Gibostad Handelssted

Fra Kløven går rejsen først over Finnfjorden med udsigt
til de smukke bygder ind mod Fagerfjeldet. Så svinger vores skib rundt om
Finnsnes, og det smilende Gisundet åbner sig, lunt og stille som en indsø med
brede Senja bygder i vest, med velbyggede gårde og lave indlandsfjelde i øst.
Men her i sundet er der god plads og nu og da dukke der høje fjeldtoppe op, her
er godt og triveligt for mennesker at bo. Idet vi nærmer os Lenvik kirke på
fastlandet, skyder Senja et fladt og frugtbart næs ud i sundet, og netop som vi
svajer rundt om pynten ligger det gamle handelssted Gibostad og spejler sig i
bugtens vand.

Gibostad tilhørte omkring 1700 bispegodset, senere
Trondenes kirke og skyldte 1½ våg. I 1702 boede foged og kgl. Kommissarius
Frederich Adrian Bremer på gården, han havde da en søn og 4 drenge. Af disse
drenge var den ene født i Skåne, den anden på Kongsberg, den tredje i Bergen.
Omkring 1710 var stedet overtaget af Olle Bye, som vistnok var tiende opkræver,
og omkring 1720 sad hans enke på gården. Tiende opkrævningen var da blevet
overtaget af Johan Brochs som boede på Møkkelbostad i Dyrøy og drev jektebrug.
Han forpagtede i 1725 Gibostad og bosatte sig der som bergensborger, men drev
handel og jektebrug både i Dyrøy og på Gibostad.

Kort efter flyttede Johan Brochs til Straumsfjord i
Skjervøy, og stedet lå omkring 1730 øde, indtil den nye sorenskriver Jørgen
Kiergaard bosatte sig der i 1740. Hans enke sad med gården i 1760 årene, og
senere sønnen Andreas Kiergaard, som var lensmand for Gisund og Hillesøy.

Imidlertid havde Gibostad måske fra før 1700 været
kræmmersæde i sommertiden. Vi ved sikkert at Hans Hagerup, født i Trondheim,
tog borgerskab på sædet Gibostad i 1708. Han nævnes dog ikke i 1720, så
kræmmersædet var vel nedlagt igen.

Efter Johan Brochs kom der ingen handelsmand på stedet før
Simon Kildal Leth, en præstesøn fra Kvefjord, som fik gæstgiveri på stedet ved
bevilling af 28 februar 1778. Men det gik vistnok skidt for ham. I 1784 opsagde
han gæstgiveriet og bosatte sig som bonde på Bundjord, men sluttede også der og
boede siden i fattigdom på Tussøy. I hans sted kom Gabriel Zakariassen, som før
havde været bonde på Bundjord, og nu fik gæstgiverbevilling på Gibostad 31.
december 1794. Han var ugift i 1801, men havde Else Marie Brox, datter af Johan
Brochs, til at holde huset. Der er altså mange tråde som forbinder Gibostad og
Tussøy i denne tid. Gabriel Zakariassen fik også 10. november 1798
gæstgiverbevilling på Hekkingen, og det sidste sted havde størst afgift.

Efter ham gik stedet over til Carl Møller, vel den samme
som en tid havde bestyret handelen på Kløven. Han fik bevilling på Gibostad 28.
februar 1807, og fra hans tid af har Møller familien boet på stedet. Afgiften
var nu steget til 15 rdl. et bevis for at handelen nu var blevet meget større
end før i tiden.

Tidligere var det handelsstederne ud mod havet som havde
den største trafik, men efterhånden var indfjordene og indlandet blevet
befolket og dermed var der en øget trafik. Ved kgl. Skøde af 17 februar 1832
købte Møller en del af det gamle kirkegods af staten, og da dampskibsfarten
begyndte i 1838, blev Gibostad anløbssted for Prins Gustav, et forhold som har
været afgørende for stedets senere udvikling.

Samme år delte Møller ejendommen mellem sine to sønner
Bendix og Christian Fredrik Møller, og efterkommere af Bendix sidder stadig i
1942 på nogle af brugene.

Det ser ud som om Carl Møller har haft tab under krig
årene og omkring 1814 opsagde han gæstgiveriet. En ny mand ved navn Wigeboe fik
bevilling på stedet 24 oktober 1815, men da så han sluttede fik Carl Møller
igen gæstgiveriet efter bevilling af 1 juli 1823. Han var også en tid lensmand
i tinglaget.

Samme år som Møller købte størsteparten af Gibostad, kom
Lorentz Øvre tidligere gæstgiver på Kløven og købte bygge grund ved bugten. Han
fik gæstgiverbevilling 21. september 1832, formentlig da Møller sluttede med
sin handel. Hans efterfølger på stedet var en Kjeldal, som handlede til 1885,
da stedet blev overtaget af Trondenes Sparebank. Så drev Giæver denne handel
indtil 1890, og senere er den gået over til en række firmaer som har afløst
hverandre.

Ved delingen i 1832 beholdt C. F. Møller det gamle
hovedbrug. Han overdrog det 1873 til svigersønnen Daniels Sørensen, som også
drev handel og fiskeopkøb. Efter hans død drev enken bruget indtil 1910, hvor
hun overdrog det til Harald Berg, gift med hendes datter Lulla. Han solgte i
1913 størsteparten af ejendommen til Tromsø Amts Landbrugsskole, men beholdt
Gibostadnæset, hvor han byggede kaj og kullager. I 1915 flyttede han til
Tromsø, og anlægget er senere gået over til Troms Felleskjøp, som fremdels
(1942) driver det. Der har også været andre handlende på stedet i senere tid,
f. eks. C. J. Møller i slutningen af1800 tallet, og E. A. Normann som sluttede
i 1922. Gibostad har en central beliggenhed for moderne trafik, og som
hurtigruteanløb er det blevet knude punkt for distriktet. Af den gamle
bebyggelse skulle den gamle gæstgivergård endnu stå tilbage?