Sophie af Mecklenburg, (4. september 1557 – 4. oktober 1631[1]) blev 15 år gammel viet til Frederik 2. Hun var datter af hertug Ulrik af Mecklenburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark, (1524 – 1586). Vielsen fandt sted 20. juli 1572.

 Børn

 Elisabeth (1573-1626), i 1590 gift med hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (1564-1613).

 Anna (1574-1619), i 1589 gift med Jakob 6. af Skotland.

 Christian (1577-1648), konge af Danmark 1588-1648.

 Ulrik af Slesvig-Holsten (1578-1624), gift med Katharina Hahn.

 Augusta (1580-1639), i 1596 gift med hertug Johan Adolf af Gottorp (1575-1616).

 Hedevig (1575-1616), i 1602 gift med kurfyrst Christian 2. af Sachsen (1583-1611).

 Hans (1583-1611).

 I sine dagbogsnotater omtaler Frederik 2. ægtefællen som “min Soffye”. Hun fulgte ham på rejser rundt i landet, men blandede sig aldrig i regeringssager. Hun samlede på folkeviser, og tilskyndede Anders Sørensen Vedel til udgivelse af Danske Viser.

Som 31-årig blev dronning Sophie enke. Sønnen Christian var kun 11 år gammel og for ung til at overtage tronen. Der blev derfor indsat et formynderstyre. Forholdet mellem enkedronningen og rigsrådet var dårligt. Efter Frederik 2.s død blandede hun sig politisk. Hun prøvede energisk – som så mange dronninger før hende – efter tysk arveskik at skaffe sine yngre sønner andel i hertugdømmerne. I 1594 blev hun tvunget til at trække sig tilbage til sit enkesæde på Nykøbing Slot på Falster. Enkedronningens økonomiske evner som godsbesidder medførte, at hun døde 74 år gammel som landets rigeste kvinde, og dermed efterlod sig en stor arv, en arv som hurtigt blev sat til af hendes grådige og begærlige arvinger. Hun er begravet i Roskilde Domkirke

Sophie af Mecklenburg, (4. september 1557 – 4. oktober 1631[1]) blev 15 år gammel viet
til Frederik 2.