- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Hasvik Handelssted
Fra Øksfjord stikker vi mod nord over den åbne fjord for
at besøge handelsstederne på Sørøya. Her ude findes nogle af de allerældste
norske værene, og det eneste område i Finmarken som fra gammel tid af var
privatejendom, indtil det i 1753 blev solgt til kongen.
På sydvesthjørnet af øen finder vi det gamle handelssted
Hasvik med sin kirke Den ældste kirke stod i Hasvåg, hvor en ny kirke blev
bygget i 1694. Den blev i 1712 flyttet til Hasvik, som fik nye kirker 1756 og
1860. På dette sted var også et af oktroyen´s oplagspladser, som i den senere
del af monopoltiden blev bestyret sammen med Loppa. Af købmænd på denne tid
nævnes i 1756 Christian Jespersen Beck, senere bosat i Vadsø, og medlem af
kommissionen fra 1785. Hans søn Jesper E. Beck på Loppa omkom på havet i 1790
samtidig med Emanuel Wadel, som havde været assistent på Hasvik siden 1786.
Ved handelsforandringen i 1789 blev Hasvik overdraget til
Christian Peter Killengreen. Han var allerede i 1783 ansat ved Hammerfest
handel, og kalder sig da Kilgren. Så vidt man kan se, var han bødker og
fungerede iblandt som assistent. Da han i maj 1789 skulle flytte til Hasvik
klagede præsten i Hammerfest til fogden
over at han ville tage “alle de i hans tjeneste stående drenge og piger” med
til Hasvik.
Ved folketællingen 1801 var der hos Killengreen i Hasvik 13
mennesker, deriblandt en russer dreng.
Fra sommeren 1809 blev det udsatte handelssted overfaldet og
plyndret af fjenden. I dag kende vi hændelsen fra Killengreens egen beretning,
dels fra tingvidnesbyrd fra en mand som fulgte med det engelske fartøj.
Det var om eftermiddagen 4 juli 1809 at den engelske
kutterbrig “Snake” på 18 kanoner og ca. 100 mands besætning, løb ind i Hasvik
havn. En båd blev sat ud for at lodde dybden, og Killengreen prajede folkene og
spurgte om ikke kaptajnen kom i land. “Han kommer vel siden” svarede de På
spørgsmål om hvor skibet hørte hjemme, blev der svaret “i Christianssand”. Så
snart briggen havde kastet anker, blev o bemandede både sat i land, og der blev
skudt skræmmeskud fra briggen og bådene.
Straks folkene kom i land, ble Killengreens “husflag” revet
ned, og det engelske hejst i stedet. Selv blev han omringet og spurgt hvor han
havde sine penge og sølvtøj. Hvis han udleverede det, ville de forlade Hasvik.
Med det nægtede han og i stedet blev stedet plyndret, og engelskmændene opholdt
sig der i fem dage til de 9 ende. De forsynede sig med at de kunne få brug for.
Tingsvidnet fortæller at mandskabet førte en del små får, 3 grise, nogle
skindvare, tovværk, fiskesnøre og garn, en edderdunsdyne, forskellige
krambodsvarer – dog ikke meget – noget flæsk, smør, brød, tran og en tønde
tjære, desuden nogle penge. Fårene blev slagtet ombord, med en ko med kalv blev
før i land igen. Der blev også skudt på kreaturerne i land, og nogle af dem fik
skader, fortæller Killengreen. I selve huset brød de gulvene op for at lede
efter værdisager, og udøvede meget andet hærværk. Killengreen´s penge fik de
også styr på, de gravede op af jorden det meste af det han havde gemt der.
Bland andet var det en kuffert med 4500 rdl. I penge, 2 guldure, en del sølvtøj
og andre værdigenstande. De tog støvlerne af ham, og kaptajnen forbød ham at
tale, så han måtte være tavs tilskuer til alt som foregik.
Efter dette blev Killengreen sluppet fri, og rejste kort
efter fra Hasvik. Mens han var borte, kom “Snake” den 17 juli igen til Hasvik
sammen med en anden brig “Fancy” på 14 kanoner, og de tog da alt det med, de
havde levnet første gang. Orlogsskibene forsynede sig med brændsel og vand, og
forlod så stedet den 21 juli. Killengreen beregner sit tab til 10.000 rdl.´s
værdi.
Killengreen var gift 3 gange. Hans første hustru var
antagelig født Rasch, og havde i dette ægteskab i alt fald tre døtre. Af dem
blev Sara gift med præsten Carl Struve, og Else Margrethe blev i 1803 gift med
svenskeren Andre Gustav Borin. Han bestyrede handelen på Fagervik, hvor
Killengreen havde fået gæstgiverbevilling 31 oktober 1801. Borin overtog dette
sted ved bevilling af 13 juli 1813, og drev det til sin ød i 1818.
Killengreen var anden gang gift med Birgitte Cathrine Aas
(Aasen), og havde i dette ægteskab sønnen Johan Andreas. Senere købmand i
Tromsø. Efter hendes død i 1797 blev han tredje gang gift med Anne Christiane
Teilman.
Efter overfaldet af englænderne solgte Killengreen stedet og
flyttede til Ervik i Trondenes. Hasvik blev købt af Johan Henrik Stuhr i
Flensborg, som også havde Breivik, Loppa og Talvik. Afgiften for Hasvik var 10
spd. årlig og stedet blev styret af faktorer. I 1811 nævnes Olaus Nielsen Hald,
den samme som udmærkede sig i Hammerfest i 1809 og nu var dekoreret med
Dannebrog. Han var gift med Bolette Margrethe Wadel fra Hammerfest. Kort efter
kom faktor Lorents Broderus Jørdening, gift med Benedicta Wegner. I 1819 nævnes
Johan Chr. Berg som købmand på Hasvik antagelig den samme, som siden blev
købmand på Tromsø. Stuhr fik gæstgiveri på Hasvik 30 juli 1822, mod 10 spd. i
årlig afgift.
Siden 31 maj 1815 havde Age Aagaard haft bevilling til at
drive gæstgiveri på Hasvik i fisketiden, og omkring 1830 købte han stedet af
Stuhr. Kort tid efter solgte han det til Frederik Nannestad Wingaard Bull, som
fik gæstgiverbevilling den 21 september 1832. Han var søn af den kendte foged i
Sunnmøre Ole Christian Bull, og var sandsynligvis kommet her til der nordlige
med sin søster, fru toldkontrollør Mejer, Hammerfest. F. N. W. Bull var første
gang gift med Maren Anna Normann Holmboe, datter af handelsmand Johannes
Holmboe i Lyngen, og efter hendes død ægtede han i 1848 den svenske baronesse
Jacquette Magdalena Cederström. I begge ægteskaber tilsammen var der 9 børn.
Ved folketællingen 1865 boede 13 personer i huset, bl. a. lærer Edv. Buck,
senere handelsmand på Sandland.
Firmaet F. W. Bull blev snart et af de større. Og omfattede
landhandel, fiskeriudstyr og trankogeri. I 1877 overdrog Bull stedet til sin
næst ældste søn Johannes Andreas Holmboe Bull, og firmanavnet blev ændret til
Johannes Bull. Selv flyttede F. W. Bull til Bukta i Alta. Hasvik var i denne
tid et livligt sted. Det havde fra først af været tingsted, og øvrighed og andre
rejsende blev modtaget med den største gæstfrihed. Med den tids vanskelige
kommunikation var der ikke altid let, at skaffe det som behøvedes til stedets
og almuens forsyning. Så snart dampskibene kom, blev det meget bedre. Johannes
Bull drev stedet indtil 1898, hvor han solgte det og flyttede til Lysaker. Han
var gift med Louise Wilhelmine Østvold.
Hasvik blev overtaget af Artur Wilhelm Buck fra Øksfjord
gift med Kirsten Augensen. Han drev stedet en tid, og efter ham har det flere
gange skiftet ejere. Handelen drives nu af et aktieselskab. Den gamle
etagebygning og vistnok flere bygninger fra ældre tid står endnu på stedet, men
hovedbygningen er en del tilbygget og forandret. Et tilforladeligt billede af
stedet i ældre tid har præsten Chr. A. Lassen efterladt os i en akvarel fra
årene 1840 – 47. Sådan har stedet også set ud på Killengreens tid.