|
Christian 4. blev født i 1577 og døde i 1648.
Efter Frederik 2. døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenårige Christian kronet til konge.
Nogen lærd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilværelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag – men hans viden havde han mere fået gennem samtaler end ved studier.
Christian 4. var en stor mand, og med årene voksede han også en del i bredden, men han bevarede sin rørlighed til langt op i årene.
![]()
|
Kong Christian IV
1577 – 1648

København 1642

Chr IV på trefoldigheden maler af Wilhelm Marstrand

Chr. IV 1611 malet af Jacob van Doordt
Arkitekturen på Chr. IV tid:
Arkitekturen fra Chr. IV´s tid har vundet og bevarer storanerkendelse i vide kredse. I den almindelige bevidsthed er kongen en stor bygherre. Børsens særprægede spir, Rosenborgs farverige festlighed og Rundetårns massive cylinder med den mageløse sneglegang har en sikker plads blandt vore kosteligste klenodier. De yder deres bidrag til nationens selvforståelse. Til rækken af yndede bygninger hører Nyboder med sin monotone monumentalitet og Frederiksborg med sin teatralske overdådighed.
Målt i etagemeter var Chr IV en større bygherre. Mange omstændigheder har imidlertid betydet, at den enevældige majestæts kolossale slotsbyggeri allerede i samtidens bevidsthed fik en anden plads, og senere er hovedværkerne forsvundet.
Altertavlen i mange kirker er kronet med Chr. IV navnetræk. Dette betyder normalt ikke, at kongen har haft noget med sagen at gøre, men udtrykker blot, AT tavlen er anskaffet i kongens regeringstid. Når det drejer sig om bygninger prydet med Chr IV velformede monogram, kunne der være tale om noget lignende. Det kongelige navn klassificerer imidlertid et hus som offentlig ejendom, og dermed forligger sandsynligheden for, at kongen har været indblandet i forberedelserne til byggeriet..

