Frederiksborg Slots Beskrivelse 238 – 240.
Side 238 – 240 :
Ældre Slotte i Omegnen af Frederiksborg
Frydensborg Dronningholm Borre
Den Danske Vitruvius med omtale Tavler
Ældre slotte i Omegnen af Frederiksborg 238– 240
Frydensborg eller Frydenborg, som efter Resens Opgivende maa have ligget i Nærheden af Frederiksborg Slot, strax ved det saakaldte Indelukke, og hvorfor endnu et Sted i den saakaldte lille Dyrehauge findes benævnt Frydensborg Slette, skal være ødelagt i Krigsaarene 1658 – 1659 under de Svenskes herværende Ophold; da derhos endvidere fortælles om Forvalteren paa dette Slot, at han ved denne Leilighed skal have villet tentere Nogit imod Carl Gustav Person, medens at samme der en (239) Nat opholdt sig; hvorudover han skulde have været arresteret, men undslap, som det hedder, formedelst Slottets vildsomme Indretning. Ifølge en Cabinetsordre af 15de December 1667 menes dette derefter aldeles at være nedbrudt og Pladsen sløifet; dog fandtes vel endnu Spor af samme i Aaret 1788, da det atter hedder hos Frimann:
Der, gamle Frydensborg, uhædret ligger Du,
Med intet Reisningshaab kun dybere Du synker;
Dig, Kongebolig før, beboer kun Navnen nu,
Det sidder han paa sorte Steen og klynker.
Poetiske Arbeider 1ste Samling Pag. 14; Danske Atlas Tome 2 Pag. 313; Tome 6 Pag. 83; Vitruvius Tom 2 Pag 62; Oluffens Collectana Pag 42.)
Dronningholm, Drotningholm eller Margrethes Slot, paa den sydlige Kant af Arresøe, ved Landsbyen Auderød, (Frederiksborg Amt, Strøe Herred, Ktegome Sogn) med underliggende Lehn af samme Navn, bygt, efter hvad man antager i Aaret 1212 af Valdemar den 2den, for hans elskelige Dronning, Margrethe (Dagmar), hvoraf endnu i Pontoppidans Tid og senere 1774 fandtes Rudera.
Dette Slot, med tilhørende Ladegaard skal være nedbrudt omtrent Aar 1560 eller paa samme Tid, som forommeldte Mageskifte kom istand imellem Frederik den 2den og Rigsadmiral Herluf Trolle; muligt endog i den Hensigt, da man fortæller at Stene, Zirater og andre Kostbarheder derfra hentedes til Frederiksborg Slots Bygning.
For nærværende Tid er hele Egnen deromkring undergaaet betydelig Forandring og tildeels forvandlet til Tørveskjær. Stedet hvor Slottet har staaet, kjendes neppe mere. Enkelte, nu meest udslettede Spor af Volde og Grave lade formøde, at det muligen har været en blandt de flere Borgfæstninger mod Venderne i ældre Tider eller maaskee et Lystslot af samme Beskaffenhed som Gurre. For øvrigt meddeler Historien derom ingen videre Oplysning. Det berømte ebelholtske Gravminde eller Liigstenen, som ifølge Hvitfelds Beretning fandtes i gamle Dage paa Ebelholts Klosterkirkegaard over en vis Aage Andersen af Familien Thot og denne Hustru, vidner ikkun om, at der har været et saadant til Bemeldte (240) Liigsteen, som existerede endnu i Pontoppidans Tid og var prydet med de Bilders Vaaben, en Hjelm med tvende udstaaende, saakaldte Veselhorn, samt Aarstallene 1511 og 1520, havde føgende Indskrift efter Marmora danica:
Hic sepultus est vir D. Ako Andreæ miles cum dilecta uxore Dorothea qvi obiere Dronningholm. Orate Deum pro illis. Virgo Anna Bils Datt. Herunder hviler Krigeren, velbyrdige Aage Andersen, med sin elskede Hustru Dorothea, som døde paa Dronningholm. Beder til Gud for dem. Anna Bils Datter.
(Arild Hvitfelds Krønike Tome 1 Pag. 179. Danske Atlas Tome 2 Pag. 299. Tome 6 Pag. 69. Marmora Danica Tome 1 Pag. 202. Vitruvius Tome 2 Pag. 6. Nyerups historisk-statistisk Skildringer 4 D. Pag. 327. Molbechs Ungdomsvandringer 1 D. Pag 215. Danischer Bibl. Tome 2 Pag. 53. Olufsens Collectana Pag. 30. Kjøbenhavns Skilderie for 1818 No. 68.)
Dronningholm
Borre Slot, ved Ugelse eller Uggeløse (Liunge-Frederiksborg Herred), maa ikke forvexles med et andet af samme Navn i Nærheden af Mariobo. Heraf spores endnu i Udkanten af Skoven Rudera og Grave, ligesom der i Sognet findes en Mængde hedenske Begravelser. Ligeledes melder Sagnet om et stort Huus i Badstrup af 21 Alens Længde, opført af Muur- og Kampesteen, hvilket dog maaske er det samme som hiint Slot; hvorhos fortælles om bemeldte Borre, at der i gamle Dage skal have boet en Junker, der geraadede i Uvenskab med en Frue med Frue i Kallerød, som havde en Hund, dervar bleven bidt af en af Junkerens Jagthunde, hvorover bemeldte Frue skal være bleven saa fortørnet, at hun ikke længere vilde søge Ugelse Kirke, men bugte den i Liunge og lod derom til Erindring afbilde en Hund paa Muren. Begge synes nemlig at have havt den Skik, at lade deres Hunde ledsage dem did. (Danske Atlas Tome 6 Pag. 53. Thieles Folkesagn 1 Deel Pag 26. Oluffens Collectanea Pag. 22. Fornævnte Sagn Tome 3 Side 43 og 89 hvor noget lignende fortælles om Seden Byes Kirke i Fyen.)
