Friderichborg slot Branden 1859.

Natten mellem den 16. og 17. december 1859 blev skæbnesvanger for Frederiksborg Slot. En brand spredte sig hurtigt gennem træværket i tagkonstruktionen, og der gik ikke lang tid før hele overetagen og taget stod i flammer. Efter branden kunne man se himlen fra stueetagen.

Slottets tykke ydermure, Audienshuset med løngang og broen til Ydre Slotsgård, samt terrassen foran denne, gik fri af branden. Slotskirken overlevede i det store hele også branden, om end loftets hvælvinger var beskadigede af varmen, og en del af den inderste hvælving faldt ned under efterslukningen af branden, og i processen knustes orglets indmad, og tre af brandfolkets nedrivere blev dræbt. Kongen og dronningens bedekamre gik også til i branden.

Frederiksborg Slot var fra den ene dag til den anden blevet reduceret fra Christian 4.s pragtslot til en rygende ruin.

 Store dele af den kongelige samling gik tabt den nat. Og så begyndte diskussionen jo straks efter om, hvad man skulle gøre med det nedbrændte slot.

Allerede få dage efter branden begyndte spontane pengeindsamlinger til slottets genopbygning. Med et bidrag fra kongen kunne arkitekten Ferdinand Meldahl begynde det omfattende restaureringsarbejde. To år senere i 1861 blev der holdt rejsegilde.

I sommeren 1864 var hovedparten af arbejdet med slottets ydre tilendebragt, og den 28. august samme år blev slotskirken indviet. I 1877 foreslog Carlsbergbryggeriets ejer, J.C. Jacobsen, at slottet kom til at rumme et nationalhistorisk museum i stil med Versailles i Paris og Gripsholm i Sverige. Efter tabet af det sønderjyske i 1864 følte brygger Jacobsen et behov for at genoprette den nationale stolthed med et museum for danmarkshistorien.

Brygger Jacobsen tilbød at finansiere restaureringen af slottets indre. I 1878 oprettedes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Fire år senere fik publikum endelig adgang til det museum, der stadig er et vindue til den danske historie.

– Jacobsen var en meget fremsynet mand. Det handlede ikke alene om her og nu. Han ønskede at skabe et levende museum. Og det blev det. Vi samler jo stadig ind til museet, siger Erik Westengaard og understreger, at museet er med til at vise den danske identitet og historie helt op til i dag.