Side 1 – 61

Side 61 – 107

Side 107 – 184

Side 184 – 207

Side 208 – 221

Side 221 – 238

Side 238 – 240

alle side tal findes i teksten: (XX) i forhold til originalen

Side 107 – 184                                            

Slottet fra den indvendige Side  

Undersider:  

Side 107-142                                                  a. Kirken, som bestemt til Kongernes Kroning efter Souverainiteten og om hvilke af dem her blevne Salvede; om sammes Bygning og forskjellige Hoved- Afdelinger; om Loftet og Gulvet; om Alteretd Udvendige, sammes Over- Midter- og Under-deel, Sider Og Bagklædning; Alterets Indvendige, paa samme Made beskrevet; Alterbordet og Prædikestolen; om Sølvet og de til Kirken hørende vasa sacra Kalken og Diskens; om Daaben og Alterklæderne; om Kirkens Stolestader og om Christian den Fjerdes Kirkestoel I særdeleshed; videre dernæst om Thronen Orgelet, Galleriet og de derværende Malerier; Om Ordenscapellet, Tribunen eller det Kongelige Kirkegemak; om sammes kostelige Udsmykning, Loft- og Dør-Zirater, Rude- og Vægge-Malerier, hvorhos om Florentinerbordet og det Forhen her opbevarede, ebelholske Sølvalter                   

b. Gemakkerne, hvoriblandt i den 2den eller Hovedetage især mærkelig: Hans Majestæt Kongens Forgemak, Cancellie- eller Conseil-Gemakket, hvorhos om Møntcabinettet og Gangen derimellem, Audientsgemakket, Christian den 4des Skrivestue Caroline Mathildes Gemak, Dronningens (Frederik Den 5tes og Juliane Marias) Sovegemak, Dronningens Audientsgemak, Spisegemakket; om Malerierne og Andre derhos mærkelige Gjenstande; om selve Lofterne, Gulvene, Væggene Dørrene og Caminerne; om Gemakkerne i Slottets tredje Etage; om Christian den Fjerdes Seng og den historiske Potraitsamling              

Side 158 – 179

c. Riddersalen. Dens beliggenhed, Størrelse, øvrige Anseelse og Pragt; udførligt Detail af de i Loftet Anbragte Figurer og Indskrifter; fordums Zirater Af Lysekronen og Tapeter med Videre; om Gulvet, Caminen, Skjenken og Musicanterskolen; sammes Forhenværende Prydelser og disses Skjebne for øvrigt         

Side 179 – 182

d. Rosen eller Ridderstuen, Om dette Gemaks oprindellige Bestemmelse og nuværende forandrede Indretning som Gjemmested for de afdøde Ridderes Vaabener; om Gulvet sammested, Loftet og Øvrige Zirater; om det dertil stødende, runde eller ottekantede Taarngemak; om Gangens derhos og Entreen eller Forstuen ved den ydre Slotsport    

Side 183 – 184:                                                                     

e. Skatkammeret, og om det saakaldte Møntmesterens Hoved.  

________________________

Frederiksborg

(Frederiksborg Amt, Liunge = Frederiksborg Herred.)

Om Slottet i Almindelighed, dets Beliggenhed

Og historiske Mærkværdigheder, Bygning og første

Oprindelse, Kilderne til sammes Beskrivelse.

___________________

Den Danske Vitruvius med alle omtalte Tavler

Slottet fra den indvendige side.

Efter i det Foregaaende at have omtalt Slottets Ydre, staaer tilbage her at melde om sammes Indre: (108) Kirken og de tvende herlige Gemakrækker, Riddersalen og Rosen; hvilket Alt efter de Beskrivelser, som derom allerede haves, i Skjønhed og Pragt uforligneligt, er undergaaet flere mærkelige Forandringer under de senere Konger; hvorhos dette Slot, som en Følge af fjendtlige Invasioner, har seet sig berøvet flere vigtige Prydelser og Kostbarheder, uden dog derved at have tabt sit oprindelige Væsen eller indre og ydre, antiqve Værd, i den grad, at det jo kan spores hvad der mangler; da det derimod i andre Henseender har faaet en betydelig Tilvæxt af Malerier og Meubler ved Nedbrydelsen af Hirschholms og andre Slotte, samt vundet i Vedligeholdelse ved de her til forskjellige Tider forefaldne Kroninger og andre Højtideligheder.

A Kirken

Som deraf det Vigtigste, den i al Sandhed prægtige Slotskirke, efter sin Størrelse den skjønneste og kostbareske blandt Kirkerne i Danmark og hvos Lige neppe findes, fortjener saaledes at nævnes først.

Den Plads er, som formeldt i Sidebygningen tilvenstre, hvor den optager de tvende nederste Etager, er forsynet med Vinduer paa de trende Sider og grændser med den fjerde umiddelbart til Slottets Midterfløi og de kongelige Gemakker, som derfra adskilles ved en blot Gang eller Corridor. Hvorlænge man har arbeidet paa samme, vides ikke; men at dertil saavelsom til Riddersalen, maa være brugt forholdsviis længere Tid, end til Slottets Indre for øvrigt, torde vel (109) skjønnes af sig selv, uden at det dog derfor r muligt at bestemme, naar dette Arbeide i Særdeleshed er begyndt eller fuldendt. Selve Gjenstanden indeholder ikkun enkelte Oplysninger. Saaledes findes, som foran anmærket, udvendigt Aarstallet 1606, paa Orgelet 1616 og paa Jernværket over Vinduet udtil Gaarden, nærmest Indgangen 1617. Malerierne i Kirkegemakket ere derimod fra 1619 – 20. I øvrigt svarer bemeldte Kirke i Qvadratindhold til Riddersalen, som er lige ovenover. Begge udgjøre nogle og halvfjerds eller firesindstyve Alen i Længden og tyve i Breden; hvorimod den første er sytten Alen, eller vel dobbelt saa høi som den sidste.

Med fine væsentlige Prydelser findes den afbildet paa det nøjagtigste i Thurahs Danske Vitruvius, Tome 2 Pl. 13 – 15, og ansees med Rette som et Mønster for en god Stiil, hvisaarsag den samlet der af Fremmede endog tillægges Roes, kræver et nærmere, mere udviklet Detail.

Idet at saaledes glimrende, gothisk Pragt fængsler Øiet, hvorhen man vender det, udviser det Hele en regelmæssig, correct Tegning, der med Ynde og Blidhed om os danner et kjært og fortroligt Rum, en opløftende, indbyrdes Harmonie mellem de enkelte Dele, medens at Tanken om der Allerhelligste, Mindet om, at det var her, hvor gjennem Aarhundrede den høitideligste af alle Pagter knyttedes og festligholdtes, hæver til Andagt den indre Følelse.

Følgende Konger af den oldenborgske Stamme, (110) i det Hele med deres Dronninger, ere her blevet salvede:

Christian den Femte, d. 7de Juni 1671. *)

Frederik den Fjerde med sin Dronning Louise, født Hertuginde af Mechlenborg, den 15de April 1700.

Christian den Sjette med sin Dronning Sophie Magdalene, født Markgrevinde af Bayreuth-Culmbach, den 6te Junii 1731.

Frederik den Femte med sin Dronning, Lovise født Arveprindsesse til Storbrittanien, den 4de September 1747. (8de Juli 1752 høitideligt Bilager, ligeledes her paa Slottet, med Dronningen, Juliane Marie, født Hertuginde af Brunsvig-Lüneburg Woksenbüttel, og som da kronedes særskilt.)

Frederik den Sjette med sin Dronning Marie Sophie Frederike, født Prindsesse af Hessen, (111)

*)  Dronningen, Charlotte Amalia, født Landgrevinde af Hessen-Cassel, var ifølge den derom trykte Beretning tilsyede i Kirken, hvor hun havde sin Plads i den Kongelige Kirkestole, ligesom Kongens Broder, Prinds Georg, imellem Alteret og Thronen, og sad i øvrigt ved Taffelet med Kronen paa Hovedet; da derimod samme i Kraft af Instruxen, overeensstemmende med Brugen paa andre Steder, hvorefter Salvingen da betragtedes som een kongelig Devotionsact, der ikke taalte Deling, men hvori hun paa Grund af den ægteskabelige Forbindelse allerede ansaaes deelagtiggjort, ikke findes at være salvet. (Biskop Vandal ”Hans Kongl. Majestæts kongelige Salvings sandfærdige Beskriffvelse,” Kbhvn 1671.)

Den 31te Julii 1815; da, som ved foranførte Fester, Høitidelighederne, med Ceremonier, Optog og Videre, overalt i det Væsentlige vare de samme og for øvrigt findes særskilt beskrevne i de derom udgivne Salvingsacter og andre trykte Beretninger. *) Videre gav (112)

____________________

*) Med Undtagelse af Christian den Syvende, der tilligemed Dronningen, Caroline Mathilde, salvedes i Slotskirken paa Christiansborg d. 1ste Mai 1767, bleve Kongerne fordum i Fællesskab med deres Dronninger kronede i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Saaledes:

Christian den Første d. 28de October 1449.

Johannes med sin Dronning, Christine, født Hertuginde af Sachsen, d. 18de Mai 1483.

Christian den Anden d. 29de Mai 1514.

Frederik den Første med sin Dronning, Sophia, født Hertuginde af Pommern d. 7de August 1524.

Christian den Tredje med sin Dronning Dorothea, født Hertuginde af Sachsen Lauenborg d. 12te August 1537.

Frederik den Anden d. 20de August 1559.

Christian den Fjerde d. 29de August 1596.

Frederik den Tredje d. 23de Novemb. 1648.

Foruden Juliane Marie ere fem andre danske Dronninger bleve kronede særskilt; nemlig;

Christian den Førstes Dronning, Dorothea, født Markgrevinde af Culmbach; Christian den Andes Dronning Elisabeth, fød Erkehertuginde af Østerrig; Fredriks den Andens Dronning, Sophia, født Hertuginde af Mechlenburg; Christian den Fjerdes Dronning, Catharine, født Markgrevinde af Brandenburd; Frederik den Tredies Dronning, Sophia Amalia (112) født Hertuginde af Brunsvig-Lüneburg-Wolsenbüttel. I øvrigt faldt den egentlige Kroning bort efter Souverainiteten, da Salving i det Sted indførtes.

elefantordenens Fornyelse af 1ste December 1693 Anledning til at begge Ordeners Samlingsfest bestemtes til 3die Pintsedag hvert Aar at skulde holdes i Frederiksborg Slotscapel, da derefter et saadant Møde første Gang fandt sted den 4de Juli 1694; hvorimod selve Dannebrogordenen, som under 28 Januar 1809 ifølge Kongl. Aabent Brev af 18 Juni 1808 gaves en større Udstrækning, allerede forinden under 12te October 1671 paany findes gjenoprettet og Ordensfesten fremdeles berammet at skulle finde Sted den 15de April, Christian den Femtes Geburtsdag. Begge disse, Festiviteter cebeleredes paa Rosenborg.

Selve Kirken, som bygt i en regelret Form danner en Rectangel, noget afrundet til Enderne, bestaaer af tvende Hoveddele, Høikirken, hvoraf atter en væsentlig Bestanddel hele det forrige Chor og Lavkirken eller Forhallen, hvis Overdeel, Orgelet samt irkegemakket, bæres af blanke Marmorsøiler og ved tvende aabne Buer er sat i Forbindelse med Skibet. I anden henseende deler man samme ligeledes i tvende forskjellige Hovedpartier eller Underafdelinger, den nederste og den øverste, Galleriet eller Kirkegangen, begge opførte heelt igjennem af Marmor og Qvadersteen, med et Antal af otte og tyve dobbelte, hvælvinger og aabne Buer, som med tilhørende, mindre Rum (113) udgjøre tvende sammenhængende Rækker af Arcader, der indeslutte Bygningen paa alle fire Sider, og hvoraf den nederste er indrettet til Stolestader, den øverste derimod tjener til Prydelse for Galleriet bag ved samme. Det Hele understøttes fra Gulvet til Loftet af syv og tyve Qvadersteens Grundpiller og trende Rader joniske, corinthiske og blandede Mamorsøiler, otte og tredive forneden, sex og tredive foroven og tolv under Hvælvingen; samtlige af indsprængt, rød- og hvidaaret-Marmor med sorte Sokkler, Capitæler og hvide Alabastes Gesimser; hvorhos alt Formeldte findes ziret overalt rigt med Guld og overflødigt Billedhuggerarbeide. Saledes opdage man i Felterne over den nederste, joniske Søilebygning de elleve Christi Apostler, (med Undtagelse af Judas) udhugne af Alabast og forgyldte; ovenover disse: tilsvarende Englebilleder, og i Fordybningen mellem de forskjellige Afdelinger en Mængde andre Figurer og Reliefs med Overskrifter, hvoriblandt de fire Evangelister, de fem christlige Hoveddyder, Troen, Haabet, Kjærlighed, Retfærdigheden og Forsigtigheden, de fem Sandser, de fire Verdensdele m.m. Videre mærkes over Buerne, langs Brystværnet under Kirkegalleriet, en Mængde sorte, polerede Marmortavler, med der i indhugne og forgyldte Sprog af Bibelen, hvilke samtlige, forfattede i det latinske Sprog, 56i Tallet, opregnes i Danske Vitruvius, Tome 2 Pag. 20 – 22; men hvorved dog maa erindres, at der i saa Henseende, som med fortrinligt Hensyn til Kirkens nederste Afdeling findes (114) nogen Afvigelse Sted fra det allerede Anførte, da senere Bygningsarangements Antallet af Buer og Søiler især findes endeel formindsket. Videre have Alteret, Daaben, Prædikestolen og Christian den Fjerdes gamle. Ærværdige Stolestade maatte bytte Plads med den store, kongelige Throne, som der igjen opreistes; da nysnævnte Gjenstande, ved den her i Aarene 1808 – 1815 foretagne Omflytning, førtes ned under Orgelet i den modsatte Ende af Kirken.

Loftet, som bestaar af sex Principalhvælvinger, der igjen deles krydsviis ved de tolv øverste Søiler i ligesaamange minde Buer og Underafdelinger, er decoreret med Genier og andre Zirater af Frugter, Blomster og Løvværk, Alt tilhobeforgyldt med det fineste Ducatguld og derhos saa rigt, at man neppe vil kunne opdage nogen Plet, der er blottet for denne kostbare Prydelse. Dog er det vel især Formens Skjønhed og de enkelte Deles passende Forhold i det Hele, som i Forbindelse med Loftets dertil svarende Høide give de her anbragte Zirater deres egentlige og sande Værd, ligesom den øvrige, smagfulde Anordning af Kirkens Indre beviser en større Grad af Indsigt og Duelighed hos den Tids Kunstnere, end man ellers i Almindelighed har villet tillægge samme.

Gulvet i denne Kirke er overalt belagt med Marmorfliser. Inden for Døren findes trende, jernbeslagne Fattig- eller saakaldte Armes-Blokke.

Alteret, et kosteligt Alderdomsstykke, indeholdende de vigtigste Momenter af Christi Levneds- og Lidelses-Historie, for nærværende Tid lige under (115) Orgelet, til høire fra Indgangen, tiltrækker sig især almindelig Beundring som et Kirkeornament af første Rang.

Dette Alter, som er dannet i Form af et gammeldags Tresur eller Skab, af Ibenholt, med Dørre, Skuffer og Rum, i flere Afdelinger, er syv Alen høit, tre Alen bredt, belagt overalt, saavel udvendigt som indvendigt, med vægtige, støbte Sølvpalder og Perlemoers Zirater, samt prydet med større og mindre Figurer, ligeledes af støbt Sølv; hvoraf det Indvendige næsten Alt tilhobe er ægte forgyldt og overhovedet saa massivt og kostbart, at det ved sin Rigdom bringer os til at studse, ligesom Arbeidets Fortrinlighed i det Hele gjør Kunsten og den antiqve Smag Ære.

Mesterens Navn er for øvrigt ubekjendt. Et steds har jeg fundet, at Thyge Brahes Bygmester, Johan de Embda, eller, som han ogsaa kaldes, Hans Steenvinkel, skal have forfærdiget dette Alter i Aaret 1621, hvilket dig i saa Flad ikkun gjælder om Bygningsarbeidet ved denne Deel af Kirken; da derimod dette Værk for øvrigt, med Hensyn til Billedstøbningen, synes at have megen Liighed med det paa den Husumer Altertavle, hvorfor Weinwich i sin Kunsthistorie, Pag. 42, helder til den Mening, at begge kunne være af een og samme Mester, nemlig den som Maler, Kobberstikker og Billedstøber berømte Henrich Goltzius, født 1588, død 1617, og som formodes paa sine vidtløftige Reiser ogsaa at have besøgt Danmark. Mueligt dog, at det Frederiksborg-Alter er noget ældre, (116) siden at det i det Hele har formeget af den catholske Cultus til det som saadant, og nærmest for et protestantisk Capel, synes at kunne være anordnet af Christian den Fjerde *).

Alterets Udvendige.

Alteret bestaaer af tre Dele, hvoraf Overdelen er ziret med en trekantet Frontispice, i hvis Midte Faderen, omstraalet af en Glorie, sees pegende mod Hilmel ,ed sin udstrakte høire, medens at samme i den venstre Haand holder Verdenskugelen, prydet med et Kors; paa Siderne tvende Engle. Allerøverst staaer Troen af støbt Sølv, i Form af en bevinget Genius, med Korset i den høire og Kalken i den venstre Hand, hvorunder en Karnis af drevet Sølv med Zirater. I Midten findes tvende Arabest-Søiler af Sølv, hvorimellem en stor, fiirkantet Sølvplade af drevet Arbeide, foresillende Christus paa tredje Dag, ved Solens Opgang, opstanden fra de Døde; videe tvende romerske Stridsmænd, vigtende Graven, een paa hver Side. Tilhøire findes en mindre Plade, hvorpaa man atter seer Frelseren paa Veien til Emaus med de tvende Disciple; tilvenstre en lignende (117)

_________________________

*) Altertavlen i Roeskilde, som ligner den her omtalte, skjøndt kun af Træ, malet og forgyldt , og som vel i Almindelighed ansees for yngre end Kirken, skal oprindeligen af Frederik den 2den have været bestemt til dette Slot, hvortil den dog, som, det lader, agtedes af Christian den 4de for simpel ; hvisaarsag samme, da Arent Berntsen 1656 nævner den blandt Domkirkens Mærkværdigheder, af sidst meldte Konge dertil synes skjenket.

Tredje med Qvinden, der berører hans Klæder, for at vorde helbredet; forneden en lang og bred Karnis med dreiede Snirkler, da derhos Afdelingen sluttet med en karakteristisk Grouppe af Stridsmænd eller Vægtere, hvoraf den ene holder et Spyd i den høire Haand, de tvende andre hver et Sværd i den høire Haand de tvende andre haver et Sværd, og den fjerde en Kjølle med en liden Kugle eller Globus, samtlige af støbt Sølv, anbragte rundtom Gesimsen, i forskjellige, lidet opreiste Stillinger, endnu som halvt slumrende og bedøvede af Skræk ved Synet af den genopstandne Frelser.

Nedenfor sees tvende store, dreiede, joniske Arabest-Søiler af Sølv, hvortil de tvende kostbare Dørre, som indeslutte Midterdelen, ere befæstede med kunstige Gevinder eller Hængsler, der ved en egen Mechanisme dreie sig frivilligen om til Siderne, naar hine oplades. Paa hver af bemeldte Dørre findes en stor og tvende mindre Sølvpalder med Engle og Løvværk, samt to runde mindre Sølvplader med Engle og Løvværk, samt to runde Medaillons; tilhøire: Johannes den Døbers Halshuggelse; tilvenstre; den hellige Sebastian, hængende i et Træ, medens at Folket skyder efter ham med Pile. Alleryderst paa Hjørnerne findes tvende udbuede Snirkler, hvorpaa sidde tvende Figurer af støbt Sølv; forneden: en ziirlig Karnis, decoreret med Blomster og Løvværk.

Paa Underdelen er en bred Falddør i Midten, med en dreven Sølvplade af samme Størrelse, hvorpaa findes afbildet den hellige Nadveres høitidelige Indstiftelse, og paa Siderne dernæst tvende mindre af langagtig Form, begge med lignende, drevne, fiirkantede Plader og Portraiter af de fire Evangelister, Mathæus, Marcus, Lucas og Johannes, to paa hver. Endvidere findes (118) Hjørnerne, ligesom fornævnte paa Midten, prydede med Snirkler og Englebilleder i halvt Corpus.

Paa Alterets tvende modsatte Sider findes sexten drevne Sølvplader med Afbildninger af Apostler, Evangelister, Propheter og Martyrer; Alt for øvrigt prydet med forskjellige Zirater og Indlægning af Perlemoer, Muskat- og andre sjeldne Træ-Sorter; de mindre Lister, hjørne og Kanter med glat Indfatning, de større derimod forsynede med en Beklædning af sværere, udpuklede Sølvplader.

Bagklædninge som er af Eeg, indeholder mitten Smaaskuffer eller hemmelige Rum, ligeledes med forskjellig, kostbar Indklædning af Idenholt og Muskattræ.

Alterets Indvendige.

Naar de tvende store, midterste Dørre, efter Skik og Brug, som ved Høitiderne og ellers lignende Fester, oplades, findes bag paa den tilhøire og ellers lignende Fester, oplades, findes bag paa den tilhøire en Sølvplade halvanden Alen i Qvadrat: Christus føres til Domhuset, omringet af Bevæbnede; Pontius Pilatus sidder paa Dommersædet; hos ham staaer den romerske Vagt. Paa den anden Dør tilvenstre findes en lignende Plade: Christi Gravlæggelse. I Forgrunden en Grouppe af Figurer, forestillende de tvende Raadherrer, Joseph og Nicodemus, og de fromme Qvinder, som derved vare tilstede. I Baggrunden; Retterstedet Golatha og de trende Kors. Ovenover findes paa hver Side lignende, mindre Plader med Festons af Engle i svævende Stillinger, holdende Krandse og grønne Qviste imellem sig. Alt tilhobe ziret med ægte Forgyldning. I Midten, halvandet Qvarteer (119) indeefter, findes en stor og flere mindre Plader, der tilsammen optage næsten hele Alterets Brede, med over hundrede støbte Figurer, forstillende grouppeviis Christi Korsfæstelse med Videre dertil hørende, Alt tilsammen lueforgyldt og mesterligt Arbeide. I Baggrunden viser sig saaledes en perspectivisk Afbildning af Staden Jerusalem og den store Skare, som følger ham til Retterstedet. Sridsknægtene, som med deres Anførere tilhobe ere smykkede med Strudsfjedre, ziiligt udarbeidede af fiint Sølv og indrettede til at skrues af og paa hjelmne, bevise her end ydermere den overordentlige Flid og Kunst, hvormed det Hele er udarbeidet. Videre ser man i Forgrunden et Spinkelværk med forskjellige Apartements. Her findes det jødiske Raad forsamlet og Forhøret i den Ypperstepræstens Sal; hist Petrus, som fornægter sin Herre; paa Siderne: tvende Sole og tvende Maaner, som antyde Formørkelsen ved Christi Død. Allerforrest sees trende store Bjerge eller Høipladser af Sølv og i Midten et høit, forgyldt Kors, hvortil Frelseren er naglet af støbt Sølv, Haaret og Gevandtet stærkt forgyldt; derover Bogstaverne: I. N. R. I. (Jesus af Nazareth, Jødernes Konge.) Hos staaer Maria med sammenfoldede Hænder, videre Magdalena og den hellige Johannes med en Bog i Haanden. Paa Siderne findes lignende Kors med de tvende Røvere, som korsfæstedes tilligemed; derimellem mindre Forhøininger eller Bjerge; ovenover fremdeles atter en temmelig stor, i Træet indfattet Plade, hvor man seer Simeon af Eyrene, bærende Korset, og paa Siderne af Fordybningen tvende mindre, halvrunde Plader foruden tolv andre Zirater af Sølv og Perlemoer. (120)

Naar Underdelens midterste Dør nedlades, viser sig paa den indvendige Side af samme Størrelse indfattet i en ramme af Ibenholt med Perlemoers Zirater, hvorpaa findes afbildet Marias Flugt med Barnet. Videre sees i Midten en kostelig, lueforgyldt Plade, een Alen i Avadrat, forestillende Christi Fødsel, og som igjem tjener til Beklædning for en ligesaa stor Dør, og som igen tjener til Beklædning for en ligesaa stor Dør, der, naar man aabner samme, atter findes belagt med en Sølvplade af lignende Størrelse, indlagt med Perlemoer og prydet med en Grouppe af Figurer, forestillende Christi Omskjærelse. Allerlængst inde i Baggrunden viser sig i nogen Frastand et pynteligt Perspectiv med en Pilar, hvorpaa en Figur, som holder en Bog i Haanden, i bedende Stilling, forestilles den religiøse Andagt; hvorhos paa Siderne findes tolv Reliqvieskuffer af Ibenholt, indlagte med Perlemoer og zirede med drevne Medaillons af Sølv.

Naar til Slutningen de tvende foromtalte, mindre Dørre paa Siderne oplades, findes paa den tilhøire en Plade med den hellige Johannes, som holder i den ene Haand en Bog, hvorpaa ligger et Lam, og i den anden en Seirsfahne med følgende Indskrift: Ecce agnus dei, qvi tollit peccata mundi (Se her det Guds Lam, som bærer Menneskenes Synder), hvorhos nedenunder en mindre Plade med tvende Engle, som holdt Navnet St. Johannes imellem sig. Ligeledes findes paa den tilvenstre en tilsvarende Plade ed en Afbildning af Lovgiveren Moses, som holder Tavlen med de ti Bud Ord i den ene og Tryllestaven i den anden Haand, hvorhos nedenunder en mindre, prydet ligesom fornævnte, med (121) Engle og Navnetræk. Paa Siderne findes sex Reliqvieskuffer med ligesaamange forgyldte Plader og Afbildninger udenpaa. Tilhøire: Christi Daab, Indtoget i Jerusalem og Bedøvelsen i Gethsemane Hauge. Tilvenstre: De østerlandske Vise, som komme for at ofre, Engelen Gabriel, forkynder Maria Christi Undfangelse, og Syndefaldet eller vore første Forældre; hvorhos Alt Fornævnte, ligesom Midterdelen, endvidere findes prydet med forskjellige Zirater af Sølv og Perlemoer, deriblandt tre og tredive mindre Sølvplader.

Alterbordet med tilhørende Fodtrin er af sort Marmor og hviler paa fire, joniske Søiler. Foden er betrukken med sort Læder, og omgivet af et Jerngelænder med syv Messingknapper foroven. De dertilhørende trekantede, massive Sølvstager, er til sammen veie 36 Pd. Og 29 ¼ Lod, ere fra Christian den Femtes Tid, prydede med Kongens Krone og Navnetræk paa Siderne. Underdelen deraf er især ret smagsfuld og bestaaer af tvende Engle, der hvile paa runde Knapper eller Kugler. Vægten paa Altersølvet udgjør i alt 18 Lpd. 14 Pd. 10 Lod.

Prædikestolen, tilhøire strax ved Alteret, svarer dertil i Skjønhed og Pragt. Ogsaa denne er heel af Sølv og Ibenholt, rundtom belagt med massive Sølvplader og drevne Beslag i kruset Arabest, hvorhos prydet med flere andre, dertilhørende Zirater.

Paa Midterdelen findes fem fordybede Nischer med et dobbelt Antal Søiler af halvfjerdsindstyve Punds Vægt, hvori støbte Figurer af omtrent een Alens Høide. I Midten: Christus omgiven af en Glorie, med et Lam ved Foden, som holder en Fahne; veier 1 Lpd. 15 Pd. (122)

Paa Siderne: De fire Evangelister og deres Symboler, nemlig Mathæus med Oxen, holdende en Bog i den ene og en Pen i den anden Haand, veier 2 Lpd. 5 Pd.; Marcus med Løven, veier 2 Lpd.; Johannes med en Bog under Armen og Ørnen ved Siden veier 2 Lpd. 3 Pd.; Lucas med en Pen i den høire Haand og Mennesket (Engelen eller den lille Drengefigur) ved Siden, som holder et Blækhorn, vier 2 Lpd. 2 Pd.

Nedenunder findes 6 Englehoveder og 5 Stykker Løvværk, af vægt tilsammen 14 Pd. 16 Lod, og allernederst en rund Knap af drevet Arbeide, som veier 13 Pd. Det hele krones af en pragtfuld Gesims, belagt med drevne Sølvplader af 12 Punds Vægt.

Sølvet paa Prædikestolen veier saaledes i alt 17 Lpd. 6 Pd. 16 Lod; hvorimod efter Foranførte den hele Massse eller Rigdom ag Sølv, der tilsammen er indrettet til at aftages og reengjøres, hvilket iblandt andet fandt Sted ved sidste Kroning, udgjør en samlet Vægt af 36 Lpd. 4 26/32 Pd. Eller 18,586 Lod.

De til Kirken hørende Vasa sacra, hvorom man ikke finder noget i trykte Skrifter, Kalken og Disken, begge af det fineste Ducatguld, høist antik Form og Arbeide, og som Christian den Fjerde, efter Sigende, ere blevne forærede af en hollandsk Menighed, gjemmes tilligemed Frederik den Andens Bibel i Slotsforvalterens  specielle Værge, og pleie ikke at forevises Fremmede, ligesom de heler ikke bruges af Slotspræsten tillige og holdes her paa de sædvanlige Tider for Byen og Sognet, hvilke (123) begge i en lang Række af Aar ingen anden Kirke har havt, end Slotskirken *).

Det Første af formeldte Reqvisiter eller Kalken er af almindelig Størrelse, ni Tommer i Høiden, har en rund Fod og et Haandtag i Midten, dannet for et Æg, er dernæst overalt paa den udvendige Side belagt med ziirligt emailleret Løvværk i forskjellige Farver og rundtom prydet med Rosetter af Carnioler eller smaae røde Stene.

Disken eller oblatbrikken er af samme Arbeide og Beskaffenhed, dannet som en almindelig Tallerken, fem Tommer i Gjennemsnit, ligeledes prydet med emailleret Filgran og ziret i Kanten med smaae røde Stene. Foruden et hvidt Kors findes der paa samme tre halvrunde Vignetter med Afbildninger af Syndfloden eller Noahs Seilads, Christi Fødsel og Nadverens Indstiftelse. Hvad der især fra Arbeidets Side gør den mærkelig er, at den bestaaer af tvende forskjellige Stykker eller Sammenføininger, hvoraf Underdelen er nettet til Randen med Smaastifter, hvilket synes at tilkjendegive en høi Alder.

Ommeldte Lutheri danske Bibel i Folio, der forhen tilligemed Anførte opbevaredes i Kirkegemakker under (124)

*) Byen havde efter Nyerups Hillerøds Beskrivelse (see Lahdes Prospectsamling) i ældre Tider sin egen Kirke af Bindingsværk, som Borgerne skulle have ladet opbygge paany 1625, men som allerede to Aar efter i en stærk Storm styrtede over ende, og hvoraf det lille Taarn med de tre smaa Klokker paa den gamle Kirkegaard, strax ved Torvet, endnu en Rest. 1630 fik Byens Borgere Tilladelse til inden Hoftjenesten at benytte den herværende Slotskirke.

Orgelet, er prydet med illuminerede Afbildninger, vægtige Sølvspænder og Hjørnebeslag samt Aarstallet 1589. Foran samme findes Kongens Portrait og det danske Vaaben.

Til Brug under Tjenesten findes for øvrigt ved Kirken, Slottet tilhørende: en Sølv-Gieskande, som rummer halvanden Pot, forgyldt og med drevne Zirater, i Form af en gammel Mands Ansigt; en lignende Kalk og Disk, hvoraf den første, ziret med trende Grillehoveder, forestiller Samson med tvende halve Porte paa sine Skuldre, endvidere paa den ene Side Christi Fødsel og paa den anden Noahs Ark, hvorhos i Bunden er skrevet: ”Denne Kalk har været brugt til den hollandske Menighed i Kjøbenhavn,” hvilken Indskrift ogsaa findes paa Disken; en liden rund Sølvbuddike, mærket F. S.; og, i Sognepræstens Forvaring, en Sølvkalk med Disk, veier 32 Lod 3½ Qvintin *) (125)

____________________

*) Ovennævnte Kalk hvorpaa Samson findes afbildet, har efter Formodning forhen tilhørt Herløv Menighed, hvortil ifølge Attest af Slotspræsten, Magister Hersleb, dateret Frederiksborg d. 24de Mai 1721, siges at være skjenket en Gyldenstykkes Kaabe, og en Sølvkalk derhos modtaget i Bytte for en anden, rimeligvis den i Inventarierne ommeldte, med Afbildninger af Christus, Maria, Johannes og den Indskrift Alpha et Omega forsynede, Hillerød-Kirke forhen tilhørende Kalk; da tilmed en lignende findes at være skjenket Thorup-Menighed; hvorhos dog atter hiin, af de Hollændere i Holmens Kirke bekostede, og til Frederiksborg paa samme Tid hidsendte Kalk i formeldte Attest tillægges dobbelt saa stor Vægt og Kostbarhed, som den til Herløv eller Thorup (125) mageskiftede. Her kan imidlertid ikke være Tale om selve Guldkalken, der som et særskilt Alterstykke allerede findes omtalt i de ældste Slotsinventarier, hvorimod sammes Herkomst bliver saameget desto større Tvivl underkastet, som Angivelsen deraf kan være grundet paa en Forvexling af meerbemeldte Kar.

I Henseende til Alter Klæderne, som forhen have været af lignende Kostbarhed, fortæller Adam Berg, at Crucifixet paa Messehagelen var i hans Tid af fiint Guld og støbt eller ophøiet Arbeide, at den hvilede paa en rung, forgyldt Qvadersteens Fod, men bestod for øvrigt af en rund Muskel, der tilligemed Laaget var af drevet Sølv, prydet med forgyldte Englehoveder. Heraf er nu ikkun tilbage Stenen med Frederik den Andens Navn og et simpelt Messingbækken, hvorhos fornævnte Chorkaabe, der var af sort Fløiel og hvorom meldes i ældre Slotsinventarier 1696 som ubrugelig findes skjenket i Naade daværende Slotsforvalter, Christopher Schermacher. Derimod gaves atter Kirken Aar 1720 et nyt carmoisinrødt Fløiels Alterklæde, prydet med Frederiks den Fjerdes kronede Navneciffer og Aarstallet 1719, med en tilsvarende Messehagel med Skjorte, Dug og videre Tilbehør, Alt af fornævnte Konge. Nysnævnte Sager, hvoraf Guldet ved et skændigt Indbrud i Rosen, menes at der holdtes Gudstjeneste, 1816 bortranedes, bleve atter ved Kroningen-istandsatte og endeel anskaffet af Nyt. Samtlige

Kirkestole ere indlagte med Ibenholt og (126) Muskattræ, zirede fornemmelig paa Overdelen med Kroner og allehaande Billedværk samt i Træ udskaarne, malede og colorerede  Figurer, hvoriblandt de vigtigste Patriarker, Evangelister, Apostler, Rigernes forskjellige Hoved- og Provincial-Vaabener, Grevens og Friherrernes Emblemer og lignende flere, tildeels hedenske  mystisk fabelagtige Fremstillinger, hvilket Alt findes her samlet i ubestemt Orden, det ene over det Andet, og forsaavidt, naar undtages Valget af Gjennstandene og deres Behandling, hvilket her i Særdeleshed synes at have været overladt til underordnede Kunstnere, dog ei indeholder noget videre Anstødeligt.Derimod fortjener saa meget mere at mærkes en egen og større tilvenstre, ligefor Prædikestolen, forhen ligerviis i den modsatte Ende af Kirken, smykket der ud til Gaarden med et kunstigt udarbeider og forgyldt Jerngitter om Vinduet, og hvor Christian den Fjerde, efter Sigende, pleiede at bivaane Gudstjenesten. Denne nydelige Kirkestol, der i senere Tider findes afbenyttet af Stedets Øvrighed og Honotatiores, var i Henseende til ydre og indre Pragt af Marmor og Stuccatur-Arbeide under Loftet samt øvrige, kostbare Prydelser fordum at henregne til Kirkens Ypperste. Under Flytningen og de her 1808 – 1815 foregaaende Forandringer leede den dog meget *).(127)

_______________________

*) Om Kirkedisciplinen i Christian den Fjerdes Tid (1647) hedder det i Hofpræsten Dr. Laurids Jacobsens Dagbog: (Danske Magazin Tome 1 Pag. 154).

”Dominica exaudi befol Konge at regulere Stole-Staderne i Slots-Kirken, hvorefter denne Ordre blev læst af Prædikestolen: (127)

Efter hans Majestets, vor allernaadigst Herre og Konges, strenge og alvorlige Befaling paabydes, at alle og hver, som denne Kirke søge, skulle sig efter den Orden, tilforn om Stolestaderne giort er, mueligt forholde, saa at Mandfolket ved den ene Side, Qvindfolket ved den anden Side, og paa Gulvet udi de Stole og Stader, dem ere forordnede og tillagde, skulle sig forføie, naar Tid er, og derudi ordentlig og skikkelig bestaaendes blive, indtil Gudstjeneste hver Gang forrettet vorder. Saafremt nogen herimod at gjøre befindes, og nogen Karls-Person staaer eller sidder paa de Steder, som til Qvinderne ere beskikkede eller paa Gulvet uden for Stolene lader sig finde, han skal derfor, som for modtvillig Ulydighed tilbørligen vorde straffet, foruden Spotten ham strax paa Stedet af dem som dertil ere beskikkede, skal vederfares. Hvorefter alle og enhver, som vedkommer, kan vide sig at rette og for Skade og Spot at tage vare.

Actum Friderichsborg d. 1 ste Juni 1647”

Thronen

Paa en af otte Alens Dybde og ni Alens Brede med trende lave Trappetrin for Enden udziret og med lilla Fløiel overalt betrukken Forhøining viser sig dernæst den, ved deres Majestæts Kroning, i Sommeren 1815 afbenyttede, Kongelige Throne.

Et perlefarvet, med tvende Jernstænger i Gulvet fastgjort, med Bronze-Balustre, Trophæer og lignende mindre Piedestaler for Enderne smykket Trægelender adskiller samme fra Kirkens Øvrige. I Baggrunden er Thronhimlen opreist, bygt i Tempelform, med en halvrung Kuppel, hvid lakeret, og prydet med forgyldte Zirater. (128) Kuppelen, som herafn det Vigtigste, hviler saaledes paa tvende laqkerede, dreiede Søiler, med tilhørende Piedestaler. hvoraf især de tvende frørste findes omvundne med Løvværk, smykkede med Caryatider og ægte Forgyldning. Paa hver af hine ligger en rød Fløiels Pude, broderet i Hjørnerne, kantet med Guldfranger og ziret med tvende nedhængende Guldlans Qvaster. I Midten af den tilhøire findes det kronede, kongelige Navnetræk F. R. VI. omvundet af en Palmergreen og i den tilvenstre Bogstavet M. med Krone over, Alt ligeledes virket med Guld og Sølv samt omvundet af Palmer. Indenfor bemeldte Søiler er Thronhimlen i Baggrunden og overalt paa Siderne drapperet med hvidt Atlask, samt derhos prydet med 250 virkede Guldstjerner, ziret med lignende Fryndser forneden og oventil forsynet med en to Fingre bred Tresse. Midt under Loftet findes et Guds-øie, broderet i Straaler med Pailletter, hvor udenom er forgyldt Karnis. Forved Thronen er et stort, dobbelt nedhængende carmoisinrødt Fløiels Gardin, med en i trende Buer optrukken Kappe, fæstet til Siderne. Det Hele er underforet med hvidt Atlask, decoreret med 162 ophævede Guldkroner, kantet med eet Qvarteer brede Fryndser og en to Fingre bred Guldtresse, hvilket Alt, dog med Undtagelse af fornævnte Galloner og de ti vægtige Guldqvaster, som med dertil tilhørende tykke, dreiede Snorre brugtes til at opfæste Kappen og Gardinet med, men senere findes anvendte til Forziring om Høiesteretsthronen paa det nye Christiansborg, endnu er tilstede. Fremdeles er Kuppelens udvendige Side overalt betrukken med rødt Fløiel, ziret med Tresser, og smykket i Kanten med syv (129) hvide Strudsbouqvetter. Øverst paa Midten hviler en af Træ udskaaren, forgyldt Kongekrone; udenom er en bred Karnis med Zirater, og i Randen staaer skrevet, men gyldne Metalciffre:

MAGTEN KOMMER FRA GUD.

Væggene fra fornævnte Søiler til Throngelenderet ere paa begge Sider drapperede med Gardiner af lilla Fløiel, nedentil forsynede med et halvt Qvarteer brede Sølvfryndser og smalle Tresser, samt smykkede med liggende, fem Qvarteers Kapperaf hvidt Fløiel, som ovenfra hænge ned i buede Festons, med et Antal af fjorten Rosetter, foruden dertil hørende Snore og et dobbelt Antal Qvaser af Sølv. Yderst ved Balustraden findes af hvidt Fløiel, med øvrigt Tilbehør af Rosetter, Qvaster og Snore. Et rødt Trilles Overtræk tjener til at vogte Thronhimlen for Støv og Smuds, da derhos et bredt, lillafarvet Klædestæppe, som hænger paa en Jernstang tvers over Kirken, er anbragt til Værn for det Hele.

Bemeldte Throne, som i Forbindelse med Balustraden og det bagtil værende Rum optager hele Kirkens forrige Chor, samt naaer der fra Gulvet til Omgangen paa Galleriet, havde i øvrigt fra Begyndelsen af anden Bestemmelse og stod end ikke her, men oven under Hvælvingen, hvor en lignende, mindre paa Galleriet fordum havde sin Plads. Saaledes blev allerde i Aaret 1808 til Ordens Capitels Holdelse anlagt en bred Trappe derop, heelt fra gulvet til Loftet, som bestod af otte og tyve Trin, med et Rækværk paa Siderne, og hvor Thronen (130) da fik Plads allerøverst for Midten. Sideneefter, da nævnte Høitidelighed blev bestemt af holdes paa Rosenborg, vilde man, at de allerede skeete Forandringer skulde, saavidt mueligt, lempes efter de Foranstaltninger, som agtedes nødvendige til Kroningen. Formeldte Trappe blev nu tildeels atter borttaget og Thronen forlagdes i Aaret 1814 nedenunder paa sin nuværende Plads ligefor Alteret, som med Alt dertil hørende allerede forinden var flyttet op i den modsatte Enge af Kirken.

Ved Kroningen havde de trende Sølvløver, som nu opbevares paa Christiansborg Slot, deres Plads for ved Thronen. Fra samme gik en bred, med violet Fløiel og Brocade, stribeviis belagt Forhøining hen til Alteret. Under Kupplen, i selve Thronens Indre, hvilede paa kostbare, guldvirkede Tæpper de tvende ziirlige Thronstole, den dreiede Eenhjørning og Sølvstolen; desuden vare der som ved Alteret hensatte røde Fløiels Pulpeter, til at henlægge Regalierne paa, hvilket Alt, da Festen var tilende, atter borttoges. *) (131)

_______________________

*) Hvad om endelig en saa vidtomfattende og bekostelig Hovedforandring, som den her omtalte, maatte befindes at have forfeilet sin Hensigt i den Grad, at selv den glimrende, pragtfulde Throne, skjønt i og for sig svarende til den Værdighed, Stedet og fornævnte Høitidelighed udkrævede, tilmed nu dog langt hellere torde ønskes borte. Forfatteren af meerbemeldte Afhandling i Dansk Ugeskrift yttrer derom Følgende:

”Det er en haard Skjebne, der ofte forestaaer Architecturens Værker, at senere Tider tvinges til at gribe ind i deres Organisme, og derfor bør enhver Forandring (131) vistnok skee først efter det alvorligste Overlæg og med den første Skaansel mod det bestaaende, allerhelst hvor det gjelder om et i enhver Henseende betydningsfuldt Mindesmærke. Og burde ikke Ærværdighed og Ukrænkelighed omgive denne Danmarks pragtfuldeste Borg, der desuden var udkaaret til Kongernes Kroningssted!

I det hele taget sees vel Frederiksborg nu saaledes, som Christian den 6tes Restauration  har efterladt os det. Enkelte Forandringer, der senere hen kunne være gjorte, have ikke noget paafaldende; kun Skade, at den herlige Slotskirke endnu belemres med et Decorationsarbeide af betydeligt Omfang, der svækker Kirkens Totalindtryk altfor føleligt, og vilde gjøre det, selv om dets Udførelse fortjente meer end en momentan Tilværelse.”

Ovenfor Alteret findes Orgelet, hvoraf en Afbildning hos Thurah, Tome 2. Tab. 14, som i Pragt og Elegance svarer paa det fuldkomneste til vor Forventning, har dybe og rene Toner, og tøt vel ansees for eet af de bedste i Landet. Udenom Værket, som indeholder 28 Registrere med otte Pedaler, har dobbelt Claviatur og trende Bælge, findes en ziirlig Indfatning med de behørige Piber, hvorhos en stor Mængde malede og andre, forgyldte Figurer og Zirater. Foran paa den ene Side staaer Kongens Valgsprog: Regna Firmat Piertas 1616, paa den anden det samme Aarstal og Ordene: Spiritu Sancto Tuo (Ved din Helligaand); allerøverst (132) sees det hellige Guds-Lam i en Sky. Bagtil er det ikke mindre kostbart og Dørrene der overalt smukt indlagte med Elfenbeen, Perlemoer, Ibenholt og Muskattræ.

Foruden det her nævnte omtaler Adam Berg to andre Orgeler paa Galleriet, hvoraf det første, et kunstigt udskaaret Træorgel paa Galleriet, hvoraf det første, et kunstigt udskaaret Træorgel, med dobbelt Claviatur, Piber og Taster af Elfenbeen og Perlemoer, samt ni og tyve Registrere, for ikke længe siden endnu stod paa Riddersalen, og nærmere beskrives i Thurahs Danske Vitruvius, Tome 2 Pag 26. Dette kostbare og vidtberømte Orgel var, som det der hedder, prydet med det kongelige-danske og det landgrevelig-hessencasselske Vaaben paa Siderne, forfærdiget i Aaret 1612 som en Foræring af den da regjrende Landgreve af Hessencassel. Nedenunder bemeldte Orgel, der endvidere beskrives med en Mængde forgyldt Billedhuggerarbeide og anden Sølvforziring smykket, saavel oven, som nedentil, fremdeles indrettet til at spilles ved en kunstig Mechanisme, var igjen et mindre Positiv med Piber af Buxbom og Ibenholt; hvorhos Pontoppidan, som ogsaa aftaler dette Kunstværk, roser den deri anbragte Efterligning af den menneskelige Stemme. Allernederst fandtes otte Pedaler ligesom Manualerne prydede med Elfenbens og Ibenholts Claviatur. Det hele var fem Alen høit, 4 Alen 7 Tommer bredt, 2 Alen dybt og havde fire paa Værket bagtil anbragte Bælge. Over Stemmerne nævnes i Inventarierne Englebilleder af Sølv, og Tomme brede Lister, paa Siderne tolv Løvehoveder med Ringe og oventil fire af samme Beskaffenhed, hvilket Alt endnu 1738 og længere befandtes i fuldkommen, uskadt Stand. (133)

Det andet derimod, ligesom Alteret, er kosteligt Alderdomstykke, og som de Svenske efter al Formodning have bemægtiget sig under Krigen med Carl Gustav, beskriver Adam Berg paa følgende Maade:

”Videre findes paa Galleriet et Orgel af fiint Sølv, med et Fodstykke af Ibenholt, prydet med Figurer og Løvværk, samt flere mindre Afdelinger eller Felter og runde Pladser med historiske Afbildninger, hvilket Alt tjener til Underlag for Værket som hviler paa fire doriske Søiler, ligeledes af sølv, med tilhørende Bælge af Ibenholt. Paa Dørrene til bemeldte Orgel findes Aarstiderne af drevet Sølv, hist og her forgyldt, og paa Siderne tvende lignende, mindre Søiler, som understøtte Hovedgesimsen, hvilken sidste atter en gylden trekantet Frontispice med en Engel af støbt Sølv og Perlemoer, de sidste smykkede med drevne og støbte Afbildninger af de ni Muser.”

Saamange Orgeler paa eet Sted, der ene skjønnere end det andet! Allerede heraf synes man, hvad Kirken betræffer med Billighed at kunne slutte til en Sangens og Musikkens udbredte Anseelse i hine ældre Tider, som det ogsaa her fortjener af erindres, at denne Deel af Gudstjenesten lige indtil senere Aaringer har været besørget af Frederiksborg latinske Skole; da det alt i Fundatsen af 1630 derom hedder, som følger:

”Skulde til samme Skole ornis en Skolemester och toe Hørere, som ere gode, fiine, skickelige och wellærde Personer, som Ungdommen retteligen kunde (134) informere och tugte, endogsaa kand werre god for at holde Sangen vedlige med ustraffelig Choral och Danske Psalmer i Kirken paa Slottet och ellers efter Leiligheden at forrette Guds Ortz Tieniste paa Prædikestolen udi Byen *) om Søndagen, Hørerne at skiftes til første Prædiken, och Skolemesteren hver anden Søndag til Aftensang;” hvormed kunne sammenlignes Udtrykkene i den yngre af 30te April 1687, som bestemmer at af den da til Skolen skjenkede, betydelige Capital skulde Renten anvendes til Musik underviisning for Disciplene ”at de kunde holde Sange vedlige med ustraffelig Choral og Danske Psalmer i Kirken og paa Slottet.”

Af den Grund findes endnu ved Kirken behørige Psalmebøger for Slotsmenighedens Nærmeste. 1778 fik dan saadanne 10, hvoraf Skolen tillagdes de Tredive; 1821 blev samme atter forsynet med 52 nye og storstilede.

Nedenfor Orgelet, paa høire Side af Choret, føret en Qvadersteens Vindeltrappe op til Galleriet, hvor et Antal af sex og tredive corinthiske Mamorsøiler danner en uafbrudt Omgang fra den ene Ende af Kirken til den anden, prydet med kostbare Malerier, indfattede i Væggene og ziirede med Christian den Fjerdes og Frederik den Tredies Navnetræk. Tilvenstre mod Slosgaarden følgende Emner af det nye Testamente: Korsfæstelsen og de Vise af Østerland, begge af Hoffskildrer Peder Andersen; Christi Fødsel og Mariæ Bebudelse. Tilhøire (135)

__________________

*) Det er uvist hvilken Kirke her menes, siden at, efter en Note i det Foregaaende, den i Byen var blæst overende og Hospitalet endnu ikke bygt.

mod Carrouselgarden følgende Emner især af det gamle Testamente: Jephta og hans Datter, af Krock; Christus som Børneven, hans Vandring med Disciplene til Emaus, Melchisedeck, velsignende Abraham, af St. Andree, Moses, som lader Kobberslangen opreise i Ørken, af Rottenhammer, Jacobs Strid med Engelen, Abraham, som vil offre sin Søn og, over Døren til Kirkegamakket, Josephs Brødre, som kommer med den blodige Kjortel. Forhen fandtes her tilige det berømte Malerie af Salvator Rosa, Jonas, som prædiker for Niniviterne, og Davids Beraadslagning med Kong Saul om at myrde Goliath, af Ciro Ferri. Det første afleveredes allerede 1793 d. 24de December, det sidste 1824 d. 29de November, og findes nu begge i den kongelige Maleriesamling paa Christiansborg Slot.

I Vinduesfordybningerne for Midten og langs Siderne af bemeldte Gallerie findes de nulevende Elephant- og Dannebrog-Ridderes Vaabener pa malede Blikskjolde, med tilhørende Valgsprog, ophængte efter deres Anciennetet (Ordenscapellets eller de kongelige Riddervaabeners først Afdeling.) Eftersom hine ved Døden afgaae, flyttes derimod bemelte Vaabener ned i Rosen, hvor de fra Christian den Femtes Tid findes samlede, og udgjøre saaledes allerede nu en næsten uoverskuelig Mængde. (Ordenscapellets anden Afdeling.) Derimellem findes, blant andre især mærkelige, Napoleons og hænge saaledes for nærværende Tid deraf i Kirken 20 Elephant- og 96 Dannebrogs-Riddere, i Rosen 185 Elephant- og 575 Danneborgs-Riddere.

Forhen vr paa Midten af Galleriet, hvor Elephant- (136) riddernes Vaabener hænge, anbragt en Fløiels Throne med Kuppel og Guldbroderie, hvoraf findes en Afbildning i Vitruvius, og som bruges ved de ridderlige Forsamlinger, hvilke der i ældre Tider holdtes. Fordum vare ogsaa Væggene paa begge Sider af bemeldte Throne betrukne med rødt Fløiel; ligesom de tvende prægtigt indlagte Dørre ovenpaa Galleriet med derover udskaarne og malede Elephanter, nu ere skjulte af et Brædeskillerum.

Herfra kommer man videre til Tribunen eller den kongelige Kirkestoel, der i Pragt og Sjønhed uden Lige, og som noget af det, hvorpaa der næst Alteret og Prædikestolen er anvendt meest Fliid og Bekostning i denne Kirke, fortjener saa meget mere t beundres, som man her i et saa yderst lille og indskrænker Rum finder meer end rigeligt Stof til Underholdning i de mange seeværdige Gjenstande, samme indeholder, og man tildeels her i en Hast snart ikke veed, hvormed man først skal begynde eller ende.

Bemeldte Stoel er anbragt under Orgelet, nu ligeover Alteret, forsynet med tvende indlagte Dørre, een paa hver Side, og et dobbelt Vindue i Midten, hvilket sidste, med Ruder af Speilglas og kostelig Indfatning af transparente Malerier, brændte eller malede paa selve Glasset rundtom samme med de skjønneste Farver, forestillende allehaande Emner af den bibelske Historie, og som Weinwich mener, forfærdigede af Kunstneren, den berømte Heinrich Coltzius, der tillige skal have befattet sig med Glasmalerie, er saa meget desto mærkeligere, som nysnævnte Kunst, der i ældre Tider fornemmelig synes at være drevet af Munkene og af disse bragt til en høi Grad af (137) Fuldkommenhed, *) for længe siden er uddød, og vi men Undtagelse af Ruderne over Daaben i Helliggeistes Kirke her i Staden og paa nogle faa andre Steder, saasom i Roeskilde Domkirke, i Herfølge og Selsøe Kirker, samt de Fragmenter deraf findes i Antiqvitetsmuseet paa rund Taarn, vel ikkun have lidet af det Slags Malerier at fremvise.

Nysnævnte Zirater, som i over tvende Aarhundreder, udsatte for Vind og Veir, havde holdt deres Prøve saa temmelig, og vistnok høiligen fortjente at bevares fra Undergang, have nu omsider fundet Beskyttelse derved, at man har ladet anbringe en Indfatning af dobbelte Vinduer paa begge Sider ud til Søen.

Mod Kirken fandtes forhen dette Gemak ligeledes prydet med Vinduer forinden og Ruder af Speilglas, hvorover nedhængende, kostbare Sølvstoffer. Disse er nu borttagne; heller ikke findes der længere Christian den Sjettes Rudeskrift: ”Eile und errette dich.”

Foruden Dørrene og Panelet der, som hele dette Gemak i Almindelighed, rundtom findes indlagt paa det ziirligste med udvalgte Træsorter, de første derhos smykkede med dreiede Elfenbeens Capitæler, er Loftet inddeelt i Qvadrater og prydet med lignende Elfenbeens Roser, et Ungdomsarbeide, efter Sigende, af Christian den Fjerde, der, som bekjendt, yndede meget denne Kunst og havde dertil et eget indrettet Værksted nederst i Audientshuusbygningen, hvor nu Opgangen er til Conseilgemakket. (138)

_______________________

*) Efter Weinwich var det især Benedictinerordenens Medlemmer paalagt, at male de hellige Historier paa Glas og Initialbogstaverne i de Bøger, de afskreve.

En fortrinlig, i sit Slags sjelden og mærkværdig Samling af bibelske Stykker, malede paa logestore, fiirkantede Kobberplader, tre og tyve i Tallet, samtlige, paa det Første nær, efter Tilsyneladende forfærdogede i Aarene 1619 – 1620, senere med kjendelig Flid restaurerede i Anledning af den sidste Kroning, pryder og bedækker her Væggene og de ziirlige Trætavl, som derved næsten aldeles blive skjulte. Fortegnelsen over bemeldte Malerier, der kun i Navnet Adrian van Nieulandt eller Nieulant efterlader nogen Tvivl med Hensyn til de her opgivne Aarstal, medens at samme efter Füeslis- Kunsterlexicon allerrede findes at være død 1601, lyder, som følger:

Paa begge Sider af Vinduet:

Christi Aabenbarelse. (Udentvivl af Adrian van Nieulandt. Motivet taget af Christian den Fjerdes syn i Rothenburg 16125, hvortil, som bekjendt, findes et Pendant i denne Konges Sovegemak paa Rosenborg Slot.)

Sammes Tilbedelse af de trende Mager. (Peter Lastmann.)

Omskjærelsen. (Adrian van Nieulandt.)

Paa den mørke Væg fra Vinduet:

Christusbarnet fremstillet i Templet. (Adrian van Nieulandt.)

Christus underviser i sit tolvte Aar, (Adrian van Nieulandt)

Christi Daab. (Adrian van Nieulandt.)

Paa begge Sider af Indgangen.

Brylluppet i Cana. (Adrian van Nieulandt.) (139)

Christus bespiser 5000 Mand. (Mrkt. P. H.)

Christus og Samarianinden. (Adrian van Nieulandt.)

Christus lader smaae Børn komme til sig. (Peter Lastmann.)

Christus stenes ud af Templet (Adrian van Nieulandt.

Christus driver Sælgerne ud af samme. (Mrkt. P. H.)

Paa Væggen ligefor Vinduet:

Pharisæeren og Tolderen. (Werner v. Balckert.)

Lazarus opvækkes fra de Døde. (Adrian van Nieulandt.)

Nadverens Indstiftelse. (Jan Penay.)

Den Helligaands Udgydelse. (Andrian van Nieulandt.)

Den rige og den fattige Mand. (Mrkt. P. H.)

Parablen med Bryllupsgjæsterne. (Jan Penay.)

Christus bærer Korset. (Peter Lastmand.)

Dommen eller den yderste Dag. (Werner v. Valckert.)

Paa Pillen ligefor Dørem:

Marias Bebudelse. (Peter Isaacs.)

Besøgte hos Elisabeth. (Adrian van Nieulandt.)

Videre findes i dette Gemak et stort kostbart Florentinerborg af sort Marmor, med en Plade af Mosaik *) der, ved en skuffende og neppe synlig sammen- (140)

_________________________

*) Mosaik, mosaisk, musaisk eller mussivisk Arbeide, saadant, som bestaaer af indlagte, couleurte eller farvede Smaastene, Perlemoer, Glas, Marmor og deslige, hvilket Alt i Frastand faaer Udseende af et Malerie, derved at bemeldte Gjensyande paa en lige Overflade ere samlede med et fastbindende Kit, ansees for en østerlandsk Opfindelse, da nogle have villet udlede Navnet af Moses andre derimod af Musa, der under indbefattende (140) Skjønhed og Ziirlighed, atter andre af Museum, en Muserne indviet Grotte, hvor lignende Forxiringer fandtes, Ogsaa i Træ har man seet denne Kunst anvendt. (Marqueterie paaq Fransk, Tarsia eller Tansia paa Italiensk). Lignende Borde findes tildeels her og paa flere af vore aldre Slotte. Saaledes anføres i Inventariet for 1695 et mueligt endnu kostbarere, indlagt med Rubiner og kostbare Stene af forskjellige Farver, saasom Agater, Jaspis og Carnioler, med en hollandsk Korsfod af Træ og fire Stolper, hvorpaaa Frederiks den Tredies Navn oh Symbolum ”Deus providebit,” herfra under 22de Januar afleveret til Kunstkammerforvalteren, Bendix Grootschilling. Nu omstunder bruges dog Mosaik meest til Bijouterie, saasom Ringe, Daaser o. dl.

sætning af Agater og allehaande farvede Stene, har Liighed med malede Blomster. I eet af Hjørnerne paa bemeldte Bord findes et Hul af en Tommes Dybde og saa stort at man deri kan putte en Finger, hvilket man fortæller, at den russiske Keiser, Peter Zar, skal have boret med sin Kaardespids, da han under sit Ophold her i Aaret 1716 fandt det saa smukt, at han derhos, for endydermert paa en haandgribelig Maade at overbevise sig om Virkelighed af hvad man derom fortalte ham, heller ikke undlod at mærke det paa sin Viis, som anført.

Under Loftet hang fordum en Lysekrone af Sølv med Zirater og lignende, støbte Figurer, som tjente til Arme. I samme fandtes et Rigsæble foroven, med en stor og kostbar Rubin i Midten, samt derhos en Knap, hvori et Slaguhr med Skive og tvende Klokker. Videre tilføier Adam Berg om Dørcapitælerne, at disse ligeledes vare (141) i hans Tid decorerede med forgyldte Frugter og andre Zirater af støbt og drevet Sølv, men ingen af disse Ting findes her længere. Det vSamme er Tilfældet med det berømte Ebelholtske Sølvalter, som, blandt vort antiqvariske Museums ypperste Prydelser, nu er af de vigtigste, fordum stod i dette Cabinet op til Væggen mod Vinduet, og hvor det i ældre Tider opbevaredes lige indtil Aaret 1815, da det tilligemed et indlagt Marmorbord bragtes til Kjøbenhavn og skjenkedes til formeldte Samling. *) (142)

_______________________

*) Dette Alter som, efter Arbeidet at dømme, dog er neppe synderligt ældre, end selv ovenanførte, overdroges ifølge Allerhøieste Resolution af 22 de August 1815 Commissionen til Oldsagers Opbevaring og findes i øvrigt beskrevet i Slotsinventarierne, som følger:

Allerførst viser der sig pa Midten af samme Tavle en stor, halvrund Sølvplade, Mariæ Bebuelse, i støbte Figurer, tildeels forgyldt, drevet Arbeide, hvorhos en Mængde i Luften svævende Engle Engle (Engles Forsamling), deriblandt tvende med Basuner, samtlig paa enkelte Steder forgyldte. Ovenover staaer Gud Fader med Verdenskuglen i Haanden, omgiven af Englebilleder, Alt ligeledes af drevet Sølv, forgyldt. Videre findes oventil en liden, halvrund Sølvplade, hvorpaa Maria med Barnet Jesus ligerviis findes fremstillet, samt derhos foroven et Kors af Træ med Frelserens Billede, støbt af Sølv. Under Korset findes tvende smaa Figurer og atter tvende, noget mindre ved Siderne. Nedenunder den store Plade findes lignende, mindre, drevne og forgyldte Sølvplader, samtlige med Afbildninger af Christ Fødsel, Opstandelse og himmelfart (142) hans Fremførelse for Retten og Nedtagelse af Korset; ovenover samme tvende støbte Engle, den ene med Palmegreen og den anden med et Scepter i Haanden, begge forgyldte; ved Siderne atter endnu tvende Engle og trende saakaldte Grillehoveder. Det hele indesluttes af en sort Træramme og tvende udskaarne Ibenholts Søiler, Alt tilhobe hist og her prydet med Løvværk og drevne, forgyldte Zirater, samt decoreret med et Antal af sex støbte Billeder, hvorhos endvidere omtales fire halve Krandse, omvundne med gyldne Frugter og Laurbærblade, samtlige af tyndt, drevet Sølv. Foden, som bemeldte Altertavle hviler paa, er af Ibenholt, prydet med et Antal af syv forskjellige Plader, de to halvrunde af Form, de fem andre langagtigt fiirkantede, samtlige af drevet Sølv. Paa Hjørnerne findes to Sølvengle, videre trende smaa Billeder, ligeledes af drevet Sølv, og derhos tvende ophævende Lister. Det dertil hørende Bord benævnes en sort Steenskive, indlagt med Mosaik eller hvidt Gips i Løvværk, med Figurer, som bæres af en brunligt anstrøgen, aaben Krydsfod.

Ved Siden af bemeldte, kongelige Stoel findes en lighende for Hofdamerne, med som i det Hele er langt simplere, skjønt ziret med Stuccaturarbeide i Loftet, grønne vævede Silketapeter og forhen prydet med Malerier paa Væggene. Hertil kam man ikke komme fra Kirken; derimod er fra begge Udgang til Trappen og Corridoren eller Drabantgangen, der, som forhen erindret, skiller imellem Kirken og de dertil stødende Gemakker, hvilke hernæst i det Følgende skulle omhandles, hver for sig i den Orden, hvori de følge paa hinanden. (143)

Gemakkerne.

Med hensyn til disse i Almindelighed, som især hvad de nærmest i Linie med Kirken eller de midterste angaaer, hvilke sidstnævnte, alle tilhobe, med Undtagelse af dem i Sidefløien tilvenstre, hvor Conseilsalen findes, ved et nyere Udvortes, større Vinduer og Vinduesruder, dobbelte Dørre og flere andre Beqvemmeligheder bære Præg af Christian den Sjettes Tidsalder, ereindres foreløbigen, at de fleste af dem ee smykkede med kostbare, i Væggene indfattede, Speile og Malerier af en Tids ypperste Kunstnere, samt derhos efterhaanden rigt forsynede med lignende, kostbare og antikke Meubler fra de kongelige Palaier med Slottene Christiansborg og Hirschholn, og hvoraf især i anden eller Hovedetagen udmærke sig følgende:

Hs. Majestæt Kongens Forgemak. Her findes flere, gode Malerier, hvoraf eet især tildtrager sig Opmærksomhed: Generalen, som spiller Tavl, medens at Fæstningen erobres; ovenover samme: Prospecter af Flensborg og Pløen, og i Midten Kong Ahasverus, kronede Dronning Esther; ligeoverfor: et Malerie af samme Størrelse med Vellysten, allegorisk-karaktereistisk fremstillet ved en Munk, som vil forføre en unge Pige, hvorhos trende mindre Søestykker og Afbindinger af Skibe; paa Siderne følgende Emblemer af Krick: Veritas eller Sandhed, med et Speil i Haanden, Justita eller Retfærd, med Sværd og Vægtskaal, Fortitudo eller Tapperhed, med Hjelm og Krigsrustning, Temperantia eller den fornuftige Styrelse, med et Bidsel, (efter Danske Magazin Tome 2. Pag. 156 hørende til denne Kunstners fortinligste (144) Arbeider) Ungdom og Alderdom; ovenover hvilke findes fem mindre, bibelske Stykker, samt endelig over Døren til Møndtcabinettet en perspectivisk Afbildning af en Kirke i Florents. *) (145)

_______________________

*) Malerierne her overalt betræffende vil det dog neppe være muligt at gve nogen tilfredsstillende Beretning, saalænge disse ei ere fuldkomment ordnede, og man tildeels staaer i Uvished om Mestrenes Navne. Hertil kommer især med Hensyn til dette Slot en saa vexlende Af- og Tilgang som den i senere Aaaringen, da man, ved nu og til her at opdage Stykker af fortrinligt Værd, vedbliver med efterhaanden at lade disse komme til Kjøbenhavn og andre, især Portraiter og nyere Ting, gives i stedet; Alt ifølge det under 11te Juni 1824 i Faveur af det kongelige Billedgallerie paa Christiansborg derom indgivne og af Hs. Majestæt Kongen allernaadigst approberede Forslag. Mængden af de herværende Malerier har saaledes, til Erstatning for vel kun nogle faa, skjønt udmærkede. paa den anden Side modtaget en betydelig Tilvext en masse i hyppige Leverancer fra nævnte Kunstmuseum, fra Slottene Kronborg, Hirschholm og andre Repositorier, faa at Tallet alt overstiger 1200, og var det saa meget mere at ønske, men over samme havde en ordnet Catalog, der, uden at egne sig for bemeldte Samling, ere af udbredt især historisk Interesse. Af hine, hvilke samtlige med Nøiagtighed, skjønt efter ældre, lidet udestemte Anførseler og uden Hensyn til Stykkerne forandrede Orden, findes opregnede i det nyeste Slotsinventarium, Åag. 99 – 139, maa det af formeldte Grunde ansees passende her ikkun at have berørt de faste eller Tapetmalerierne.

Canceli- eller Conseil-Gemakket. Fra det kongelige Forgemak kommer man dog først til et rundt eller ottekantet Værelse i Taarnet tilvenstre mod Søen, forhen Møntcabinettet, senere et Respositorium for en mærkelig Portraitsamling af den ældre, hedenske Kongerække. Tilhøire findes endnu et lider Aflukke, hvori forhen et fiirkantet Rød, som gik ned i Møntkjelderen eller Skatkammeret, bestem til derigjennem at nedlade de møntede Penge; under Loftet en ottekantet Platfond, forestillende Udbyderne, som vige for Christian den Femtes Aasyn. Ogsaa var fordum bemeldte Ottekant prydet med hvidt Atlask, hvori indvævede Guldkroner med fornævnte Konges Navnetræk, smykket derhos foroven med røde og hvide Silkefryndser. Tilvenstre gaaer en lys og bred Gang over Slotsgraven, belagt med Marmorfliser, forsynet med Vinduer paa begge Sider ud til Søen, og prydet med mangfoldigt Stuccaturarbeide samt i Loftet og Væggene indfattede Malerier af Batailler og Landskabsstykker, hvilken sidste 44 Alen lang og 2½ Alen bred, danner en pyntelig Promenade til Audientshuset, hvoraf igjen det hernævnte Conseilgemak, en rummelig Sal over Porten paa ni Fag, med Lyskuppel og Vinduer paa alle Sider, optager det Meste og overalt især yndes for sin frie og behagelige Udsigt til Fredensborgveien. Fire Qvaler findes i Loftet over bemeldte Gang, med Afbildninger af Mars, Apollo, Pallas og Hercules, hvorimod fragaae de herværende 34 Malerier tvende Poussains, senere afleverede til Billedgalleriet paa Christiansborg. For Enden af Salen er en Entree eller et lidet Forværelse med Glasbørre, hvorfra Nedgang til Vestibulen. Gulvet i denne Sal er ligesom (146) Gangen overalt belagt med skjønne Marmorfliser og findes der i Midten ligefor Indgangen en ziirlig Camin med Søiler og Chrsrian den Femtes Portrait i en forgyldt Medaillon, hvilket sidste bebuder en noget forandret, indvertes Structur, eller den Kostbarhed og Glans hvormed han, som allerede forhen erindret har villet udstyre bemeldte Bygning, da derimod Christian den Sjette lod det beroe med at eftersee Fundamentet og opføre det tilstødende Trappehuus uden ellers her at foretage nogen videre Forandring med Hensyn til det Indre. Navnet Conseilgemak er saaledes yngre, hvorimod Udtrykkene Audientshuus og Audients- eller Audientshuus-Salen høre hjemme i ældre Tider.

Følgende store Malerier, med Portraiter i Legemsstørrelse af de oldenborgske Konger indtil Christian den Femte, findes her i følgende Orden:

Christian den Første, Johannes, Christian den Anden, Frederik den Første, Chrsian den Tredje, Frederik den Anden, Christian den Fjerde, Frederik den Tredje og Christian den Femte med Prindserne Frederik, Carl og Georg; hvilket sidste er noget større end de øvrige. Derover, som og over Vinduesbuerne, findes Afbildninger af de vigtigste Krigstildragelser under Christian den Femte, og som fra høire Side at regne ere følgende i Ordenen:

1) Slaget paa Colgerg Hede, 2) Mageløs, som springer i Luften, 3) Christianstads Indtagelse i Skaane, 4 Byen Landskrones Indtagelse, 5 Fæstningens Erobring sammesteds, 6 Helsingborgs Erobring, 7) Landgangen paa Skaane, 8) Vismars Erobring, 9) Slaget i Kjøgebugt, 10) Marstrands Erobring: (147)

Platfonden i Loftet forestiller grouppeviis, i forskjellige Afdelinger, de fire Verdensdele, hvoraf Asien er restaureret og Africa nymalet; i Midten Christian den Femtes eller det kongelige Symbolum: Gud og den retfærdige Sag.

I Hjørnet tilhøire findes en Trælem i Gulvet. Herfra gaaer et fiirkantet Bræderør ned i Forstuen ved Rosen, hvor en Vinde var anbragt til deribjennem at nedlade en Tridselstoel, og som brugtes af Kongerne i ældre Tider, naar de, uden at passere Trappen, vilde forlade Conseilet. Christian den Fjerde, hedder det, tog gjerne den Vei, naar han vilde ride ud, da Hesten imidlertid ventede ham i Porten; snarere dog ved Christian den Femte, da Adam Berg ikke omtaler noget Saadant. En lignende, fuldkomnere og stadseligere Indretning, som bestaaer i en rød Damaskes Lændestole, kantet med to Rader Guldtresser og en Kappe foroven, med dertilhørende Talje og Klokke til at ringe paa, findes endnu i det modsatte Hjørne af Slottet, i et lidet bemeldte Stoel gaaer ned i Vandkjelderen, er forsynet med en dobbelt Vinde og synes at have havt til Hensigt at lette hendes Majestæt Veien til den lille Blomsterhauge paa Øen, som her atter staaer i Forbindelse med Kjøkkenet og øvrige oeconomiske Appertinentier i Kjelderetagen.

Videre findes her tolv gammeldags, udskaarne Træstole med violbrunt Fløiels Overtræk, Christian den Fjerdes Navnetræk i Midten og ellers med blaae Silkefryndser indkantede.

Efter Adan Bergs Beretning hang fordum under (148) Loftet en stor Messing Lysekrone og opbevaredes her ligeledes blandt andre Sjeldenheder en Bezoax af et Hoveds Størrelse, som laae i en indiansk Kurv, indsvøbt i en Silkepose, ligesom der i det kongelige Paaklædningsværelse (Schmudkammer) omtales et kostbart Eenhjørningshorn af fire Alens Længde, hvilke begge senere, 1647, overraktes deres Majestæter, Kongen og Dronningen af Frankerig, som en Foræring fra Kongen af Danmark og hvorom melder Corfitz Ulfelds Relation angaaende den ham overdragne Ambassade samt hans Ophold i Paris i Nye Danske Magazin, Tone 4 Pag. 301. *)

Audientsgemakket. Fra Conseilet eller den ældre Audientssal gaaer man videre tilbage gjennem Forgemakket til det nuværende Audientsgemak. Her findes trende (146)

__________________________

*) Forfatteren af ommeldte, artistiske Beretning i Dansk Ugeskrift for 183 ynder i øvrigt ikke den nyere Smag, som her findes anvendt. Audientssalen, hedder det, fik ikke længe efter 1679 en ny Architektur. En luftigere Stiil. ligt Forgylning og meget Hvidt bleve nu Kjendemærkerne paa en ædel Smag. I Malerierne havde en pompøs Allegorie faaet Overmagt. Christian den Femte selv staar i romersk Imperator-Dragt og krones med Laurbær af Rygtets Genius, medens at hans kongelige Forfædre ere beskedne Vidner til hans Hæder. Det Triviale i Ideen, det opblæste og Tomm i Udførelsen frembringer en skrigende Modsætning til fordringsfrie Dygtighed, som udtaler sig gjennem den ældre Decorationsmaade og det er sørgeligt at see, hvor dybt Sønnesønnens meest yndede Kunstner staaer under Bedstefaderens. Nu som han videre bemærker, hører dog denne Sal til Slottets brillanteste Partier.

store Malerier hvoraf det ene. Speculationskjærligheden, af Peter Isaacs, eller Døden og Medbeileren, som belurt den gamle Mand med den unge Brud, udmærker sig ved en livlig Colorit; de tvende andre, nemlig de asiatiske Folkeslag, som tilbyde Julius Cæsar Kronen, ligeledes af Peter Isaacs, og den tyrkiske Bygmester, som foreviser Sultanen Tegning til et nyt Palai, roses ikke mindre.

Ovenover disse: Ehrenbreitstein og Koblentz af van Loten, samt et Bad i Tydskland. Over Døren: Christiania, Frederikshald og Frederikssteens Fæstning. Paa Siderne af bemeldte store Malerier: fire deilige Aarstider.

Videre findes i dette Gemak, foruden fire og tyve røde Fløiels Tabouretter og en forgyldt Thronstoel, en Kakkelovnsskjerm med Prospect af Hirschholms Slot, broderet af Sophia Magdalene, og paa Dørren til Forgemakket tvende løse Skaadder af Træ til at aabne inden fra, en Invention, som det lader, fra Christian den Sjettes eller mueligt endnu fra Frederik den Fjerdes Tider.

I det mindre, hosliggende røde eller Daglig-Gemak, hvor paa Væggen findes hængende trende Smaastykker i laqverede Rammer med, af Prindsesse Charlotte Amalia indlagte, naturlige Blomster, som og i det næste, hvor en stor og brillant Speilindfatning nævnes blandt det Vigtigste, pleier H. M. Kongen nu dog meest at opholde sig.

Christian den Fjerdes Skrivestue, som vender ud til Slotsgaarden, og hvor sammes Contor eller den Pult, han der jevnligen pleiede at betjene sig af, dannet i Form af et langt, fiirkantet Bord med en Krydsfod og fire dreiede Søiler forneden, endnu findes staaende tilvenstre op imod Vinduet. Under samme findes (150) trende Skuffer med sølvforgyldte Ringe, og inden i sex med grønt Fløiel udzirede Leddiker, hvoraf de trende med Ringe. En sølvforgyldt, fiirkantet Blækhorn og lignende Sandhuus tilligemed en Sølv-Lysestage, som hviler paa en trekantet Fod med tvende Piber og to smaae Plader, hvorhos en rund Kugle foroven og en grøn Absconsel, Alt dertilhørende, opbevares særskilt. *)

Videre sees i bemeldte Gemak et gammeldags, laqveret Chatol, hvorpaa tvende forgyldte Porcelains Blomsterkrukker som og et lidet Taffeluhr med transparent Talskive, indrettet til om Nattetider at oplyses ved Hjelp af en Lampe og rundtom prydet med en ziirlig Skildpaddes Indlægning, hvorhos i Midten findes en Kobberplade med Afbildning af Christi Fødsel og derover den Indskrift; Kopen. Christof Lehman. Hagn. En Grouppe (151)

____________________

*) Blandt flere, antiqve Sager gjemmes paa Meubelkammeret, foruden endeel Rester af gamle og ubrugelige Tapeter m.v., en Gyldenstykkes Slaabrok med rødt Atlaskes Underfoer, hist og her broderet, dertil et Sølvbrocades Baand, med en Dusk Kniplinger forneden og et forgyldt Spænde, en lignende Gyldenstykkes Natkjortel, et Par Tøfler og en sølvbroderet Hue, hvor hos der og opbevares et saakaldet Kammerfoder med tvende Rum, indkantet med Guldfryndser og smykket med Frederik den Fjerdes kronede Navneciffer, Alt denne Konge tilhørende. Ogsaa findes her afdøde Prindsesse Charlotte Amalias efterladte Bohave og Porcelain, der ligeledes ifølge Kongl. Ordre, dateret Christiansborg d. 13de Juni 1783, anordnedes her ved Slottet at skulle forblive.

nedentil af dandsende Figurer, som forhen, hver Gang Klokken slog, sattes i Bevægelse, er dog omsider lidt efter lidt aldeles forsvunden, og findes nu deraf ikke det Mindste tilbage. Foran Pillen staaer et Rosenbrod, med Forandringer af Skrive- Tacadille- og almindeligt Spille-Bord; hvorhos til Slutningen kan tilføies, at hernævnte Gemak tillige er Hs Majestæt Kongens sædvanlige Sovecabinet, naar han opholder sig paa dette Slot.

Caroline Mathildes Gemak, i en særskilt Udbygning ligefor Haugen, bekjendt for sin muntre og plaisante Beliggenhed som Dronningens Yndlingscabinet, og hvor man i en Rudeindfatning finder de Ord skrevne af hende selv med en Diamant: O keep me innocent, make others great (Lad mig være uskyldig, gjør andre store). Væggene i dette Gemak ere beklædte med hvid graablaaligt Marmor og Gips-Stuccaturarbeide, hvorhos Kakkelovnen er af Procelain. Under Speilet findes et forgyldt Tolilet med Marmorplade, ved Siderne tvende udmærket store, chinesiske Tabouretter af blaat og hvidt Porcelain, og udenfor bemeldte Gemak, som under Kroningen brugtes til Opbevaringssted for Regalierne og hvorfra Deres Majestæter betragtede Fyrværkeriet, et Forværelse med røde, forgyldte Ruslæders Tapeter.

Dronningens (Frederik den Femtes og Juliane Marias) Sovegemak, hvor Alt er glimrende, kongelig Pragt, Væggene med Drapperier af guldbroderet, carmoisinrødt Fløiel overalt betrukne. Saa findes her og lignende med dobbelte Tresser indkantede Vindueskapper og for Dørrene lange, nedhængende Gardiner, de sidste med snoede Silkecorder samt vægtige Guldqvaster; paa (152) Væggene sex Lampetter af Sølv og forved Pillen et Speil af usædvanlig Størrelse, til hvis Befætning i muren det lille fiirkantede Vindue, som der nedentil findes anbragt, dog synes oveflødigt og snarere derfor synes at burde betragtes som endnu en Rest af det ældre Locale.

Midt for Pillen staaer Frederiks den Femtes og Juliane Marias Brudeseng, rigt af carmoisin Fløiel med Guldbroderie og Galloner forziret; for Enden et lidet chinesisk Dametoilet med mange Smaaskuffer og Indretninger. Videre findes dette Gemak bestemt til Soveværelse for Hendes Majestæt Dronningen, naar hun opholder sig paa dette Slot, hvorom iblandt andet vidner den af Allerhøistsamme paa en af Gemaksruderne, til Erindring om Kroningsfesten, efterladte Indskrift:

F: 6. M.

d. 32 July 1815

Gud, vor Herre, velsigne Dannemark!!!

Ogsaa findes i Karmen op til Vinduet de Høikongelige og Fyrstelige Personer en famille og til samme Tid der at have angivet deres Maal eller Legemshøide, tegnet med Blyantskrift. Som Dørstykker mærkes her tvende Bataillescener af Rugendas, og hvor man paa det ene seer Steenbuck tages til Fange.

Dronningens Audientsgemak, hvor man især beundre de kostbare, vævede Stoffer ed deri anbragte, historiske Afbildninger, det prægtige, indlagte Gulv og fire nye Dørstykker af Cebauer, forestillende det vilde Stutterie i Frederiksborg. I den tilstødende Karnap nævnes under Loftet en langagtig Fiirkant eller et Platfondmalerie, hvorpaa en qvindelig Figur med en Ring, (153) derhos en Fugl med Frederik den Tredies Navn og Symbolum, Alt i en ældre Smag og noget beskadiget.

Spisegemakker eller Dronningens nuværende Forgemak, med sølvvirkkede Kjøge-Tapeter og et prægtigt Marmorgulv, ziret med Portraiter af Kongerne Frederiks Vilhelm den 1ste af Preusen, August den Anden af Polen og Frederik den 1ste af Sverrig med deres Dronninger. Platfonden i Loftet forestiller Frederik den Tredje i Skyerne, siddende paa Thronen, omringet af Genier med Palmegrene i Hænderne og tilhørende Krigsattributter. Lignende Figurer, som holde Regalierne, Kroen, Sværdet, Scepteret og Rigsæblet, findes anbragte i Hjørnerne. Det Hel, paa Lærred og i nyere, venetiansk Smag, danner en ret smuk Grouppe i fem Afdelinger. En Corridor for Garden eller de Vagthavende fører til Udgangen og den saakaldte Dronningens Trappe.

Gulvene i samtlige, fornævnte Gemakker ere alle, Spise- og Conseil-Gemakket undtagne, der, som anført, ere beklædte med Marmorfliser, indlagte paa det ziirligste med Rosen og andre fine Træsorter i Parquet, Lofterne decorerede med Ornamenter af Stuk og Malerier, som formeldt, paa Træ og Lærrede, i ældre og nyere Smag, med Indfatning af udskaarne Arabester og forgyldte Rammer, Væggene overalt drapperede med Kjøge- og colorerede franske Tapeter, guld- og sølvvirkede Stoffer, Dørrene og Vinduerne forsynede med blanke Messinglaase og Beslag; derimod gives af nyere Varmeindretninger her, som forøvtigt i Slottet, ikkun faa, men af ældre eller da brugelige Marmor og Sandsteens Kaminer, endnu 41 stkr., tildeels med ornerede (154) Gesimser og andre Zirater. Saadanne 10 nedbrødes og solgtes ved Auction den 6te December 1740 for 13 Rd. 2 Mk. 9 Sk., samt kjøbte deraf Jacob Abel i Hillerød de 6 for en Bagatel mod hvad, ifølge Dagbogen af 1618, bemeldte Kaminer alle saakaldte Skorstene da vel maa have kostet at anskaffe.

Ved Gemakkerne i den tilstødende Prindsessefløi findes derimod intet Videre at erindre, end at de ligesom foranførte alle i Christian den Sjettes Tid ere frany opmalede og decorerede. Imellem samme og Dronningens Gemakker findes den Pag. 147 ommeldte Tridsestoel, hvorhos fordum i Enden af bemeldte Fløi var Udgang til Altanen over Slotsporten.

___________________

Slottes tredie Etage indbefatter i begge Fløie, nemlig den midterste og høire Sidefløi, et ved dobbelt saa stort Antal mindre Gemakker, hvilke samtlige i det Hele have beholdt det ældre Costume, ere noget lavere og synes at have været bestemte for de kongelige Børn, ligesom det yderste, paa venstre, hvorfra Opgangen til Riddersalen, derefter endnu benævnes Kronprindsens Forgemak. *) (155) Væggene i sidstnævnte Gemakker ere overalt betrukne med vævende, franske og Kjøge Tapeter, zirede med forgyldte (156) Lister og Paneel, Gulvene tildeels smukt indlagte, doh Alt i en ældre Smag. Saaledes findes her endnu (157)

_________________________

*) Forhen findes dette Gemak benævnte Fru Mutters Kammer, eftersom Dronning Sophie, Christian den Fjerdes Moder, der pleiede at opholde sig, og beskrives samme i Slottets ældre Inventarier paa det pratfuldeste omdraget med ni sorte Fløiels Tapeter og rundtom forziet med Afbildninger af det danske Rigsvaaben. Over (155) Bordet nævvnes en lignede Himmel med Christian den Fjerdes Navn og Symbolum, hvorhos i Dronning Sophie Amalias forrige Sovekammer:

Christian den Fjerdes Seng,

et fransk Sendested, som den her kaldes, med fire Stolper og Tilhørende af Eeg, hvidt anstrøget, hvortil fire Stkr. Sengeomhæng, 3½ Al. lange oh 1½ Alen brede, samtlige med Fodstykke, Kappe eller overdeel og tilhørende Sengetæppe af sort Fløiel underforet med hvidt Atalsk og overalt rigt med Guld- og Sølv-Broderie besmykket. Paa hvert af hine findes saaledes anbragt Christian den Fjerdes Navn med Krone over, hvorhos foruden adskillige andre Forsiringer, fjorten Danmarks Riges Vaabner, Alt tilhobe udført i Guld. Paa Fodstykket findes lignende Zirater, om Kronerne fire og tredive smaae og store Perler. Den dertilhørende, udtungede Kappe fremstiller i ophøiet Arbeide det samlede Rigsvaaben med flere Figurer, og findes i de derfra udgaaende Takker syv og tredive store og smaae Kugler med nedhængende Qvaster, Alt af Silke og indvirket Sølv; derover findes atter Kong Christian den Fjerdes Navn og Krone med Bogstaverne R. F. P. (Regna firmat Pietas.)

Sengetæppet, det, som formeldt, ligeledes er af sort Fløiel, prydet med Guld – og Sølv-Broderie, har paa Midten en ophøiet Krone med Kongens Navn, omgivet af Strøeblomster. Rundtom findes en Mængde lignende Figurer og forneden tre fingerbrede Sølv- og Silke-Fryndser. Videre findes i hvert af de nederste Hjørner en broderet Rose som og tolv Kugle-Knapper med tilhørende Sløifer af Guldtraad.

Hoved- eller Ende-Stykket af bemeldte Seng er, ligesom Stolperne og det Indvendige af Himlen, decoreret med hvidt Atalsk, underforet med sort Lærred. Paa Sidstnævnte findes anbragt Christian den Femtes kronede Navneciffer med Devise ”Pietate et Justitia” og Aarstallet 1682. Derom er en smal Kappe af hvidt Atlask og findes derhos i Hjørnerne af bemeldte Himmel fire runde, kantede, med sort Fløiel overdragne og med sølverne Posementer bebræmmede Kugler, derover ligesaamange hvide Fjeder-Plumager og allerøverst en lignende større, rød og hvid, opstaaende Fjederbusk.

I Sengen findes en hvid Atlaskes Madrats med Silkedusker og uden om samme en Alkove med hvide Taftes Gardiner, prydede med Baand af forskjellig Farve og tilhørende Kappe, ziret med Guld-Posementer. Ved siden af bemeldte Alkove findes tvende colossale Genier, samt over disse tvende mindre med Dronning Sophie Amalias Navn og Krone, videre derhos endeel malet og i Træ udskaaret Blomsterværk, forneden en Balustrade med Søiler og Dør paa Midten, og inden i samme en med rødt Klæde betrukken Bræde-Forhøining, hvorpaa det her omtalte Sengested hviler.

Et lignende af noget mindre Kostbarhed, der synes at have tilhørt de ældre Dronninger, omtales i (157) det tredje Gemak fra Enden, ligeledes prydet med violbrune, guldvirkede Fløiels og himmelblaa Gyldenstykkes Gardiner, Alt underforet  med blaat Taft, indkantet med Silkefryndser og ziret foroven med Christian den Fjerdes Navnetræ og Symbolum; dertil en Himmel, som formeldt, prydet med tvende forgyldte og fire forsølvede Rosetter, samt Alt tilhobe hvilede paa en rødklædt Forhøining, hvorover et lignende, rødmalet og forgyldt Gallerie. Det Meste af hine Kostbarheder solgtes dog ved Auction i Aaret 1805.

overalt gammeldags Vinduer med Blyruder og Jernbeslag, samt enkelte, lave Dørre med lignende Tryklaase, som dem, man finder i flere andre Bygninger fra denne Konges Tid. Videre findes paa Muren ud til Søen tvende smaae, halvrunde Qvadersteens Altaner med Jernrækværk og Glasdørre forinden.

Hele denne Gemaksrække benyttes for nærværende tid til Samlingen af berømte, og vel især danske Mænds Portraiter, hvilke her i saavidt muligt fast og chronologisk Orden nu Tid efter anden findes ophængte, hvorhos det lader til, at man vil have benævnet Gemakkerne efter de Konger, under hvem de Personer, som der finde Adgang, have levet. Foruden endeel paa Kobber og Træ, findes her en Mængde antiqve, tildeels sjeldne Afbildninger og Malerier af Værd for Kunsten, da dog Historiens Studium lover sig nærmest Udbytte af et Foretangende, som dette, dr, begyndt i Aaret 1815 og senere uafbrudt fremmet, allerede afgiver en saa vigtig Prydelse for Slottet og Landet, at det paa flere Steder og navnligen (158) i Sverrig skal have fundet Efterligning. I øvrigt kræver bemeldte Samling vedvarende Bidrag, for efterhaanden at kunne opnaae den tilsigtedes Fuldstændighed

C Riddersalen.

Veien og den naturlige Orden føre os atter did til en saa berømte, prægtige og majestætiske Riddersal, Dandsesalen, som Adam Berg kalder den, om hvis Beliggenhed over Kirken, i Sidefløien tilvenstre, og i Linie for øvrigt med Slottets tredje Hovedetage allerede er talt i det Foregaaende.

Bemeldte Sal er ikkun ti Alen høi, hvorimod syn og halvfjerdsindstyve Alen lang og een ig tyve Alen bred, eller aa stor i Omfang, at den vel kan rumme, som der hedder, et heelt Regiment opstillede Soldater. Kommer videre dertil, at den i samlet, nu og fordums glimrende Pragt minder om særdeles Kunstflid og Luksus i ældre Tider, indsees Grunden til den Berømthed, Slottet derved har vundet i Kjenderes Dom og hos de Mange, som meer eller mindre modtagelige for Indtrykkene af den skjønne Natur og det Stolte i Bygningens Karakter, efterat de længe og hver paa sin Viis forskende have betragte det Ydre i Borgens de kjække Mure og den brogede Glimmer, gjennemgaaet Kirken og de indre Gemakker, ret nu med Længsel betræde den Festens beprydede Tilje, hvor kaldte til Dands og til Spil forhen Lyden af hvirvlende Trommer og blanke Skalmeier, mens perlende Druer og skummende Bægre der døde til Kamp og til ridderlig Færd. (159)

Hovedopgangen til samme er udvendigt fra Gaarden gjennem Taarnet og bestaaer dernæst Indgangen af tvende simple Halvdørre paa Midten, de sidste dog af kjendelig nyere Construction; hvorimod en egen lille Trappe for Enden af nysnævnte; Dronningens Gemak, smykket paa Siderne med et kunstigt Jerngitter, hvori læses Bogstaverne C. 5. C. A. E. 3. F. A, samtlige med Kroner og Løver, fører nærmest dertil fra Gemakkerne.

Nævnes bør dog først og fremmest det gyldne, kostbare Loft, som, foruden at det vækker Opmærksomhed ved den uhyre Masse af Billedhuggerarbeide, hvormed det prunker og den Fliid, der paa samme er anvendt, overrasker Beskueren med en vis særegen Kraft og Høitidelighed; da, som overalt , efter forskjellige Synsmmaader, Dommene og Meningerne om kunsten ere forskjellige, det dog ei heller bør nægtes, at Øiet, formedelst den pludselige Overgang fra de simplere til Riddersalen som til en ny Sphære af Ideer og Følelser, ?sten betynges ved Synet af al den her sammenhobede Pragt, en Følge af at Loftets høide saalidet svarer til Længden og Breden, medens at der til at hæve samme eller til Anbringelse af en Kuppel ikke har manglet paa Leilighed. Nu derimod skader det Indtrykket, at den ellers saa prægtige Sal, skjøndt vel i ældre Tiders Smag, er givet en uforholdsmæssig Høide lige med de øvrige Gemakker, da dog mindre fortjener Daddel den i Biting og det mindre Væsentlige overalt her anvendte, lidet søgte og ubegrændsede Omhu, det Dunkle og Biszarre i enkelte af de her anbragte Forziringer, Vanskeligheden eller vel endog Umueligheden af i en Hast at (160) kunne overskue det Hele, hvilket Alt og efter Tidens Medfør i sin Orden finder en passende Modvægt i det herlige, indholdsrige Detail.

Dette Loft, som har holdt sig i uforandret Tilstand hen paa tredje Aarhundrede, uden at man seer mindste Spor af Forgængelighed, fremstiller er rigt Tableau af ophøiet, malet og forgyldt Træsnit eller Billedhuggerarbeide, indeelt i større og mindre Felter, af blandet, technisk, religiøst og naturhistorisk Indhold, hvor Fremstillinger af den Tids mærkelige Opfindelser, de vigtigste Guddoms Egenskaber, menneskelige Dyder og Fuldkommenheder med Emblemer og Indskrifter, en Mængde naturhistoriske Afbildninger, Maanederne i Aaret og flere lignende Ornamenter, som i bundtede Smykker og festlige Rader tilhobe lade formode en vis indre Sammehæng, den Kunsten i ældre Tider muligt end ei har vidst at gjøre sig selv Rede for, men som dag Alt ret vel kan henføres til en vis aandelig Stræben eller et Forsøg paa i vexlende Billeder at fremstille Mennesket som Naturens Herre.

Sex og tyve Billedhuggere skulle efter Adam Bergs Beretning have arbeidet derpaa i syv Aar. Vist er det, at det maa have kostet ubeskriveligt Arbeide, og at der i Midten af samme findes ligesaamange Qvadrater eller store, fordybede Tavler.

Den første, Krigsvidenskaben, prydet med det kongelige danske og det churfyrstelig brandenborgske Vaaben, begge med Overskrift: Regna firmat pietas, fremstiller allehaande Vaaben og Krigsarmatur samt Devise: Pacis et armorum vigiles. (Fredens og Krigens Bevogtere. (161)

Den anden forestiller Kanon- og Klokke-Støberiet med Kanoner, Klokker og Smelteovn samt Videre dertilhørende og den Underskrift: Pulvis pyrius.

Den tredje, med Indskrift: Horologia ferrea, viser os dernæst Uhrmagerkunsten, ligeledes med dertilhørende Instrumenter og Redskaber.

Den fjerde: Distilleerkunsten, Destillatio, med Retorxer og andet Tilbehør.

Den femte; Bogtrykkerkunsten, impressio Librorum.

De sjette, Navigationen eller Styrmandskunsten, holder en Passer i Haanden, og har liggende forved sig endeel mathematiske og astronomiske Instrumenter, deriblandt en Globus, hvorhos staaer: Lapis polaris Magnes. (Magnet- eller Polar-Stenen, saa ledes benævnt efter Byen Magnes eller Magnesia i Lydien.)

Den syvende, Møllebyggeriet, slutter Rækken med Prospectet af en Vandmølle. (Mola aqvatica.)

På Siderne af bemeldte Tavler findes minde Felter med følgende, emblematiske Afbildninger:

Graqtia, Naaden eller den himmelske Bramhjertighed, fremstillet ved en qvindelig Figur, som holder et Hjerte i Haaden, med Indskrift: Cor contritum (det sønderslidte Hjerte) og befinnes af en straalende Soel, i hvis Midte findes Navnet Gratia samt derhos Følgende: Qvidqvid sumus, Gratia dei sumus. (Hvad vi ere, ere vi af Guds Naade.)

Veritas & Gratia, Naaden og Sandheden, (162) som tvende Søstre, med de Ord: Qvoniam gratia et veritas ejus manent ex nunc usqve in seculun. (Eftersom hans Naade og Sandhed vedvare fra nu af og til evig Tid.)

Obedientia eller Lydigheden, fremstillet ved en qvindelig Figur, som i knælende Stilling og med lænkebundne Arme holder Haanden op til Hovedet, hvorhos den Indskrift: Obedite regi ut superiori, et principi tanqva, a rege misso. (Adlyder Kongen som Overherre, og Fyrsten som sendt af Kongen.)

Potestas eller Magten, en hvilende, qvindelig Figur ed Krone paa Hovedet. I de ene Haand holder hun et Sværd, med de Ord: Omnis potestas a deo: (Magten kommer med Gud.) i den anden nogle Pile, med Indskrift: Ut tela in manu potentis. (Som Vaaben i den Mægtiges Haand.) Til Sæde har hun valgt sig en Globus, som holdes af en udstakt Arm, der synes at komme fra Skyerne, hvorhos Følgende: Qvoniam tua est potestas. (Eftersom Magten er din.)

Parsimonia, Sparsommeligheden eller de huslige Dyder, hvor man atter seer en qvindelig Figur, siddende paa en Sæk Uld. I den ene Haand har hun en Uldsax, og i den anden en Strimmel Tøi, hvorpaa findes Tallet 3645. Derhos følgende Indskrift. Humanum genus nescit, qvantum parsimonia profit. (Menneskene vide ikke, hvortil Sparsomhed nytter.)

Ratioeinatio, Kløgten eller Syllogismen, fremstillet ved en mandlig Figur med en Navn paa Hovedet, har til Indskrift: Ego secularis coelestis, saltem ad velle divinum, qvare homines dicunt, sed  (163) diis (deum?) vix interrogandum autumo. (Jeg er verdslig himmelsk, naar det kommer an paa at ville det Guddommelige: hvorfor sige Menneske det? – og Gud, kan jeg troe, ville de dog ikke tage paa Raad.)

Constantia, Fliden eller den ufortrødne Iver, i Form af en Mand, der sidder op til en Støtte, som han er i færd med at danne og tilhugge; ovenover hvilken de Ord: Deo ignoto (For den ubekjendte Gud) og fremdeles den Indskrift: Constantia decet laudanda Christiano eletanti fa miserando pelago seculi hujus ad portum usqve. (Vedholdende Møie fortjener Roes, og sømmer sig for en Christen, der kjæmper paa vor Tids ynkværdige Hav, indtil han naaer Havnen.)

Moderatio, Maadeholdet eller den fornuftige Styrelse, i Skikkelse af en qvindelig Figur, som holder et Bidsel i Haanden, med hosføiet Devise: Durant moderata, nostri ajunt proverbio senes, fræno vero privo consusum chaos verendum. (Middelveien holder længst, have til Mundheld vore Fædre; Tømmen berøvet, frygtes bør det oprørte Chaos.)

Concordia eller Samdrægtigheden, med et Strengeinstrument som en Luth i den ene, og Afbildningen af en Stad eller Fæstning i den anden Haand; hvorhos Følgende: Concoria sonans arces et moenia condis, alis et confirmas, laceratqve persida discordia. (Lydt bygger Enighed Du Fæstninger og Mure, vedligeholder og styrker, dem troløse Tvedragt adsplitter.)

Æqvitas, Ligevægten eller Billigheden i Form (164) af en qvindelig Figur, som balancerer en Vægtskaal i hver Haand.

Virtus, Dyden eller Fortjenesten, med en grøn Qvist i Haanden, har til Overskrift: Virtus sibi ipsi præmium est optimum, et, qvi hac pollent, sat anima corporeqve gaudere qveunt. (Dyden har i sig selv den bedste Belønning, og De, der bestaae ved de, knnne ret glæde ig paa Sjel og Legeme.)

Sinceritas, Sædernes Reenhed eller den uplettede Vandel, har en liden Kugle i Haanden, hvorpaa findes afbildet en Due, Symbolet for Reenhed og Uskyldighed, med et Baand om Halsen, hvori hænger et Lam, Billedet atter paa Fromhed, Taalmod og andre christlige Dyder; derhos Følgende: Diis hominibusqve grata sinceritas, ego, qvæ civitatumk et foederum magnas connecto moles. (Jeg er den, Guder og Mennesker saa velbehagelige Reenhed, der knytter Staternes og Forbundenes store Masser.)

Humilitas eller Ringheden, har et Dødningehoved i den ene, og et Hjerte i den anden Haand.

Misericordia, Medlidenheden, en qvindelig Figur med et blodbesprængt Hjerte i Haanden, hvorhos endeel Smaabørn, som med udstrakte Hænder synes at tiltale hende med de Ord: INteriori qvadam misericordia plebem versantem in tenebris visitasti umbraqve mortis (Med en vis indvortes Ynk har Du besøgt den i Mørket og Dødskyggen dvælende Hob.)

Innocentia, Skyldfriheden, afbildet i Form af en liden Dreng, som holdt en Boldt i den ene og en Dukke i den anden Haand, med overskrift: O numen (165) ex alto, Deus, qvi parvulos amas! Gestas o Christo innicentia opprobria nostra. (Kraft fra det Høie, Gud, hvor Du eller de Smaae! Du bærer, o Christ ved din Uskyld vor Brøde.)

Dignitas, Værdigheden eler den kongelige Majestæt, hvem en Haand fra Skyerne paasætter Kronen, samt derhos overleverer Scepteret og Rigsæblet, med de Ord: Dignitas deo dignante nostra tecta tulit. (Værdigheden beskytter vore Boliger, naar Gud tilsteder det.)

Mansio, Hjemmet eller Længslen, fremstillet her ved en Figur, der sidder med Haaden under Kinder, omgiven af Englehoveder. I Skyerne lader sig Navnet Jehova tilsyne, hvorhos følgende Inddskrift: In deomo patris mei multæ sunt mansiones. (I min Faders Huus findes der mange Værrelser.)

Constantia, Standhaftigheden, afbildet ved en i Havet siddende Figur, som holder en Støtte i hver Haand, hvorpaa staaer skrevet: Plus ultra; (Fremdeles videre) samt derhos Følgende: Columnæ Herculis, qvas ipse in mari posuisse creditur, nobis constantiæ schemata sunt intuentibus. (Hercules´s Støtter, dem han selv skal have opreist i Havet, sku vi der som Tegn paa Standhaftighed.)

Pietas, Fromheden eller Religiøsiteten, en qvindelig Figur, som holder et Hjerte i den ene Haand og i den anden derhos det bekejndte Valgsprog: R. F. P. (Regna format pietas.) Ved Siden af hende nedstrømmer Manna fra Himmelen og læses har atter de Ord: Isacides manna piis. (Isaciden skaffer Manna de Fromme.) (166) Paa den anden Side forestilles et Slot med den Indskrift: Arx et mons Zion. (Borgen og Zions Bjerg. Videres sees Tempus, hora eller Timen, som det lader, modsat Fornævnte, fremstillet ved en qvindelig Figur, der holder et Timeglas i den ene, og i den anden Haand Hjulet af et Uhrværk.

Vita eller Livet, fremstillet som en Reisende eller mandlig Figur, der holder en Blomst i den ene Haand, medsens han med den anden støtter sig paa sin Vandringsstav. Derhos findes følgende Indskrift: Qvid vita præsens? Labor, peregrinantes imbecilles defatigans, schems saltem gloriosæ futuræ et spe solida alitur hujur. (Hvad er det nærværende Liv? Kun et mødigt Besvær for de svage Reisende, som dog peger hen paa en glimrende Fremtid og styrkes ved et fast Haab.)

Gloria, Æren, afbildet som en Figur med endeel Bøger eller Skrifter ved Fødderne, hvem en Haand, der synes at komme ned fra Skyerne, rækker en Laurbærkrands med den Indskrift: Gloria finis eret. (Æren kroner Værket.)

Benignitas eller Godgjørenheden, i Form af en qvindelig Figur, som holder en Drueclasse i Haanden, med hosstaaende Indskrift: Sin benignus deus, essentne coetera cunta? Virtutum nutrix var god, hvortil da det Øvrige? Alle Dyders Moder, var Du ikke, Godgjørenhed! hvad da?)

Relogio, Religionen eller Christendommen, holder et lidet Barn over Daben, med den Indskrift: Religionis amor sacro lavamine purgat, sustentat homines, (167), tamlem ad astra ducit. (Religionens Kjærlighed renser ved Daaben, opholder Menneskene., fører dem omsider til Gud.)

Memoria, Erindringen, har en Tavle hængende over Skuldrene, hvorpaa findes tre forgyldte Kugler, som Billeder paa det Forbigangne, det Nærværende og det Tilkommende. (Præterita. Præsentia, Futura.) Videre læser man her Fælgende; Eximium humani generis memoria donum, qvæ præterita, pæsenta ac futura billance librat, (Erindringen, som en fortrinlig menneskelig Gave, veier det Forbigangne, et Nærværende og det Tilkommende paa sin Vægtskaal.)

Rax eller Freden, med en Laurbærkrands om Hovedet, holder i Haanden et Overflødighedshorn, fyldt med alehaande Frugter; hvorhis atter den Indskrift: Paoe florent cunta imperia, regna, ducatus, et madente carent sangvine cara rura. (I Freden trives alle Regimenter, Riger og Fyrstendømmer; naar Blod dem væder, savne den de kjære Marker.)

Veritas, Sandheden, fremstillet ved en qvindelig Figur med en Bog i Haanden, hvorpaa staaer skrevet: Biblia.

Intelligentia, Forstands eller Kundskabs-Evnen, ridende paa en Elephant med en Tavke i Haanden, hvorpaa Navnet Jehova findes skrevet i sex forskjellige Tungemaal, nemlig Græsk, Ebraisk, Latin, Tydsk, Fransk og Dansk; hvorhos Følgende: Magnus Jehova intelligentiæ homini dotes præ coeteris dedit (Den store Jehova gav Mennesket til Medgift Forstand fremfor de øvrige Skabninger.) (168)

Defensio, Forsvaret, fremstillet her i Form af en bevæbnet Mand, som i den ende Haand holder et Skjold hvorpaa staaer: Clypeus fidei, (Troens Skjold) og i den anden et Sværd, med Indskrift: Ensis verbi. (Ordets Glavin.) Paa en Taske, som ham bærer i Form af en liden Dreng, som bærer en Kurv, fyldt med Druer paa Ryggen og har en Engel i Haanden, hvormed han skjærer Frugter af Viinstokken: Høsten, hvortil Gud giver Menneskene Fremgang; derhos følgende Indskrift: Benedictio domini divites facit. Te dante colligent. (Herrens Velsignelse skaffer Rigdom. Naat du giver samle De.)

Gubernatio, Styrelsen, afbildet ved en Figur med Krone og Scepter, som hviler paa en Himmelglobus, hvilken sidste atter igjen understøttes af en skjult Haand, der synes at komme fra Skyerne, og har til Overskrift: Deus habitat en coelis, terram enim dedit filiis hominum. (Gud boer i Himlene; thi Jorden gav ham Menneskenes Sønner.)

Claritas, Klarheden eller Dagslyset, i Form af en Figur, som vender sig mod Slen, med den Ord Claro cedant turbida soli, nam nox præterit et dies advenit. (Lad Skyerne vige for den kalre Soel; thi Natten er til Ende og Dagen oprinder.)

Videre sees en qvindelig Figur, som beskinnes af Solens Straaler, i hvis Midte staaer Navnet Jehova, og derhos følgende: Laudate deum omnes gentes, (169) laudate eum omnes populi. (Lover Gud, alle Nationer! Priset ham, alle Folk!).

Perfectio, Fuldkommenheden, eller en Dreng, som holder en Kugle i Haanden, hvorpaa staaer skrevet: Perfectio. I Baggrunden adskillige Englehoveder med Indskrift: Discipulus similis magistro perfectus est. (Disciplen er, liig sin Lærer, fuldkommen.)

Reverentia eller Ærefrygten, i knælende Stilling, med nedbøier Hoved og Devise: Timete deum, reveremini regem. (Frygter Gud, ærer Kongen!)

Videres findes omkring bemeldte Loft en pragtfuld Hovedgesims med en Frise, som dannes af lyse, blaamalede Consoller og forgyldte Kragstene, hvorimellem en Samling af især vilde Dyr, Fugle og andre naturhistoriske Gjenstande, med flere forskjellige Zirater, hvoraf især mærkes de større Afdelinger i Vinduesfordybningerne, som forestille Aarstiderne og de tolv Maander, samtlige colorerede og rigt forgyldte, med ophøiede, karakteristiske Fremstillinger af de dertilhørende Arbeider og Sysler, samt Indskrifter paa Latin og Italiensk. Saaledes benævnes de første eller Aarstiderne med de latinske Navne: Ver, April, Magio, Giungio, Luglio, Augusto, Settembr. Ottobr. Novembr., Decembr.; hvilket sidste dog nærmest ikkun viser, at de ere dannede efter italienske Mønstre, skjøndt de, som Arbeidet her i det Hele taget, ret vel for øvrigt kunne være udførte af tydske og hollandske Mestere.

I ældre Tider hang der, som man seer af Adam Bergs Beskrivelse, trende Lysekroner under Loftet, hvoraf (170) den største skal have veiet 5760, den næster derefter 6129 og den mindste 3838 Pund, samtlige af støbt Messing og fortrinligt Arbeide. Trende store Ringe i Form af Hænder, anbragte i Midten af Loftet, vise, hvor bemeldte Lysekroner have hængt. Videre fandtes der, ifølge Thurahs Beretning, endnu 1749 en udmærket stor, forgyldt Krone af Træ, ziret med overflødigt Billedhuggerarbeide, hvilken i Inventariet af 1686 benævnes ny; da samme derhos i Henseende til Størrelsen lignes ved Hertugen af Merseburgs Basviol, hvorom det hedder, at den strakte sig lige op til Loftet, og at man maatte bruge en Stige for at naae Gribebrædtet. Fornævnte Lysekrone var nemlig, efter den derover givne Beretning, saa colosal i det Hele, at den, som Thurah derhos tilføier, snarere syntes indrettet til at bærer Fakler end Lys. Den beskrives med atten Arme, sex foroven og tolv forneden. Allerøverst under Loftet stod Gudinden Diana, omgiven af Hunde, hvorfra de øverste, med rigt Billedhuggerarbeide decorerede Lysearme udbredte sig til Siderne. Under hver af disse fandtes en Jagthund og paa en af dem en Jæger i sin fulde Jagthabit. Paa de tolv større forneden, der ligeledes hver for sig parviis vare zirede med mangfoldige Billedsirater, faaes fremspringende Figur af vilde Dyr, Alt tilhobe, og til Vidne om Jagtens glimrende Periode i Christian den Femtes Dage, ligesom fornævnte Billeder, smykket med naturlige Farver, samt over og under forgyldt.

Fremdeles fandtes her efter Adam Berg trende store Borde med kostbare, sorte og røde Fløiels guldbroderede Tæpper; hvoraf eet, med guult Wiederskins Taft forinden (171), ziret med Paafugle og Løvværk i Hjørnerne, rundtom besat med Guld og røde Silkefryndser, endnu opbevares ved Slottet.

Væggene, som nu ere behængte med Malerier, var ligerviis fordum betrukne med vævede Silketapeter, forestillende Christian den Fjerdes Kroning og Processionen fra Kirken til Slottet, med flere af denne Konges vigtigste Heltebedrifter i Aarene 1611 og 1612, hvilke samtlige, atten Afbildninger, med vedføiede latinske og tydske Inscriptioner, findes opregnede hos Thurah i den Danske Vitruvius, Tome 2 Pag 41 – 42. Især roser han et Stykke i midten af Salen, hvor endvidere forestilles et Bachanale eller Drikkegilde i to Afdelinger, med tvende Skildvagter, een paa hver Side, med Christian den Fjerdes Valgsprog foroven, Regnum firmat pietas, og forneden den mærkelige Indskrift: Karel van der Mander fecit, Anno 1620, ligesom de kongelige Dagbøger udvise, at bemeldte Kunstner dertil i det Hele har leveret Cartons. *) (172)

______________________

*) Bemeldte Tapeter, dem Christian den Fjerde med Flid og vel ikke ringe Bekostning skal have ladet væve paa Fabrikke i Kjøge efter den berømmelige Mesters dertil leverede Udkast, og som nedtoges i Aaret 1775, da, paa Foranstaltning af daværende Etatsraad og Hofinsoecteur Hjorthøi, Salen bestemtes til et Billedgallerie for bedre Arbeider, og en ny Omflytning af Malerierne under Bestyrelse af Professor Als til samme Tid udførtes, findes ebdnu ved Slottet 26 Stykker i Tallet, henlagte paa forskjellige Steder, og fortjente vel disse, der ligesom de Rosenborger muligt ere forarbeidede af Kingo, Christian den Fjerdes Hoftapetmager, Faderen (172) til vor berømte Biskop, samlede at opberes til Minde om Carl van Mandern og den Konge, der havde ham saa kjær, at han, da bemeldye Kunster i Aaret 1635 agtede at foretage en Reise til Holland, lod sig af ham give et ordentligt Revers for at han atter skulde komme tilbage til Danmark, hvilket mærkelige Document, af Flere tidt og ofte nævnet, endnu gjemmes i det kongelige Geheimarchiv. Videre findes herom i ”Strødda Anmärkningar,” der udkom som Tillæg i det i Aaret 1781 i Stockholm udgivne Skrift ”Min Son pa Galejan eller en Ostindisk Resa, innehållende, ”, som baade Titel og Indhold nærmere udvise, ”Allahanda Blåckhornskram samlade paa Skeppet Finland, Som afseglade ifrån Gotheborg Dec. 1769, och återkom der sammastádes i Jun, 1771,” følgende sarcastiske Notitser:

”Från Hirschholm gingo wi til Kongl. Slottet Fridensburg, och derifrån til Fredricsburg, bygt af Fredric II. och fullbragt af Christian IV. Betala Slotttswaktaren, om Ni wil se hwad der år. Jag anmárker bara Riddarsalen, hwarest man wiste off aftagna på wággarna, intet mindre án 24 batailler, hwaruti Christian IV. piskar paa de blå Swenskarne, och under hwilka innehállet står upteknadt i en mångd Plattyska rim, likså sansløsa som fjelswa målningarna. Men framuti ádan paa rummet grinada jag hjerteligen, når wår Plat-tyske ledare wisade oss twá lediga indhuggningar, i hwilka státte twá store bilder af massift Silswer, ”so vi verdamten Schweden, bey ihren letzen besuch in Dánemark weggenommen und sehr unbarmherzig nach Schweden geschlept.” ha, ha, ha.”

Gulvet i denne Sal er overalt belagt med skjønne, hvide, sorte røde og grønne Marmorfliser. For Enden (173) af samme findes en kostbar Camin af sort poleret Marmor, hvoraf en Afbildning i Vitruvius, Tome 2 Plade 14. Underdelen af bemeldte Camin, der ligesom Alteret er pyramideformig, hviler paa fire blanke Marmorsøiler med Consoller og kegledannede Zirater, Alt af Marmor og jonisk Bygningsmaade, fordum overalt belagt med Plader og Forziringer af Sølv samt decoreret med lignende, støbte Figurer, hvoriblandt Phøbus-Apollo og Luna, som stode i naturlig eller Legemsstørrelse. Derover findes en mindre Søilebygning af romersk eller blandet Orden, hvorimellem en stor Plade af Marmor, ligeledes fordum beklædt med Sølv og decoreret med Figurer, hvoriblandt Parcerne i Legemsstørrelser af fiint Sølv. Videre hedder det, at Hjørnerne og de store Pyramider derhos fremdeles vare forsynede med Lampetter, som atter vare befæstede eller omvundne med Duer og Viinløv, og at der øverst paa Spidsen stod en mægtig Ørn med flagrende Vinger, Alt ligesom Formeldte, af støbt og drevet Sølv. Heraf findes nu ikke det mindste tilbage, uden det blotte Marmor alene. Dog seer man ret vel, hvor Sølvet, som de Svenske under Krigen med Carl Gustav toge til sig, har siddet.

Endnu mindre er der levnet Spor tilbage af den prægtige Skjenk og Musikanterstolen, som Adam Berg dernæst omtaler, hvilke begge ifølge den Beskrivelse, han derover giver, maae agtes lige med Fornævnte i Kostbarhed.

”Skjenken” hedder det, ”er af Ibenholt og fiint Sølv, Fodgesimsen beklædt med drevet Løvværk og Frisen (174) besat med Kragsteene af Sølv. Derpaa een og tyve Ibenholts Termes, som belagte med Sølv atter bære Hovedgesimsen, der ligeledes er af Ibenholt og Frisen derhos ligesom formeldte ziret med tolv store Kragstene af Sølv. Foroven findes tvende Ibenholts Søiler af blandet Orden med lignende Frise og Forziringer og gyldne Frugter, Alt af Sølv. Paa den indvendige Frise, som ligeledes er af Sølv, findes tolv Skruer af samme Beskaffenhed, som de allerede omtalte, med drevne, forgyldte Frugter. Allerøverst sees en Mængde sølvforgyldte Porcaler og Drikkekar.” Saavidt om bemeldte Skjenk, der i øvrigt findes nedtaget allerede 1705.

Musicanterstolen, saaledes benævnes en Balcon over Indgangen fra Taarnet, hvor fordum Orchestret havde sin Plads, var ligeledes opført af Ibenholt og fiint Sølv, hvoraf Overdelen hvilede paa trende store Søiler af blandet Orden, med Ibenholts Fodstykker og Sølvcapitæler, smykket med flere andre Zirater og Afbildninger af forskjellige musicalske Instrumenter. Udenom gik atter en Frise af drevet Sølv med Engelhoveder og Løvværk. I Loftet mellem Bøilerne fandtes otte Sølvfelter med Basreliefs, og indfattede Roser i Mængde. Brystgelænderet var ligeledes inddeelt i ottr mindre Partier, med Landskaber og historiske Sujetter, hvorimellem skjønne, men Sølv indlagte, saakaldte Termes eller Lysegueridoner. Selve Rækværker var for øvrigt af Ibenholt, men Frisen af Sølv, besat med Kragstene.

Nu kjendes ikke engang Stedet hvor denne Balcon (175) har været, dersom ikke de tvende, senere der anbragte Halvdørre vidnede om foretagne Forandringer. Dog var den endnu til i Frederik den Femtes Tid, da Thurah, paa Sølvet nær, beskriver den som formeldt og endnu tilværende Aar 1749.

Begge, saavel Skjenken som Musicanterstolen, maatte for øvrigt dele Skjebne med Caminen, og Fjenden berøvede saaledes denne Sal flere af dens vigtigste Prydelser, som i Forbindelse med havd Kirken og Slottet videre dertil matte bidrage, efter det allerede Anførte skjønnes at have udgjort et ret klækkeligt Bytte. Paa den anden Side begribes dog letteligen, hvorledes det har sig med de tolv Sølv-Apostler, som efter Sagnet, tvertimod ældre Beretninger, skulle have staaet over Caminen paa Riddersalen, Pontoppidan beretter ikkun, at de Svenske, foruden at de medtoge Sølvpiberne af Orgelet, tillige røvede nogle Sølvforgyldte eller Guld-Apostler i Roeskilde Domkirke, dem Erik af Pommern, vel især af Had til Geistlighed, skal have anmasset sig, da han forlod Riget, og som med andet Mere, hvoriblandt den i Pontoppidans Kirkehistorie ommeldte Guldgaas, hvilken sidste forhen stod over Valdemars Taarn i Vordingborg, den nu, paa Flugten over til Gulland, og derefter saa berygtede Corsax sigtes for Alt skammeligen at have bortplyndret og gjort i Penge.

Forresten veed man endnu ikke, hvorledes det er gaaet til med fornævnte, Slottet har vedkommende Gjenstande. Til Sverrig ere de, som i Indledningen derhos omtalt, dog (176) neppe komme. Holberg og Boesen berette, begge efter Vitus Bering, den første i Helsingøers Beskrivelse. Pag 273, den anden i Danmarks Historie 3die Deel, pag 330, angaaende Byttet, som de Svenske gjorde paa Kronborg, at det bragtes ombord paa en Fregat 16 Stykker, hvilken sidste til Alles Forundring anløb Kjøbenhavn bed Hjelp af Jacob Daniser eller Dannesær, en dansk Krigsfange, eller, som han og kaldtes, Domestik hos Rigsadmiral Wrangel, der tilligemed endeel fangne, sjællandske Bønder, som skulle gaae Besætningen tilhaande, var ombord i Skibet, og fornemmelig havde til Hverv at føre nogle Sager hjem til Admiralens Frue. Bemeldte Jacob Dannesær, som vel en af dem, der efter Fordraget til Roeskilde med endeel andre Krigsfolk toges fangen, skal nemlig, herhave benyttet sig af Leiligheden, paa en Tid, da Mandskabet havde søgt ned i Rummet, at faae Bønderne overtalte til at gjøre fælleds Sag med sig; hvorpaa han med sin Kaarde, som det hedder videre, fældede Anføreren for de Svenske, spærrede overalt Luger og Aabninger, og tvang dernæst Styrmanden til at vende Coursen mod Kjøbenhavn, hvor Skibet den 3die October 1658, og som det i Hjørrings Leierkrands Pag. 127 fremdeles findes benævnet, Johannes, saaledes her paa Rheden lykkelige ankom; da derefter Bønderne, samtlige vornede frigaves, og Jacob Dannesær blev gjort til Officer (Ritmester) samt regaleredes med Gods paa Møen, hvor han havde hjemme. Om ham en Hæderssang i Frimanns Almuens Sanger, Pag 71. Snarere skulde man dog troe, siden at bemeldte Kostbarheder endnu savnes, at et lignende Fartøi med end vigtigere Skatte, hvoriblandt (177) efter Rimelighed ogsaa Byttet fra Frederiksborg, maa som Rygtet her og gaaer, være forliist.

At ellers Christian den Fjerde, allerede under den foregaaende Krig med Sverrig 1643 – 1645, har befrygtet Plyndring, seer man af Brevet til Rigshofmesteren Ulfeld, dateret Odense Gaard d. 28de Januar 1644, hvor det hedder, som følger: ”Den Sølvbrønd paa Frederichsborg med Tapetseriet sammesteds skal blive der in loco, De Svenske lade det med Guds Hjelp der ved med Fred, og haabes, med Jeso Christi Hjelp, at jeg vil komme før i Sverrig, end de ksla komme over Sundet; og vil jeg først see, hvad Adelen, de Geistlige, Borgere og Bønder vil laaane Kronen, før jeg alder videre al af mit i Fyrstendømmene. Dog maa det Spegl, med Sølb beslagen, som hænger i Sommergemakket hvori det Blækhorn hører, som jeg bruger, naar jeg er paa Friderichsborg, søndertages og Sølvet formyntes, dog at Classet bliver in esse.” (Nyerups Karakteristisk af Christian den Fjerde, pag. 126,)

Hertil sigter ligeledes et Document i Cancelliarchivet, som derhos angiver, hvad der især monne have tilhørt ovenomhandlede Skjenk, og lyder samme fremdeles i Originalen saaledes:

”Haffver Johann Adam Breck, Tilsiunsmand paa Frederichsborrig, Offverleffverit aff FrederischsborrigInventarium, Som hand udi Andtvering hasst haffr.

Nembligen aff Sølff och Guld, som følger: Aldt det Sølff, som sigh paa dennd Støerre Saaeledis fantis, som war besestiget paa Schrostennen, saa och (178) som paa Trompetter Stellenn och Schenchystolen haffver werrit fast;

Item Enn Stoer Sølffkannde til – 4 Potter

Enn Sølff Kannde til – 2 Potter

Een Sølff kannede till 1 Pott,

Sexs Sølff pegelbegere,

Item ald det Sølff, om hørte, och war beslagenn, om dennd Spigel, som hengte udi Sommerstuffrven med sin tilbehør,

Det Sølff som watn paa-dennd Sølffsengh,

Dennd Sølff Fundt udi Kierkenn,

Forgyldet Sølff.

Store Pokaler med Perlemoeder, Muscheler och noget med Steen besadt, men tilhørende deckeler eller Logh – Thoe,

Noch forgylde Pokaler Stotre och Smaa med Logh derpaa – Sexs,

Thoe, forgyldt Flascher aff Sølff, till – 2 poter

Thoe forgyldt Flascher aff Sølff, till – 1 pott,

Thoe firekandte Bxxser til Smør,

Een høig forgyldt Sukerbøsse,

Thoe forgyldte lanngagtige schaaler med Laag paa,

It forgyldt Saldt Car med Log, och Syoed paa thrj thrinne Knappe med een Crastalinn pille,

Een forgyldt Hansfod, med en Muschel, som hørte udi Sommer Gemacket,

Dennd forgyldte Sølff Brønnd, som Stoed udi Sommer-gamcket

Noch een Potte med thre Been af Clar Guld.

Actum Frederichsborrig dennd 20 Jully Anno 1645,” (179)

Formeldte Sager maa dog snart efter være komne tilbage, da Berg i sin Slotsbeskrivelse af 1646 deraf omtaler det Meste som Inventarium til Slottet. I øvrigt angives som Aarsag, hvorfor Kirkens Sølv ikke gik tabt under Krigen 1658, at samme tilfældigviis var Kjøbenhavn for at oppudses, da dette vel snarere er skeet med Flid, og man i den Skynding ikke har kunnet overkomme at faae det Øvrige bragt i Sikkerhed med. Videre sees af Antegnelserne til Frederiksborg Slots-Regnskaber for 1695 – 1705, at da Svensken i Aaret 1700 var her i Landet, blev for en Sikkerheds Skyld Sølvalteret med den deel andre, kostbare Monilier indpakket i Trækasser og ført til Kjøbenhavn. Ligeledes bleve i Aaret 1716, da man atter befrygtede fjendtligt Overfald, samtlige redebareske Meubler af Guld, Sølv, Tapeter og Malerier m. v hensatte i Forvaring paa Rosenborg – Slot 1807 brugte den Forsigtighed at indmure Slottets Sølv i en herværende Kulkjelder, skjønt ril liden eller ingen Nytte, da det snart rygtedes imellem Englænderne, hvilke dog erkjendte det udenfor deres Plan at angribe Helligdommen, ligesom de her cantonnerende Tropper, under deres Ophold paa Slottet, for øvrigt udviste al sømmelig og roesværdig Humanitet.

d Rosen eller Ridderstuen.

”Ridderstuen” benævner selv Christian den Fjerde det herlige Spisegemak i den nrodre Ende af Slottet, hvortil Indgangen er nederst i Hjørnet af Gaarden, tæt ved Kongens Trappe, og om nu meest kaldet Rosen, samt i (180) det Væsentlige uforandret, Skylder især Christian de 5te et livligere Præg, skjøndt derhos et noget formindsket Omfang, ligesom og Runddelen med Løngangen deroptil, begge ligerviis i Stuerækken og af passende Beliggenhed for Jagten , i den Hensigt og under bemeldte Konge nærmest dertil indrettede og afbenyttede, da vel især modtoge deres nuværende, forslidte og afblegede Zirater.

Herom melder et vigtigt Familedocument i det Kongl. Geheimearchiv, dateret Kjøbenhavns Slot i April 1641, hvoraf atter en Gjenpart i de Suhmske nye Samlinger, 1ste Deel, og hvor det hedder Pag. 195 om Fru Ellen Marsvin, hvem Kongen (Christian den Fjerde), som han deri slev udtrykker sig, var bleven vred paa, ”fordi hun og Kirsten (Kirstine Munk) ikke maatte give Hug paa Børnene og gjøre, hvad de vilde, at den Tid Drengen om Aftenen skulde læse fra Bords i Ridderstuen, traadte hun tilbage af Ondskab og vilde lægge sig paa et af Veddetræerne, hvorover Træet gled uden ud og tog de Andre med sig, saa der blev saadan Rummel deraf, at man Intet kunde høre Drengen læse.” Udtrykke, som med noget Mere i det Følgende derhos kunne tjene til Prøve paa den egne Tone, hvori bemeldte Skrift ar affattet, da tilmed det Videre, betræffende denne Konges Amour og den fameuse Strid, han havde med Kirstine Munk i Anledning af den saakaldte casserede Frøken (Dorothes Elisabeth), og som under Titelen Amores Christiani Qvarti, der Alt findes samlet, lidet nærmere vedrører dette Slots Karakteristik. Confr. hermed Ny Danske Magazin Tome 2 og Riegels, Christian den Femtes Historie, 5te Hefte Pag. 52, hvoraf man tillige seer, at det da endnu var Skik (181) og Brug ved Hoffet eller Pagerne især paalagt at læse til og fra Bord. *)

Senere bestemtes, ifølge Kongl. Ordre af 20de August 1778 den omtalte Ridderstue, med tilhørende Runddeel samt Galleriet og Forstuen i Porten, til et Gjemmested for de afdøde Ridderes Vabener, som nu fæstede her overalt i Karmen og paa Væggene, som nu fæstede her overalt i Krmen og paa Væggene udgjøre de kongelige Riddervaabeners eller Ordenscapellets anden Hovedafdeling. Dermed i Forbindelse findes samme Tid efter anden afbenyttet paa forskjellig Maade, Saalede tjente den Borgerne i nogle Aar til Exerceerskole, og brugtes derefter længe til Gudtjenesten, medens at Slotskirken under mellemværende Kroning stod lukket, og forommeldte Decorationsarbeide gjorde Brugen heraf umulig.

Gulvet i denne Sal, hvorpaa findes trende Dørre, og som bestaaer af fire Fag i Qvadrat, deraf trende mod Søøen og eet ud til Gaarden, er overalt belagt med Marmor. Videre fortjener især at mærkes Loftet, som i Pragt og Skjønhed nærmer sig dem i Kirken og Riddersalen, hvor i en Snees mindre Felter sees hele det danske Rigsvaaben, (182)

_____________________

*) Om Navnet ”Rose” for øvrigt, hvoraf den Talemaade ”sub rosa” (under Rosen) sigtende til, at der i det Værelse, hvor hine Middelalderens Riddere holdte Taffel, fandtes en Rose afbildet under Loftet, hvorhos om det berømte Malerie paa Slottet Gottorp, eller om Rosen som et Billede paa Taushed og den dermed forbundne Andagtsorden eller Kirkeprocession: see Múnter om Ridderordener og Thurah, Danske Vitruvius Tome 2 Pag 18, hvor omtales et lignende, mindre Gemak her paa Slottet, i den lille Runddel ved Kongens Kjøkken, med Brædeloft og Afbildning af en temmelig stor Rose.

og som hiint derhos, hvælvet og smykket med Stuccaturarbeide, bæres af trende, rød- og hvidbaarede, blanke Marmorsøiler; de sidste med Qvadersteens Fødder og sorte, udgreverede Marmorsokkeler; da derimod anførte Felter i Form af Medaillons re som Loftet for øvrigt af Stuk, tolererede og forgyldte, med otte mellemværende Knapper og to store Ringe i Midten.

Over Kaminen, som ligerviis er af sort Marmor med hvide Alabastes Zirater, og nedentil atter forsynet med et forsvarligt Jerngitter, sees tvende Vildmænd med Skjolde, hvorhos i Midten er udskaaret Hind en medaillon. Lignende Raabukkehoveder, nitten i Tallet, fordum anbragte til Forsiring langsmed Væggene, borttoges derimod 1778, da Salen, som formedelt, gaves enden Bestemmelse. Ogsaa fandtes her i ældre Tider en fastgjort Trompeterstoel og tvende brunmalede Busetter, hvilket Alt nu er borte.

Til venstre kommer man dernæst ind i et lilole rundt eller ottekantet Taarngemak paa tre Fag, som vender ud til Søen, og hvorfra nogle Trappetrin med et Sidegelænder af Træ fører gjennem Galleriet til Forstuen ved Mønteporten. Nysnævnte Gallerie, som overalt er panelet med Brædeværk, svarer i Længden og Brede til Conseilgangen derover, er ligesom denne forsynet med Vinduer på begge Sider samt derhos prydet med perspectiviske, i den lange Tid, og ved Solens Paavirkning, afblegede og forsvundne Omridse. I Forværelset, hvor wt simpelt Steengulv og derfra Udgang i Porten, findes App+aratet for den ved Conseilgemakket ommeldte Tridselstoel og ligeoverfor atter Opgang fra Vestibulen til Gemakkerne. (183)

c. Skatkammeret.

Videre findes allernederst i Kjelderen det kongelige Skatkammer (Skatten eller Frederichsborrigs Hvelffning) hvortil senere Nedgang  af Døren paavenstre i fornævnte Runddeel ved Rosen; da tilmed en smal, rundtløbende Trappe derfra snoer sig igjennem Taarnet til Gemakkerne i de forskjellige Etager, og hvormed forhen atter Møntcabinettet, som nærmest liggende ved et lukket Metalrør ene stod i Forbindelse.

Bemældte, forhen isolerede og aldeles afafsondrede Gjemme, sundom kaldet Mønten, er udvendigt forskandset af Søen og de stærke Mure, hvorhos sikkret forinden ved dobbelte, med Beklædning af Kobber og svær Hængelaase, velforsynede Egedørre; da dog hiin, efter hvad derom allerede i Forveien er anført, laae paa et ganske andet Sted i Slottet. Her derimod hvor Kongen havde sine Midler og de møntede Penge opbevaredes, findes nu ikkun en Hoved- eller Pande-Skal, som i Almindelighed udgives for Møntmesterens Hoved; men hvorom blot løs Tradition.

Ifølge Sagnet og mundtlig Beretning skal nemlig en saadan i ældre Tider, til Straf for begaaet Falsknerie her paa Stedet, strax og uden videre Proces være bleven kastet ud over ud over Altanen fra et af Gemakkerne i Slottes tredje Etage, hvor Middagstaffel holdtes, og han derved øieblikkligen slaaet sig tildøde, samt Pandeskallen der henlagt til en Advarsel for Andre; da dog manglende historisk Hjemmel og frugtesløs Efterforskning af ældre, endnu tilværende Møntberetninger efterlade saa meget desto større Tvivl om Sandheden heraf  som Factum vel i det Hele (184) synes at burde henregnes blandt dem der i Folkemunde, skjøndt bygget paa en eller anden virkelig Begivenhed efterhaanden findes udsmykket indtil det Eventyrlige, og dem Omstændighed, at bemeldte Hoved endnu der i Mands Minde findes henlagt, snarere beviser det Modsatte af at man, som ellers rimeligt, skulde have villet lægge Døglsmaal paa en saa voldsom og despotisk Fremfærd. Om Mønten hedder det i et af Kongens Breve, med Underskrift Datum Freder den 15 Bte Anno 1622: ”Der skal hiidforskickis 4 Laamper med nogit Ollie, som hver Morgen og ften i Mynthen skall brugis; Hans Steenwynckell skal betalis att framskieke dkj stten, som skall till Platzen her sanimesteds.”

180