Frederiksborg Slots Beskrivelse 1832
alle side tal findes i teksten: (XX) i forhold til originalen,
Frederiksborg Slots
Beskrivelse
Efter ældre og nyere Kilder, med derhos afbenyttede,
Collegiale og Archiv-Documenter
Ved Johan Peter Rasbech¨¨cand phil.
Kjöbenhavn
Trykt i Ø. L. Møllers bogtrykkeri 1832
______________________________________
Indhold
Side 1 – 61
Om Slottet i Almindelighed, dets Beliggenhed og historiske Mærkværdigheder, bygning og første Oprindelse, Kilderne til samme Beskrivelse
_______________________________________
Undertitler:
Side 1- 9:
Blik paa Situationen overhovedet, eller om Slottes ynderige Leie, dets udbredte Roes og Anseelse, med hosføiede bemærkninger om de tilgrændsende Skove, om Veien nu og fordum, Slotsøen og det samlede Grundareal; digteriske fremstillinger og Prospecter.
Side 9 – 39:
Om den gothiske Bygningskunst og om Slottets Architectur i særdeleshed; om Byen Hillerød og den herværende Latinske Skole, som begge dermed i Forbindelse; videre om selve Borgens ydre og indre Pragt, nu og fordums Mærkelighed; Om sammes nærmeste Ophav eller Kong Christian den Fjerdes Fødsel under en Tornebusk; Spaadom i den Anledning; hans daab og de derhos anstillede Festligheder
Første Opdragelse med Videre.
Side 39 – 61:
Om Hillerødsholms Mageskifte, Frederik den 2dens ældre Slotsbygning, det nuværende Slots Anlæg af Christian den 4de, og om denne Konges Fortjenester af Bygningskunsten i Særdeleshed; Slottet under de på Følgende Regenter og om en mærkelig Hovedreparation i Christian den Sjettes Tid; Litteratur
Side: 62 – 107:
_________________________________________
Slottet fra den udvendige Side
Undertitler
Side 62 – 74
a. Den ydre Forgaard. Om sammes ældre og Nuværende Befæstning, samt om Kongerne Carl Gustavs og Carl de Tolvtes her aflagte Besøg om Slotsbroen og Fangetårnet med derhosværende, Oeconomiske Appertinenter, Stalde og Officiant- Boliger med Videre; om de tvende runde eller lav- Stammede med Frederiks den 2dens valgsprog; Videre dernæst om Taarnbroen, Porttaarnet eller Det saakaldte store Fangetaarn, om Sprøitehuset Om Løberens Liigsteen og om Hestevæddeløb i ældre og nyere Tider
Side 75 – 84
b. Den mellemste Forgaard. Om Reptunusbrønden Og den underjordiske Gang, de tvende større Sidefløje, Cancelliet og Slotsherrens, nu Amt Mandsboligen; om Mønten, Judiceerhuset Ring- Rendingsporten og Carrouselgaarden, om Ride- Stalden, røde og grønne Bro, Møntebroen, Audients- Huset og den der anlagte Vestibule, hvor forhen Christian den Fjerdes Dreierie, om Portalen eller Hovedindkjørselen fra Veien, den saakaldte Mønteport
Side 84 – 107
c. Hovedbygningen eller det indre Slot. Om Facadens Udstrækning til begge Sider; om Broen og de der forhen anbragte Qvadersteensbilleder; om Indgangen til Slottet eller den store Slotsportal, med hosføiede bemærkninger om Eenhjørningen og de saakaldte Borneskoe: om Balustraden og de paa begge Sider i Forgrunden anbragte, mythologiske Figurer; om selve Borggaarden, Løvespringet og den Underjordiske Gang; om Bygningens forskjellige Underafdelinger, Hvoraf om Midterfløien, som den nærmeste, med Galleriet og hosværende, antike Statuer; om sammes Afbenyttelse ved forefaldne Kroninger; om Sidefløien tilhøire eller den saakaldte Prindsesfløi; om Den tilvenstre, hvorhos om selve Kirkens Ydre, Portalen, Taarnet, Sangværket og de fem Klokker Med deres Indskrifter, den saakladte Rossefigur, de Mange forgyldte Kugler og øvrige Zirater; de forskjellige Etagers særegne Bestemmelse og om Kjelderne under Slottet
________________________________________
Side 107 – 184
Slottet fra den indvendige Side
Undersider:
Side 107 – 142
a. Kirken, som bestemt til Kongernes Kroning efter Souverainiteten og om hvilke af dem her blevne Salvede; om sammes Bygning og froskjellige Hoved- Afdelinger; om Loftet og Gulvet; om Alteretd Udvendige, sammes Over- Midter- og Under-deel, Sider Og Bagklædning; Alterets Indvendige, paa samme Made beskrevet; Alterbordet og Prædikestolen; om Sølvet og de til Kirken hørende vasa sacra Kalken og Diskens; om Daaben og Alterklæderne; om Kirkens Stolestader og om Christian den Fjerdes Kirkestoel I særdeleshed; videre dernæst om Thronen Orgelet, Galleriet og de derværende Malerier; Om Ordenscapellet, Tribunen eller det Kongelige Kirkegemak; om sammes kostelige Udsmykning, Loft- og Dør-Zirater, Rude- og Vægge-Malerier, hvorhos om Florentinerbordet og det Forhen her opbevarede, ebelholske Sølvalter
b. Gemakkerne, hvoriblandt i den 2den eller Hovedetage især mærkelig: Hans Majestæt Kongens Forgemak, Cancellie- eller Conseil-Gemakket, hvorhos om Møntcabinettet og Gangen derimellem, Audientsgemakket, Christian den 4des Skrivestue Caroline Mathildes Gemak, Dronningens (Frederik Den 5tes og Juliane Marias) Sovegemak, Dronningens Audientsgemak, Spisegemakket; om Malerierne og Andre derhos mærkelige Gjenstande; om selve Lofterne, Gulvene, Væggene Dørrene og Caminerne; om Gemakkerne i Slottets tredje Etage; om Christian den Fjerdes Seng og den historiske Potraitsamling
Side 158 – 179
c. Riddersalen. Dens beliggenhed, Størrelse, øvrige Anseelse og Pragt; udførligt Detail af de i Loftet Anbragte Figurer og Indskrifter; fordums Zirater Af Lysekronen og Tapeter med Videre; om Gulvet, Caminen, Skjenken og Musicanterskolen; sammes Forhenværende Prydelser og disses Skjebne for øvrigt
Side 179 – 182
d. Rosen eller Ridderstuen, Om dette Gemaks oprindellige Bestemmelse og nuværende forandrede Indretning som Gjemmested for de afdøde Ridderes Vaabener; om Gulvet sammested, Loftet og Øvrige Zirater; om det dertil stødende, runde eller ottekantede Taarngemak; om Gangens derhos og Entreen eller Forstuen ved den ydre Slotsport
Side 183 – 184:
e. Skatkammeret, og om det saakaldte Møntmesterens Hoved.
_________________________________
Side 184 – 207:
Om de til Slottet hørende Hauger, med især forhenværende Bygninger og nærmeste Omgivelser. Dronningens Hauge, Kongens eller den egentlige, slots- Hauge, dens forrige og nuværende Tilstand, forskjellige Berretninger og desangaaende; om Jægerbakken, Badstuekilde og den saakaldte grønne Eller opmurede Kilde og den saakladte grønne opmurede Kilde ved Frederiksborg; om Sparepenge og det chineskiske Huus; videre dernæst om Badstuen, Skydebanen, Indelukket og den derværende Kongesteen.
Side 208 – 221:
Om Stutteriet og Fiskerierne, med Videre om Slotte Som Lehn og til sammes Oeconomie og Forvaltning Henhørende.
Side 208 – 221:
Bemærkninger om Stutteriet i Almindelighed; om Ladegaarden og ælde, hosliggende Bygninger; om Faurholms Gaard, det nye Ridehuus, og mærkelig, Stutteriet vedkommende Credents; om Fiskerierne ved Slottet, med Videre om dette som Lehn betragtet; Status eller Indtægt og Udgift i aaret 1603; Lehns- Mændene fra 1565 – 1662; senere her foregaaende Forandringer, samt nufortiden ved Slottet og Stutteriet ansatte Embedsmænd.
Side 221 – 238:
Kong Christian den fjerdes skriftlige Optegnelser, Dette Slot betræffende Om de saakaldte Skriv- og Reise-Calendere samt Deri forekommende og dette Slot nærmest betræffende Anførseler fa Aarene 1607, 1608, 1614, 1616, 1617, 1618, 1620, 1621, 1622, 1625, 1629. 1635 og 1639
Side 238 – 240 :
Ældre Slotte i Omegnen af Frederiksborg
