Grønøy Handelssted

Når vi fra Selsøyvik sejler videre nordover, mellem Gjerøy
og Ringen, ser vi Rødøy-løva dukke frem som en mægtig sfinks mod nord. Vi
passere Rødøy gamle kirke og handelssted og får en stund efter det åbne hav mod
vest. Langt ude ligger Myken, Valvær og andre grupper af småøer, længere inde
Svinvær, som var en gammelt jektehavn og handelssted. Landskabet er stort set
åbent og nøgent, og desto mere overraskende virker det når vi svinger ind i læ
af Meløya mod nord til Grønøy, som viseligt bære sit navn med rette. Her findes
det gamle handelssted omgivet af grøn mark og skov, udover klipperne står
grupper af kroget skærgårds fyr, og ind mod øst blåner og blinker Svartis
fjeldenes vældige masser.

Grønøy var et gammelt borgersæde allerede i 1700 tallet.
Det var da besat af tondhjemsborgeren Jens Søfrensen, som ved folketællingen
1701 var 74 år gammel og havde brugt sædet i lang tid. Til sit handels og
jektebrug havde han 5 drenge. Omkring 1720 sad hans søn Søfren Jensen på Grønøy
som trondhjemsborger med hustru og en dreng. En datter af ham opholdt sig i
Trondheim. Det er mulig at denne datter var gift med Magnus Ryding, som omkring
1740 overtog borgersædet. Han havde det år købt sig en jekt og taget lejet i
brug, men vistnok kun som skipper.

Allerede i 1743 solgte han borgersædet for 500 rdl, men
husene var da så forfaldne at det kun var værdi sat til 260 rdl.

Den nye ejer var Christen Ellingsen fra Benkestok slægten,
døn af Elling Christophersen på Fiskevåg i Salten, hvor også Christen en tid
havde boet som skipper. Han blev omkring 1740 gift med Ingeborg Hvid, datter af
stiftskriver Michel Hvid på Mjønes i Salten, og fik en stor formue med hende.
Han havde også en betydelig arv fra sin far så han var en velstående mand. Den
5 juni blev han godkendt som borger af Trondheim med sæde på Grønøy, hvor han
boede året rundt.

Under et ophold 1750 i Bergen i sæsonen blev han syg og
døde. Bo opgørelsen viste at han havde en stor gæld i Bergen og der blev kun
300 rdl tilbage til enken da han var barnløs.

I nogle år sad enken tilbage med handelsstedet, men blev
så i 1753 gift med Hans Rasmussen Angell, en næstsøskendebarn af legat
stifteren Thomas Angell i Trondheim. Faderen var jekteskipper og handelsmand på
Åkvik i Herøy. Hans Angell drev jektebrug og handel på Grønøy, men vistnok uden
borgerskab. Han levede til år 1800, men havde da for længst overladt stedet til
sin søn. Grønøy var også dengang tingsted for Meløy sogn.

Christen Albrecht fik gæstgiver bevilling på Grønøy 30.
juni 1788. Han var gift med sin kusine Maren Hvid Blix fra Kapstø, hendes far,
handelsmand Jørgen Blix, var gift med Ingeborg Hvids søster. Der var 10 børn i
Christen Angells og hustrus ægteskab, og ved folketællingen 1801 boede omkring
20 personer i hans hus. I 1790 havde han sejlads med to jekter, som senere blev
til kun en. Ved fornyet bevilling den 10 februar 1817 fik han også ret til at
drive handel på markedspladserne. Christen Angell døde i 1832, hans hustru i
1841.

Handelsstedet og jektebruget havde han tidligt overdraget
til sønnen Hans Christensen, som 30 april 1824 fik gæstgiverbevilling på Grønøy
og drev sejlads med en jekte. Han var gift med Richardine Klæboe fra Vågen, og
havde 6 børn. Senere flyttede han fra Grønøy og bisatte sig på Fagerbakken i
nærheden af Digermulen, hvor hans bror Peter en tid var handelsmand, og her mod
nord døde han i 1863.

Grønøy blev da omkring 1860 købt af Anders Christensen
Meyer, en bror til L. A. Meyer på Mo i Rana. Han var gift med sin kusine Marie
Helene Christensen datter af Anders Christensen den yngre på Husby. Med sin
heldige beliggenhed midt på kystruten var Grønøy bestem for at blive et
knudepunkt for moderne infrastruktur. Stedet fik dampskibsanløb og blev senere
et af de mest seværdige stoppesteder for hurtigruten. Dybdeforholdene ved selve
handelsstedet var ikke de bedste og dampskibskajen kom derfor til at ligge et
stykke derfra, i den gamle Jekte havn.

Anders C. Meyer overdrog i 1890 Grønøy handelssted til sine
sønner Hans og Frederik Meyer, og det gamle smukke sted ejes stadig i 1942 af
den sidste af sønnerne. Den gamle hovedbygning stod endnu med sin enkle empire
portal midt i facaden. Huset er antageligt opført i Hans Angell den yngres
dage.