Proces 31 – 40

31.

Nils Rastesen

Finne.

Lærte alveskud af sin far. Han
benægtede ikke at have forgjort.

1.
M. Mogens.

2.
Han var med Nils Saresen og forgav
Sinkelvik-folk. Dog gjorde hans kone Solvej det meste.

3.
Sagde at han udøvede sin kunst ved at han fik
sten til at tale og ofrede kvæg til dem. Det samme kunne også Ole Persen og
Gunder Gjermundsen udføre.

4.
Han bekendte at Ole Nilsen forgjorde Roberts
folk i Hellenes fordi han ikke kunne købe en tønde mel hos ham. Ligeledes at
Nils Thomsen i Kvalsund ved sin gandkunst havde jaget fiskene fra landet, som
han havde lovet folkene på Hjelmsøy.

Hans
kone

Solveig Andersdatter.

Hun var med
til at forgive M. Mogens. Hun skabte det stygge uvejr som folk fra Sinkelvik
blev borte i, og det fordi Iver Syversen ikke gav hende fuld betaling for et
rensdyr kalveskind. Det hun kunne, havde hun lært af sin far.

Dommen over begge

Udstedt Gåsnes

Den 30. april 1638.

Siden de
begge tidligere nogen gange er udlagt for deres onde gerninger og nu slev for
retten bekender deres onde bedrifter som de i langsommelig tid har brugt og
begået, er de begge tilfundet at straffes på deres liv til ild og bål.

33.

Sissel
Persdatter

Fra Vadsø.

Dorthe
Svendsdatter anklager hende for sin død. Straks Sissel lovede hende og hendes
barn ondt, kom der en levende pil i hendes liv. Hun pintes ynkeligt og dagen efter
var hun død. Det samme skete med begge hendes børn.

Sønnen til
Gunnel Jetmundsdatter tog Sissel i hånden den dag hun kom fra tinget. Straks
kom noget levende i drengen, som en løbende hund om hjertet. Af det pintes han
ynkelig indtil han endelig døde.

Fogden, Iver
Nilsen, gjorde i retten gældende at hun, efter den afdødes prøve og vidnesbyrd
og efter Mandhelgebolkens 9. kapitel og 2. kapitel 13. artikel, måtte straffes
på sit liv. Men siden hun havde forkortet afdødes liv med trolddomskunst og
ikke som en kristen drabsmand, mente han hun havde forbrudt sit liv til ild og
bål og det i medhold af hans majestæts forordninger dateret Skanderborg anno
1609, samt hans åbne brev dateret København anno 1617. Derpå begærede han dom.

Dommen afsagt Vadsø

Den 8. juni 1638.

Efter afdødes
prøve og vidnesbyrd erkender vi hende til at miste sit liv til ild og bål. At
det således, som foreskrevet står, er gået for sig på tinget, bevidner vi

34.

Østen
Mari

Fra Vardø.

1.
Hun var med til at forbande Ole Persen med sine
fire mænd da de rejste østover i 1636.

2.
Ligeledes Ole Bottolvsen og tre andre som omkom
på søen i året 1637 og da havde hun på sig en hvid svaneham.

Dommen
af Vardø

Den
31. juli 1638.

Efter beskyldninger, udlæggelse
og bevis, kunne vi ikke anderledes erkende i denne sag, end at hun jo skal
straffes på sit liv til ild og bål.

I amtmand

Jørgen Friis´ tid

35.

1652

Gunnel Amundsdatter

Fra
Vadsø. Hendes bekendelser om

Sin
første trolddom.

Bekendte at hun havde lært
troldkunsten af Bodil, Axel Andersens kone, ved at hun gav henne en drik øl.
Den onde åbenbarede sig først for hende i skikkelse af en mand.

Hendes
bekendelser

Om
sin idræt.

1.
Det onde som vederfares Ole Nordmann gjorde hun
på grund af en hjellsule (stativ til at tørre fisk på) han havde taget fra
hendes mand. Dog hjalp hun ham af med det igen og satte det i stedet på hans
kone sådan at hun straks døde af det. Mette, Christoffers kone, hjalp hende med
det og de var da begge i skikkelser som ænder.

2.
Sammen med Bodil, Axels kone og Bårne, Villas
klokkers kone, har hun været med til at forgive Lars Richertsen i Vadsø og tre
andre som alle omkom lige ved Vadsø. Grunden var at Nils Persen skulle have en
strid med Nils Pedersens kone.

3.
Angående
Jon Jonsen fra Bergen og hans skib, som kom til skade på havet, bekender hun at
være skyldig sammen med Bodil. Ligeledes Villas klokkers Bårne, Erik i
Andersby´s kone. Eli, Henriks kone i Ekkerøy, Mette Christoffers kone, som
tidligere forgjorde Ole Nordmann.

4.
Disse var tilstede og med på at forgive skibet
tilhørende Anders Hess fra Bergen ved at skabe den store storm sådan at skibet
sank ved Domen.

Grunden var
at de førte dyr med sig til landet.

5.
Sammen med Axels Bodil og Eriks Berthe forgav
hun båden til Lauritz Axelsen i Andersby med to sønner og et fosterbarn. Hun
bekendte også at da folkene fra Vadsø skulle føre hende hjem fra Slottet, kom
Bodil, Mette og Bårne i mod dem, hver i sin skikkelse og ville have forgjort
båden mellem Skalnes og Ekkerøy sådan at de knapt kom af stedet.

Dommen
afsagt af sorenskriver

Anders
Christensen den 24. januar 1652.

Siden forannævnte Gunnel
Amundsdatter, nu her for retten, fuldt og fast står ved sine tidligere
bekendelser både på Vardøhus, den 1. december, og i Vadsø den 24. januar 1652,
at hun har fra sagt sig Gud til Djævelen og ved hans kunster tilføjet sine
medmennesker adskilligt ondt og ulykke som foran er indført, viste vi ikke
andet om dette at erkende at Gunnel Amundsdatter jo efter sådanne
omstændigheder skal straffes på kroppen til ild og bål.

36.

Bodil, Axel Andersens kone

Fra
Vadsø. Hendes troldkunster

Hun modtog sin lærdom af
Kirsten, Nils Pedersens kone i Vadsø, som gav hende det gennem en drik. Hendes
apostel hed Beelsebub og kunsten prøvede hun først på en af hendes egne får,
som sprang itu.

Om
hendes bedrifter.

1. Hun var i en svaneskikkelse
da hun var med på at forgive skibet til Jon Jonsen af Bergen fordi man var vred
på Lars Brass som var med ham. Med på dette var også Mette, Christoffers kone,
i en ravne skikkelse, Bårne, Villads kone, i en gås samt Berthe fra Ekkerøy i
en ands skikkelse. De var da forsamlet på Warbjerget.

Anders
Christensens dom over hende

Den
28. februar 1652

Siden Bodil Guttormsdatter, nu
for retten, fuldt ud vedstår sig sin bekendelse sådan den er indført, om at hun
har frasagt sig Gud og givet sig til Djævelen og i sådan kunster været med de
andre til at forgive skipper Jon´s skib, med videre efter samme bekendelses
indhold, ved vi ikke andet om dette end at erkende at nævnte Bodil, for slige
misgerninger og efter egen bekendelse, jo skal straffes på sit liv til ild og
bål.

37.

Bårne, Villats klokkers kone

I
Vadsø. Hendes bekendelse

Om
hvordan hun har lært troldkunsten.

Da bekender hun at sådant har
hun lært af Smeld-Ane ved noget suppemel som hun gav hende. Ane havde desuden
en sort kat som hun bad hende om at stryge på.

Da hun det havde gjort og
tillige spist melet, blev hun så underlig til sinds. Hun fik ondt og hun følte
det som om hun svævede i luften. Dernæst prøvede hun kunsten på et gedekid som
hun gav en mundfuld brød og straks døde det. Siden, nå hun ville af sted for at
gøre ondt, skulle hun stiltiende gå på et hemmeligt sted. Der fik hun en ham på
og når hun så påkaldte sin Gud kunne hun straks fare af sted. Ellers havde hun
været med til at forbande skipper Jon´s skib for Lars Brasses skyld.

Dommen
af 4. marts 1652.

Siden nævnte Bårne nu for retten
bekender at have lært trolddoms kunster og givet sig fra Gud og til Djævelen og
blandt andet, efter samme bekendelse, har været med til og forbandet skipper
Jon Jonsen, ved vi ikke andet om dette og erkender at nævnte Bårne for hendes
misgerninger, efter egen bekendelse, jo skal straffes på sit liv til ild og
bål.

38.

1653

Brite Edisdatters

Bekendelse
om sin lærdom.

Sådan lærte hun først af Marthe,
Ole Rasmussens kone i Vardø, som gav hende det ind i et stykke smør og brød.
Sin Gud som hun havde omgang med, kaldte hum Mamo. Han først til hende i en
mands skikkelse. Dernæst bekendte hun, at hun sammen med de andre troldkvinder,
Eli og Brite fra Ekkerøy, Andersby Nrite, bartskærens Synneøve, var skyldig i
at:

1.
Anders Hess fra Bergen omkom da hans skib drev
af i Bussesundet, og det fordi styrmanden solgte varerne for dyrt.

2.
Sammen med de andre skabte hun det store uvejr i
Vardø.

3.
Ligeledes forbandede hun Per Michelsen og tre
andre da de for østover på kobbeveide (sælegnen).

Hendes
dom af Vardøhus

Den
5. januar 1653.

Siden Brite Edisdatter nu
godvilligt bekender at hun har givet sig fra Gud til Djævelen og tjent ham og
ved hans kunster og omgang, efter hvad der fremgår af hedes egen indførte
bekendelse, har bedrevet adskilligt ondt, både mod Gud og mennesker, ved vi
ikke andet om dette end at erkende at nævnte Brite Edisdatter jo skal straffes
på sin krop til ild og bål.

Synnøve Olsdatter

Hendes
tilståelse om sin lærdom.

Hun lærte kunsten af Kirsten,
som tjente på slottet i Kønninghams tid, hvor hun kogte for hans drenge. Hun
fik det ind i et stykke smørrebrød. Kunsten prøvede hun først på et lam, som
hun forbandede så det straks derefter døde. Sin Gud, som hun havde lovet tjeneste,
hed Dominicus og han skabte hende ud i en ands skikkelse. Hun bekendte at være
skyldig i

1.
At skibet tilhørende Anders Hess forliste, fordi
styrmanden solgte hende ½ mark pepper for 1 våg fisk.

2.
Med nogen andre troldkvinder var hun med til at
forbande Per Michelsen i Kiberg fordi han altid fiskede så godt.

3.
Hun hjalp også til med det store uvejr i Vardø
fordi Anders Christensen afkortede hendes søn i et opgør på grund af et
oksehoved med vin som faldt ned da de skulle bære det hjem. Med sin kunst slog
hun også en dag ned i hans brygge i den hensigt at dræbe ham selv, dog uden at
det lykkedes.

Dommen af den 5. januar 2003

anno 1653.

Siden Synnøve
Olsdatter frivillig bekender at have givet sig fra gud, bundet sig til Djævelen
og tjent ham og ved hans kunster og omgang bedrevet og tilvejebragt adskilligt
ond mod både Gud og mennesker sådan som det fremgår af hendes bekendelser, har
vi således fundet og påkendt at nævnte Synnøve for sådan misgerninger skal
straffes på sin krop til ild og bål.

40.

Brite
Johansdatter

Fra Andersby. Hendes

Lærdom.

Bekendte
efter at hun var prøvet på havet. Hun blev undervist i trolddom af Kirsten,
Nils Persens kone i Vadsø, den gang hun tjente hos hende. Hun fik det ind i en
drik af en potte. Hendes apostel hed Asmodo. Kunsten prøvede hun først da hun
sammen med sin madmor for ud til Vardø for at skaffe sig noget vin til hendes
kælder, Det klarede de også, for hun og hendes madmor kunne tage fra hvem de
ville. Alligevel havde de kun lidt igen af det, for deres Djævel tog straks det
samme fra dem igen, sådan at de intet selv fik at nyde. Hun forbandede også Jon
Jonsens skib.

Dommen af den 22. Januar

1653

Siden Brite
Johansdatter for retten godvillig bekender at hun har givet sig fra Gud til
Djævelen og tjent ham og ved hans kunstner og omgang har gjort og bedrevet
adskilligt ondt, både mod Gud og mennesker, har vi således påkendt og afsagt,
at nævne Brite Johansdatter, for sådanne hendes misgerninger, skal straffes på
sin krop til ild og bål.

Runebom

Niels Simonsen

NielsSimonsen