Frederiksborg Slot 208 – 221
alle side tal findes i teksten: (XX) i forhold til originalen
Side 208 – 221:
Bemærkninger om Stutteriet i Almindelighed; om Ladegaarden og ælde, hosliggende Bygninger; om Faurholms Gaard, det nye Ridehuus, og mærkelig, Stutteriet vedkommende Credents; om Fiskerierne ved Slottet, med Videre om dette som Lehn betragtet; Status eller Indtægt og Udgift i aaret 1603; Lehns- Mændene fra 1565 – 1662; senere her foregaaende Forandringer, samt nufortiden ved Slottet og Stutteriet ansatte Embedsmænd.
Den Danske Vitruvius med alle omtalte tavler
Om Stutteriet og Fiskene, med Videre om Slottet som Lehn og til sammes Oeconomie og Forvaltning henhørende.
(208) Som en Gjenstand af Vigtighed for Landet og dets Cultur i Almindelighed, og som vel een af dem, der fornemmelig have bidraget til Nationens Anseelse blandt Fremmede, fortjener at nævnes det herværende, kongelige Stutterie, en Indretning, hvis første oprindelige Anlæg knytter sig til Slottets ældre Historie eller ligesom Skolen og selve Byen derfra tæller sit Udspring, sin hæderlige Flor og Virksomhed.
Ved at gaae noget længere tilbage i Tiden, finder man, at ihvorvel Hesteavlens Fremme og Vedligeholdelse stedse agtedes hos vore Forfædre, var det dog først efter Reformationen, at Kongerne her som i andre Lande overtoge et Hverv, hvormed Adel og Geistlighed hidtil udelukkende havde beskjeftiget sig. Frederik den Anden menes saaledes allerede 1562 at ahve begyndt Anlæget af det herværende Stutterie, et Foretagende, som dog især trivedes under hans nærmeste Eftermand og de følgende Konger samt hvorom for øvrigt mærkes: Erik Viborgs berømte Afhandling: ”Bidrag til en historisk Udsigt over Danmarks Hesteavl,” først indført i Rafns Bibliothek 18de Binds 3die Hefter, Pag. 253 – 294, derefter oversat paa Tydsk i Sammlung von Abhandlungen für Thierårzte und Oeconomen, 4ter Band Pag. 33 – 64, senere indbefattet i Forfatterens samtlige Veterinair-Afhandlinger, 1 ste Bin Pag. 305 – 348; Damme høist (109) lærerige og interessant Undersøgelse om Aarsagen til de sjeldne Egenskaber hos hvidfødte Heste, først indført i Skandinavisk Litteraturselskabs Skrifter, senere ligeledes medindbefattet under fornævnte Samling; Thaarups statistiske Udsigt af 1825 Pag. 153 – 1666; Generalkrigscommissair
Dr. Med. J. B. Neergaards Afhandlinger og flere i nyere Skrifter derhos adspredte Notitser; Schlegels Sammlung zur dån, Gesch. 1 B. P. 97, Riegels 5te Christians Historie P. 544, *) begge dog kun leilighedsviis; Kong Christian den 4des haandskrevne Efterretninger; ældre og nyere Slotsinventarier; de saakaldte (210)
________________________
* ”Omkostningen, som aarlig medganger paa Kongelig Majestæts Beriderstald paa Frederichsborg og Kronborg,” siger Schlegel, heri Aaret 1602 at have udgjort et samlet Beløb af omtrent 2500 Daler, or Vordingborg, Anderskov og Nyborg tilsammen 2638 Daler 1½ Ort; hvortil kom den sædvanlige Udforing af K. M. Rideheste, Kunstvognheste og andre Heste, der i Almindelighed ansættes til 4500 Daler. Den samlede Udgift for bmeldte fem Hovedstutterier var saaledes i alt 9638 ½ Dlr. ½ Ort, hvilket dog Alt nærmest synes at burde forstaaes om de blotte Administrations omkostninger; da derimod, ifølge det hos bemeldte Forfatter Pag. 109 Anførte, Foiragen til Hestene, paa Frederiksborg alene, udgjorde af Havre 4500 Tdr. Riegels ansætter Lønningerne for den kongelige Staldetat i Christian den 5tes Tid, til 3247 Rdlr., og synes Stutterierne allerede da at have været noget formindskede. Christian den syvende los atter i Aaret 1771, rimeligviis efter Struenses Indgivelser, foretage en alvorlig Reduction af det herværende Stutterie. Saaledes bleve ved Auction under 16de August solgte henved 400 Stkr. Heste fra de kongelige Stalde til en Priis af 75 Rdlr. Pr. Stk.; da, skjøndt det ei manglede paa Lysthavende, som dertil i Mængde havde indfundet sig fra Wiien, Petersborg og flere udenrigske Stæder, derved dog neppe udbragtes over 30,000 Rdlr.
Stutteribøger og Regnskaber, samt øvrige, denne Gjenstand vedkommende Anordninger.
Hertil, som og til den dermed i Forbindelse staaende Qvæg- og Faare-Avl, afgiver Slottets forrige Ladegaard, men senere paa Ruinerne af det gamle Faurholm opførte Bygninger, et velindrettet Locale, ligesom de omkringliggende Marker og Skove derhos tjene til Græsning oh Høbjergning med Videre. De sidste, hvor i Særdeleshed det saakaldte vilde Stutterie pleier at opholde sig, ere til den Ende, ifølge ældre Tiders Skik og Brug, inddeelte i tolv forskjellige Afdelinger eller saakaldte Vange; Alt efter Hestenes Lød og særegne indbrændte Mærker.
Ladegaarden, nordvest for Slottet, som i Modsætning til den større eller Faurholms Gaard i ældre Skrifter og af Christian den Fjerde selv benævnes ”den lille,” *) var, som Navnet antyder, den oprindelige, dertilhørende Avlsgaard, hvor samme havde sit Hollænderie med Videre, og syes først senere, efterat Sparepenge var (211)
___________
*) Se Brevet til Cantsler Friis paa Kragerup, i Schlegels Samlinger 2 B. 2 H., hvor det hedder: Thed Moddingsted ved then lille Ladgaard ved Frede: skal fortringitz, ellers faaer man ingen ende derpaa, oc vyll der giffvis acht paa, att der icke hollis mee Plixfolck, end som der er arbeid till, hvilckit dog gemenlig skeer. Den som rødder, skal fare fordt att rødde ij den ny Wang, som kallis strødam, wan siet Johan Skriffver siger, at ted icke er tioenligdt; och achter ieg at giøre sammestedts en humlehaffve.
nedbrudt, at være bleven benyttet aldeles, som formeldtz ogsaa nedenanførte Document, som endnu opbevares i det Kongl. Danske Canseellies Archiv, skjelner udtrykkelige mellem den store og de lille Ladegaard. *)
Videre nævnes i Inventarierne som ældre Slottet tilhørende Bygninger: Kgl. Majestæts Kroug med Tilbehør, og den gamle Jægergaard, som findes (212)
_____________________
*) Anno 1645 Dend 9 July Haffver ieg underschreffvene epter welbiurdige Hr. Slodsherris Arendt Von der Kula hantz Befalling werridt paa Frederichsborrigh och beseet det Seierwerch som tilfor: haffver hverrit brugt Paa dend Storre Ladegaard dersammesteds, daa befindis derpaa brøstfeldigt Att werre som epter følger,
1) Chr Indnu døchtige och brugelige noch udi Samme, Seierverch – femb Feddere,
2) Mentz Husedt som di schulle hengge udi Er bortte Paa – thou Støcher Nehr
3) Kandt giørris deraf It Seierverch saa gott som det Kunde werre Nyet, Mentz i det Alleringeste Kand fortiennis der paa till Arbeidsløn Penghe – 40 Rdlr.,
4) Mentz Lodden och thaffvellen som dertill will giørris fornøden Reigenis ehr udi di – 40 Rdlr. Uden Alleniste, hvis Jernwerchit belanger at ferdiggiørre,
5) Nahr somhelst samme werch er ferdig daa ieg Paa min eigen bekostening det at sammensette en Miell weig eller – thrj paa min eigen Bekostning, Mentz dersom der schulle widere daa min Reitsen der foruden at betalle,
6) Anlangendis dend Steegwender, daa Kandt dend well forferdiges och gjørris Ligesaa goedt som en der Kand giørris aff Nye, formedelst Fedderen dertill er saa goedt som di Kandt giørris Aff Nye, Jullenne der till erre ochsaa goede, Ments husedt
At være afbrændt efter 1728, skjøndt senere atter opbygt. Saaledes omtales endnu 1743 Frederiksborg-Jægergaard, ”hvor Garderne kogere”, samt Jægerhof eller Jægerfælled, hvor 1731 – 1736 opførtes en Hundestald paa Fag, en Jægerstald paa 21 Fag, en Kobbelhundestald paa 9 Fag og en lignende for Jægermesteren paa 12 Fag. Ogsaa mærkes her den Slotsgaden tilgrændsende og Slottet tilhørende, ældre Gjødningsplads, hvor man i sin Tid skal have villet anlægge en Hauge, men som dernæst atter hengaves til Salpeterværk. 1805 den 27de Marts holdtes Auction over Ladegaards Inventarium, som derefter aldeles udgik af Slotsregnskabet.
Christian den Sjette skyldes i det Hel Opførelsen af de herværende, rummelige Staldbygninger, hvilke han (213)
_____________________
Rundt Omkring Duer Sledt Indtedt, hvor till giørris fornødn thoeff Jern Plader, dersom K. M. eller Slotsherren will ordenere adt di Kand fortiennis derpaa hvemb det och schall ferdig giørre, Pendinghe – 15 Rdlr. Cronborig dend – 12 July 1645
Christioffer Kletti
Uhrmacher Eigen handt.
Kigeledes opbevares i Cancelliearchivet: Morten Jensønn thømmermands Fortegnelse paa Tømmerarbeide ved Jægergaarden, uden Aarstal, og Christen Pedersons Regning paa Reparation 1661, begge her dog af mindre Vigtighed; hvorhos i en ”Forteinelse Paa hvis Brøstfældighed, som defindis paa Frederichsborgslot” af Blytækker Anders Knudsen, dateret 15de Kanuar 1661, de Svenske beskyldes for at have borttaget Blyet af Dochterens Lossemente, af Vægt 10 chippd., ligesom af Sloteherrens Stald en Rende af 4 Lispunds Vægt.
Tilsammen skal have ladet bygge af Grundmuur paa same Tid, som han foretog de mange andre Forbedringer ved Slottet for øvrigt. Senest under var nuværende, allernaadigste Konge føiedes dertil et skjønt og pragtfuld Ridehuus, indrettet i Eet of Alt paa det Fuldkomneste, efter Smagens og Kunstens Regler, hvorhos atter den saakaldte nye Ladegaard, Favreholm eller Faurholm, *) sydvest for Slottet, der, ligeledes et Værk af (214)
____________________
*) Fordum laae her i Nørre Herluf, nu Herløv-Sogn, Tey- eller Liunge-Frederiksborg Herred, paa en Holm, i en nu udtørret Sø, hvor senere Faurholms Mølle, det for sin skjønne Beliggenhed saa berømte Faurholm eller Faurholms Gaard. Bemeldte Gaard, som leilighedsviis omtales i ældre Skrifter, synes før Reformationen at have været en biskoppelig Eiendom, som derefter maa være bleven seculariseret og med øvrige Geistlighed tilhørende Godser inddraget under Kronen. Christian den Tredje solgte eller skjenkede atter samme til sin Cantsler, Anders Barby, der igjen 1554 overdrog den ved Salg til Rigsminister Peder Oxe. Denne sidste, efter hvem Gaarden synes benævnet Oxeholm, mageskiftede den paany til Kongen 1558 mod Tølløse i Sjælland. At Herluf Trolles Besiddelser maae have grændset lige til Faurholm, skjønnes derhos af en Note hos Voborg i hans Afhandling om Schweitzerqvægs Anskaffelse Side 241, hvor der tales om en Markeskjelstrætte mellem Herluf og Gaardens forrige Eier, Peder Oxe, hvilken sidste paastod, at Stuehomene, Illesøe og Tranemosen tilhørte ham. Skjellet, som derefter fattes, vil man saaledes have bemærket ved Gravering i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede, at have bestaaet af store, pommerske i Moserne nedrammede Bjelker. For øvrigt siges Faurholms Vandmølle senere at være nedlagt (214) og forandret til en Veirmølle, som nu er privat Eiendom i Midten af Gaardens Marker, hvorhos Forfatteren antager Handelen med Peder Oxe, allerede foregaaet 1554 og siger, at han gav derfor 17,000 Joachimsdalere, hvorimod Molbech, Ungdomsvandringer 1 D. Pag 161, derfra er noget afvigende. I et af Kong Christian den 4des Breve, hvoraf findes en litographeret Afbildning hus Nyerup, tales iblandt andet om Ladegaardsfogeden paa Faurholm, om Forpagtningen der og om Bøndernes Hoveripenge.
nyere Tiders Bygningskunst, nærmest har en forædlet Qvægstammes Udbredelse til Formaal, og videre staaer i Forbindelse med det kongelige Stamskæferie eller Schæfergaard ved Esrom, bygtes her i Aarene 1804 – 1806 paa en Parcel af den forrige Ladegaardsmark.
Slutteligen erindres, at i Forbindelse med det Side 122 ommeldte, kostbare Altertøi findes endvidere under Slotforvalterens Bavaring et ikke mindre vigtigt og kosteligt Alderdomsstykke, nemlig en vægtig Sølvstob eller saakaldet Credents af antik Form og Arbeide, paa Foden, som er ottekantet, omkring Laaget, samt overalt indvendigt, forgyldt. Bemeldte Stob, som dog først vides tilført Slotsinventarierne efter 1686, og som i Aaret 1705 opbevaredes paa Østrup eller det nuværende Fredensborg, en Gaard, hvor Kongerne Christian den Femte og Frederik den fjerde for Jagtens Skyld jevnligen pleiede at opholde sig, kan derfor gjerne være noget ældre; muligt endog, at den skriver sig fra hine Fortidsdage, da Frederik den 2den og Christian den 4de grundede det herværende Stutterie, hvormed den synes at staae i nærmere (215) Forbindelse. Den hele Pocal, som er 12 Tommer høi og rummer efter de Tiders Skik og Brug en ret klækkelig Portion, findes nemlig rundtom prydet med drevne Zirater af Heste, Træer og Buskadse, hvorhos paa Laaget især smykket med lignende Udgravering. Øverst paa samme staaer en modig Hingst, som parrer sig med en Hoppe; ved Siden deraf et ungt Føl; hvilke Figurer, samtlige af støbt Sølv, i Form af Haandtag danne en ret smuk Grouppe. Saare rimeligt derfor, da den opbevares der, at ogsaa mangen tapper Velkomst dermed i sin Tid er bleven udbragt paa dette Stutterries Fremtids Hæder, og at den som Vederlag for en eller anden Gunstbeviisning dertil monne være skjenket.
Fiskeriene ved Slottet, der, som overhovedet de paa hele dette Amt, nu ikkun afgive saare liden Indtægt, vare foruden den større eller Slotssøen dengang var i Besiddelse af flere mindre, nu tildeels udtørrede Parker og Indsøer. Hertil have forandrede Principer i Agerdyrknings systemet bidraget meget, og Savnet derhos af hine Stedets fordums afvexlende Skjønheder, som allerbedst kjendes og føles, jo nærmere man, som allerbedst kjendes og føles, jo nærmere man, som ovenfor erindret, kommer Badstuen og selve Slottet, opveies forsaavidt kun halvt af andre, derved tilsigtede Goder.
Den svenske Resident, Magnus Durell, (Relation om Danmark, i Samlinger til den Danske Historie, 2det Binds 3die Hefte Pag. 52) meddeler herom især Følgende, der, som et historisk Bidrag fra Frederik den 3dies Dage, nærmere tilmed oplyser og bekræfter det allerede Anførte: (216)
Reinhold Thor Smede, Viinskjenk paa Frederiksborg, aarligen 100 Daler og maanedlig 12 Daler 143 Rd 42 pz
Johan Michelsen, Fisker i Frederiksborg
Lehn, aarlig 100 Daler og maaned lig 20 Daler 300 Rd
9 Fiskere sammesteds hver aarligen 12 Daler 90 rd
Thiis Barkow, Fisker i Dyrehaugen ved Frederiksborg, aarligen 16 Daler og maanedlig 3 Daler.
Videre ansættes Lønningen for Frederiksborg Slotstjenere og Opvartere i fire Terminer til 4541 Rdlr., en Udgift, hvis Størrelse sædvanlige Sommerresidents, skjøndt dog atter Besoldning, deraf vel udgjorde det Meste.
Forhen udgjorde nemlig dette Slot, med dertilhørende og underliggende Gods, ligesom en Mængde andre rundt omkring i Landet, et af vigtigste og betydeligste Privat- Lehne. *) Herom vidner en gammel Lehnsberegning eller (217)
________________
*) Kongerne havde i ældre Tider (hvorom Mandix i Indledningen til det danske Kammervæsen §4) deres vigtigste Indtægt og Jordegodserne. Disse bleve først bestyrede for kongelig Regning, men overdroges siden Adelen under Navn af Forlehninger, og vare dernæst enten Afgiftslehne (Lehne paa Afgift) eller Regnskabslehne (Lehne paa Regnskab) saakladte kongelige, som vare tilstaaede Prindser eller andre af det kongelige Huus, f. ex. Dronning Sophias betydelige Livgeding, og private, de, som et privat Regnskabslehn, ligesom man erfarer af ovenanførte Document, at samtlig, private Forlehninger dengang ydede Kongen en reel Indtægt
Saakaldet ”Kort Overslag paa alt Rigens Indtægt og Udgift, som er gjort og tilsammendragen den 24 Decembris Anno 1602,” forfattet af Rentemesteren, og forsynet med Kongens egenhændige Underskrift, C. 4. R. D. hans sædvanlige Devise eller Valgsprog: Regna Firmat Pieras (R: F: P: ) samt Aarstallet 1603, hvilket Document findes anført ordret efter Originalen i Schledels Sammlung, første Binds første Hefter, og hvor Pag. 35 forekommer Følgende:
Fridrichsburg og Abrahamstrup *)
Jordbogen til Slottet renter aarligen 7400½ Dlr ” Ort
Jordbogen til Abrambstrup 1098 Dlr. ”Ort
Annammes aarligen for Jord og Enge
Og havre til Landstings-Rideren 87½ Dlr. 1 Ort
Annammes aarligen af Møllerne for
Slottet, **) som ere satte for Toldmeel,
Og tvende Møller udi Lehnet, som ere
Satte for aarlig Afgift, som er 170 Dlr. ” Ort
Stigtens Indkomst baade af de Tiender
Som ere satte paa Afgift, saa og af de
Tiender, som af begge Lehne annamme
Og udterskes paa Ladegaardene 456½ Dlr. ”Ort
__________________________
Indtægt Dlr. 9212½ 1 Ort.
_____________________
af 163833½ Daler, 6 Skilling, hvortil endnu kom, at Flere, hvoriblandt Enkedronningen, ingen Afgifter svarede.
*) Abrahamstrup, un kaldet Jægerspris udgjorde en Tid nemlig fra 1596 til 1649, med Frederiksborg et samlet Lehn.
**) At der foruden Kornmøllen eller Slotsmøllen ved Rødebro, ligeledes der i ældre Tider maa have været en
Udgift
Lehnsmanden Peter Mund haver aarligen paa sig, sine Svenne og egne Folk foruden de fem Hundrede Daler hannem af Rentekammeret aarligen bliver fornøiet.
500 Dlr. ”Ort
Sammeledis haver han aarligen Foder og
Maal paa 4 Cerustheste og 2 Vogn
Heste beregnede for 156 Dlr. ” Ort
Haver og Lehnsmanden den 10de Part
Af det Uvisse.
Lehnsmanden haver til aarlig Cenand, *)
Paasig, sine egne Tjenere og en Part
Slottets daglige Personer adskillig
Fætallie for 1178 Dlr. ”Ort
Slotsfolkenes Læn og Besolding, efter
Som Taxeringen nu er gjort beløber 838 Dlr. ” Ort
Gives aarligen til Maaneds-Kostpenge (219)
_________________________
Papirfabrik, som vel ogsaa er bleven drevet med Vand, beviser den bekjendte Anecdot hos Slange om Christen Juuls Enke og Christopher Rosenkrandses Forfalskning af en vis Pengefor skrivning, som Christian den Fjerde kom efter ved at holde Document op for Lyset; da det viste sig, at Papiret, hvorpaa samme fandtes skrevet, var forfærdiget i Frederiksborg af en yngre Mester, som der havde etableret sig, og altsaa af senere Fabrikat, end det efter Obligationens Forlydende burde være.
*) Genand eller Genent, eb vis uforanderlig Indtægt, som Lehnsmanden nød i stedet for den ellers sædvanlige Qvota-Part, da Lehnet sagdes at være paa Genant.
**) Skal nok være 888, da Summen ellers bliver feil.
til en Part Slottens Folk, efter den
Forordning, nu seeneste blev gjort 1127½ Dlr. ”Ort
Gives til aarlig Genand af Slotter 33½ Dlr ” Ort
Omdrages med Mester Herman Lipper
Kronens Anpart af en Sognetiende,
Saa og med Bønderne i Lehnet, hvor
Iblandt ogsaa er beregnet 68 D. for noget
Landgilde K. M. haver bevilget
Nogle Bønder at maae kartes, som 12
Oldinger *) haver afsagt og dog staaer
For fulde udi Jordbogen 410½ Dlr. ” Ort
Udfordringen paa Slottets daglige Heste
beløber 422 Dlr. 1 Ort
___________________________
Udgift 4775½ Dlr. 1 Ort
Lignet og lagt Indtægten mod Udgiften, saa befindes K. M. af dette Lehn af have til Fordeel Dlr. 4437.
Lehnsmændene, som i ældre Tider boede paa SLOTTET TILLIGE MED Kongen, og hvem Overopsynet, angives i det Resenske Manuscript (Atlas Danicus) overeensstemmende med Pontoppidans danske Atals Tome 2, Pag. 295 og 325, Tome 6 Pag. 49, indtil Souverainiteten eller Regjeringsforandringen af 1660 at have været Følgende:
Jørgen Munk 1565 Jacob Trolle 1592
Jahann Taube 1578 Peder Mund 1596
Joachim Leist 1586 Christen Hansen 1612
Morten Venstermann 1589 Christoffer Basse 1619
Jørgen Urne 1623 Arner van der Kule 1645
Friderich Urne 1627 Christoffer Bille 1658
Joh. Ulrich Gyldenløve 1641 (220)
*) Et slags Nævninger eller Sandemænd.
Senere efter 1662, da Lehns væsenet afskaffedes og Landet inddeeltes i Amter, hvorover nu beskikkedes Amtmænd, Stiftamtmænd og Amtsforvaltere eller Amtskriver, kom Frederiksborg-Districtet, som eter Mandix (Danske Kammervæsen, Pag. 289) indbefatter 27,640 Tdr. Land, matriculeret Hartkorn 4890 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. 1 1/8 Alb. Ager og Eng, Skov og Mølleskyld 82 Tdr. 3 Skpr. 1½ Fdkr., til at udgjøre et Amt for sig, Frederiksborg-Rytterdistrict eller det gamle Frederiksborg Amt, hvilket for nærværende Tid danner en Deel af det større, combinerede. Ved her fremdeles, ligesom paa en Deel af det nuværende Kjøbenhavns og det forrige Hirschholms samt Kronborg Amter, at afhænde Bøndergodset og indrette Arvefæstegaarde, har Kongen dog reserveret sig betydelige Eiendomme, hvoriblandt, foruden vigtige Skovstrækninger, Slottet med Underliggende, Ladegaarden, Stutterievangerne og Schæfergaarden ved Esrom.
Som Lehnsmændenes Efterfølgere have Amtmændene derefter vedblevet at have fri Embedsbolig for Bestyrelsen og det nærmere, specielle Tilsyn, der, hvad i Særdeleshed angaaer det Collegiale og Regnskabsvæsenet, for nærværende Tid er anbetroet Overhofmarschallen og det kongelige Rentekammer, men udøves paa Stedet af Slotsforvalteren og d ham underordnede Betjente. Hvad Stuteriet i Særdeleshed angaaer, da forvaltes samme i og for sig af Overstutmesteren og Sytutsmesteren, som (221) begge her, næst høiere Forbindelse med Directionen over Stutterivæsenet og Veterinairskolen, udgjøre en egen, underordnet Bestyrelse.
For nærværende Tid er
Slotsforvalter: Hr. Kammeraad Adam Gottlob Giede.
Slotspræst, samt Præst for Hillerød og Herløv, tillige Hospitalspræst: Hr. Peter Sølling.
Gartner; Hr. Christian Frederik Teisner.
Overstutmester: Hr. Excell. Geh. Confentsraad og 1ste Staldmester Friderich Christian August v. Roepstorff. (S. K. D. M.)
Stutmester og Inspecteur over Schæferiet paa Esrom: Hr. Justitsraad Friderich Carl Emil Nielsen. (D. M. R.)
Staldskriver: Hr. Kammeraad Erich Rasmussen.
Dyrlæge: Hr. Frederik Nielsen.
_______________________
