D: 27 Jan: reiste videre fort
blant Vinbiergene oc komme effter 3 Miles kiøren till den stoore oc
vitberømbte
Chuurførstelig Saxiske Residenz-stad Dresden huor vi nogle timer uden porten
fortøffvede
før vi
effter Chuurf. ordre udi logemente hos den Churf:lige Secret: Cramer bleffve
introducerede.
Dresden som
baade er vel bygget som oc stattelig fortificerit, huorfor meget stricte
tilgaar med tif-
spørsell udi
portene ved de fremmedis ankomst, saa at mand deraff haffver givet it naffn sc:
Inqvisitio
Dresdensis.
Blant andre ting som her forefalder at besee er det Chuurførstelige
Kunstkammer.
Udi hvis
første Cammers som kaldis Camera Poculorum mand seer først
1. En schaal
udaff en Tofiaz som er it hærliot arbeid oc aff stoer pris skatteret, holdende
meere
deend 2
Leipziger-Kander. Skabet huor udi den staar, vurdert for 20000 Rixdaler.
2. Et
glasbeger metalvis indlagt med alle Ertz-Hertzogernis billeder aff Østerijch
trefflig udgraffne
oc polerede
udi den dyre steen Jarna, oc holder ved 2 Kander.
3. Mange
Drichekar aff Perlemoor baade heele oc
udstuckne,
saa oc andre aff Struds-Eg, huorblant visis 12, som en Strucls udi Dresden
selff haffver
vorpen.
4. Atskillige
Kar aff Metalskum spragled fast som det Tyrckiske papir, staar offven paa
skabene.
5. En Drage giort
aff een Agath, holder oc imod 2 kander, oc ved saadan figur.
6. Atskillige
Indianske frugt oc nødder, blant andet it stort offvermaade hærligt udgraffvet
Driche-
kar, saa oc
it andet soortagtig Cocusnød der i stor værdi holdtis.
7. Aff
Hertug Augusti hvis billed mand seer med it langt skieg affmaaled. Oc effterdi
samme Herre haffde stoer Lyst til Dreye-Kunsten oc till at inventere atskillige
instrumenter, bleff hans skieg een dag som hand arbeidede fast hæffted udi
skruebænchen saa hand maatte roobe om hielp, oc
deroffver
lod hand det siden affskiære. Saa oc seer mand atskillige kuustige Drichekar
aff Træ
oc Horn
udarbeidedt. Hand kaldte sig Dextra Germaniæ, sigendis at hans spore klingede
offver
ald
Dyringer-vald.
8. En Globus
med it Seyerverck udi. Paa bordet laag atskilligt sølfftøy, derblant vaar een
Elephant
udaff sølff
med dyre steene offversat oc tax: for 800 Rxr.
9- Atskillig
Instrumenta Mecanica et chirurgica, huor-iblant vaar it derved mand lætelig
kunde tvinge
det
stærckeste palisat-verck fra hinanden. fig. a. Saa oc it andet at vircke
guldtraaer paa. fig. b.
item det 3
instrument at tvinge den stærckeste port op med. fig. c.
Udi it andet
Cammer seeis
IO
Atskillige positiver, derblant vaar it udaff alas oc it andet med 27 ledicher,
saa oc de instru-
menta
Mathematica som Augustus enten selff haffde giort eller brugt. Blant andre seer
mand
nogle
Mile-Seyer-Werche saa vell store som smaa. En Mill stood paa 1 500 Ruder sc.
12000
dresenske
alen, som bogen udviser. p. 19000 Met. Reinlandske Ruthen.
11. Et
instrument huorved mand strax kunde anlegge een angul paa it bolverch ved
atskillig
maade. Saa
oc it andet huorved strax at tage calibren aff en styckugel.
12. En spore
som sad fast igiennem it gammelt støcke træ dog ej vidis huorledis at kringlen
der saaledis
kunde voret indkommen. Disli-gest it langagtigt bord, udaff Dresnisk-Marmor
forarbeidet.
Saa oc een hob rare kunstbøger aff Luca.
Udi det 3
Cammer vaar at see
13. En ræt
Enhørnings-Horn aff hvid farffve stimerit for i tønde Guid. item 2 borde udaff
it heelt
stycke
Cupressentræ, mens lugtede ilde. Noch en Kiep aff Cedertræe.
14. En heel
taffle med skrifft, som een med sin fod skall haffve skreffven dog temmelig
correct befindis. Maria Påkens er dog bedre og zir-ligere, hvilcket vaar een
liden Mand, uden arme, som vaar gifft oc skreff med Munden sampt traadde een
traa med tungen udi een synaall oc slog knude derpaa, der oc med munden kunde
blænde kortblader som ieg selff i Vene-tien haffver seet. Ellers vaar den
første saa
artio- at
hand brugte fødderne udi stæden for armene imod hans kone.
15. It
instrument at kaste eller skyde med som een alabest. Nock Tordensteene af 3 7 tyngde
huoraff
mange støcker vaar affgangne udi ned-faldet. Den gaff en rød oc soort farffve
uden
till mens
indtill vaar den graa. Ellers vaar der andre aff farffve som skieffersteen, udi
dan-
lighed som
een Veedkile spits till enden med it rundt hull offven udi. Disse steene vaar
nedfaldne
ved Dresden oc der omkring.
16. Atskillige
skilderier om Christo aff de berømte Mæstere Titian oc Luca, disligest nogle
qvadri
aff den
kunstrige Salvatore, Ruben, Fabricio med fleere. It skiønt landskab aff den
Mæster
Goude, item
2 smaa stycker som Piccolo-mini dame skall haffve forfærdiget om Diana
saa oc de 4
Complexioner affbildede ved Holben.
17. It
Indianiske kastespill huorpaa Ridderen seeis med it kastespiud. Rochen er en
løffve, mens
bønderne
gaar med spændte Buer.
18. Et
Bretspill vaar aff luter agather oc vaar dets bricher udaff dyre steene
formerede. Disligest
it lysebrunt
bord aff Tamarindentræ udarbejdet.
19. En
uskatterlig stoer Smaragden-Klump in mineris suis cum auro aff Indien hidført,
saa oc it sort
stycke
Marmor med hvid maaled åla mosaiqve.
20. Den
lille Magnet som drog den usigelige byrde aff Jern.
21.
Laarbenet aff een Kiempe aff en halff Centners tyngde, item hans Kindtænder den
mindste
cleraff som
en knyt næffve at ansee.
22. Ribbenet
aff den Sijrene som Printz Morits selff skiød udi Brasilien, ellers haffde
Corpusset 6
fingre paa en
hver haand. Disligest viste mand os Schelaton aff det dyr Chamæleon.
23. Phænix,
aff een incarnat farffve med Crone paa hoffvedet aff naturen, den vaar dog ej
udaff
Ørnens
storlighed, som Rinius foregiffver. item Paradis f u g e l uden fødder, dog aff
kiønne feyre.
24. Tvende
konstelig aff træ udarbeidede Hiorte-horn som Kayseren hid haffver foræret.
25. Kongen
aff Engeland till hæst med en drage aff mange hoffveder under sig, udarbeidet
aff
65 p Jern
indtill nu ickun resterer 14 ved een Sverdfeyer. Ett aars arbejd er derpaa tilgangen.
26. Et
Rhinoceros horn trefflig udarbejdet.
27. Et skab
fuld aff rare medaglier, deriblant vaar en med Philippo paa den ene side oc
Alex:
M. med Bucephalo
paa den anden side. Mate-rien vaar ellers aff ære corinthiaco. Disligest
een Medaglie
aff Artemisia med Mausoleo paa den ene side.
28. Mange
skabe med topazer, Chrysoliter, Smaragder oc granat steene indlagde. Disligest
it skab g a
n d s k e udaff Cristal-roche forarbeidet, inden udi stod een guldskaall. item
en Indiansk
rine med en
udskaaren Diamant som it Castel med taarne paa.
29.
Atskilligt smucht udarbeidet tøy aff Elffenbeen, huoriblant vaar en pocal med
mange løse sphæris
oc annullis,
item en knap paa it andet pocal, huorudi Chuur-Førsten Christian oc hans
gemahls
billeder
trefflig vaar udskaaren.
30.
Atskillige machiner aff sølff formerede som drager Centauri, hiorter, kræbs,
ryttere oc dislige,
hvilche
giorde deris actioner med. De ginge um paa bordet aff sig selff oc vendte
tilbage
ved enden at
de ei skulle falde need.
31. It Schib
med sine folck, styremænd, trompetre oc herpauckenslagere hver haffde noch med
sit
at bestille.
Paa skibet bleff præsenterit, huor-ledis Chuur Fyrsten gich udi stoer
procession oc
hælsede
Kayseren, da opblæste trompeterne udi omskiffte oc ved omvexlingen lode igien
deris
trompeter
aff sig selff nedfalde. Alt saa na-turel øffvet dog uden Menniskers anrøren
fort-
dreffvet.
32. Et seyerverch
som 60 gange pro nummero minutorum
kastede een Kuole aff
agath fra
unden til offven op som siden gich 20 gange om ned ad igien ;
naar kuglen
kom op, slog en Mand paa Seyervercket 6 m. een stund.
33. Et lam
som brægede oc lucked munden op, naar det vaar udi minut, naar det haffde ud-
slaget
spillede det en Melodie oc de folch som stoode unden dantzede da deromkring.
33.
Papegøyer aff Metal som sladred oc skreeg.
34. En Giøg
som kuched liffagtigt oc naar klocken slog da brædde den ved hvert slag sine
vinger
ud meget
inventieus oc konstigt.
35. Mange
contrafait udaff atskillige bergvercher.
36. Et
authomaton aff sølff forarbeidet som representerede Christi fødsell udi ald sin
action, saa-
som først ved
himmelens obning oc englenis musiqve, huoreffter hyrderne kom oc siden kon-
gerne, ved
huis bortgang Joseph vuggede, Asenet oc Oxen brølede oc sprang, mens effter
alt dette
vaar passerit, spilled det endoc aff sig selff den melodie Wie hoch leuchtet
der
Morgenstern.
37. 185
ansigter alle udi een kirsebærsteen ud-graffne, oc det saa næt at mand maatte
be-
tiene sig
aff it perspectiv-glas til den at kunde erkiende.
38. Et
Chinesisk Idolum giort udaff fiskebeen som aff det slags hos dennem hællig
holdis.
39. Et
støcke Hiortehorn funden udi it stycke træ, udi sin længde indgrood, som syntis
unatuurligt.
40.
Service-Fader aff meget vellugtendis oc spragled muscatentræ. Item en
fuldkommen udstoppet
Hiort fuld
aff ledicher opfyldt med alle de medi-camenter som virckes aff samme dyr. Item
een anden
Hiort aff brendt Hiortehorn formerit.
41. Urner
med de dødis affbrændte asche udi.
42. En
speyell derudi mand syntis gandske blaa. item it anatomerit Chamelæon.
43. En hvid
stierne-steen fuld aff smaa stierner oc huller.
44- En rund
brun steen som alabaster mens aff tyngde som bly, oc aff it Eblis storlighed,
funden udi
Rechenbergs-hæst. Disligest een brun steen aff lige stoorlighed, mens læt som
en her,
funden i en Oxe.
45. Et lidet
orgel werch som spillede aff sig selff oc bleff ved it seyerwerck dreffven.
46. Cupido
som gick om aff sig selff, spændte sin bue oc skiød en rund Kugle fra sig.
47. Globus
aff Christal bag hvilchen naar it lius holdis giffver det saadan glands aff sig
at den
liuser
offver det heele gemack saasom solen ellers kunde skinne.
48. Her
visis oc den porphyrsteen som Hertug Albert førde med sig fra Salomons tempel
paa det
bierg Sion.
49. En
Marsuin Tand 2 span udi længden hæn-gendis udi een sølffkiede. Disligest en
Otter-
tunge, der
forderste deel deraff vaar steen-haard, huid som elffenbeen mens spitz som
Naaler.
50. En liden
Been-Vogn med hæste oc folch aff samme sort udarbeidet, dog saa læt, at en
Loppe kunde
den forttræcke.
Udi Tyhuuset
er at see
En stoor
deel Heele oc Halfue Cartouver, blant andre 2 Canons som kunde skyde 6 X 4
Kugler,
Disligest it
andet lidet Lystartolleri med ald tilbehør blant andet findis
1. Tvende
Mortarer aff 500 Kugler. Ellers mangfoldige andre ubrugelige med Tapper som
holdis ej
saa meget aff, huorvell at Chuurførsten aff Brandenborg lod deraff støbe een
stoer
andeell. Saa
oc seis her atskillige Machiner aff entréerne holdne udi Bilagerne.
2. En
Machine som fører 3 støcker it offver det andet at approchere een Val dermed oc
skyde
ind offver
dog saa at det øffverste kand seeis oc vendis ned ad tilbage igien for
sickerheds
skyld at
ladde det aff ny. En meget nøttig invention.
3. It
affGørichs instrumenter at probere Vacuum med det vaar som een stoer Æolipila.
4. General
Tillis Liff-Fane hvid med I. H. S. udi, saa oc hans Harnisch blaat ammelerit.
5.
Atskillige gamle Faner oc Herpaucher tagne fra Kayseren, disligeste underskiedlige
Standarder
siden det
Ligniske-slægt, sampt nogle aff de Svendskis.
6. It
instrument som tiener at hændte een Karl ind med, ved det mand enten kaster
eller sto-
der ham
dermed i nacken, da slager det sig om halsen, thi det er med 2 fedre giort, at
det sig
lættelig kand giffve saa vel op som fra.
Udi
Chuurførsstens Stal, som indeholder 37 meget kostbare Cammerer, seer mand
N. i.
1. Et
gandske Galleri med Jernsprinckel for, huor inde seis een stoer mængde aff
Curisserer til hæst.
2. Chuur
Førstens Liff Harnisch, saa oc mange skiønne slæder udi gestalt aff Marsuin,
Drage?,
sckibe,
Bergverck, alle med deris fuldkomne hæste udaff træ med behørig Mundering oc
bieldetøy.
haffver voren brugt udi Fyrstens auffzuge.
3. Atskillig
udstoppede dyr aff hvide oc sorte Biørne, løffver, los etc.
4. Et
gandske Harnisch, af sølf vel dreffven oc entremelerit ved nogen forgylding udi
løff-
vercket. Disligeste it Harnisch aff
Messing.
5. De 3
brødre Mauritij, Augusti oc Christiani udi leffvendis stoorlighed til hæst
deris Cyrisser.
6. En stoor
deel Ungerske Sabler som vare meget rige paa hæffterne oc med røde fløyels
skeeder
offver alt
med ædelsteene besat, paa effter-følgende facon aff hæffte med it Kaars aff
Dia-
manter
offversat oc andre dyre steene. De brugis naar mand paa den Vngerske maade
holder
aufzug udi Dresden.
7. Saa seeis
oc Regiment-stocke, huoraff 3 de vaare dannet som fig. udviser, med perlemoder
paa
enden med
een speyell udi. De andre 8 haffde løffver paa. her hos vaar udrystning for det
Vngerske-Folck,
med stridshamre som vaare offverlagt med sølftraaer paa maade som sølff-
hattebaand.
8. Paa
Veggen ad dextram hang 182 Wendiske-harnisker som alle vaare skudfri, item
Kaste-
spiud
fudstournerere oc Kyrysser.
9. Chuur
Førstens daglige liffharnisk sort amelerit.
N. 2.
kaldet
Electoris-Cammers, huor Chuurfyrst Johan Georg I oc II. udi ung alder, sampt
Printzen udi
liden statur
til hæst er at see.
1. En Grotte
bergviis giort med mange bergtopper fulde aff dyr. Paa een hver stood it
stoort aff
sølff dog gammel arbeid forgyldt pocal, udi tall 56. Inde udi grotten stood een
Rytter med
it beger udi haanden. Ved siden stood 2 X 3 store sølffpocaler aff hvilche det
ene siuntis
lidet, mens tog dog imod 14 store begere som tager tilsammen 16 dresnische
kander.
Tiener til at regalere fremmede med som helst udvelger dette som mindst blant
de andre.
2. Et
Welkoms beger giort som en badstue som et oc kaldis, thi det formaar at varme
een
om hoffvedet
med. Udi halsen eller piben staar it schiult Begere som Mundskienchen dricker
aff, siden
bliffver det udtagen oc det heele corpus fuldskienchet.
3. Et stoert
rundt bord aff indianiske marmor for-arbeidet, item x 2 stoole udaff
Serpentinsteen
med Jaspis
oc andre steene ved rygstyckene indlagde. hver stooll skatteris for 100 Rdr. oc
staar paa alle stoole det naffn
Christianus Dei gratia etc.
N. 3. 4- 5-
1. En heel
gammell marmor seng, huis himmel dog vaar aff træ.
2. En dito
aff marmor med 4 Serpentin-piller.
3. En Grotte
med pocaler dog mindre end den forige, der stood een Rytter udi samme grotte,
der kunde
bevege sig oc rente aff hullet frem med beger udi haanden giort aff een
Indianisk-Nød.
4.1 2
Serpentin-stoole som de der tilforn er anmældt.
5. Et
marmorbord med Serpentins rand om aff en haands brede huorpaa disse vers
fantis.
Aut nulla
ebrietas, aut tanta sit ut tibi curas Eripiat, si qva est inter utramq’ nocet.
Aliud.
Absint å menså, detractio murmur
et ira
Et cum
lætitia sumatur potus et esca.
6. En stoor
udstoppet vildbasse med sine store tænder offven udi munden. item en udstoppet
Hiort.
N. 6.
som er it
Galleri fuld aff Kyridstzerer, item slæder med billeder udi alt aff træ. Mit
paa gulffvet seis
2 slags
Cavalliers saasom med hinanden turnerendis, den ene aff dem representerede
Augustum 1. den
anden
Christianum i som udi slig færd haffde 55 gange tournerit, dog 5 gange ickun
tabt. oc
med spydene
haffde saa ofte løfftet hinanden fra hæsten med megen liffsfare. De vaare
dobbelt be-
harnisked at
spidsen ej skulle glide ind paa brystet til skade saa vaare de oc med 3dobbelt
t øy udstop-
pet oc runt
om forvarede. Offven Casqvetten vaar en schrue for Vesiren at den kunde
opluckis. saa
vaar oc
hæstene vell forvarede.
2. Der seis
oc 3 blanche Harnische oc 12 till fod tournere. Disligeste 3 begrafuelse
Kyridzer
for Mand oc
hæst sc: Christ. 1. Johan Georg: 1 begge forsølffvede, oc med forgylding under,
mens Christ.
2 vaar aff staal udi smaa figurer udhamret aff 3 Mæstere en effter andens død,
kosted 10000
Rdr.
3. Noch it
andet saa næt udi Tin forarbeidet oc forgyldt som Duca di Savoja hid haffde
foræret.
4. Christ:
2. Augusti oc Mauritij brødris liffhar-niske hvert udi sit skab. Disligest it
offver for-
gyldt udi it
andet skab. Saa oc Chuur Prin-cens harnisk med sølff offverarbeidet.
5. To
Javelaner aff slangenholtz, hver udi 50 Rd . pris.
6. Det
tyrckiske billed som udi en qvintan rombe kand vende sig om, oc slage en karl
for hoffvedet.
N. 7. 8. 9.
Der seis 3
Kiempe-Harnischer aff pap. item meget gammelt tydsk Gevehr, sampt sadeltøy med
Lencher
belagt aff jern. Disligeste mange brode-rede oc med steene indlagte sale.
2. Christ: 2
hæst med een sadell aff blaat fløyell med ædelsteene offversat. ved siden
palasken
med
sølffskeden som oc med dyre steene vaar ornerit. Mens om hæstedeckenet stood
Chri-
stiani Titel
aff rubiner udi guid indfattede. Sadel Knappen vaar aff een deilig topaz mens
sti-
bøyelene
vaare aff pureste guid oc litzerne aff sølff de hang udi. item fant vi 3
Sadeler med
ald tilbehør
med ægte perler offverstuckne.
3. Et
gandske Persiansk hæstetøy aff fint gnid som Joh. Georg. 1. førte med sig aff
Italien.
4. 3 Sadeler
udaff perlemoor udarbeidet med Tur-koser saa oc meget kostelige Ungerske sadle
oc bidzell.
Udi Rapir Cammeret seis:
1. 9 degens
med gammeldags store hæffter dog alle aff guid.
2. Et stort
fæste till een Kaare aff een Bømisk-diamant oc it par sporer aff samme slag
for-
arbeidet.
3. En Dolch
paa gammel vis aff Guid med it seyerverck i knappen oc offver alt med Sma-
ragder
besat. Disligeste heell mange aff sølff. Mit paa gulffvet stod een Tyrchiske
hæst med
en rød
fløyels sadel sampt palasch oc sabel aff kayseren hid foræret. Tøyet vaar
sammensat aff
store
Nephitis steene med led udi guid indfattede oc ellers offver alt besat med
store Turkoser, mens
bidselet
vaar vircket aff rødt oc blaat silcke.
Gartenzeug
Cammer. Derinde sees:
1.
Atskilligt Gevehr med sølff beslagen. 3 Kiempe-rapirer oc gammelt rart tydsk
gevehr. Nogle
Posekaner
som mand oc kand skyde med.
2. Ligedan
hæst som offven er mældt, sadelen med dets hæstetøy vaar med granater, store
turkoser
gandske
offversat tillige med sabelen oc slag-suerdet.
3. En
Janizar oc en Tartar udi fuld positur, saa oc 3 tyrkiske Copier.
4. Offver
døren laag atskillige bødelsværd, blant hvilche it fantis, huormed en haffde
rættet sig fri 7
ved oc for
hvilchet Canceler Krel maatte springe.
5. Det
skiønne tøy som Fyrsten aff Florentz hid haffde foræret oc saag mand it Cammer
fuld
aff schabe
som med plomazer vaar opfylte.
6. Wartegnet
er Augusti daglige Krud-Horn aff palmetræ som fyrsten selff meget næt haffde
udskaaren
saa at ved den ene side seer mand it nøget Ovindfolch qvi se coupoit d’entre
les
jambes une germe qve restoit son
propre instrument, cependant qv’ vn autre homme la reguar-
doit derriere vn arbre. Paa anden
side stood un renard qvi alloit en echappant d’entre les
jambes d u n e Dame par derriere y
laissant la qveue. Paa 3 side L’un mit 1’autre vn
lavement. oc
paa den 4 stood. L action de Venus en termes simples.
Udi Pistol-Cammerit
seeis
1. 7 par
Persianske pistoler somme med flint, andre med fyrlaas. It par pistoler at
anlegge med.
E t par med
Sølfpiber oc Laas oc ellers med been udi bibliske historier paa stocken
indlagt.
Disligest
een hoob Tessiske-tynd rifflede bøsser meget nætte. Saa oc een bysse huorpaa
Laaset
vaar giort
udi effterlignelse aff en hiort, naar mand rørde ved det ene Horn oc ved rumpen
gaff den
ild.
2. Bysser
med en pibe oc 3 laaser dermed at giffve
3 skud.
3. En
Tyrcheske Bassa som visede sig op med den slave som bag ham bød pungen frem til
sin
ranzon.
4. Bartholdi
Svarts hans pistol vel nock giort med det iern a. dermed hand saa
lenge
haffver filet frem oc tilbage indtill hand med flintens ild kunde antænde
krudet som inden
udi rummet bevare dis. fig- v
Udi
Fangeisen-Camrit seer mand atskillige udstoppede vildsvin oc Habiter till
Comedier. Udi
Jegercammerit
finder mand meget Jeger-redschab item spyd til vildsvin at dræbe.
Midlertid at
vi udi Dresden offvertøffvede, bleff barselet holden offver Chuur Printzens unge
søn
huortill
atskillige Herrer oc Fyrster vaar inviterede, oc bleffve Ceremonierne tid
effter anden herved hol-
den som hernæst skall følge.
D : 29 Januarij: holt den kongelige
danske Ambassadeur Kørbits sin entrée udi Dresden med stor
ceremoni oc følge.
D : 30. kom Hertug Morits aff
Seits.
D : 3 1 .
Effter afftensagn kom Margrafuen aff Barheid som haffde Chuurfyrstens svoger,
med een
prægtig
entrée an oc introducerit aff Fyrsten selff oc andre som vare imod hannem
udreist.
D : 1 F e b r : gick den rætte entrée an oc bleff
Chuurfyrstens broder Fyrsten aff Halle med sine 3
Princer udi
Kayserens stæd imodtagen meget magni-fiqve oc vaare vi hos den Svendske
Resident saa-
dant at
ansee, som følger. Thi J
1. D a kom
Jageriet ved x 19 udi tall oc 6 Falchenerer alle grønklædde oc med sølffgaluner
chra-
mererede oc grøne plomazer paa
deris hatte. For clennem haffde de Herpaucher med 2 Trompettere,
mens selff
blæste de udi deris jegerhorn.
2. Dennem
fuldte Crabaterne som Ritmester Peri-zano anførte. Vaare alle til hæst med
blotte sabels
i handen oc
tigerskin bag udi stæden for Hæste dechen. De vaare alle rødklædde effter deris
lands
brug,
haffvende Trompeter och Herpaucher for sig,
oc vaare udi
tallet = 63.
3. Efter
disse kom det bevebnede Rytteri, saa-som først 8 handhæste siden Rytteriet
selff klædde
udi lange
Kiølleter oc harniskede. De som vaare blant denem aff adel haffde deris
banteler-reemer aff
carmesinrødt
fløyell, och vaar næsejernet paa deris stormhuer forgyldt. Deris tall vaar 192 anført ved
Oberst Neitsk oc 2 Oberste
Lieutnanter.
4. Saa komme
Dragoner udi røde klæder som Oberst Vagt Mester Schveintz ledsagede udi tall
ved
= 92. De som
blant dennem vaar aff adelig herkomst, haffde deris Kiorteler med guldspoorer
bræmmede.
Dennem
fuldte 2 handhæste 2 herpaucher oc 3 Schal-meyer med en Dulcian.
5. Siden kom
50 Carosser aff de fornembste betienteris til hoffve, hver med 6 hæste
forspændte
som med alle
slags baand vaar udstafferede effter en hvers livrée, oc løb for hver Caros 5 X
6 laqveyer
med nyt
liberi udklædde.
6. Dernæst
fuldte Hofet, huor da først ankom 9 Trompettere med sølfftrompeter oc
herpaucher,
hvilche
Chuur-Printzens hoffmæster fuldte til hæst, hvis livrée vaar blaat oc huit paa
scharlagen. Saa
kom 12 handhæste
som hørde Printzen till, paa de 6 deraff rede pager klædde udi guult med huid
oc blaat livrée oc ligedan plomazer paa* hattene udstafferede. De haffde Kapper
paa aff gult stoff
som til en
alens høyde med guid snorer vaare bræmmede. Dennem fulte Chuur Princen selff,
huor
næst Chuur
førsten, ved hvis caroz paa begge sider gick Hellebardiers. hans livrée vaar
gult oc soort,
oc sad hos
hannem udi vognen Fyrsten aff Halle, siden fuldte 3 Hoff Marskallke som prægtig
vaar
udklædde,
hvilche en deell fremmede Cavallierer effter-fulte som brammede aff guid och
sølff paa deris
klæder.
7. Derefter
kom det Caniske-Regiment, huor iblant vaar indslutted Fyrstens hæste aff Hal,
item
hans
ryttere, bagage oc andet, siden hertug Augusti Carosser tillige med en lettiere
som aff 2 Muul-
eseler bleff
baaren mecl 6 trompettere, andre Dragoner oc Ryttere.
8. Næst dem
Picqvenerene rødklædde som tilforn haffde præsenterit sig paa torffvet udi fuld
gevehr.
9. Effter
dem kom 500 Borgere med gule Kioler oc kapper paa med soorte snorer bremmede,
oc
saa resten
aff Borgerskabet udi sorte klæder som sluttede troppen.
D : 2 Febr:
møtte ald hoffet udi kircken ved hoffve da Doctor Geyer prædickede. effter des
slut-
ning bleff
mangfoldige facler i Kircken antændt oc præsenterede sig da ved daaben udi
stoer proces-
sion
effterskreffne Herrer, saasom først.
1. Hertug
Augustus til Hal udi Kayserens stæd.
2. Den
Kongelig Ambassadeur, Kørbitz aff Danmarch.
3. Chuur
Fyrsten selff.
4. Hertugen
aff Seitz, Fyrst Moritz en heel ydmyg Herre.
5. Margrafen
aff Barheidt.
6. Chuur
Princen selff med de 3 Princer aff Hal.
7. Næst dem
den Brandenborgske Ambassadeur, saa oc aff Cøln Lausnitz.
8.
Margræffvinden aff Solms holte den Fyrstelige Prince offver daaben, effter
hvilchen forrætning 7
mand
forføyede sig til hoffve, huor alle da hærlig bleff tracterit.
D : 3 Febr:
gick Jegerzuget an, huor da 2Oberster til hæst sig først præsenterede, hvilche
alle
Cavallierer
til hoffve effterfulte som vaare masche-rede oc paa Jegervis udklædde. Saa kom Chuur
Princen paa
een Triumph vogn kiørendis, repræsen-terende Dianam saasom udklæd udi huid
bliant dog
mascherit.
Hæstene for vognen vaare sneehuide med huide hiortehorn an. Næst ved vognen
fulte mange
udi hvide
schiorter oc masqverede. Siden kom der mængder aff Biørne, Wlfue, Los, Ræf,
Wildsuin,
Wildkatte,
Dachser, Triczer, Bæfuer, etc. hvert slag udi sit særdelis huus med staccheter
for alt orønt
udmaalede.
Siden kom een hooben dødt Wildt med sine særdelis hunde. Effter denne auffzug
begaff
hoffet sig
till Ridepladzen huor de saaledis forklædde rede den dag til rings. Chuur
Fyrsten vaar selff
den som vaar
udvalt at censurere om victorien, oc fick Chuur-Princen for sin pris 500 Rdr.
Om affte-
nen holdtis
ballet paa salen.
D : 4 F e b
r : gick jagten an paa slodspladzen, saasom i. Mellem enn Wildoxe oc een Biørn,
hvilchen
biørnen
altid søgte paa siden at angribe, mens Oxen brugte sig mæsterlig hornene till
forsvar, oc gaff
biørnen
offte mange ørepust der med. bleffve saa omsider skildt fra hinanden.
Dernest
bleff it billede fremført udi en Mands lignelse med røde klæder oc stoch udi
haanden.
Mens Biørnen
tracterede det samme meget ilde, mens omsider bleff skamfuld da hand fandt sig
be-
dragen.
Siden bleff der hitzet en deel hunde paa Biørnen, da hand ‘ effter lang
fægtning til at redde
sig fra
deris bid, begaff sig udi een stoer Saa med Vand som paa pladzen vaar
destinerit oc verged
sig med
fremfødderne effter yderste mulighed, naar hundene ville ham for nær. Dereffter
maate samme
Biørn fægte
med it Wildsuin hvilchet hand fattede strax om hoffvedet med sine fremfødder
och gnaff-
vede bæst
hand formaatte paa suinets forpande saa udi denne togt merckelig bleff
skamferit. Svinen
imidlertid
giorde oc sit bæste at giffve biørnen en fangst ved sin tand som oc gelingede
saa biørnen
dereffter
sig strax udi våndet retererede. Det seyliffvede suin lod dog ei aff at soge
Biørnen som
dog ej
haffde videre lyst sig udi Kampen at indlade. Endelig bleff 3de gange skiødt
till samme svin,
før det
ville sig offvergiffve. Omsider saa steeg Chuur Princen selff ned paa pladzen
udi følge aff
atskillige
Cavalliers at giffve sig udi kamp mod Biørnen, da gafl mand først een deel
hunde løs oc
kampen nogen
stund varet maate Biørnen ved saa mange spiud endelig liffvet tilsætte.
Derefter
bleff en stoer deell Ulfue fremlat, som lang tiid bedtis med hundene’ oc
bleffve mange aff
dem med
store T r æ Klubber ihielslagne. Odderne vaare oc meget seyliffvede oc bede
skarp noch fra
sig. Siden
gick Hare-Jagten an, som oc end-elig med dachsene som bleffve dræbte udi vand
med 3
gafler. Om
afftenen ageredis om Joseph.
D : 5 Fébr:
begyntis jagten igien med 16 Ulfue, 25 dachser oc vipped mand 74 Ræffver,
hvilche vaare
omsider saa
kloge, naar de engang haffde voren udi garnet, at de lode sig heller gribe med
hæn-
der, end at
voffve det sprung igien. Lige Jagt holdtis der oc med Wildkatte oc Maar.
Chuur
Førsten haffde stoer behåer at høre Berg-verchsfolchets sang oc piben, oc
maatte alle tider
een aff
dennem spille paa en Fiol, naar hand spisede.
Om afftenen
bleff atter en Comedie spillet.
D : 6 Febr:
bleff igien holdet jagt med 5 Biørne oc en Bufel, saa oc med en Biørn oc en
Wildhest
som søgte
biørnen oc slog op baade for oc bag. Den sidste Biørn sled sig løs fra alle
liffhundene
oc endelig
fra 6 spiud hand haffde allerede udi liffvet, indtill at Chuur Printzen selff
gaff hannem
den rætte
fangst med it spiud ind ad veggen. Siden gick mange Cavalliers ned paa pladzen
to X to til-
sammen med
deris spiud till Wildsuinfangsten som da begyntis. D e løbe sig selff udi
spiudene saa
hæfftig
søgte de ind paa folcket, oc vaare hundene alle udi denne jagt med panzere
beklædde, at de
disbedre for
ermelte grimme bæsters tænder kunde bevaris.
D : 7 Febr:
bleff der holdt it stort banqvet udi Jægerhu-uset, huor Jægerne maatte opvarte
oc blæse
udi deris
horn ved schaalerne som oc udi trompeter oc dermed fich Jegeriet ende.
D : 8 Febr:
begynte mand med Comedi-spill.
D : 9. gick
schøtteriet an til den drage som gick fort oc spruded ild fra sig naar nogen
haffde
skiødt der
till De Cavallierer som skiød vaare deelte udi 3 Faner, nemblig den Huide,
Guule oc Soorte.
Naar een
hver under sin fane haffde skiødt gick een sværm aff Raqvetter udi vejret.
dereffter kom
Brixmæsteren
med alle instrumentister for sig oc offererede gaffven till den som haffde
vundet, oc
orationerit
till en hver paa vers alt ex tempore. Gaffven bestood udi it glas vin, en drage
aff sølff
et fad med
Citroner oc en Fane. D e andre som ej haffde skiødt som vedburde, bleffve paa
en bench
lagde oc
fick nogle brix for umagen.
D : 10.
skiød mand med balestres, den som verst skiød fick it gammelt Kruus med 0 1
uden L o g paa,
som da maate
udi alles præsence uddrickis. Noch 3 Øliekager paa it gammelt fad med it
gammelt
groffbrød
paa een steentallerchen. Chuurfyrsten selff, hans broder Hertug aff Halle,
Chuur Princen oc
Princen aff
Hal fich alle denne præsent, oc bleff denne ved Bergvercksgesellene tilbaaren.
udi den
stæd at
Fyrsten aff Seits fick it glas vin, it sølfffad oc en Fane som hannem vid spill
aff Fyrstens hey-
ducher bleff
offverleffveret. Om afftenen udklædde hoffet sig som hyrder oc hyrdinder, oc
danzede
balet paa
Risesalen. Chuur Fyrsten vaar samme afften heel beskienckt oc giorde rum for
sig selff
paa salen med
sin stock, oc som hand ej meere kunde, omvæltede hand de store marmornepillere
huorpaa
voxlysene stoode for at giore plads. Mig træffet det ene L y s paa armen oc
offverstenchede
kiolen mens
Mr Stob holte en aff pillerne tilbage paa sin ryg at Fruentimmeret sig
medlertid kunde
tage vare.
D : 11 oc
12. bleff skiødt saa oc Comedier spilt.
D : 13 Febr:
bleff der sat 200 Rdrs. værd paa Klopfægtere som paa slodspladzen sloge sig
braff
aff. Der
vaar mængden aff folchet samlet paa slodstaget til dette at anskue. Mens som
Chuur Førsten
det fornam,
hentede hand dem selff ned med sin stock indtil den sidste.
D : 14
Søndagen, bleff til hoffve celebrerit en dansk hoffdamis bryllep.
D : 15 Febr:
holdtis en Comedie, oc effterdi folcket saa hart antrængte, maatte Chuurfyrsten
selff
med sin
sabell giøre plads blant dennem.
D : 16 Febr:
holdtis hoffmesterindens bryllep som bleff indledet ved Fyrsten oc Princen
selff paa den
store sali
med trommer oc piber, mens om afftenen holdtis ballet.
D : 17 Febr:
bleff Herschabet paa slottet spillet. Chuur Førsten agerede selff
Hoffmarskalck, Princen
een Jeger
Mester, voris naadigste Frøken oc den danske Ambassadeur. Konge oc Dronnino-,
oc
bleff offver
dem baaret een rød fløyels himmel aff 4 Baroner. Disligest bleff der oc for
dennem baaret
paa it
fløyels hynde baade Scepter oc Crone. D e andre ved hoffet vaare udklædde som
slagtere, bryg-
gere,
bågere, skorstensfeyere oc giorde eenhver sine actioner. Om afftenen gick it
fyrverch aff som
Hertug
Augustus selff antændte, siden holdtis en ballet effter Bergvercksfolckits
musiqve oc sang.
D : 18 Febr:
vaare vi udi den Italianske Hauge huor skiønne vandkunster seis med den
pyramide
som til
Chuurførstens ære er oprættet.
D : 21 Febr:
holtis imod aftenen ballet paa Kiempesalen huorudi da bleff repræsenterit de 4
verd-
sens parter,
saasom først præsenterede sig Apollo paa it bierg med de 9 Musis som siden
dantzede,
effter
hvilche der komme 4 Tyrcker udaff it skib dantzendis. Siden en paafugel med 3
Ryttere til
hæst dantzende.
Dernæst 2 Morianer med deris Qvinder. Dernæst sluttede visse Amazoner dantzen,
som vaar
Chuur Princessinnen aff Brandenborg, sampt Baron Frisens 2 døttre.
Fastelaffvens
mandag bleff der holdet aufzug paa gaden med Kongespillet, huor der da bleff
præsen-
terit alle
slags dragter. Chuur Førsten sad paa it skib som gick fort aff sig selff Chuur
Princen
ede Kongen
aff I-ranchrig, Hertug Moritz een Sedeyer, Hertug Augustus en Indian.
Markgrafven
aff Barheid
en Spanier oc vaar Chuurførstinden hans hustru mens Princen aff Hall agered en
Morian. Der
bleff oc it
vinfad omført huorpaa een Baccus sad, mens inden udi sad mange smaa udklædde
narre.
Under
maaltidet agerede en fornemme Herre en Ovachsalber oc stod hans theatrum næst
bordet opreist.
Tirsdagen
holdtis udi lige maade en aufzug med Vendiske oc Meisniske-bønder, som alt
bestod udi
forklædde
Herrer oc Cavallierer. Chuurfyrsten med hans broder vaar selff paa de
Meisniskis side, oc
bleff for
hannem baaret atskillige store Ølkander, oc vaar de Meisniskis dragt smaa
carnisoller aff
rødt læder,
med liffbælte om, runde kraffver oc smaa støffler. Chuur Princen oc Margrefven
vaare paa
den Wendiske
side, soort udklædde med Violer for sig, oc huyede oc skreeg paa gaden.
Dereffter
kom
Fruentimmeret til hoffve dog som bønderkoner udklædde, de kiørde om byen paa gemene bønder- vogne. Disse
udklædde rede udi saadan dragt til rings, oc vant Chuurførsten selff 6 store sølffbegere,
som hand
straxens igien Hertug Moritz offererede. Effter at alt dette vaar offverstanden
reiste enhver
aff herrene
uden nogen proces hiem til sit igjen. Nogle dage dereffter forføyede vi os oc
paa
Reisen
tilbage ad Leipzig oc komme først 3 Mile til den By Meisen med Kudsk. — Om
morgenen
dereffter
til den by Otschatz 4 stoore Mile oc saa til Wurtzen 4 stoore Mile. Den 3 dags
morgen
3 store Mile till. oc er saa fra Leipzig til Dresden
13 tydsche Mile.