Gullholmen – Tana – Polmark Handelssted

Når vi nu stævner videre indover Tana, åbner fjorden sig
med en mængde forgreninger i bunden f fjorden. Her møder vi et landbrugsområde,
som i nyere tid har gennemgået en stor udvikling. Vi passerer Stangenes, hvor
lakseskibene i gamle dage lå og lastede, og kommer ind til Gullholmen, som
ligger oppe i elv udmundingen og var sæde for den gamle “Tanens handel”.

Herinde boede fra starten af kun søfinner, og i 1718
opførte missionen et kapel for dem på vestsiden af Tana elv ved Gullholmen. I
1851 blev der indviet en ny kirke på Langnes, noget højere oppe ved elven. Hvis
vi har lyst kan vi tage en sejltur på elven til Seida og helt til Polmak, og
siden tilbage til elv udmundingen igen.

Vi har allerede fortalt om laksefangsten og handelen i
Tana under oktrojen. I 1758 døde bødkermester ved Kjøllefjord handel Christen
Pedersen Knup, som antagelig om sommeren bestyrede Gullholmen og
laksefiskeriet. Ti år senere nævnes Jens Andersen Baj som assistent ved Tana
handel. Andre bødkere som sandsynligvis arbejdede på stedet, var Hans Jørgensen
Madvig 1770, Christopher L. Myhler 1770 og Hans Smith 1779, foruden
assistenterne ved Kjøllefjord handel, vistnok også her om sommeren.

Fast bosat som assistent på Gullholmen var antagelig fra
1783 underkøbmand Jacob Aagaard og hans hustru Anna Barbara Fischer, vistnok
datter af kaptajn Petter Fischer på Vardøhus. Han sad

her ved overgangen i 1789, men havde ikke midler til
at overtage stedet. Handelen vedblev at være kongens ejendom med købmand
Oluf Dam som bestyre. Efter hans død i 1793 styrede hans enke Kirstine en
tid handelen. Året efter kom så Poul Christian Balchen, tidligere assistent
på Loppa og gift med Gjertrud Elisabeth Toske. Men han rodede sig ud i en
retssag og blev formentlig frataget handelen. I 1801 boede han i Tana og
kaldes “forrige købmand”, mens Christian Knub sad som faktor på Gullholmen.
I 1802 klagede almuen over, at de manglede varer fordi der ingen
handelsmand var på stedet. Fra omkring 1806 var Christian Astrup faktor,
han var gift med Ane Christine Rasmusdatter.

Først i 1810 gik Tana handel over i privat eje, da
handelsstedet blev købt af Johan Karstensøn Garmann Scanche, hvis far var
sognepræst på Agvaldnes. Efter skolegang i Trondheim kom han til en
handelsmand  Nordland, og var siden
en tid i Hammerfest. Han var en meget benyttet mand i Tana, ofte
konstitueret sorenskriver, foged eller lensmand. Ja, det hændte at han
måtte udføre gejstlige forretninger, når embederne i længere tid stod
ubesat. Han var gift med Else Sophie de Wahl, eneste datter af gæstgiveren
på Hopseidet.

Som før nævnt, fik Schanche i 1810 også bevilling på
Omgang, og  1823 på Hopseidet
(overtaget i 1831). Han fik også gæstgiverret i 1824 på Gamvik. Ved
særskilt bevilling 30 juni 1829 fik han brændevinsret ved sin handel på
Gullholmen mod en afgift på 2 spd. i årlig afgift og to tønner
læggekartofler til uddeling i Østfinmark. Han drev sine handelssteder til
sin død i 1840. Efter ham fortsatte enken handelen til 1854. Ved særskilt
bevilling af 14. januar dette år fik hun lov til, i 6 år eller så længe hun
levede, at lade handelen på Gulholmen og Gamvik bestyre af A. G. Nordvi på
Mortensnes. Hun er formentlig den samme som Bjørnson fejlagtigt kalder Else
Marie Schancke

Hendes ældste søn Isak Andreas Schanche blev handelsmand i
Leirpollen, og senere lensmand i Tana. Gullholmen og Gamvik gik i fællesskab
over til to yngre sønner, Hans Eilert Schanche, som vistnok levede ugift, og
Niels Johan V. S. Schanche, som var gift med sin kusine Wenke Margrethe
Schanche fra Bergen. Begge brødre flyttede fra Gullholmen til Tanagård (Nygård)
og boede der. Deres søster Margarethe Elisabeth var gift med handelsmand Ole
Severin Hansen (på Gamvik). Deres søn blev handelsfuldmægtig i Gamvik, og en
anden søn Niels I Hansen overtog Gullholmen og Tanagård, som blev drevet i hans
navn endnu omkring 1900. den ældre bebyggelse er vistnok forsvundet både på
Gullholmen og på Tanagård.

Polmak havde gæstgiveri meget tidligt, idet Conrad Falck
fik bevilling på stedet 13. november 1790. Han var vel broder af Carl Falck i
Kjelvik. Men allerede i 1793 flyttede han fra stedet. Derpå gik det over til
John Willumsen Røseth, som fik gæstgiverbevilling 7. april 1795. Heller ikke
han blev længe på stedet, men flyttede til Berlevåg. Derefter var der ingen
gæstgiveri, før Niels Chr. Nicolai Kolderup 12 september 1817 fik bevilling mod
den store afgift på 20 spd. i årlig afgift. Chr. A. Nordvi på Mortensnes
overtog så ved bevilling af 25. november 1823 handel og herbergpligt, mod 6
spd.  årlig afgift. Heller ikke han fandt
det lønsomt, og bevillingen udgik i 1827.

Herefter stod det ledigt i nogle år indtil J. G. Schanche
i Tana fik gæstgiveriet ved bevilling af 3. april 1832, og mod kun 1 spd. i
afgift. Han drev da stedet ved en bestyre, indtil hans søn Carl Johan Schanche
overtog det ifølge bevilling af 1. november 1856 og mod hele 10 spd i afgift
Han var gift med Wally Ulich fra Repvåg, og de bosatte sig i Polmark, hvor der
i deres tid skal have været adskillige handelsbebyggelser. Den sidste som drev
handel på stedet, var Edvard Schanche, men efter 1890 ser det ud som at stedet
er ophørt.

laks Tana
Tana Laks

Tana Laks

Niels Simonsen

NielsSimonsen