Fra Sundet til Isle of Wight

Skibene, i “flådens udredning” som er et komplet regnskab over indkøb og leveringer til Den Ostindiske flåde, nævnes fem skibe:

Elephanten,

Lybske Davis (senere David)

Jagten Øresund

Samt to borgerskibe:

Christian

København

En Hollandsk fløjte var forsyningsskib. Den skulle følge med flåden til Kap Verde og der tømme sin last af forsyninger over i de andre skibe. Derpå skulle den tage last med salt hjem. Jagten Øresund blev sendt af sted før de andre.

Skibene, i “flådens udredning” som er et komplet regnskab over indkøb og leveringer til Den Ostindiske flåde, nævnes fem skibe:

Elephanten,

Lybske Davis (senere David)

Jagten Øresund

Samt to borgerskibe:

Christian

København

Desværre findes der ingen tegninger af skibene.

Svenske Vasa bygget 1628

Da ordre om at lette og sætte sejl lød, havde alle været om bord et godt stykke tid. Nogle havde været med, da skibene blev udstyret, andre kom om bord, da de lå på reden, med alle havde været om bord, da skibene sejlede til Kronborg. Mange kendte hinanden i forvejen. Lederne var jo alle rekrutteret fra den kreds af borgere, der omgikkes hinanden både selskabeligt og forretningsmæssigt, og de var også mere eller mindre i familie med hinanden. men på en lang rejse som den, de begav sig ud på, gjaldt helt andre regler for omgang med hinanden. Ove Gedde har i alle tilfælde kendt mange af dem fra sin tid i kancelliet. Mange officerer var ældre end ham.

Købmændene var både ældre og erfarne i handlen med Ostindien. Deres hovedformål var at tjene mest muligt. Den mere almindelige del af mandskabet føjede sig nok til at starte med, med de skulle lige se ham an. Hvad var han for en fyr, ung og adelsmand? Alle skulle stikke deres grænser af, og Ove Gedde skulle føle sig frem og ikke støde nogen. Han var meget bevidst om, at han var kongens gesandt og var blevet pålagt en stor opgave. Han har haft ca. en måned, hvor ham kom nærmere ind på livet af dem. De menige søfolk kendte også hinanden fra andre udmønstringer, og håndværkerne var ikke helt fremmede for hinanden. De havde også et vist kendskab på godt og ondt til deres befalingsmænd. Fra de satte ud fra Bremerholm i slutningen af oktober, og til de sejlede ud af Sundet den 29. november har alle nogenlunde lært hinanden at kende. Det var situationen hin november nat.

Den 29. november om natten var det bælgravende mørkt. Det blæste nok også med byger, sådan som vejer nu er i november. Senere på dagen var de begyndt at gøre søklar . Al løst grej på dækket skulle under dæk eller surres, sejlene gøres klar, så man kunne nøjes med at hale i den løse ende af et slipperstik, for at sejlet kunne falde. Fald var slanget på dækket, se de frit kunne løbe i blokkene. Fremmede var jaget fra borde. Nu er skibet vores, ingen fremmede skal forstyrre os. Farvel til slægt og venner. Så kom ordren til at bemande gangspillet og hale ankeret op. Rorgængeren var på plads og mandskabet var i riggen klar til at sætte sejlene. Så snart ankret slipper bunden, begynder skibet på sine bevægelser. Det dypper snuden og skummet sprøjter op. Så lægger det sig til den side efter, som sejlene presser det. Vi er fri. Vi skal til Ceylon. Vi skal opleve alt det “som bonden aldrig ser”. Men først skal vi igennem Kattegat. Om natten den 29 november 1618 er der hverken bøjer eller fyr at sejle efter. Det eneste lys , de havde var “fyrmandens” lanterne at sejle efter. Der var dog erfarne navigatører med, som havde prøvet det adskillige gange. Nu skulle det vise sig, om mændene kunne deres job. Et er at sejle fra København til Kronborg, noget helt andet er at sejle i mørke og snusket vejr på et skib, man ikke rigtig kender. Vil sejlene opføre sig, som de skal, er det rigtige fals, vi har fat i, hiver makkeren med eller pjækker han bare? Utallige spørgsmål og små problemer skal løses i de første dage. Holder skibet tæt, når belastningen på skroget ved bidevindsejlads vokser. (sejle mod vinden).

Den 5. december er de 20 mil fra Nessit, det må være Lindesnæs ved Norges sydspids, og den 15. passerer de Dover. Da kom de ind i en hollandsk flåd på 25 skibe, som alle skulle til Lissabon, skrev præsten i ligprædiken. Begge beretninger skriver, at den danske flåde ankrede op under Wichten udi England den 17. december, efter at de havde været i storm og regn i18 dage. Det fandt de skibet David liggende, og samme dag ankom København. Næste dag blev Det Brede Råd samlet, og det besluttede, at alle skibsråd skulle aflevere en samlet oversigt over proviant og andre fornødenheder, som de manglede. Det skulle være omhyggeligt udført, for det de bagefter manglede, skulle de selv for egne midler anskaffe sig. Oversigten skulle afleveres til Visitateuren Peter van Xanten. Han var overkøbmand om bord på David, og navnet tyder på, at han var hollænder. Samme dag den 19. kom den Hollandske Fløjte(skibstype) og berettede at skibet Christian var sejlet ind under Norge.

Samme dag er den kejserlige gesandt Boschouwer og Peter van Xanten sejlet ind til Newport, og der havde opfordret alle til at sværme i land og tære på kompagniets penge. Da Ove Gedde ikke kunne stoppe der pr. brev eller sende bud, gav han ordre til, at ingen måtte forlade deres skib, med mindre de fik speciel skriftlig tilladelse til det. Så tog han selv til Newport den 23. og gav ordre til, at visitateuren kun måtte have en tjener og en købmand hos sig. Alle de andre skulle holde sig til deres skibe. Såfremt nogen undtagelsesvis skulle til byen, skulle det være på egen bekostning og ikke på kompagniets, eller skulle visitateuren selv stå til regnskab for beløbet over for kompagniet. Samtidig fin han også ordre om, at indkøb og transport skulle foregå samlet for hele flåden. Da han jo havde fået en oversigt fra alle skibe over deres fornødenheder, kunne han købe det hele ind på en gang og transportere det hele til skibene i deres egne både. Visitateuren havde også for skik dagligt at købe frisk forsyning af kød og anden proviant til skibene og leje engelske både til at sejle det ud til skibene. Han fik ordre til at købe ind for flere dage ad gangen og fragte det ombord på egne både. Og da han også havde fået at vid, hvad hvert skib skulle bruge, skulle han også omhyggeligt holde regnskab over det beløb, der blev brugt til hvert skib, så skibene kunne stå til ansvar for deres forbrug. Det syntes såre logisk, og det burde ikke være nødvendigt at belære en overkøbmand om sådan elementær regnskabsføring. Her viser den unge admiral at han godt kunne tage vare på de ham betroede penge. Købmændene troede, at Ove Gedde var et let offer for deres kreative måde at købe proviant på. Det er første gang, Ove Gedde beretter om vanskeligheder med hollænderne.

Så må julefreden have sænket sig over flåden, for den næste dato som er i rapporterne er den 30. december. De har holdt jul og som tjenestemand har der ikke været noget at skive om. Rapporten er helt igennem meget nøgtern. Kun enkelte gange tilkendegiver han sin mening. De 30. besluttede Det Brede Råd, at flåden skulle ligge inder Wichten i 4 etmål (søfartsbetegnelsen for et døgn) og vente på Christian. Derefter skal vinde blæse fra en gunstig retning i et døgn før de letter. Skulle Christian viser sig, før de 4 døgn er gået, skal man stadig vente på et døgns gunstig vind. Samme dag besluttede rådet også, hvor mange der skulle spise i kahytten på David. Der var flere personer, der mente sig berettiget til at spise i kahytten, end der var plads til. Fra denne dag skulle der kun være otte, der spiste i kahytten, resten kunne finde deres måltider i “øverste hytte”, hvor de dog skulle få mere mad end
skibsfolkene de har måtte spise sammen med dem som vi i dag kalder mellemledere. Det var bartskæreren, lægen, skriveren, overkvartermesteren, overtømmermanden og alle andre over- et eller andet.

Under opholdet på Isle of Wright forlangte den engelske guvernør betaling af Ove Gedde for at ligge på reden. Dette syntes Ove Gedde ikke var behørigt, så han drog op på kastellet og viste guvernøren skibspasset. Det var guvernøren glad for, og Ove Gedde blev behandlet efter rang og stand. Derefter kom guvernøren om bord op Elephanten og blev som gengæld for den fine behandling han havde givet vores admiral, fyrsteligt trakteret. Det indebærer som skik var dengang, at hver gang en af de høje herre udbragte en “skål” blev en kanon fyret af.

Den 1 januar 1619 blev en travl dag for Det Brede Råd. Samme dag blev Siks Jakobsen, skipper på København og medlem af skibsrådet, dømt til tab af 2 måneders løn for ved snak med folkene næsten at have fået dem til mytteri.

Boschouwer og visitateuren Herman Rosenkrants, der ikke var i familie med Kaptajnen på David, forlangte penge af ekspeditionens beholdning. De havde brug for flere penge end de 1000 daler, de havde taget af Davids kasse. Foruden de 800 daler visitateuren havde, ville de tage 1300 af Københavns skibskiste. Der ville blive aflagt regnskab for det hele, så pengene ville ikke blive brugt unyttigt, står der i rapporterne. De foresourgte også om de 400 eller 500 daler, som Erik Grubbe havde bedt om at låne af kompagniets penge. Ove Gedde svarede, at det ikke kunne være til stor skade, da Erik Grubbe jo havde indskudt 5000 daler i kompagniet.

Men de selv kunne gøre, som de ville, og stå til regnskab for en eventuel manko på kontakterne i Ceylon. Efter deres befaling gav han også købmanden på Elephanten 50 daler. Det var en travl nytårsdag. De 24-årige admiral har måtte forhandle sig til rette med to benhårde erfarne forretningsmænd med erfaring fra det hollandske handelskompagni.

Samme dag ankom Thyge Stygge, kaptajn på Christian. Han berettede at skibet Christian var sprunget læk og var blevet repareret i Hokalff i Norge. De havde mistet tre ankre og fået beskadiget det fjerde og lå nu i Dunse- måske er det Dungeness? – og ventede på gunstig vind for at komme tilbage til flåden. Det Brede Råd besluttede samme dag at sende Thyge Stygge og Amling von Ossdem over land til Christian og bringe skibet til flåden ved først givne lejlighed. Der blev bevilget dem 100 daler til fortæring og Thyge Stygge blev refunderet 50 daler for fortæring på rejsen til flåden.

Så var der ro i to uger. Den 15. januar blev det bestem, at de ikke ville vente længere end til den 17. på Christian. Hvis skibet ikke var kommet den 17. skulle man “gange til Seils” og efterlade dem nogle breve.

Den 17. kl 8 satte admiralen signal, at han ville sætte sejlene til middag. Men det kunne han ikke, fordi Boschouwer og vores folk, som han skriver, ikke var kommet om bord. Folkene, dvs. mandskabet, har nok holdt øje med gesandtens chalup. Så længe den stadig lå i havn, sejlede flåden ikke. “Så kan vi nok tage et bæger til” har de sagt til hinanden. Og de havde jo ret. Boschouwer skulle også transporteres til kejserriget Candy. Det var frustrerende for den unge admiral, men over middag kom Christian, også var det jo godt at de ikke havde lettet. At gesandten overså Ove Geddes signal var en respektløs handling og har nok ikke bidraget positivt til deres indbyrdes forhold.

Den 18. var Det Brede Råd atter i funktion. denne gang handlede det blandt andet om sovepladser. I de to borger skibe måtte der kun sove 4 personer i kahytten, da det ellers forårsagede stor disordre. resten skulle sove i den øverste hytte, altså sammen med folket. Ifølge skibsartiklernes § 49 er det kaptajnen, der anviser sovepladser. Her måtte Ove Gedde altså selv gribe ind. Der var nok ikke den samme mandstugt op borgerskibene blandt de såkaldte civile, som var på kongens skibe.

Det blev også besluttet, at skibsrådene ikke måtte give tilladelse til at tappe drik fra lasten eller udlåne nøglen til drikkevarerne i kahytten uden at have fået tilladelse af præsidenten, dvs. Ove Gedde. Han skulle vide hvor meget der blev brugt og sikre at ingen fik mere, end der tilkom ham. Det har nok været tappet lidt mere end den daglige ration. Forbuddet var begrundet med, at “ingen må forbruge mere end sømmeligt er”.

Ved samme lejlighed blev en rokade blandt befalingsmændene vedtaget. Christoffer Stygge skulle være Erik Grubbes fændrik i stedet for Johan Venstrermand, Thyge Stygge, øverstbefalende for soldaterne, fik Jørgen Orming til sergent i stedet for Murmands. Til sidst skulle Otto Urne tage Christoffer Stygges plads som korporal for Adelsbursene dvs. kadetterne.

Medens de stadig lå ved Isle of Wight, måtte de sende to mand hjem på grund af en farlig sygdom. Det var fændrik Johan Wenstermand og en trommeslager fra det ene kompagni. Så kan man spekulere på, hvad det var for en sygdom. Ove Gedde er diskret og røber ikke, hvad de fejlede. Det ser ud ti, at der er to af samme navn og den anden Johan Wenstermand forbliver ombord og gør karriere inden Bremerholm. Tre mad rømmede: Borgmester af Malmøs søn, som var soldat, skipper Niels Malmøs søn, som var Ove Geddes personlige tjener, og en anonym sømand fra Elephanten. Livet til søs nok været lidt for meget for de unge mennesker. Til gengæld blev der mønstret 4 sømænd til Elephanten og nogle sømænd og soldater til de andre skibe. Det har enten været nogle danskere, der af en eller anden grund var strandet på øen, eller nogle indfødte. Dengang tog man det ikke så nøje. En mand var arbejdskraft uanset nationalitet, og de fik alle samme behandling, som det fremgår af beretningen.

Den 22. januar fik visitateuren skriftlig ordre til at henvende sig til skibet Christian for at undersøge, om de manglede noget og hvornår de var klar til at sejle med flåden. Den havde jo under turen til
Lindesnæs mistet tre ankre og fået et anker stærkt beskadiget. Desuden havde de fået repareret skader på riggen og ved samme lejlighed rettet på den, så skibet sejlfærdigheder blev forbedret. På denne henvendelse blev der af kaptajnen svaret, at de var klar til at sejle næste dag. Dog mente de, at Det Brede Råd og styrmanden skulle forgaddes, samles eller spørges, forinden.

Samme dag blev Det Brede Råd samlet, og det besluttede, at flåden skulle sejle videre næste dag, og at det første sted de skulle få forferskning, vand og proviant, skulle være Kap Verde. Dersom de ikke kunne få noget der, skulle de sejle til Ill de May, det må være Mayo, en af de Kapverdiske Øer. Den 23 januar sejlede flåden fra Isle of Wight med kurs mod Kap Verde. Efter ophold på 36 dage sejlede flåden ud i Atlanterhavet. Ovenstående beretning om begivenhederne på turen fra Sundet til Isle of Wight og under opholdet ved øen er, hvad Ove Gedde har syntes var passende for tjenesterapport til chefen. Det var de nøgne kendsgerninger. Med hvad gemmer sig bag de nøgterne ord? Alt det selvfølgelige og hverdagsagtige nævner han ikke. Holdt de datidens juleskikke? Hvad med den 31. december? Der står heller ikke noget om stemningen i flåden blandt mandskabet.

De sidste dage havde været begivenhedsrige, og Ove Gedde må have fået kendskab til vanskelighederne med den brogede flok af soldater, søfolk og købmænd, der lå og ventede på ham. Hvis man ved lidt om sejlads og skibe, kan man komme med et kvalificeret gæt på hvad der foregik bag kulisserne. 18 dage fra Øresund til Isle of Wight? Selv om skibene ikke sejlede så hurtigt, synes det at være lang tid for at sejle til den Engelske kanal. Men det var dårligt vejr og ikke alle om bord var vant til at sejle på denne årstid. Alle danske skibe, såvel kongens som købmandsskibene, lagde normalt op for vinteren i løbet af oktober. Først rasede efterårsstormene, så kom isen, og til sidst på den anden side af foråret kom der igen vejr til at sejle forsvarligt. De skik holdt sig fra middelalderen helt op til midten af 1900 tallet.

Ove Geddes flåde begyndte sit togt, da alle andre skibe var lagt op for vinteren. Dens sejlegenskaber var nok datidens bedste, men set med vores målestok var de nok ikke for gode. De var langsomme og tog sikkert en masse vand ind, både gennem kanon portene og fra dækket ned i lasten. På vejrdækket har der været store solide træriste, så an fik lys og luft ad den vej – men der kom også vand ind, når søen slog over dækket. I det hele taget var der koldt, mørkt og – fat at sige det mildt – fugtigt under dæk.

Den samlede besætning har været ombord siden begyndelsen af november og indtil de stævnede ud i Kattegat, har de arbejdet med at klargøre skibene, de har lastet og surret, været op i riggen og i det hele taget lavet alt det sædvanlige arbejde. de har delt mad og køjeplads og taget bestik af hinanden. De menige har fundet ud af, hvordan man skulle behandle netop deres kvartermester eller fændrik og hvordan skipperen ville have, at man skulle opføre sig over for ham, kort sagt alle de småting, som er på en arbejdsplads. Lederne har også observere de menige og sikkert fundet ud af, at den ene var villig og dygtig, eller den anden godt nok hurtig og dygtig, men altid under protest. De skulle leve tæt op ad hinanden i lang, lang tid. Så da de satte sejl i nattens mulm og mørke den 29. november, og der skulle sejles i et stræk til Isle og Wight., har det taget mange kryds for at komme ud af Kattegat, og det var mørkt og blæsende. Det havde været en hård rejse, fremgår det af rapporten, David var på reden da Elephanten ankom. Samme dag kom København, det mindste af de to borgerskibe. Den 19. ankom den hollandske fløjte, deres forsyningsskib og berettede at Christian var sejlet ind under Norge. Den var sejlet i læ for det dårlige vejr. Det yder på at vejret har været mere end skibet kunne tage. Når man er klar af Lindesnæs ved Norges sydspids får man hele den mægtige vestenvind og sø fra Nordatlanten væltende ind i mod sig. Flåden var blevet splittet af det dårlige vejr og aftalen var at skibene skulle mødes ved Isle of Wight og vente på hinanden, hvis de ikke kunne følges ad. Skibene skulle så slikke sårene efter det hårde vejr. Sejl og rig skulle gennemgås, og evt. lækager i dækket eller skibssiderne skulle kalfatres. Skadet proviant skulle erstattes der var nok at tage sig til.

Nu havde Ove Gedde et langt stræk i søen foran sig. Han må have vendt og drejet begivenhederne uden den første del af rejsen under opholdet ved Isle of Wight og har draget sine slutninger. At komme for meget på kant med Kejseren af Candy´s gesandt var nok ikke tilrådeligt, da gesandten havde stor indflydelse på kejseren. Det kunne skan ham , men der var et stort modsætningsforhold mellem dem. Forflytning af personel, efter at afgangen var sat, var et klogt træk. De måtte jo ikke forlade skibene, og de måtte ifølge skibsartiklerne heller ikke lave deres egne private møder. Det viser sig senere på rejsen, at Ove Gedde altid har fastlagt både straffe og forflytninger efter at afgangen er sat. Men den unge admiral har fået en stor opgave. Han har nu haft tid til at tænke over det, der skete under opholdet ved Isle of Wight, og han skulle ikke gå vagt om vagt. Kaptajnen sørgede for, at alt gik efter reglerne, skipperen håndterede skibet og styrmændene navigerede.

Ove Gedde kunne spadsere på halvdækket agter og fundere over den opgave, han havde fået.

Fra Sundet til Isle of Wight

Christian IV