
- En rejse fra sted til sted
- Alteidet Handelsted
- Balstad Handelssted
- Bentsjord Handelssted
- Elgnes Handelssted
- Finnset i Vågan Handelssted
- Gibostad Handelssted
- Gjøvik Handelssted
- Grønøy Handelssted
- Grøtøy Handelssted
- Hamnvik Ibbestad Handelssted
- Henningsvær Handelssted
- Husby Handelssted
- Kjerringøy Handelssted
- Kjosen Handelssted
- Kløven Handelssted
- Koppardal Handssted
- Kulstadsjøen Handelssted
- Kvaløy Handelssted
- Kvitnes Handelssted
- Laukvik Handelssted
- Liland i Ofoten Handelssted
- Lungseidet Handelssted
- Maursund Handelssted
- Melbu Handelssted
- Mo I Rana Handelssted
- Nergårdshamn, Bjarkøy
- Nord Arnøy Handelssted
- Nordvika Handelssted
- Oldervik Finnkroken
- Risøyhamn & Andenes Handelssted
- Rotsund Hamnes Handelssted
- Røkenes Handelssted
- Rørøy Handelssted
- Røsvik Handelssted
- Sandnessjøen HandelsstedSandnessjøen Handelssted
- Sandtorg Handelssted
- Selsøvik Handelssted
- Skånland Handelssted
- Skjervøy Handelssted
- Skrova Handelssted
- Sortland Handelssted
- Stokkmarknes Handelssted
- Storvågen i Vågan Handelssted
- Straumen & Berntvika Handelssted
- Sund & Reine Handelssted
- Svolvær Handelssted
- Sørsand Handelssted
- Tussøy Handelssted
- Vevelstad Handelssted
- Ørnes Handelssted
- Nordlands kort
- Kort Nordlands Handelssteder
- Erik Andreas Colban – Beskrivelse over Lofoten og Vesterålen
Gjøvik Handelssted
Turen fra Kvitnes ind gennem Ulsfjorden, er en af de
smukkeste rejser, som man kan begive sig ud på i Norge. På vest siden ligger
først øerne og Grøtsundet, siden lave sletter og dale ind mellem de stejle
fjeldpartier mod Balsfjord. Men i øst rejser Lyngsfjeldene sig med sine
fantastiske alpetinder, de højeste fjeldtoppe i denne del af Norge. Nogle
steder stiger de ret op fra havet og op til 1000 – 1200 meter. Andre steder
levner de en flad strandbred med plads til gårde og beboelser.
Vel halvvejs inde i fjorden nærmer vi os en flad landtange
som skyder frem under fjeldmasserne, og her ligger Gjøvik ved en lille bugt.
Gården blev grundlagt af finner og blev i 1713 skyldlagt
til kongen for 1 pd, men benyttedes da af en nordmand ved navn Joen Tostensøn.
Han sad med gården endnu i 1740, men var i 1750 afløst af Andor Jørgensen, som
grundlagde handelen på stedet. Der var ingen gamle jekte lejer eller
kræmmersæder i fjorden, og befolkningen voksede stærkt i disse egne på den tid.
Altså gik “Andor Jørgen” som finnerne kaldte ham, i gang med bondehandel for
befolkningen i bygderne. Han bel forholdsvis hurtigt en holden man, og han blev
snart i stand til at skaffe sig en jekt, som han drev Bergens sejlads med fra
1770 of frem over. Han handlede også med russerne, som på den også begyndte at
drive tuskhandel i fjordene.
Andor Jørgensen havde en datter Martha Maria, som blev
gift med en indflytter, Jørgen Brose
Kragh. I 1780 overtog Kragh forpagtningen efter svigerfaren, men denne forbeholdt
sig 18 markelag for sig og hustruens levetid. Svigersønnen overtog straks
handelen og jektebruget, og 8 juni 1781 fik han gæstgiverbevilling på Gjøvik.
Andor Jørgensen fortsatte endnu nogle år som bondehandler, og i 1783 havde han
endog råd til at købe en ny jekte. Men siden er der ikke flere beretninger om
hans meriter.
Jørgen Brose Kragh fortsatte som gæstgiver og
bygdeskipper. Han overtog svigerfaderens jekt, som hed “Marthe Maria” og var på
14½ cl. Fordi Gjøvik var krongods, fik han mulighed for at købe gården, som han
fik skøde på den 1. august 1787. Desuden forpagtede han ½ våg i nabogården
Hjellnes og brugte den. Ved folketællingen 1801 sad han med hustru og 5 børn,
to tjenestepiger, en dreng og en jektestyrmand. Jørgen B. Kragh synes at have været
lidt af en eventyrer. Engang i foged Jens Holmboes dage – omkring 1790 – gav
han sig til at kræve kongelige skatter og toldafgifter på Skibotten marked,
uden at have noget mandat hertil. Manden blev naturligvis tiltalt og straffet
med kraftige bøder, kombinationen af denne fremfærd og krigsårene bidragede til
at det gik tilbage for ham. I 1810 gik han konkurs, og levede sine sidste år i
fattigdom. En søn Ole Brose Kragh blev landmand på Sør-Lenangen.
Gjøvik blev da købt af Jeremias Figenschou fra Kjosen, som
hidtil havde boet på Rørnes. Han fik 14 januar 1812 gæstgiverbevilling på
Gjøvik mod 16 rdl i årlig afgift, mens det i Kraghs dage kun havde været 5 rdl.
årligt. Stedet havde nu fået langt større betydning end før. Denne fremgang
fortsatte da Gjøvik blev overtaget af Jeremias Figenschous svoger Johannes
Holmboe. Han var den ældste søn af den kendte foged Jens Holmboe (se afsnittet
om Norges som opdagelsesrejser) og havde efter faderens død i 1804 overtaget
Ervik gård i Trondenes.
Han blev i 1806 gift med Maren Anna Normann fra Elgsnes,
og boede på Ervik til omkring 1809. Kort efter døde hans første hustru. Og han
bliv gift igen med Anne Marthe Figenschou fra Kjosen. Han flyttede vistnok over
til sin svigerfar og boede der indtil han overtog Gjøvik efter svogeren og fik
gæstgiverbevilling på stedet 3. februar 1824, mod 12 spd. I årlig afgift. Det
er nok fra hans tid at stedet fik sin karakteristiske gamle bebyggelse, som er
meget præget af bygeskikken i Tromsø. Det er en smuk og intim husgruppe, med hovedbygningen
og den rige empire portalen som er de fremtrædende træk.
Johannes Holmboe havde i sit første ægteskab 2, i sit
andet 11 børn. Den ældste datter blev gift på Hamnes. En yngre datter Hanna
Birgitte blev i 1840 gift med Jens Holmboe Giæver, søn af købmand H. A. Giæver
i Tromsø. Johannes Holmboe havde da allerede overladt stedet til sin vordende
svigersøn mod pension, og Jens H. Giæver fik gæstgiverbevilling på Gjøvik 6.
april 1839 mod samme afgift som tidligere. Stedet havde så vidt vides ikke noget
selvstændig jektebrug, men fik varer med Figenschous jekte i Kjosen. Derimod
havde stedet en kraftig voksende handel.
Også Jens H. Giæver og hustru havde 13 børn, blandt den
sønnen Johannes, som blev grundlægger af Giæver-dynastiet på Hamnes i Lyngen. En
anden søn var Anton som blev handelsmand på Lyngseidet. Den tredje, Leonhard,
blev handelsmand på Finsnes. Den yngste søn Joachim Gotsche Giæver blev den
berømte “chief engineer” i D. H. Burnham & co. Architects, Chicago.
Den næst yngste søn Peter Andreas Irgens Giæver, f. 1852,
overtog faderens forretning på Gjøvik. Han blev gift med Ana Henriette Stuhr,
handelsmands datter fra Talvik i Alta. Under ham udviklede der sig en moderne
fiskeindustri, og han forstod at følge med tiden. Det viste sig især ved at han
tog initiativet til anlægget af A/S Jøvik Sildeolie og Kraftfoderfabrik, som
tog sigte på at udnytte silerigdommen i de omkring liggende fjorde. Fabrikken
blev stiftet 6. februar 1913 og har siden haft en betydelig vækst under en
dygtig ledelse. Fra 1914 og til 1920 sad Peter Giæver i fabrikken direktion.
Handelsstedet fortsætter fremdeles i slægtes eje under
sønnerne Joachim og Petter Giæver.