Den Danske Atlas 1763

Indhold af de tvende Bøger, som forekommer I den første Tome

Den første Bog.

Angaaende Dannemarks Indbyggere i de ældste, mellemste Og nyeste Tider.

Capitel I. Forestillende det Danske Navns Ælde og Oprindelse.

Capitel II. Om Dannemarks Indbyggere for Christi Fødsel, og de Cimbrers Krigs-Tog til Italien.

Capitel III. Om Dannemarks Indbyggere efter Christi Tider, samt de Anglers, Gothers, Venders og Nordmanners Udvandring af Dannemark.

Capitel IV. Om de gamle Danskes Vext, Skabning, Klædning, Bygning, Vaaben, Borger- Bonde- og Adelstand, Krigs-Væsen, Tapperhed og Lyst til en voldsom Død. Capitel V. Om de gamle Danske Religion, Kongelige Regiment og Lands-Love.

Capitel VI. Om de Danskes Giftermaal, Børns Opdragelse, Sprog, Skrive-Maade, Leve-Maade, Ligbegængelse, Urner og andre smaae Ting, som findes i deres Grav-høye.

Capitel VII. Om de Danskes Overgang fra det barbariske Hedenskab, til Christendommen og deres Sæders deraf følgende Omskiftelse.


Capitel VIII. Om den Danske Nations naturlige og moralske Beskaffenhed, nu saavelsom i de ældre Tider.

Capitel IX. Om Folke-Mængdens og Nærings-Midlernes Forhold, i de ældre og nyere Tider.

Capitel X. Om den Danske Nations nærværende Lyksalighed og sande Frieheds-Stand, under et Faderligt Regimente.

Capitel XI. Kort Udtog af alle Danske Kongers Historie, i de ældre Tider, eller fra Kong SKIOLD, indtil den Oldenborgske Stamme.

Capitel XII. Danske Konger af den Oldenborgske Stamme fra Kong CHRISTIAN I. til Kong CHRISTIAN V. Død.

Capitel XIII. Kong FRIDERICH IV. Histories vigtigste Indhold

Den anden Bog.

Om Dannemarks Luft, Jordart, Mineralier, Vande, Vexter,
Frugter, Dyr, Fugle, Fiske, Insecter, og hvad som
Henhøre til dets Natur-Historie.

Capitel I. Om Dannemarks Grændse, Lægde, Luft, Lys, Vare, Kuld, Sundhed og sygdomme, saa vidt samme kunne tilskrives enten Luften eller Leve-Maaden.

Capitel II. Om Dannemarks Grund i Ager, Eng, Tørve-Moser og Skove.

Capitel III. Om adskillige Steenarter i den Danske Grund, saa og visse Petresacta eller forsteente Ting.

Capitel IV. Om nogle særdeles Jord- Leer- og Farve-Arter, samt Alun, Vitriol, Salt, Svovel, og deslige Mineralier, saa vidt noget deraf hos os hidindtil er opdaget.

Capitel V. Om adskillige Metaller, æble og u-æble, til hvilke man haver fundet nogle ufuldkomne Spoer i disse Lande.

Capitel VI. Om Havet eller det salte Vand, som i Øster- og Vester-Søen, omgiver de Danske Provintzer, saa og om adskillige Danske Søe-Havne, Fiorde og Viige.

Capitel VII. Om Dannemarks ferske Vande i Kilder, brønde, Bekke, Aaer og Floder.

Capitel VIII. Om alle slags Korn-Sæd, Urter, Planter, Træer, Tørne, og deslige Væxter, i Dannemark.

Capitel IX. Om fireføddede Dyr i Dannemark, baade tamme og vilde.

Capitel X. Om Land og Vand-Fuglene i Dannemark

Capitel XI. Om Dannemarks Fiskerie og de adskillige Fiske-Arter, som forefalde i ferske og salt Vande.

Capitel XII. Om allehaande krybende og flagrende Dyr, Øgler, Slanger, Orme, Snegle og Muslinger, samt Insecter.

Indhold af alle Capitlerne
I denne anden Tome

Cap. I. Om Dannemarks Afdeeling i adskillige Provintzer, samt dets Indhold i Almindelighed.
Cap II. Om det Siælandske Stifts Indhold og naturlige Egenskaber.
Cap III. Om Siælands adskillige Skiebne, udi ældre og nyere Tider
Cap. IV. Om Kiøbenhavns Amt og den Kongelige Residentz-Stad i Almindelighed betragtet.
Cap. V. Om Kiøbenhavns Amt og den Kongelige Residentz-Stad i Almindelighed.
Cap. VI. Om nye Kiøbenhavn og Christianshavn.
Cap. VII. Om det øvrige i Kiøbenhavns-Amt, særdeles Amager-Land samt adskillige Slotte og Lyst-Gaarde i Kiøbenhavns Egn.
Cap. VIII. Om Hirsholms-Amt eller District
Cap. IX. Om Cronborg Amt.
Cap X. Om Fridrichsborgs- og Jægerspriis-Amter
Cap. XI. Om Roskild-Amt.
Cap XII. Om Holbeks- og Dragsholms-Amter.
Cap. XIII. Om Kallundborgs- og Sæbyegaards Amter, saavelsom Samsøe
Tilhæng. Om Kiøbenhavnske Fabriker

Indhold af alle Capitlerne

i denne tredie Tome.

Cap. I. Om Corsøers og Antvorskovs Amter

Cap. II. Om Ringsteds og Soers Amter.

Cap III. Om Vordingborg og Tryggevælde Amter.

Cap. IV Om Møens Amt

Cap. V. Om Bornholms Amt i Almindelighed

Cao VI. Om Bornholms særdeles Beskaffenhed.

Cap. VII. Om Laalands Stift og dets naturlige Egenskaber.

Cap. VIII. Om Laalandske Antiqviteter og Historiske Tildragelser der i Landet

Cap. IX. Om Kirke-Sogne, Landsbyer og Kiøbstæder i Laaland.

Cap. X. Om Adelige Gaarde og Herre.Sæder i Laaland.

Cap. XI. Om Falster eller Nyekiøbings Amt i Almindelighed

Cap. XII. Om Kiøbstæder og Landsbyer i Falster.

Cap. XIII. Om Fyens Stift, og dets Naturlige Egenskaber.

Cap. XIV. Om Fyens Antiqviteter og Historiske Tildragelser.

Cap. XV. Om Landets Deeling og Odense Amt i Særdeleshed.

Cap. XVI. Om Rugaards Amt tilligemed Herregaardene i begge disse Amter.

Cap. XVII. Om Hindsgavls Og Assens Amter

Cap. XVIII Om nyborg-Amts Indhold i Almindelighed, og særdeles

               om dets Landsbyer og Kiøbstæder

Cap XIX. Om Herre-Gaardene i Nyeborg-Amt.

Cap XX Om Tranekiær-Amt paa Langeland.

Indhold af alle Capitlerne
I denne IV TOME

Cap. I. Om Jyllands ældere og nyere Beskaffenhed og tilstand i Almindelighed.
Cap. II. Om Jyllands naturlige Egenskaber og Oeconomiske Beskaffenhed.
Cap. III Om Jyllands Indeeling og Jurisdictioner baade i det Geistlige og Verdslige
Cap. IV. Om Aarhus Stift, og om Havreballe-Gaards Amt.
Cap. V. Om Stiernholms Amt.
Cap. VI. Om Skanderborg Amt.
Cap. VII. Om Aakier Amt.
Cap. VIII. Om Kalløe Amt.
Cap. IX Om Dronningborg Amt.
Cap. X. Om Silkeborg Amt.
Cap. XI Om Mariager Amt

Cap. XII Om Viborg Stift og om Halds Amt.
Cap. XIII. Om Skivehuus Amt eller Salling Land.

Indhold Af alle Capitlerne

I denne Femte Tome.

Cap. I. Om Aalborghuus Amt eller Himmersyssel.
Cap. II. Om Aalborg Stift i Almindelighed og Aalborg i sær.
Cap. III. Om Aastrup – Børglum- og Seiglstrup Amter, eller Vensyssel.
Cap. IV. Om Ørum- og Vestervig- Amter eller Thye Land.
Cap. V. Om Dueholm Amt eller Mors Land.
Cap. VI. Om Ribe Stift i Almindelighed, og i sær om Ribe Bye.
Cap. VII. Om Riberhuus Amt.
Cap. VIII Om Lundenøs Amt.
Cap. IX Om Bøvling Amt.
Cap. X. Om Koldinghus Amt.    

Indhold Tome VI

Suplement til den Danske Atlas, dens anden og Tredie Tome  for Anden og Tredie Tome

for Siellands, Laalands og Fyens Stifter.    

Del 1:        

Sokkelunds-Herred i Kiøbenhavns Amt.
Smørum-Herred i Kiøbenhavns Amt
Ølstykke-Herred i Kiøbenhavns Amt.
Herre-Gaarde i Kiøbenhavns Amt.
Liunge Cronborg-Herred i Hirschholms Amt.
Holboe-Herred i Cronborg Amt.
Cronborg-Slot og Helsingør.
Liunge Friderichsborg-Herred og Amt.
Strøe-Herred i Friderichsborg Amt.
Hillerød Kiøbstæd i Friderichsborg Amt.
Slangerup Kiøbstæd i Friderichsborg Amt. 

Del 2:

Horns Herred i Friderichsborg- og Jægerspris-Amter
Roeskilde Amt
Mærløse-Herred i Holbek Amt.
Tudse-Herred i Holbek Amt.

Del: 3

Holbæk Kiøbstæd i Mærløse-Herred.
Ods-Herred i Draxholms Amt.
Arts-Herred i Kallundborg Amt
Skippings-Herred i Kallundborg Amt.
Kallundborg Kiøbstæd.
Løve-Herred i Sæbyegaards Amt.    

Del:4

Samsøe Land
Slagelse-Herred i Corsøers Amt.
Vester Flakkebierg-Herred i Antvorskou Amt.
Øster Flakkebierg-Herred i Antvorskou Amt.
Corsøer Kiøbstæd i Corsøers Amt.
Slagelse Kiøbstæd i Antvorskou Amt.
Ringsted-Herred i Ringsted Amt.
Alsted-Herred i Sorøe Amt.
Ringsted Kiøbstæd i Ringsted Amt.  

Indhold af alle Capitlerne.
I denne syvende Tome.


Cap. 1. Om Hertugdommen Slesvigs ældre og nyere Beskaffenhed
og Tilstand i Almindelighed. Pag. 3
Cap. 2. Om Hertugdommet Slesvigs ældste Beboere, samt dets
Fornemste politiske Tildragelser. Pag. 20
Cap. 3. Om Kirkehistorien, samt den gamle og nye Kirkeforfatning
I Hertugdommet Slesvig Pag. 72
Cap. 4. Om Hertugdommet Slesvigs naturlige og oeconomiske
Beskaffenhed Pag. 85
Cap. 5. Om Hadersleb Amt i Særdeleshed Pag. 117
Cap. 6. Om Tørning Lehn Pag. 161
Cap. 7. Om Lygom-Klosters Amt Pag. 224
Cap. 8 Om Apenrade Amt Pag. 229
Cap. 9 Om Amtet Tøndern Pag. 244
Cap. 10. Om Flensborg Amt Pag. 363
Cap. 11. Om Landskabet Bredsted og Stiftfogderiet Børlum Pag. 406
Cap 12. Om Øerne Als og Ærrøe, eller Sønderborg og Norborg Amter Pag. 425
Cap. 13. Om Landskabet og Øen Femern Pag. 458 Cap. 14. Om Hertugens af Augustenborg District Pag. 493
Cap. 15 Om Gottorp Amt Pag. 499
Cap. 16 Om Amtet Hutten Pag. 664
Cap. 17 Om det slesvigske Domcapitels Amt Pag 709
Cap. 18. Om de inden Hertugdommet Slesvigs Grændser beliggende saa kaldede adelige Disticter Pag. 718
Cap. 19. Om Husum og Svabsted Amter Pag. 771
Cap. 20 Om de nordstrandske Øer og Øen Helgoland Pag. 804
Cap. 21 Om Landskabet Eydersted Pag. 816
Cap. 22 Om Hertugen af Glysborgs Arvelande Pag. 866
Cap. 23 Om Grevskabet Revetlou Pag. 877
Cap. 24. Om de Dele af Riber Stift, som ligge i Sønderjylland Pag. 879                                

Hartkorn betyder egentlig “hårdt korn”, altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne). I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med et fælles værdimål. Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte “hårde korn” eller hartkorn. Hartkorn måltes i tønder (ikke at forveksle med tønder land). 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album, også kaldet en Penning, den var 2 favne (eller 2 x 3 = 6 alen) på hvert led, svarende til 36 kvadratalen.
Alt hvad der blev produceret på en gård blev værdisat efter et system, der havde måleenheden en tønde hartkorn (Td. Htk.), det vil sige ca 139 liter eller ca. 100 kg.
Enheden sikrede at gårde eller landsbyer var mere sammenlignelige – også set fra et overordnet niveau, kongemagten eller godsejerne handlede og opgjorde jo hele landsbyer ad gangen.

Måleenheden hartkorn blev også brugt ved værdiansættelsen af dyrehold, herunder brugsret til svinehold i skoven, vind- og vand- møller, fiskeri (typisk i åer og søer), men også helt andre indtægtsgivende aktiviteter som broafgifter, vadesteder, krohold med mere

Den Danske Atlas
Eller
Konge – Riget
Danmark,

Med dets
Naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og
Andre Affødninger, dets gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder
I alle Provinzer, Stæder, Kirke, Slotte og Herre-Gaarde
Forestillet ved en udførlig
Lands – Beskrivelse,
Saa og oplyst
I med dertil forfærdigede Land-Kart over enhver Provintz
Samt ziret
Med Stædernes Prospecter, Grund-Ridser og andre merkværdige Kobber-Stykker.
Efter Høi – Kongelig allernaadigst Befaling
Ved afgangne
Pro – Canceller Dr. Erich Pontoppidan.
Men fortsat af
Hans De Hofman
Deres Kongelige Majestets Stats – Raad og Præsident udi Fridericia
__________________________________________________
Med Kongel. Allernaadigst Privilegio for A. H. Godiche og hans Arvinger
___________________________________________________________
Tomus I – VII
=========================================================
Kiøbenhavn 1763 – 1781
Trykt og bekostet af Kongl. Universitets Bogtrykker Andreas Hartvig Godiche
Boende nest ved do Frue Latinske Skole.
________________________________________________-
Den
Stormægtiste
Og Allernaadigste
Arve – Enevolds – Konge og Herre
Kong Christian
Den Syvende,
Konge
Til Dannemark og Norge, de Venders og Gother,
Hertug
Udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken,
Greve
Udi Oldenborg og Delmenhorst m.m.
________________________________________________
Stormægtigste Konge,
Allernaadigste Arve – Herre,
Ligesom Deres Kongelige Majestæt afvigte Aar blev allerunderdanigst overleveret den Fuerde Tom af Atlas Daniæ, som beskriver Aaahuus- og Viborg- Stifter. Saa nelegges herved i allerdybeste Underdanighed den Fente Tome af samme Verk, som indeholder Aalborg- og Riber-Stifters saavel Stædernes som Landets Historiske og Oeconomiske Beskrivelse, saavidt som vidtløftig Correspondence, samt Hielp af af Biblioteker og Archiver, ved et møisommeligt Arbeide, har kunnet tilveiebringer. Jeg ønsker allerunderdanigst, at denne Deel, ligesom de forrige, maae finde Deres Kongelige Majestets allernaadigste Velbehag, og lever i allerdybeste Submission
Stormægtigste Konge,
Allernaadigste Arve – Herre,
Deres Kongelige Majestets
Fridericia den 29. Jan. 1769
paa
Deres Kongelige Majestets
Allerhøiste Fødsels – Dag
Allerunderdanigste
Troe-pligtfyldigste Tiener
Hans De Hofman.
_______________________________________

Erik Pontoppidan, 1698-1764, dansk teolog og topografisk forfatter; efter en årrække som sognepræst blev han 1735 hofpræst, 1747 tillige biskop i Bergen og 1755 prokansler ved Københavns Universitet, hvor han siden 1738 havde været ekstraordinær professor i teologi.

Kategori: Uncategorised

Niels Simonsen

NielsSimonsen