken hen over Graven er anlagt; Loftet i dette Værelse er med høvlede og malede Bredder underklædt, og i dets Midte er fra gamle Tider af, formodentlig en temmelig stor Rose malet; Denne Rose har bragt Værelset det Navn af Rosen tilveye, og er Oprindelse til, at i alle Kongelige Slotte i Riget, fra det Største til det Mindste det Værelse, som Hof-Damerne og Hof-Cavalierne betiene sig af til Spise-Stue, overalt fører Navn af Rosen.
Men vi vil begive os til den Kongelige Slots-Kirke, og træde derind igiennem forommeldte Dør; Dog besee vi først efter følgende Tabeller. Nemlig:
Tab. XIII:
Som forestiller en Profil eller Giennemsnit af det Kongelige Friderichsborg Slots-Capeller, tagen paa Længden.
Tab. XIV
Forestiller tvende Giennemsnitte af forbemeldte Capelle, tagne paa tvers.
Strax, nar man træder ind, foraarsager Guldets og Sølvets Glands Marmorens og andre Kostbarheders Pragt, at Øyenne saa gor som deraf blindes og forvirres; og er det uimodsigeligt, at ingen, uden en Molesworth, kand betage denne Kirke den Roes og det Fortrinm at den iblant alle Slots-Kirker i Verden er den skiønneste, den riigeste, den herligste og den prægtigste, thi af Overflødighed og Pragt er her paa eet Sted samlet alt, hvad paa andre Steder kuns stykkeviis forefindes.
Det staaer ikke i min Formue, at kunde stykkeviis beskrive og anføre alle de Kostbarheder, som ved denne Kirke falde at tage i agt; hvorfore jeg maa tage Tegningerne til Hielp, og henvise den curieuse Læser Tab. VI og VII. Som forestiller Grundtegningerne, og til Tab. XIII. Og XIV. Som vise Giennemsnittene deraf, paa det enhver af disse Afridsninger kand giøre sig et Begreb om denne herlige Kirkes egentlige Indretning; Jeg vil alleneste med mueligste Korthed forklare de Ting, som af Tegningerne ikke kand sees og betydes.
De underste Piller, som staae imod Pillerne imellem Buerne, ere efter den Joniske Orden; Fod- og Hoved-Gesimser af alle Postementerne, hvorpaa dee hvile, ere af sort Marmor, og paa Hoved Gesimsen ere nogle af Listerne forgyldte; Tærningen ere af Steen, ziirede med endeel Bildthugger-Arbeide i liden Forhøyning, som til Deels er forgyldt; Pillernes Undersatser, saa vel som Skaftegesimserne, ere af rød og hvid Alabast, og paa den sidste Rundstadene forgyldte; Skafterne af Pillerne ere af Marmor af adskillige Farver, og Capitalerne af rød og hvid aÁlabast, hidst og her forgyldte; Architraven, Frisen og Cornichen, Galleriet over Buerne, Buerne selv, og Kragsteenene, hvorpaa Buerne hvile, alle Billeder, Billedverk, men ridere, er alt sammen af Steen, meget ziirligt udarbeidet, og Billedernes samt alt Billedverkets forestaaende Kanter med Forgylding ziirede; Ligesom og de fleeste af Listerne paa forbemeldte Gesimser med Forgyldning ere stafferede. Imellem de underste kuplede Piller staae de elleve Apostler (Judas undtagen) giorte af Albast , og prydede med Forgyldning. Imellem de øverste Piller staaer Engeler, ligeledes af Alabast, med Guld ziirede. I Fordybningerne over Buerne er paa hver Side et Billede i liden Forhøyning udarbeidet, hvis Betydning forklare ved de over hver Figur med forgyldte Bogstaver antegnede Navne; saasom iblant andre de fire Evangelister, dernæst Troen, Haabet, Kiærlighed, Retfærdighed, Forsigtighed, adskillige Sibyller, Lugt, Smag, Syn, Hørelse, Følelse, Hukommelse, de fire Verdens Parter, og deslige meere. I det øverste Bryst-Gelænder i Fyldningerne ere over hver Bue to sorte Marmor-Plader eller Tavler at skue, hvorudi et Sprog af Bibelen i enhver med forgyldte Bogstaver paa Latin er udhugget. Jeg vil her antagne Stederne, hvor de i den Hellige Skrift findes, da hvem der har Lyst, dem der selv kand opsøge.
Over den første Bue bag Altaret er det første Sprog taget af 1 Tim. 4 Cap.8.v. Det andet af 1 Tim.4, Cpa.10.v.
Over en anden Bue, Gen, 49,10. og Exof. 15.11.
Over den tredje Bue, Levit.26.13. og Num.6.16.
Over den femte Buer, Num.6.27 og Deut.32.16.
Over siette Bue, Jud.5.10. og Ruth.1.6.
Over den syvede Bue, Sam.2.6. og Sam. 22.50.
Over den ottende Bue, 1Reg. 8.57. og Reg.8.15.
Over den niende Bue, Parall.16.11 og Esdr.8.22.
Over den tiende Bue, Job.1.20 og Psalm.1.6
Over den ellevte Bue, Psalm.2.10 og Psalm.2.12
Over den tolvte Bue, Paslm.2.23 og Psalm.99.1.
Over den trettende Bue, Psalm. 120.1. og Psalm.150.4.
Over den fjortende Bue, Psalm.150.8 og Prov.1.7.
Over den femtende Bue, Ecles.3.1 og Cant,4.6.
Over den sextende Bue, Tob.12.7. og Cant.4.6.
Over den syttende Bue, Matth.7.7 og Matth.7.8.
Over den attende Bue, Matth.7.12 og Matth.10.28.
Over den nittende Bue, Matth.10.40 og Matth.11.24.
Over den tivende Bue, Matth.10.40 og Matth.11.24.
Over den første og tivende Bue, Matth.23.12 og March. 8.34.
Over den anden og tivende Bue, Marc.II.17 og Marc. II.24.
Over den tredje og tivende Bue, Luc.II.23. og Luc.17.10.
Over den fierde og tivende Bue, Luc,18.27 og Joh.3.5.
Over den femte og tivende Bue, Joh.3.6 og Joh.6.58.
Over den syvende og tivende Bue, Joh.7.17 og Joh.12.46.
Over den ottende og tivende Bue, Joh.17.3 og I Tim.4.8.
Kirke-Stolene ere med allehaande rare Arter af Træ paa det netteste og ziiligste indlagte; Man seer øverst imellem to Stole altid et Vaaben, som af Danmark, af Norge og de tre Kroner, dernæst af alle Kongerigernes Provintzer af Fyrstendømmerne, af Grævskaberne, som i Træ ere udhuggede, og et hver med sine behørlige Farver efter Vaaben-Kunsten malede og med en Kongelig Krone bedækkede.
De øverste Arcader ere de nederste i de fornemste Stykker aldeeles lige, men det er umuligt, at beskrive og antegne alle de Billeder, Emblemata, Ornamenter og al den Forgyldning, hvormed saa vel disse Arcader, som heele Kirken er opfyldt.
Hvelvingen over Kirken er ligeledes med utallige Ziirater, Billeder, Emblemes og deslige udstafferet, og riigelig forgyldt.
Altaret er for sig et herligt Stykke, som vi paa det næstfølgende Blad vil betragte.
Tab. XV.
Grundtegning og Opstalt af Altaret og Prædike-Stolen i den Kongelige Friderichsborg Slots-Kirke.
Altar-Bordet er af sort Marmor, og Altar-Tavlen af det fiineste Sølv og Ibenholt. Man seer derpaa i Midten strax over Altar-Bordet en temmelig stor Dør, som udvendig er bedækket med en i stærkt Sølv udpuklet Plade, der forestiller Nadverens Indstiftelse; Ved hver Side af denne Dør er en mindre, begge ligesom den store mod drevnen Sølv-Arbeide dækkede, hvorudi forestilles paa den Dør, som vender imod Kongens Stol, de tvende Evangelister, Matthæus og Marcus; paa den, som vender imod Prædike-Stolen, de to andre Lucas og Johannes. Naar den middelste foromtalte store Dør aabnes, finder man den med en heeel Sølv-Plade bag paa overtrokken, hvorpaa Mariæ Flugt med Barnet overmaade ziirlig er udstukken. Inden for denne Dør bliver man 12 Skuffer vaer, som udvendig med dreven Sølv-Arbeide i adskillige Figurer ere bedækkede, og i den middelste Deel, som af disse Skuffer er omringet, sees en stor i Ilden forgyldt Sølv-Plade, hvorpaa i dreven Arbeide præsenteres Christi Fødsel og Historien om de Vise af Østerland: Denne-Plade skiuler ligeledes en Dør, hvorpaa man indvendig finder en heel Sølv-Plade, saastor som Døren selv, hvorudi Christi Omskiærelse Historie er udstukken. Naar de tvende smaa foromtalte Døre, som ere paa hver Side af den middelste store, oplades, seer man dem begge indvendig hver med en tyk Sølv-Plade overtrokken, hvor paa den eene Mosis Billede er udstukken, og paa den anden Johannes den Døbere ned et Guds Lan, og disse hosføyede Ord: Ecce agnus Dei, qui tollit peccata mundi. Inden for hver af disse ta smaa Døre, sees atter tre Skuffer, udvendig med dreven Sølv-Arbeide ziirede, hvorudi paa de tre næst Kongens Stoel forestilles Adama og Evæ Fald, Mariæ Besørgelse, og Christi Fødsel, og paa de andre tre imod Prædike-Stolen, Christi Daab, Christus bedende i Urtegaarden, og hans Indrivelse i Jerusalem, alle sex Stykker i Ilden forgyldte.
Over denne beskrevne Undserdeel af Altaret, seer man paa hver Side en stor Jonisk Pille af drevet Sølv, hvorpaa Altar-Tavlen to store Døre er befæstede, saa at bemeldte Sølvpiller skiule Dørenes Hængsel-Gevinder, og dreyes sig om, naar Dørene oplukkes. Disse to store Døre ere ligeledes udvendig med drevet Sølv-Arbeide bedækkede. Det stykke, som sees udevndig paa Døren imod Prædike-Stolen, betegner Johannis Halshugning, og det imod Kongens Stoel, Laurentii Martyrs Historie. Naar disse to Døre oplades, seer man endnvendig i Fordybningen af Altaret, Christi Lidelses Historie, deels af støbt Sølv, alt Ilden forgyldt, og prægtig udført. Invendig paa Døren imod Kongens Stoel forestilles Christi Omførelse til de uretfærdige Dommere. I Midten i Fordybningen sees bag til Staden Jerusalem, som i Prospect, og Christi Henledelse til Retterstedet. Foran Christus paa Korset med Maria og Johanne, samt de to Røvere, een paa hver Side, alt af massiv Sølv udarbeidet. Indvendig paa Døren imod Prædikestolen sees Christi Begravelses Historie. Paa Siderne af Fordybningen midt i Altaret bemerker man to runde Sølv-Plader, hvorpaa een og anden til Christi Lidelse henhørende Historie er udstukken. Paa begge Sider udvendig paa Altar-Tavens Dybde seer man adskillige Ornamenter, deels af Ibenholt, deels af Sølv, iblandt andet endeel Billeder af støbt5 Sølv; derforuden adskillige tykke Sølv-Plader, hvorpaa endeel af Apostlerne, Evangelisterne, og Propheterne ere udstukne, saasom Paulus, Esaias, Petrus, David, Philippus, Johannes, Jacobus Major, Andreas, Matthias, Simeon, Thomas, Jacobus Matthæus, Bartholomæus, ec. De fleeste smaa Liset ere med glat Sølv-Arbeide overtrokne, og det glatte Ibenholt hist og her med Perlemoer, Sølv og deslige indlagt. Dette altsammen bliver kronet med et Hoved-Gesimse, hvis fleeste store og smaa Lister paa forbemeldte Maade med Sølv ere overdækkede. Der oven over bliver man atter tvende Piller vaer af drevet Sølv, imellem hvilke Christi Opstandelse af Graven, alt af støbt Sølv, forestilles. Paa hver Side af disse Piller sees endnu et Sølv-Feld, det ene imod Prædike-Stolen forestillende Christi Vandring med Disciplerne til Enaus, det andet imod Kongens Stoel, Christi Aabenbarelse for bemeldte Discipler. Over disse ere endnu tre andre Felder i Ibenholt udskaarne, hvorved sees tre engler af Sølv med Fakler i Hænderne, og over de to ligger paa den ene Side Haabet, og paa den anden Side Kiærligheden, begge at støbt Sølv. Paa disse to sidst bemeldte Piller hviler det sidste og øverste Gesimse, som er gandske af drevet Sølv-Arbeide, derpaa er en trekantet Frontispice, hvorudi sees Gud Fader med Verdens Kugle, og med adskillige Engler omringer, alt af støbt Sølv. Allerøverst paa Frontispicens Spids staaer Troen paa et Postament, holdende et Kors i den ene, og en Kalk i den anden Haand, ligeledes af støbt Sølv. Altar-Tavlens bagerste Side er med Perlemoer og alle Slags rart Træ kunstig indlagt og udziiret, og derhos med adskillige Skuffer forsynet.
Altar-Klæderne have i fordum Tider været af u-udsigelig Kostbarhed; iblandt andet fortæller foromtalte Johan Adam Berg, at Crucifixet paa Messe-Hagelen i hans Tid var af fint støbt Guld.
Altar-Lysene holdes af tvende Sølv-Engler, staaende paa høye Postementer af Sølv, hvorpaa findes Kong CHRISTIAN den Femtes Navn med den Kongelige Krone over.
Prædike-Stolen er ikke af mindre Kostbarhed end Altaret. Den er efter lige Anordning og Gout, som hint, nemlig af bare Sølv og Ibenholt. Vi vil paa samme Tab. XV. Betragte Afridsningen deraf.
De fleeste smaa Lister ere med glat Sølv overtrokne, men de store med udpuklet drevet Sølv-Arbeide bedækkede. Alle Pillerne ere af drevet Sølv, og i de paa Prædike-Stolen besindtlige fem Nicher eller Fordybninger, sees Christi og de fire Evangelisters Billeder af støbt Sølv, i halv naturlig Legems-Størelse. For Resten ere alle andre Ziirrater ligeledes af massiv støbt Sølv paa det prægtigste udarbeidede.
Daaben, hvorom Johan Adam Berg taler, at den var udarbeidet som en rund Muskel i fiint drevet Sølv, (27) ligesom Laget, og at dette sidste var med forgyldte Engle-Hoveder prydet og udsiiret, findes nu ikke meere saaledes.
Den kongelige Stoel, hvoraf dette Slots og denne Tempels Opbyggere, den Salomon i sin Tid, den store Konge CHRISTIAN den Fierde, betiente sig, naar Hans Majestet bivaanede Guds-Tienesten, er lige over for Prædike-Stolen, paa den anden Side af Altaret. Samme er opført af Iben- og Muscat-Træ, og overalt paa det ziirligste indlagt; Men siden det Kongelige Herskab i vore Tider har udvalt sig et beqvemmere Sted i Kirken, saa blive denne Stole af Particuliere brugt.
Fra Underdeel af Kirken træder man op ad en liden Steen-Vindel-Trappe til det øverste Gallerie, hvor med Pillerne imellem Vinduerne ere beklædte, falde i Øynene: Paa denne Side ved opgangen seer man fire Stykker; de første næst ved Døren forestiller Mariæ Besøgelse, det andet Christi Fødsel, det tredje de tre Viises Ofring af Østerland, og det fierde Christi Korsfæstelse, alle fire af fortreffeligt Arbeide. I Fordybningerne af Vinduerne saa vel paa dette, som paa det lige over for værende Gallerie, ere paa begge Sider paa Muurene, alle Ridderes Skiolde af den vidt berømte Dannebroge-Ridder-Orden befæstede, rangerede efter Riddernes Alder imellem sig; og er enhver, som med denne Orden bliver beæret, forpligtet, strax herhid at indsende sit Vaaben med derpaa antegnede Symbolo, som da nyder den Ære, her i sin behørige Orden at blive ophængt.(28)
Fra dette Gallerie kommer man paa en rummelig Plads, der fra begge Side-Gallerierne er bag Altaret afsondret: Her ere Veggene med rød Fløyel med Guld-Tresser besat, beklædde; paa den øverste Enden af denne Plads staaer den Kongelige Throne paa et ophøyet Trin, under en Himmel elle Baldachin ag rød Fløyel, med broderede Guld-Kroner over og over besat, og foeret med hvid stukken Taft: under denne Himmel bliver man den Kongelige Throne vaer, over Thronen det Kongelige Vaaben, og omkring paa de forbemeldte med rød Fløyel betrokne Vegge, de Kongelige, Fyrstelige og andre høye Lemmers Vaabener af den vidtberømte høystanseelige Elephant-Orden.
Fra denne Afdeeling kommer man til det andet Side-Gallerie af Kirken, hvor, foruden Skioldene af de øvrige forommeldte Riddere af Dannebroge, som paa Siderne i Vindvernes Fordybninger, som før er sagt, ere at skue. Findes atter sex store Malerier, som bedække Pillerne imellem Vindverne. Disse Malerier forestille følgende Historier af det Gamle Testamente; nemlig Melchisedek, som velsigner Abraham efter den erholdne Seyervinding; David, som taler med Kong Saul om at omkomme den Philister Goliath; Slangens Ophøyelse i Ørken; Abraham, som vil slagte sin Søn Isaac; Jakobs Strid med Engelen, og Jonas, som prædiker for Niniviterne; og endelig falder et mindre Stykke over Døren i Øynene, som forestiller Josephs Brødre, der forevise den gamle Jacob deres Broders blodige Kiortel. Disse syv Stykker ere af saa fortreffeligt og af saa overmaade herligt Arbeide, at de af alle Kiendere holdes og agtes uskatteerlige. Alle forberørte Stykker paa begge Side-Gallerier ere i Træ-Rammer (29) indfattede, som med riigt Bildthugger-Arbeider-Arbeide og Forgyldning ere ziirede, paa dem samtlige finder man oven til CHRISTIAN IV. Og neden FRIDERICI III. Høye Navne.
Det fortreflige Orgelverk i denne Kirke maa en Liebhaver ikke ubesset gaae forbi; Det er af en herlig og liflig Klang, og overmaade riigt prydet med Bildthugger-Arbeide og Forgyldning. Ostomtalte Johan Adam Berg bærer Vidne om, at i hans Tid ver et Orgelverk i Kirken, som i Kostbarhed og Pragt i høyeste Grad overgik det nu her værende; han giver selv derom denne følgende Forklaring; Orgelverket, siger han, er af fiint Sølv: Fod-Gesimsen af Ibenholt, ziiret med Sølv-Billeder af drevet Arbeide. Gulvet er med Løv- eller Blomster-Verk af Sølv indlagt, og ziiret med Sølv-Felder og deslige runde Plader, hvorudi allehaande Historier ere udstukne; derpaa hvile Bælgene, som med Ibenholt ere indsluttede, saa og fire Doriske Piller af Sølv, som bære Verket. Paa Dørene af Verket seer man imod Kirken de fire Aarsens Tider af drevet Sølv-Arbeide, som hidst og her ere forgyldte; og paa begge Sider tvende Sølv-Piller, hvorpaa Orgelverkets Hoved-Gesimse hviler, hvilket er giort af Ibenholt, og ziiret med Blomster-Verk af drevet Sølv og med Engle-Hoveder af Sølv forgyldt; over dette Hoved-Gesimse er et trekantet Feld eller Frontspice, som imod Kirken er beklædt med forgyldt Sølv er at skue. Verkets Fløye ere med Perlemoer og Sølv indlagte, derpaa lade sig de ni Muser tilsyne, hvilke (30) deel ere af uddrevet, deels af støbt Sølv. Alle yderste Piller i Verket ere af Sølv *)
*) Den forunderlige Mænde deels af støbt, deels af drevet Sølv-Arbeide, som i dette herlige Friderichsborg-Slot befindes, har Franskmanden Charles d´Epines i hans Tid allerede fundet ssa usædvanligt, at han ey har kundet vare sig, at han jo i hans Descriptione diversorum Regnorum har om dette Slot iblant andet maatte tilstaae; vix similem huic in mundo arcem inveniri, omniaque in aliis ex ferro solita fieri, ex mero argento ibi facta esse &c.
(det er næppe muligt at finde et slot, der ligner dette i verden, og alt andre steder er normalt lavet af jern, men der er det lavet af blot sølv o.s.v.)
Men førend vi forlade dette øverste Gallerie af Kirken, vil vi først besee et lidet saa kaldet Cabinet-Altar, som her, paa et Marmor-Bord opsat, er tilsyne; samme er af Sølv og Ibenholt overmaade kunstigt og ziirligt udarbeidet, og med adskillige Ziirater, deels af støbt Sølv, prydet. Alle Fyldninger ere med Sølv-Arbeide i liden Forhøyning, til deels i Ilden forgyldt, bedækkede. Det middelste og fornemste Stykke af Altaret forestille Mariæ Besørgelse, af forgyldt Sølv og fortreffeligt Arbeide.
Fra dette Gallerie kommer man ind paa tvende Kongelige Kirke-Stole; i den paa Høyre Haand er Gulvet med graae og bruun Marmor belagt; Loftet er af Ibenholt og Muscat-Træ, i adskillige store og smaa Felder inddeelt, som med endeel Ziirater af Elfenbeen konstigt udskaaren, ere prydede; men efter s Beretning have de store Felder tilforn været ziirede med alle Slags Frugter af drevet Sølv-Arbeide forgyldt; og de smaa med giennembrudt Arbeide af forgyldt Sølv: Under Loftet har hængt en Sølv Lyse-krone, hvis Arme have (31) været allehaande støbte Billeder, der holdte Lysene; derover var et Rigs-Æble at see, hvorudi en stor og kostbar Rubin var indfatte. Neden under var en Knap, hvorudi var et Uhrverk med tvende Klokker, som slog og visede Timer og Qvarterer. Veggene ere overalt beklædte med Paneelverk af alle Slags rar træ, og i Fyldningerne af samme Paneel seer man nogle og tive paa Kobber malede Bibelske Historier, det herligste og fortrefligste Arbeide, som vel nogen Pensel er i stand til at bringe til Veye. Vindverne i denne Kirke-Stoel ere merkværdige: Ruderne ere af Speil-Glas, og hver især omgivne med en Rand, hvorudi allehaande Bibelske Historier med alle Slags Farver paa det konstigste ere indbrændte; en fortreflig Rest af denne rare og besynderlige Videnskab, som i vore Tider i saa herlig en Fuldkommenhed ey kamd bringes til Veye, at den kunde settes i Liighed med Alderdommens Mesterstykker i denne Kunst. Ellers kand man og her beskue et prægtigt Bord, giort af sort Marmor, paa Florentiner Maade, hvorudi mangfoldige Figurer og Blomsterverker af ægte fine Steen kunstigt ere indllagte.
Den anden Kongelige Kirke-Stoel paa venstre Haand er i Henseende til Pragt og Kostbarhed ey saa riig som den første, men fortiener dets uagtet at tages i Øyesyn, baade for det prægtige Stuccator-Arbeides Skyld, hvormed Loftet er ziiret, saa og formedelst de i Stolen værende skiønne Malerier. (32)
Saa meget har jeg villet berette om dette herlige Tempel. Jeg er forsikret, at en Cirieux, som med skarpseende Øyen betragter det, ey skal finde sig foraarsaget at beskylde mig, at jeg i dets Pragts Beskrivelse har gaaet for vidt; men at han snarere skal finde langt fleere Merkværdigheder derudi, som ham vil synes værde antegne, end jeg har anført, og som jeg gandske har gaaet forbi, for ikke at falde i alt for stor Vidtløftighed. Dette maa jeg endnu til Slutning anmerke, at denne Kirke nyder i vore Tider den Ære, at Kongerne her lade sig salve, hvilken høye Solennitet ellers for Souveraineteten skeede i vor Frue Kirke i Kiøbenhavn.
Fra forbemeldte Kongelige Stoel passerer man tvers over en Gang eller Corridor, og kommer derfra lige ind i Hans Kongelige Majestets Forgemak, hvor man strax giver Agt paa de fortreflige Malerier, hvormed Væggene ere bedækkede i Steden for Tapeter, Man begiver sig derfra ind i den saa kaldede liden Runddeel, som i forrige Tider har været det Kongelige Mynt-Cabinet; Nu betragter man der alene den ziirlig malede Plasond under Loftet, og det smukke Betræk, hvormed Væggene ere skiulte, og hvilket her i Landet er forarbeidet. Man gaaer videre frem igiennem Galleriet til Conseil-Gemakket: Galleriet er paa begge Sider ziiret med adskillige Malerier, der alle ere indfattede i Træ-Rammer, med meget Bildthugger-Arbeide prydede; samme Malerier bestaae deels af Landskaber, deels af Batailler, deels af adskillige Hedenske Historier, og iblant andet sees de fire Aarsens Tider, alle paa det herligste udførte; Under Loftet bliver man fire fortreflige Malerier vaer, og paa hver Ende af Plasonden Høylovlig Kong CHRISTIAN den Femtes Navn. Gulvet er med Marmor belagt. (33) Conseil-Gemakket ligger i den anden Etage over den saa kaldede Mynter-Port, og indtager denne heele Bygnings Længde og Brede. Denne Sall er meget lystig og levendes, idet man derfra har den behageligste Udsigt, saavel til den Kongelige Have, som til den skiønne Allée, der fører til Veyen til det Kongelige Lyst-Slot Fredensborg. Loftet er meget riigt med Stuccator-Abeide ziiret, hat i Midten en artig og lius Cuppel, der oven til er prydet med skiønt Malerie. Man finder under Loftet de fire Aarsens Tider, meget net og kunstigt malede; og paa Veggene rundt om i Salen ere Portraiterne af alle Høylovlige Konger af den Oldenborgske Stamme, indtil Kong CHRISTIAN den Femte incl, i følgende Orden opsatte, at skue; nemlig over Caminen CHRSTIANUS den Første; paa den Veg, som vender imod Alléen JOHANNES, CHRISTIANUS den Anden, FREDERICUS den Første, og CHRISTIANUS den Tredie, alle i fuldkommen Legems Størelse; over Døren FRIDERICUS den Anden, og paa Veggen imod Ride-Bane, CHRISTIANUS DEN Fierde, FRIDERICUS den Tredje, og imellem disse to sidste, CHRISTIANUS den Femte, med sine tre Printzer, Printz FRIDERIICH, Prins CARL, og Printz GEORG; hvilket sidste Stykke og er langt større end noget af de øvrige; over ethvert af dette Gemaks ni Vindver, saa og over Høystbemeldte Kong CHRISTIAN den Femtes Portrait, seer man et Malerie, hvilket til stykker forestille CHRISTIAN den Femtes Krigs-Bedrifter og ere alle sammen af fortrefligt Arbeide, (34)
Herfra gaaer man igien tilbage til Hans Majestets Kongens Forgemak, træder igiennem Hans Majestets Audientz-Gemak, og betragter der de overmaade skiønne Malerier, hvormed Veggene ere zirede. Det Kongelige Paaklæde-Gemak, og det derved værende Kongelige Sove-Gemak, fortiene begge formedelst deres herlige og kostbare Meublering, og de sidste især formedelst dets prægtige Gulv, som med kostbare Slags Træ er indlagt, nøye at betragtes.
Ligesom Hendes Majestet Dronningens, næst ved liggende Audientz-Gemak ikke fortiener mindre Agtsomhed, især formedelst de prægtige Tapeter, som derudi befindes, der f Silke af allehaande Farver ere virkede, og forestille adskillige Hedenske Historier, saa og formedelst det ziirlige Gulv, som af mange Slags rart Træ er sammensat og indrettet. Hendes Majestet Dronningens Forgemak maa ey heller forgiettes; Man finder derudi overmaade riige Tapeter, som af Guld, Sølv og Silke ere virkede, forestillende allehaande Bibelske Historier, paa det skiønneste forarbeidede. Gulvet er men Marmor belagt, og i Midten under Loftet seer man et kunstigt Malerie, som forestiller Kong FRIDERICH den Tredje, som i Skyerne, derved viser sig endeel Engler med Palme-Greene i Hænderne, og derhos en Hoben Krigs-Armatur. Paa hver af de fire Hiørner af Loftet seer man en Engel afmalet, hver holdende sit Stykke af de Kongelige Insignier, som een de Kongelige Krone, en anden Sverdet, eem Rigs-Æblet, og den fierde Scepteret, alle af kunstigt Arbeide. (35)
De andre Kongelige Gemakker, saa vel i dette, som i de øvrige Stokverker af Slottet, gaaer jeg aldeeles med Tavshed forbi, i det ethverts speciale Beskrivning vilde foraarsage alt for stor Vidtløftighed. Jeg vil alleeneste i Henseende til dem alle kortelig berette, at alle øvrige Gemakker ere Kongelige, og at ethvert især fortiener at tages i Agt og Øyesyn, ikke alleeneste formedelst deres regulaire og moderne Indretning, som af Høysalig Kong CHRISTIAN den Siette Høylovlig Ihukommelse er bleven anordnet, men endog, og i Særdeleshed, formedelst de mangfoldige til Deels gamle, rare og herlige Malerier, hvormed alle Gemakker i alle Etager snart ere opfyldte.
Dog forsikre jeg mig, at jeg ikke skal fortiene Utak af Læseren, at jeg endnu meddeler en omstændig Forklaring om et merkværdigt Gemak i dette prægtige Slot, saasom dets Kostbarhed, Pragt og Merkværdighed, er af den Betydning, at det mig billig maatte tillægges som en Feil, om jeg forsømte at give den Curieuse saa tydelig en Beskrivning derom, som muligt er. Jeg meener den overmaade prægtige og majestetiske, saa kaldede Ridder-Sal, som er i det tredje Stokværk, over Kirken, og har samme Brede, men endnu større længde, end Kirken selv. Man kand komme til denne Sal igiennem Hans Kongelige Høyhed Kronprintzens Forgemak, hvorfra nogle Trin lede os op til dens Plan; men den rette og ordentlige Indgang er fra Kirk-Taarnets Trappe. Hvo som med ret Agtsomhed beskuer dette Gemaks herlige og prægtige Antiqvitet, maa uden Tvivl tilstaae, om endog intet andet Merkværdigt paa Friderichsborg fandtes, end denne Sal alene, at den Pragt og Curiositet er saa stor, at en Liebhaver aldrig skulde fortryde, for dens Skyld alleene at have (36) giort en Reyse til dette Kongelige Slot.
Gulvet er belagt i Figurer med hvide, sorte, røde og grønne Marmor-Fliser; og siden Gemakket fra Begyndelsen har været bestemt til Galla- eller Dandse-Sal, og allehaande Lystigheder, saa finder man og derudi ved Indgangen fra Cron-Printzens Forgemak et kostbart Orgelverk opsat, som Anno 1612 er forfærdiget i Cassel af en berømt Orgelbygger, navnlig Esaias Compenius, og Anno 1616 af den gang regierende Hr. Landgræve af Hesse-Cassel, oversendt Kong CHRISTIAN DEN Fierde til Foræring; og siden dette Verk for sin baade kostbare og behændige Indretning overalt er bekiendt og berømt, saa fortiener det paa dette Sted en særdeles Beskrivelse.
Udvendig seer Verket ud som et temmelig stort Trefur eller Skab, paa hvis høyre Side det Kongelige Danske, og paa den venstre det Landgrævelige Hessiske Vaaben er t skue. Naar Dørene oplades, viser Verket sig, hvis udvendige og fornemste Piber ere af Elfenbeen, med Blomsterverk af Ibenholt indlagte, og staaer i Tone efter Musiqven fire Fod. Strax derunder præsentetet sig en anden Art af Piber, som kaldes Rør-Stemmer, af heelt rart Træ udarbeidede, staaende i Tone 16 Fod.
Over Piberne bliver man en Mængde ziirligt forgyldt Bildthugger-Arbeide vaer. Det har tvende Claverer med den korte Octav, hvis Claviaturer ere af Elfenbeen, og Semitonerne af Ibenholt; Samme har Mesteren saa kunstig indrettet, at begge paa eengang lade sig tractere, uden at mand kand merke, at (37) meere end det ene Claveer rører sig. Det har i alt 29 Stemmer eller Registrere, paa hvis Knappe, som ere af støbt Sølv, enhver Stemmes Navn er udgravet. Under Claverene er et lidet Positiv, hvis forreste Piber ere af Buxbom og Ibenholt. Allernederst er en Skuffe at trekke ud, hvorudi Pedal-Claveret befindes, hvis Claviaturer. Ligesom de forbemeldte, ere af Elfenbeen, og Semitonerne af Ibenholt, og ellers med den korte Octav.
Alle indvendige Piber ere af rare Sorter Træ, og Træet efter hver Stemmes Egenskab saa fornuftig anordnet, at man endog af Træets Klang alene kand vide, hvad det er for en Stemme; hvorved er i Særdeleshed merkværdigt, at ey en eneste Pibe, efter saa mange Aars Forløb, er af Orme i mindste Maade bleven beskadiget.
Ellers er alt indvendigt Arbeide med særdeles Kunst og Flid forfærdiget, og saaledes indrettet, at det med Beqvemmelighed kand skilles fra hinanden, og flyttes og føres hvorhen man vil: og er det forunderligt, at saa mange Indretninger i saa maadeligt et Rum, da Futteralet er ikkun 5 Alen høyt, 4 Alen 7 Tommer bredt, og 2 Alen dybt, saaledes har kundet anbringes, at alting i den største Fuldkommenhed er til Brug.
Der ere fire Bælger, hvilke uden i mindste Maade at vanziire Huuset, have Sted bag over Verket.
Stemmernes Navne, og hvortil enhver henhøre, ere følgende:
Ti det øverste Verk eller det øverste Claver, ere ni Stemmer.
1. Principal, 8 Fod.
2. Gedakt, 8 Fod.
3. Principal, 4 Fod.
4. Gemshorn, 4 Fod,
5. Blokfløyte, 4 Fod.
6. Nachthorn, 4 Fod.
7. Gedact-Qvint
8. Super-Gedakt, 2 Fod.
9. Ranket, 16 Fod.
Tremulant.
Til Underverket, eller det underste Claveer, ere ni Stemmer:
1. Qvintadena, 8 Fod.
2. Gedakt, 4 Fod.
3. Blokfløyte-Discant, 4 Fod.
4. Principal-Discant, 4 Fod.
5. Suoer-Gemshorn, 3 Fod.
6. Nasat, 1½ Fod.
7. Repeterende Cimbel, enkelt.
8. Krumhorn, 8 Fod.
9. Geigen-Regal, 4 Fod.
Pedal Register.
Til Sideverket, eller Pedalet, ere ni Stemmer:
1. Gros-Gedakt, 16 Fod
2. Gemshorn, 8 Fod.
3 Qvintadena, 8 Fod.
4. Overfløyte, 4 Fod.
5. Nachthorn, 2 Fod.
6. Bauerfløyte, 1 Fod.
7. Sordun, 8 Fod.
9. Jungfern-Regal, 4 Fod.
Og foruden dem en stor og en liden Sækkepibe.
Ved Hoved-Indgangen til Salen fra forbemeldte Kirke-Taarn-Trappe er en stor Balcon, eller, som Johan Adam Berg kalder den, Musicanter-Stoel, at skue. Hvorledes samme tilforn i Kong CHRISTIAN den Fjerdes Tid, førend den af den misgunsige Fiende blev berøvet, har været indrettet, vil jeg med bemeldte Bergs egne Ord her forklare: Musicanter (39) Stolen, siger han, er af fint Sølv og Ibenholt opbygget, og hviler paa tre store Piller af de Composite Orden, hvis Postementer ere af Ibenholt, belagte med allehaande musicalske Instrumenter i drevet Sølv udarbeidet. Skaftgesimserne og Capitalerne paa Pillerne er af Sølv, og efter den Romerske eller Composite Orden. Paa Capitalerne hviler Hoved-Gesimsen, som er af Ibenholt, men Frisen er besat med Løv-Verk af drevet Sølv, med Englehoveder og adskillige Kragsteen af Sølv. Under Loftet af Balconen ere otte Felder af giennembrækket Sølv-Arbeide, hvorpaa mange Sølv-Roser ere befæstede. Balconens-Bryst-Gelænder-Verk er afdeelt i otte Felder, som med Sølv-Plader ere bedækkede, hvorudi adskillige Historier og Landskaber ere udstukne, imellem hvilke skiønne af Sølv udarbeidede Termes ere satte. Hoved-Gesimsen af Brystlænet er af Ibenholt, og Frisen af fiint Sølv, med store Kragsteen besat.
Saaledes var dette Verk af Kong CHRISTIAN den Fierde indrettet; I paafølgende Krigstider er det af Fienderne bleven spoleret, hvilke, som større Liebhavere af Sølv end af Træ, have røvet alt Sølvet bort, og efterladt Træverket Ibenholt tilbage.
Samme Beskaffenhed har det med den herlige og kostbare Camin, som paa den anden Ende af Salen, lige overfor det foromtalte Orgel-Verk er opført. Derom taler oftbemeldte Berg saaledes: Caminen er af sort poleret Marmor, og hviler paa fire Piller, hvis Skaftgesimser med mange Engle, og Skafterne med Kranze og Billeder, ere besatte,(40) Capitalerne ere af fiint drevet Sølv, efter Jonisk Art. Paa disse Piller hviler Gesimsen, som af samme foranførte Marmor, hvis Frise er prydet med mange Billeder af Sølv af giennembrekket Arbide, Paa Hiørnene ere store Sølv-Consoler, som i Viindruer og Løvværk ere drevne, befæstede. Paa de med Sølv-Billeder ziirede Marmor-Postementer af Gesimsen hviler Phæbus og Luna, næsten i menneskelig Størrelse, af Sølv støbte. Bag dem ere Pyramider oprettede af samme Art Marmor, hvilke med Roser og Løv-Verk af sølv ere besatte. Imellem bemeldte Billeder er et Marmor-Feldt, men Romerske Piller, hvis Skaft-Gesimse og Capitale ere af Sølv, og i Feldtet sees Parcæ, støbte af fiint Sølv; Paa nærværende Tid seer man af denne Camin intet uden den kostelige Marmor. Tæ Sølvet gar Fienden havt Appetiti, og har bortsnappet dt alrsammen, og saaledes efterladt Værket spoleret.
Her har og i fordum Tider væet en herlig Skienk at see, som Johan Adam Berg beskriver paa følgende Maade: Skienken i denne Sal er af fiint Sølv og Ibenholt opført; Fodgesimsen er med Løv-Verk af drevet Sølv-Arbeide beklædt, og Frisen md Sølv-Kragsteene besat. Derpaa staae en og tive Termes af Ibenholt, som med Sølv ere udziirede, og som bærer Hoved-Gesimsen, der er af samme Art Træ. Frisen i Hoved-Gesimsen er ziiret med tolv store Kragsteene af Sølv. Paa denne Gesimse staae to Piller af Ibenholt, efter den Composite Orden, ziirede med Sølv, som bærer Loftet og dets Gesimse, hvis Friser ligeledes med Sølv-Kragsteene er besat. Loftet som er af Ibenholt, (41) er afdelt i Tolv Fyldninger, hvorpaa alle Slags Løv-Verk af gjennembrudt Sølv-Arbeide, og allehaande Frugter af Sølv forgyldt, ere befæstede. Oven paa dette øverste Gesimse sees mange Drikke.Skaaler, alle af forgyldt Sølv forfærdigede.
Denne usædvanlig store Sals Vægge ere rundt omkring med fortreflige Tapeter behængte, som af Silke af alle Slags Farver ere virkede, og som i det herligste Arbeide forestille den store Konge CHRISTIAN den Fierdes Krigs- og Helte-Gierninger. Et hvert Stykkes Indhold forklares ved den paa ethvert sig befindende Inscription, een nemlig øverst paa Stykket paa Latin, og een neden under paa Tydsk. Jeg vil her ikke anføre de egentlige Ord, men nøye mig med at berette et hvert Stykkes Betydning.
Det første Stykke forestiller Kong CHRISTIAN den Fierdes Kroning med hosføyede Aarstal, den 29 Augusti 1596
Det andet: Kongens Indtog efter Kroningen, igennem de oprettede Ære-Porte, 1696 den 29 Augisti.
3. Calmars Erobring den 3 Maji 1611
4 En Seyervinding over de Svenske, den 17 Julii 1611.
5. Fiendens Flugt imod Risbye, den 20 Julii 1611.
6. Seyervinding ved Risbye-Skandse, de n30 Julii 1611.
7. Calmars Overgivelse, den 3 Augusti 1611 (42)
8. En trefning til Søes, hvor den fientlige Vice-Admiral blev fangen den 1 Sept. 1611.
De Danskes Landgang paa Vester-Gulland, og de Svenskes Skiænden og Brænden i Skaane.
10. Victorien ved Vitsøe den 11 Febr. 1612
11. Edsborgs Erobring, den 24 Maji 1612.
12. Edsborgs Erobring, den 24 Maji 1612.
13. Øelands Affald fra Danmark den 31 Maji 1612.
14. Victorien ved Borkholm den 1 Junii 1612,
15. Guldborgs Erobring og Seisning, dem 1 Junii 1612.
16. Borkholms Beleiring, den 1 og dens Erobring den 11 Junii 1612.
17. Den fiendtlige Flodes Flugt den 1 Sept. 1612.
18. Seyervinding over Lybekerne til Søes ved Travemynde, den 6 Octob. 1612.
Under forbemeldte Balcon eller Musicanter-Stoel ere tvende besynderlige Stykker Tapeter af lige Arbeide som de forige, men som forestille endeel med Drikke og Kortspil sig forlystende Betienter; ved Balconen viser sig paa hver Side en Musqveterer med sit Gewæhr., ligesom paa Skildtvagt staaende, og paa disse tvende sidste Stykker seer man Kong CHRISTIAN den Fierdes Livsprog: REGNA FIRMAT PIETAS; og videre disse Ord: Karel van der Mander fecit, Anno 1620. hvoraf sluttes, at denne berømte Skildrer har malet Projecterne til forbemeldte Tapeter. (49)
Loftet i Salen er af Snedker- og Bildthugger-Arbeide overmaade prægtig indrettet, inddeclet i mange fordybede Tavler, og med sart utallige Ornamenter, Sindbilleder, Malerier og Forgyldning saa riigeligen udstafferet, at det alt tilsammen foraarsager en behagelig og Herlig Forvirring i Øynene, og man ikke veed, hvilket Stykke man først skal begynde paa at beskue. Efter gamle Efterretninger, have sex og tive Bildthugger arbeidet derpaa i syv Aar, hvoraf Arbeidets Skiønhed og Overflødighed kand sluttes. Følgende Forklaring derom, tiener Læseren til Efterretning:
Midt under Loftet ere langs hen syV fordybede Tavler at agte. I den første seer man det Kongelige Danske Vaaben, net udskaarne, med Guld, Sølv og ellers dertil hørende Farver udziirede: Over begge Vaabener læses disse Ord: REGNA FIRMAT PIETAS.
Over dem seer man allehaande Krigs-Gevær og Armatur med disse hosføyede Ord: PACIS ET ARMORUM VIGILES.
I det andet Feld forestilles Styk-Støberiet ved en Smelt-Ovn, klokker, Canoner og deslige, hvorover staaer: PULVIS PYRIUS.
Derved i næste Feldt, bliver Uhrmager Kunsten forebildet ved adskillige Uhrverker, og endeel til Uhrmager-Kunsten henhørende Instrumenter, hvorved staaer: HOROLOGIA FERREA.
Dernæst forestilles Distiller-Kunsten ved allehaande Distillcer-Kiedeler, og dertil hørende Redskaber, med hosføyede Ord: DISTILLATIO. (44)
Videre forestilles Bogtrykker-Kunsten ved adskillige til denne Videnskab henhørende Indretninger og Instrumenter, hvorved læses IMPRESSIO LIBRORUM.
Dernæst forestilles en Mands-Person siddendes, holdende en Cirkel i Haanden, og som har for sig liggendes adskillige mathematiske Instrumenter, tillige med en Globo, ved hvilke Forestilling findes disse Ord: LAPIS POLARIS MAGNES.
Og endelig bliver Mølle-Bygnings-Kunsten ved en Vand-Mølle forestiller, med denne Overskrift MOLA AQVATICA.
I DE ØVRIGE Tavler langs ned ad begge Sider, ere adskillige Billeder i temmelig Størelse udskaarne, og ved hvert Billede et Sprog anført og antegner; som:
Først bliver Gratia forestillet, som et siddende Fruentimmer, der holder et Hierte i sin Haand, med denne Omskrift: COR CONTRITUM. Dette Hierte bliver beskinnet af Straalerne af enh Soel, i hvis Centro læses det Ord, GRATIA, og omkring Solens Straler bliver man disse Ord vaer, QVIDQVID SUMUS GRATIA DEI SUMUS.
I DEN NÆSTE Tavle ere Gratia og Veritas, som tvende Systere, forstillede, med disse Ord: QVONIAM GRATIA ET VERITAS EJUS MANENT EX NUNC USQVE IN SECULUM.
Videre sees et Fruentimmer som beskinnes af Solens Straaler, i hvis Middel- Punct staaer: LAUDATE DOMINUM OMNES GENTES, LAYDATE EUM OMNES POPULI. (45)
Dernæst forestilles Claritas, som et Billede, der vender sig imod Solen, med sisse hosføyende Ord: CLARO CEDANT TURBIDA SOLI, NAM NOX PRÆTERIIT, ET DIES ADVENIT.
Dernæst bliver Potestas forebildet, Skikklese som et Fruentimmer, der bære en Guld-Krone paa Hovedet, og i den eene Haand et Sværd, hvorved disse Ord læses: OMNIS POTENTIS A DEO, og i den anden Haand nogle fyrige Piile, hvorved staaer: UT TELA IN MANU POTENTIS. Hun sidder paa en Globo, som holdes af en Arm, der strekker sig ud af Skyerne, hvorved staaer srevet; QVONIAM TUA EST POTESTAS.
Videre forestilles Obedientia, som et liggende Fruentimmer, der holder Haanden undr Hovedet, og har begge Armene omlænkede med Kieder; hverved disse Ors ere at læse:
OBEDITE REGI UT SUPERIORI, ET PRINCIPI TANQVAM A REGE MISSO.
Næst efter sees Reverentia, liggende paa Kbæerne med nedbøyet Hoved, og derhos disse Ord:
TIMETE DEUM, REVERIMINI REGEM.
Videre Gubernatio, har en Krone paa Hovedet og et Scepter i Haanden, hviler paa en Himmel-Kugle, hvorpaa Soel, Maane og Stierner. Lader sig tilsyne, og hvilken bliver baaren af en Haand, som rekker ud af Skyerne, med denne Overskrift:
DEUS HABITAT IN COELIS, TERRAM ENIM DEDIT FILUS HOMINUM.
Efter denne følger Parsimonia, som afbildes ved et Fruentimmer, der sidder paa en Uld-sæk, og som i een Haand holder en Uld-Sax, og i den anden en Strimmel-Tøy, hvorpaa det Tal 3645 er antegnet, derved læses disse Ord.
HUMANUM GENUS NESCIT, QVANTUM PARSIMONIA PROSIT. (46)
Dernæst Frugalitas, som forestilles ved en Dreng, der bærer en Kurv fuld af Druer paa Ryggen, og har en Segle i Haanden, hvormed han skiærer Druerne af Viinstokken med disse Ord. BENEDICTIO DOMINI DIVITES FACIT; og neden under; TE DANTE COLLIGENT.
Videre Ratiocinatio, der forestilles ved en Mands Person, paa hvis Hoved ses en sort Fugl, som en Ravn, med følgende Inscription:
EGO SECULARIS, COELESTIS SALTEM AD VELLE DIVINUM, QVARE HOMINES DICUNT. SED DIIS VIX INTERROGANDUM AUTUMO.
Derefter Desensio, forestiller ved en bevæbnet Mand, som i den ene Haand holder et Skiold, hvorpaa staaer: clypeus fedei; og i den anden et sværd, hvorpaa staaer skrevet: ENSIS VERBI; paa en Taske som hænger ved hans Side, staaer: CANCER JUSTITIÆ.
Dernæst Constantia, forebildet ved en siddende Mand, som er i Arbeide med at danne og behugge en Steen-Pille, hvorpaa disse Ore er anførte: DEO IGNOTO; derover læses denne Skrift:
CONSTANTIA DECET LAUDANDA CHRISTIANO ELUCTANTI IN MESERANDO PELAGO SECULI AD PORTUM USQVE.
Derpaa følger Intelligentia, siddende paa en Elephant, og holdende en Tavle i Haanden, hvorpaa Herrens Navn Jehova, i sex slags Sprog er skrvet, nemlig paa Ebraisk, Grædsk, Latinsk, Dansk, Tydsk og Fransk, med denne overskrift:
MAGNUS JEHOVA INTELLIGENTIÆ HOMINI DOTES PRÆ COETERIS DEDIT.
Videre Moderatio, forestiller bed et Fruentimmer, som holder en Tøyle i Haaanden, med disse hosføyede Ord:
DURANT MODERTATA, NOSTRI AJUNT PROVERBIO SENES, FRÆNO VERO PRIVO COMFUSUM CHAOS VERENDUM. (47)
Dernæst Concordia, som bærer en Luth i den eene og en Stad i den anden Haand, med disse Ord:
CONCORDIA SONANS ARCES ET MOENIA CONDIS ALIS ET CONFIRMAS, LACERATQUE PERFIDS DISCORDIA.
Derpaa følger Æquitas, som forebildes ved et Fruentimmer, der holder i hver Haand en Vægtskaal i lige Balance.
Videre Virtus, førende i den eene Haand et lidet Dyr, og i den anden en grøn Qvist, med denne Overskrift
VIRTUS SIBI IPSI PRÆMIUM EST OPTIMUM, EO. QVI HAC POLLENT, SAT ANIMA CORPEREQVE GAUDERE QVEUNT.
Dernæst Verita, som et Fruentimmer, der i den ene Haand en Stik, og i den anden en Bog, paa hvis Bind staar skrevet:BIBLIA
Derpaa følger Sinceritas, holdende i Haande en Kugle, hvorpaa en Fugl, som e Duen, ar at skue, og bæer om Halsen er Baand, hvorudi der hænger et Lam, men denne Skrift:
DIIS HOMINIBUSQVE GRATA SINCERITAS, EGO, QVÆ CIVITATUM ET FOEDERUM MAGNAS CONNECTO MOLES.
Siden efter Pax, som et Fruentimmer med en Laurbær-Krands om Hovedet, holdende i Haanden rt Horn, fyldt med allehaande Frugter, med denne Inscription:
PACE FLORENT CUNTA IMPERIA, REGNA, DUCATUS, ET MADENTE CARENT SANGVINE CARA RURA.
Derefter Humilitas, bærende et Dødninge-Hoved i den eene, og et Hierte i den anden Haand.
Videre Memoria, bærer en Tavle paa Skuldrene, hvorpaa ligge tre forgyldte Kugler, hver med sit Navn paategnet nemlig: PRÆTERITA PRÆSENTIA, FUTURA; med disse hosføyende Ord:
EXIMIUM HUMANI GENERIS MEMORIA DONUM QUÆ PRÆTERITA, PRÆSENTIA AC FUTURA BILANCE LIBRAT, (48)
Der næst Mesericordia, holdende et Hierte i Hænderne, hvorpaa springe Blod, og ved hende en Deel smaa Børn, som rekke efter hende, med disse Ord:
INTERIORI QVADAM MESERICORDIA PLEBEM VERSANTEM IN TENEBRIS VISITASTI, UMBRAQVE MORTIS.
Derefter Religio, holdende et lidet Barn over Daaben, med denne Inscription:
RELIGIONIS AMOR SACRO LAVAMINE PURGAT; SUSTENTAT HOMINES, TANDEM AD ASTRA DUCIT.
Videre Innocentia, som forebildes ved en liden Dreg, der holder en Kugle i den ene, og en Dukke i den anden Hand, med dsisse Ord.
O NUMEN EX ALTO, DEUS,QVI PARVULOS AMAS!
Og videre
GESTAS, O CHRISTE! INNOCENTIA OPPROBRIA NOSTRA.
Derpaa følger Benignitas, der foretilles ved et Fruentimmer, som holder en Due i den ene, og en Klokke Streb i den anden Haand, med denne hosstaaende Skrift:
SN BENIGNUS DEUS, ESSENTNE COETERA CUNTA? Paa den anden Sid: VIRTUTUM NUTRIX, SIN TU BENIGNTAS, QVID TUNC?
Derefter Dignitas, hvilken bliver ved en Haand af Himmelen kronet, og overleveret Scepter og Æble, hvorved læses disse Ord:
Dignitas deo dignante nostra tecta tulit.
Videre Pietas, holdende I den eene Haand et Hierte, i den ande det Kolgel. Livsprog: R.F.R. ved Siden af hende falder Manna ned af Himmelen, hvorved disse Ord læses: ISACIDES MANNA PIIS. Paa den anden Side forestilles et Slot, hvorved denne Skrift seews: ARX ET MONS ZOIN (49)
Videre forestilles Vita, holdende i den ene Haand et Blomster, og i den anden en Vandrings-Stav, med denne hosføyende Skrift:
QVID VITA PRÆSENS? LABOR PEREGRINANTES IMBECILLES DEFATIGANS, SCHEMA SALTEM GLORIOSÆ FUTURÆ, ET SPE SOLIDA ALITUR HUJUS.
Dernæst efter Gloria, ved hvis Fødder adskillige Bøger rer henlagte, og som bliver kronet med en Laurbær-Ktands, af en Haand, der kommer frem af Skyerne, med denne Overskrift: GLORIA FINIS ERIT.
Derefter atte Constantia, der afbildes ved et Fruentimmer, som sidder midt i Havet, holdende i hver Haand en Støtter, hvorpaa PLUS ULTRA er skreven, derhos er denne Skrift at Læse:
COLUMNÆ HERCULES, QVAS IPSE IN MARI POSUISSE CREDETUR, NOBIS CONSTANTIÆ SCHEMATA SUNT INTUENTIBUS.
Derpaa følger et Fruentimmer, holdende et Time-Glas i den ene, og et Uhrverks-Hiul i den anden Haand
Og endelig Perfectio, som forestilles ved en Dreng, der holder en rund Kugle udi Haanden; hvorp staaer skrevet: PERFECTIO; hvorved og adskillige Engle-Hoveder ere at skue, med denne Skrift:
DISCIPLUS SIMILIS MAGISTRO PERFECTUS EST.
Dette Lofts øvrige mangfoldige Ziirater gaaer jeg gandske forbi, og vil alleeneste til Slutning anmerke at under Loftet er rundt omkring Salen et stort Gesimse omført, hvis Frise er inddeelt i adskillige Feldter, formedelst en Mængde af forgyldte Krag-Steenhe, som derpaa ere anbragte (50), og som bære Hoved-Gesimsen. I disse Mellen-Feldter ere allehaande vilde Dyr forestillede, der paa det kunstigste efter deres naturlige Farver derpaa ere malede.
Lofterne over Vinduernes Fordybninger forestille udi lidet forhøyet Bildthugger-Arbeyde, de tolv Maaneder og de fire Aarsend Tider, ziirrede med Farver og riig Forgyldning. Et hvart Stykkes Betydning forklares ved et derpaa antegnet Ord, som dels paa Latin, deels paa Italiensk ere skrevne, saasom ved de fire Aarsend Tider: Ver, Æstas, Autumnus, Hyems; ved Maanederne: Gennaro, Febraro, Marzo, April, Maagio, Goíungio, Luglio, Augusto, Settembr.; hvoraf sluttes, at iblant andre og have været Italienere, som have arbeydet paa dette Verk.
Midt i Salen er en usædvanlig stor Lyse-Krone under Loftet befæstet, som vel kand settes i Liighed og Parallele med Hertugen af Merseborg hans Fiol-Basse, hvorom Pölnitz taler i sine Memoires (*): thi denne Krone er is sin Art ey mindre stolt, end forbemeldte Basse.Fiol, og synes snarere at være indrettet til at bære Fakler, end Lys. Allerøverst paa Kronen staaer Diana, næste i fuld Legems Størelse, som snart rører Loftet med Hovedet, klæd i hendes grønne Jagt-Dragt, og omgiven med adskillige Jagt-Hunde; derfra gaae sex store Lyse-Arme ud, besværede med mangfoldigt Bildthugger-Arbeyde, og under hver Arm seer man en Jagt-Hund, hvis hoved, Forbeen, og halve Krop (51) springer frem af Bildthugger-Arbeide; og paa een Arm staaer en Jæger i sin Jagt-Klædning. De underste tolv Arme ere større end de forbemeldte øverste; To og To staae sammen, og paa enhver Arm ser man Forlivet af et eller andet vildt Dyr, der, ligesom foranførte Hunde, springer frem af Bildthugger-Arbeidet, og alle ere malede med deres naturlige Farver, men Kronen i sig selv er over og over forgyldt.
(*) Pölnitz siger i den første Deel af hans Memoires pag. 195. Midt i Salen var en stor Fiol, som distingverede sig frem for alle andre; den naaede lige op til Loftet, og maatte man sige op til den paa en Trappe, bestaaende af adskillige Trin; og var vel den stolteste Basse, som nogensinde er bleven giort.
I forrige Tider har der hængt tre Lyse-Kroner under Loftet udi denne Sal, som ale vare støbt Messing, og af fortreffeligt Arbeyde: i blandt dem har den største veyet 5760 Pund, den anden 5120, og den tredje 3848 Pund.
Men det er Tid, at vi igien begive os ud af dette Gemak. Vi vil tage Veyen ud igiennem Hoved-Indgangs-Døren, som fører os til Kirketaarne-Trappen; og ved denne Leylighed stige op i Klokke-Taarnet, for at besee de herlige Klokker, og det skiønne Sangverk, som derudi befindes. Dette Sangverk ar af skiøn og lydelig Klang, og spiller hver Time af sig selv et Vers af en vis gudelig Psalme; Neden i Taarnet ere fire Ringe-Klokker, paa den første og største læser man følgende Inscription;
Durch da Feuer und Hitz bin ich geslossen,
Meister Calus vam Dam hat mich gegossen.
Anno 1647.
(Gennem ilden og varmen har jeg strømmet,
Meilter Claus vam Dam castede mig.).
Paa den anden er det Kongelige Vaaben at skue, og derhos:
CHRISTIAN. IV. Deu grat. Dan. Norv. Vand. Goth. Rex, Dux Schlesw. Holsat, Stomar, & Ditm. Comes in Oldenburg & Delenhorst. (52)
Rundt om Klokken staaer følgende Inscription:
Convoco viventes, qvando sit concio facra; defleo desunctos cum tumulantur humo.
Si Deus pro nobis, qvis conta nos? Borchart Gelgiesser me secit.
Anno Domini 1613.
(Jeg kalder de levende, når prædikenen er retfærdig; Jeg græder, når de skæres af, når de er begravet i jorden. Hvis Gud er for os, hvem kan så fortælle os det? Borchart Gelgiesser lavede mig.
I år 1613)
Paa den tredje Klokke er følgende Skrift at læse, som med gamle Munke-Bogstaver er udført:
Almi Pontisicis Nicolai facta honorem Anno subscripto sit nola fusa divo. Johannes Fastenovie me fecit, Anno Domini 1512.
(I året blev Almius Ponticius Nicholas’ ære underskrevet, nola fusa divo. Johannes Fastenovie skabte mig, Anno Domini 1512)
Paa den fierde seer man følgende Inscription, ligesom den forige med Munke-Bogstaver:
Hæc Tuba cunstrorum mollit sensus popolorum: Johannes Fastennovie me fecit, Anno 1512 S. D. Jesperi, P.S. HZ. C
(Denne trompet blødgør folkets følsomhed: Johannes Fastennovie gjorde mig, Anno 1512 S. D. Jesperi, P.S. HZ. C)
Allerøverst i Taarnet hænger den største Klokke, om alene er indrettet til Slag-Klokke, og ey at ringee med; den er ubevægelig, har ingen Knebel, og er gandske flad: Den slar altid det andet Fuldslag; thi naar Qvarteerene ere slalnge, hører man her altid Fuldslaget dobbelt, nemlig paa to adskillige Klokker.
Øverst paa denne Klokke finder man følgende Skrift paa Tydsk.
”CHRISTIAN den Fierde, Konge til Danmer og Norge, har aldet mig støbe ved Hartvig Qvillicmeyer, paa det Folket kunde rette sig efter min Klang, og hver Time berede sig efter til Bod; Ognaar de aarle og silde høre mig klinge, de da prise Herren med Lofsang, og nøye agte og betænke, hvor hastig en Time fuldender sit Løb, og aldrig kommer tilbage igien, og at det menneskelige Liv lige saa hastig gaaer til Ende; derfore betragt alt dette med Flid, hver gang min Klang falder dig i Ørene. Anno 1618”. (53)
Midt paa Klokken er det Komgel. Vaaben at see med denne Omskrift:
CHRISTIANUS Qvartus D. G, Dan. Nor. Vandalor. Gothorumqve Rex, Dux Schlesvigci, Holsatiæ, Stormariæ & Ditmarsiæ, Comes in Oldenburg & Delmenhorst.
Uden paa denne store Klokke ere tredive af Kong Christian den Fierdes Mynter at skue, deels store, deels mindre, hvis Præge og Forestilling jeg har giort mig Umag for at udfinde; debestaae udi følgende Stykker:
1. En forestiller Kong CHRISTIAN den Fierde i Brystbillede, holdende i een Haand en Storm-Hue, og i den anden et Scepter, med Omskrift:
CHRISTIANUS QVARTUS D. G. DAN. NORV. VAND. GOTH. REX.
2. En anden forestiller et Slot med Overskrift: CALMAR, CEDE MAJORI, neden under sees tvende Armeer, hvorved læses:
OBSESSA 3 MAJI, ET EXPUGNATA 5AUGUST. 1611.
3. Paa den tredje sees Kong CHRISTIAN den Fierde til Hest i fuld Harnisk, med sin Commando-Stav i Haanden, med denne Omkrift:
I. M. P. VICTOR CHRIST. 4 D. G. DAN. NOR. VAND, ET GOTH.
4. Paa den fierde forestilles en Stads Beleyring, hvorover staaer:
ELFSBURGUM OBSESSUM A. V. MAJI, EXPUGNATUM FELICITER FELICITER XXIII
EJUSDEM 1612.
5. Paa den femte sees Kong CHRISTIAN DEN Fierdes Billede, og omkring samme: CHRIST. 4. DAN. NORV, & c.
6. Den siette viser en Stads beleyring, og derover staaer: GULDBORG.
7. De tre Løver med Omskrift: CHRIST. 4. d. g. OG C.
8. Synes at forestille et Vaaben men som ikke meere er kiendeligt.
9. II. Mark Danske 1604 omkring: CHRIST. 4. D. G. & c. (54)
10. De tre Løver, som forhen.
11. IIII Skilling Danske, omkring NORV. VAND. GOTH. REX.
12. I Mark Danske 1605.
13. 8 Solidi 1603. DAN. NOR-VEG. VAND. GOTH. REX.
14. En Elephant med Taarnet paa Ryggen, omkring. CHRIST. IV & c.
15. En oval Mynt, hvorpaa Kong CHRISTIAN den Fierdes Brystbillede sees, og omkring CHRISTIAN. IV 6 & C.
16. Lige saadan en Mynt med det Danske Vaaben, og omkring: DUX SLESV: HOLSAT. &c.
17. Kongen til Hest, over ham to Engler, som holde en Krone imellem sig, hvorved staaer: REGNA
FIRMAT PIETAS; (Kongeriget etablerer fromhed)
18. En Elephant, med Taarnet paa Ryggen, og omkring: REGNA FIRMAT PIETAS.
19. Er den samme som No. 15.
20. Det Danske Vaaben, og omkring: DUX SLESV. HOLS &c.
21. Kong CHRISTIAN den Fierde i fuld Corpus, holdene Scepteret i den høyre, og Rigs-Æblet i den venstre Haand, med den omskrift: CHRIST. IV. &c.
22. Er den samme, som No. 20.
23. Den samme som No. 15. og No. 19.
24. Det Kongel. Vaaben, og der omkring: NORVEGI. DANOR. GOTH. REX.
25. Det Kongl. Vaaben holdet af to Vild-Mænd, og der omkring: DUX. SLESV. HOLSAT. COMES IN OLDENBURG.
26. To Engler holde en Inscription, som ey er læselig.
27. Kongen til Hest, hos ham fire Drabantere med Kapper paa, oven over staaer: CHRISTIANUS QVARTUS; og neden under: VIVAT ET VALEAT. 1598.
28. Kongen og Dronningen række hverandre Hænderne, imellem dem sees en Urte-Potte, og unde begge disse Ord: REGNA FIRMAT PIETAS. Rundt omkring Randen ere adskillige af de Danske Vaabener tilsyne.
29. Kongen i fuld Corpus, holdende en Commando-Stav, og omkring: CHRIST. IV D. GRAT. DAN. ET NOR. REX.
30. En Bog, hvorover Krone, Scepter og Rigs-Æblet er at see, og derover disse Ord:
IN NOM. DOM. SERENISS PRICIPI ET DOMINO, D. CHRISTIANO, DEI GRAT. V. REGI ELECTO DAN. NORV. VAND. GOTH. SOLENNE OMNIUM ORDINUM HOMAGIUM Ao. xxxx?
Da jeg nu har lagt Læseren de fornemste Mekværdigheder af dette navnkundige Kongelige Friderichssborg Slot for Øynene, vil jeg begive os til de i Nærværelse der ved værende Bygning, som egentlig fordum haar været anvendt til en Kongl. Badstue, og naar vi have beseet den, vil vi tage Veyen til den Kongl. Have, forat betragte dens Skiønheder samt det for faa Aar siden derudi opførte Kongelige Lyst- eller Sommer-Huus; men det egentlige Slots Beskrivelse vil jeg imidlertid fuldende med de samme Ord, som Autor af Ensomion Regni Daniæ, trykt i Kiøbenhavn Aar 1654, ved dette samme Slots Beskrivelse, betienr sig af, naar han siger: (56)
”Hvem nu ey vil troe alt, hvad jeg har skrevet, han kand reyse selv hen, og besse det; og naar han har seet det, vil han i Henseende til de Friderichborger Bygningers Pragt, Zirater og Herligheder udbryde med de samme Ord, som fordum Dronningen af Arabia brugte om Salomons Herlighed, nemlig: Nu befinder jeg i Sandhed, at det er vist, at alt det, som jeg har seet, er langt herligere og kostbarere, end man har sagt mig, og end jeg nogensinde har hørt tale derom.
Vi gaae da igien over den inderste Slot-Gaard, og naar vi ere komme over Broen, dreyer vi omkring paa høyre Haand, og passere igiennem Side-Fløyens næste Port ved Slottet.
Over denne Port maa vi agte en Inscription, som udi det Dansk Sprog i en kort Marmor-Tavle med forgyldte Bogstaver er udhuggen, hvilken bekræfter det, som jeg tilforne har berettet, angaaende det Bytte, Kong FRIDERICH den Anden giorde med Herlufsholm imod Hillerödsholm; Inscriptionen lyder saaledes:
Kong FRIDERICH den Anden god og from,
Hans Naade giorde dette Bytte, At hillerödsholm
Og Herluf til Skov-Kloster flytte 1560.
Igiennem denne Port komme vi til den saa kaldede Ride-Bane, og bemerke en Bygning paa venstre Haand, som tilforn haver været Mynten, men i disse Tider bruges til Kongel. Vasker-Huus. Den Bygning, som pa siden indslutter Ride-Banen, har i fordum Tider været brugt til Stald, men nu (57) er samme indrettet til Værelse for adskillige af Hoffets Betiente. Det nærmeste Stykke Bygning ved Mynter-Porten bruges endnu til Stald, hvorudi de Kongl. Ride-Heste have deres Sted. Her betragter man Audientz-Huset, som meden lang bedækt Gang er ansluttet til Slottet.
Nu omstunder bliver Porten, som gaaer under denne Bygning, kaldet Mynter-Porten: hvorudover nogle have fattet den Meening, at denne Bygning i gamle Tider skulde have været den Kongl. Mynt; men siden Resenius i Hans Atalnte Daniæ bevidner, at Mynten, som før er meldet, har været i det Huus, hvor nu Vasker-Huuset er, saa er rimeligt, at Porten vel har bekommet dette Navn, fordi man passerede derigennem til Mynten. Det indvendige prægtige Portal for denne Port rt værd at legge Mærke til. Opstalten paa Tab. X. giver en tilstrækkelig Ideé derom. Det er overmaade riigt af Bildthugger-Arbeyde, og prydet med mange Billeder i naturlig størrelse, hvoraf endeel staaer frie, andre i Nicher, og nogle forestilles siddende, og deraf de fleeste spillende paa allehaande Musikalske Instrumenter: alt sammen paa det rigeste med fiint Guld forgyldt, som falder overmaade prægtigt i Øynene.
Men førend vi fortsætte Beskrivelsen videre, vil vi først besee næstfølgende Tabeller, som forestille Slottets udvendige Facader.
Tab. XVI.
Udvendig Facade af det Kongel. Slot Friderichsborg imod Haven.
Tab. XVII
Udvendig Facade af Slottet imod Marken.
Tab. XVIII.
Prospect af det Kongel. Slot Friderichsborg, saaledes som det fra Haven lader sig tilsyne.
Naar man har passeret Mynter-Porten, og den der uden for anlagte Broe, træder man ind i den yndige Vey, som leder til Lyst-Slottet Fredensborg; samme Vey er igiennem Skoven anlagt, og med Træer paa begge Sider beplantet. Paa den venstre Haand seer man den til Slottet henhørende Kiøkken-Have, og naar man er kommen den forbi, bliver man atter en lige Vey vaer, som med Træer paa begge Sider er besat, hvilken fører os til den saakaldede Badstue.
Tab, XIX.
Viser Grund-Tegningerne of Facaden af den Kongelige Badstue ved Friderichsborg.
Denne Bygning er af Høy-Sal. Kong FRIDERICH den Anden opført; og seer man Høystbemeldte Konges Navn og Symbolum over Indgangs-Døren, med disse Ord: Meine Hoffnung zu Gott allein.
Huuset er egentlig indrettet til at have derudi den Fornøyelse og Beqvemmelighed af Badet; Høy-Sal. Kong CHRISTIAN den Siette, Høylovlig Ihukommelse, lod for faa Aar siden det andet Stokverks Værelser til mere Beqvemmelighed indrette, saa og Bygningen udvendig noget forandre, og ellers sætte den i (59) Stand, som den nu viser sig, men det underste Stokverks Værelser bleve urørte; i de samme seer man blant andre det Værelse, hvor det egentlige Bad er anordnet, hvis Vegge, Luft og Gulv med fiint Engelsk Tin overalt ere overtrokne; derved findes et lidet Kammer, som har været brugt til at klæde sig derudi af og paa. Man finder her og et artigt lidet Kiøkken, hvis Vegge efter Hollandsk Art og Brug ere beklædte med brændte glasserede Fliiser; samme Kiøkken er opfyldt og ziiret; med alle slags meget net og arteligt Kiøkken-Tøy af gammeldags Art; man seer og derudi adskillige smukke Skabe, som indslutte Porcelain og alle slags Steen-Tøy, som hører til en Huusholdning. Veggene ere prydede med allehaande kunstige Malerier af slagtet Qvæg, Fiske, Fugle og deslige, saa og af Frugter og Have-Vexter.
I det andet Stokverk er ey noget synderligt at see, undtagen nogle meget smukke Skilderier, mestendeels i Mignature; iblant hvilke man betragter iblant andre et lidet Malerie, som forestiller den fordum Durchlauchtige Printz CHRISTIANS Liig-Begiændelse, da han Aar 1647 var i Sachsen ved Døden afgangen, ved hvilket Stykke denne Indscription paa Tydsk er at læse:
”Den Durchlauchtigste Høybbarne Fyrste og Herre, Hr. CHRISTIAN den Femte, Kongl. Printz til Danmark og Norge, kom d. 28 May til Dresden, døde paa Huuset Kørbitz d. 2 Junii om Natten imellem ti og elleve Slet; og blev det Kongl. Liig bortført fra Dresden den 30 Aug. 1647.” (60)
Man finder og her et eftertænkeligt Malerie, som sigter til at vise Bonde-Standen her i Landet dens uroelige Sind i forrige Tider. Stykket er omtrent en Alen i Qvadrat, forestillende et Lanskab, hvorpaa iblant andet et Træ er at skue, hvortil en Bonde tillige med en Hund er anbunden, med denne Inscription:
Bunden er lige som Hunden;
Var Bunden ikke bunden.
Var Bunden værre end Hunden.
Fra Badstuen gaaer man lidet igien tilbage, og træder ind udi den Kongel. Lyst-Have, som ligger lige for Slottet paa høyre Haand af den store føromtalte Allée; Haven er af Høy-Sal Kong FRIDERICH den Fierde sat i den Stand, som den nu er, og har Hans Majest. paa dens Indretning anvendt store Bekostninger. Man agter derudi de mange yndige Gange, herlige Terrasser, smukke Lyst-Partrres og det prægtige Vand-Fald, som er midt i Haven; Imod Haaven viser sig den herlige Facade af Friderichsborg-Slot, som jeg paa Tab XVI, har forestillet, og midt for i Søen seer man en Hiort i naturlig Størelse, omringet med en Hoben Jagt-Hunde, der fange den, alt af Blye støbt.
Paa den yderste Ende af Haven paa den høyeste Terrasse har Høy-Sal Kong CHRISTIAN den Siette i Aarene 1745 og 1746 ladet opbygge et stor og rummelig Have-Huus (61) hvorudi det Kongel. Herskab ofte om Sommeren har opholdet sig, og sammesteds adskillige gange har taget Nattee-Leye; Efterfølgende Tabeller forestille Tegningerne af denne Bygning:
Tab XX.
Viser Grundtegningerne af det nye Havehuus i Friderichsborg Slots-Have.
Tab. XXI.
Forestiller den forreste og den bageste Facade af forbemeldte Have-Huus.
Den nette og ziirlige Meublering er det, som man ved dette Huus fornemmelig legger Mærke til, og er alting efter Chinesisk Art og Smag derudi meget smukt indrettet.
Uden for Haven stod fordum et, af Kong CHRISTIAN den Fierde opbygget lidet Slot, kaldet Spare-Penge, hvilket for Alderdoms og Brøstfældigheds skyld efter Høysal. Kong FRIDERICH den Fierdes Befaling blev afbrudt, og Materialierne deraf til Lyst-Slottet Fredensborg Bygning anvendte. Og da Hans Majest., som jeg forhen har meldet, lod Friderichsborg Have indrettet og udvide, blev Grunden af samme Slot Spare-Penge lagt til Haven. Hvad der ellers skal have givet Anledning til dette Slots eftertænkelige Navn, har jeg tilforn ved Friderichsborg Slots Beskrivelse, i Anledning af de paa dets Portal til syne værende saa kaldede Børne-Skoe, allerede bemærket.
Ved dette Spare-Penge stod en berømt Stald, bestaaende af Kielder og tvende Stokverker, hvilke begge, saa vel som Kieldrene vare indrettede til Heste-Stalde.
En Fierding Veys fra Friderichsborg paa den Plads, som endnu i denne Dag kaldes Frydenborg-Slette, stod i gamle Dage imod Østen et andet Slot, som kaldtes Frydenborg; samme er i Aarene 1658 og 59 af de Svenske bleven sprenget og ødelagt, og kand man endnu paa bemeldte Sted se Rudera deraf, og Kiendetegn af dets Grundvolde.
