Proces 41 – 50

41.

Eli
Sigvarsdatter

Fra Ekkerøy. Hendes bekendelse

Om hvor hun har lært.

En dag kom
hun ind til Mari, Ole Johansens kone i Ekkerøy, for at hente ild. Kvinden bød
hende et smørrebrød. Da hun først ikke ville tage imod det, sagde Mari: “Tag
det så du får skam.” Siden ville hun give hende mælk, men da hun heller ikke
ville tage imod det, sagde Mari: ” Siden du ikke vil drikke mælk, så drik
Djævelen i dig.” Derefter blev hun en tid syg og ilde tilpas. Derfor spurgte
hun Mari hvorfor hun havde påført hende sådan. Hun svarede: “Fordi du tog
Bastians Maren fra mig og i din tjeneste.” To dage senere kom Satan første gang
til hende som en ung dreng og begærede i sin tjeneste, men hun værgede sig. Dog
stod han hårdt på om det samme og endelig spurgte hun ham om hvem han var og
hvad han hed. Da svarede han: “Jeg hedder Zacharias”, og så nødet han hende til
at give sig sin hånd. Kunsten forsøgte hun på den måde at hun gik ud i laden og
da et får ikke ville flytte sig, sagde hun: “Skynd dig, ellers tager den onde
dig.” Straks døde det. Hun var også med til at forbande skibet til skipper Jon
fordi Lars Brass ikke ville give hyre til hendes svoger.

Dommen af den 22.

Januar 1653.

Siden Eli
Sigvarsdatter for retten godvilligt bekender at have frasagt sig fra Gud,
bundet sig til Djævelen og tjent ham og ved hans kunster og omgang har bedrevet
adskilligt ondt, både mod Gud og mennesker, viste vi derfor ikke andet end at
erkende at nævnte Eli jo skal straffes på sin krop til ild og bål.

42.

Brite
Christophersdatter

Fra Ekkerøy. Hendes bekendelse

og dom.

Hun har lært
av Mari, Ole Johansens kone i Ekkerøy, med en drik mælk. Deraf fik hun såre
ondt. Hendes gud kaldte sig for Lysens Engel og viste sig for hende i en mands
skikkelse. Hun var med til at forbande Jon´s skib fordi Brass som var ombord,
ikke ville give hendes mand hyre. Over hende gik dommen sådan

Dom af den 22. januar

1653.

Siden Brite
Christophersdatter selv godvilligt bekender at have givet sig fra Gud til
Djævelen og tjent ham og efter egen bekendelse ved hans kunster været med til
at forbande Jon Jonsen´s skib, viste vi derfor ikke andet end at erkende at
nævnte Brite jo skal straffes på sin krop til ild og bål.

43.

Bårne
Olsdatter

Fra Syltevik. Hendes bekendelse

Om hvordan hun modtog lærdommen.

Lærdommen fik
hun af Ane, Torstens kone i Syltevik. Hun gav hende det ind i fisk og brød. For
at prøve sin kunst gav hun derefter et stykke brød til en hund som straks døde.
Hendes Gud var Macome.

Hendes idræt.

1.
Da fogden Christen Jensen holdt ting Syltevik,
kom han i diskussion med hendes mand. Af den grund blev hun vred på fogden. Hun
skænkede ham en drik brændevin som hun ønskede Djævelen i og da fogden drak af
den, tog han straks sin død deraf.

2.
Sammen med de andre troldhekse var hun med at
forbande de hollandske skibe som blev på Slettnes og da var hun skabt som en
grå falk.

Dommen af den 17. marts

1653.

Siden Bårne
Olsdatter for retten godvillig bekender at have frasagt sig Gud og bundet til
Djævelen og ved hans kunster forbandet salige Christen Jensen, ligeledes været
med til at forbande de hollandske skibene på Slettnes sådan det fremgår af
hendes indførte bekendelser, viste vi ikke andet derpå at erkende end at nævnte
Bårne jo for sådanne hendes udåds handlinger skal straffes på kroppen til ild
og bål.

44.

Gjertrud
Tronsdatter

Fra Ekkerøy. Hendes tilståelse.

Hun lærte
kunsten af en kvinde på Gibostad i en drik øl. Hendes gud, som hun tjente, hed
Abraham. Kunsten forsøgte hun på et lam som hun gav noget at drikke og samtidig
bad det revne. Straks skete det også.

Hendes gerninger.

1.
Sammen med Eli fra Ekkerøy og Marthe, Torgrims
kone, forbandede de hendes mand Ole Jensen og hans medfølger da de var rejst
over efter tømmer. Da var hun i en tyvjoskikkelse (fugl) og Marthe som en
svane.

Dommen
af Kiberg den

20.
marts 1653.

Siden Gjertrud nu selv for
retten godvillig bekender at have lært trolddoms kunster og bundet sig til
Djævelen og ved sådant at have været med til at forbande hendes egen forrige
mand, Ole Jensen og bedrevet mere indt både mod Gud og mennesker som det
fremgår efter hendes bekendelser. Har vi således erkendt og fundet at nævnte
Gjertrud Tronsdatter for slige misgerninger skal dømmes på sin krop til ild og
bål.

45.

Lisbet Paulsdatter

Fra
Kiberg. Hendes

Bekendelse
om sin lærdom.

Erkendte at have lært trolddom
af Tostens Marthe fra Hamningberg og fik det ind i et stykke smørrebrød. Noget
senere kom den onde til hende. Han lod sig kalde Jermund. Sin kunst prøvede hun
først på et får som hun forbandede og straks svang det. Sådan var senere hendes
bedrifter:

1.
Sammen med de andre troldhekse var hun i en
svaneskikkelse med til at forgive skibet tilhørende Anders Hess, som drev ud af
Bussesundet.

2.
Sammen Guri og Anne var hun med i Kiberg og
antændte Hans Christensens hus, som brændte ned. De antændte husen med et lys
som de kastede ned i noget hamp.

3.
Hun var også med Guri og Ane og forgav Per
Michelsen og tre andre da han var østpå på vidderne. Hun var selv som en svane,
Guri som en gås og Ane i en falkeskikkelse. Senere faldt

den
20 marts 1653

denne
dom.

Siden Lisbet Paulsdatter
for retten godvillig bekender og tilstår at hun har frasagt sig Gud og bundet
sig til Djævelen og ved hans kunster og omgang, efter egen bekendelse, været
med til at bedrive adskilligt ondt og ulykke både mod Gud og mennesker, har vi
derfor ikke kunnet vide bedre end erkende og dømme om det, end at nævnte Lisbet
Paulsdatter jo for slige udåds gerninger skal straffes på sin krop til ild og
bål. Dette til vidnesbyrd-

46.

Ane Pedersdatter

Fra
Kiberg. Hendes

Tilståelse.

Hun lærte kunsten af
Bodil i Vadsø med et stykke smørrebrød. Af det blev hun straks ilde tilpas.
Siden åbenbarede den onde sig for hende og titulerede sig Zakarias som hendes
Gud. Hun lovede han sin tjeneste. Kunsten prøvede hun på et svin som hun jagede
ud af døren, slog vand på det og sagde: “tvi[1]
være dig.” Straks døde den.

Hendes
idræt.

1.
Hun var med til at forgive Peder Michelsen fra
Kiberg og tre andre.

2.
Hun var også med til at sætte hegn for fiskene
udenfor Warberg. Alligevel var der så megen fisk at den trængte gennem en anden
arm ind i sundet og på den måde kom fiskene igennem.

Dommen
af den 20.

Marts
1653

Siden Ane Pedersdatter
nu for retten slev bekender at have frasagt sig Guud og gået til Djævelen og
ved troldkunster har været med og forgjort nævnte Peder Michelsen og de andre,
samt som det også fremgår af hendes egen bekendelse, gjort og bedrevet mere
ondt både mod Gud og mennesker, har vi således om dette erkendt og fundet at
nævnte Ane Pedersdatter for slige hendes udåds gerninger skal straffes på sin
krop til ild og bål.

47.

Marthe Andersdatter

I
Vardø. Født på Helgeland.

Lærdommen havde hun fået
gennem en drik øl af en kvinde i Nordland. Af det blev hun en tid så forstyrret
at hun ikke viste hvor hun var. Hun havde to apostler. Den ene kaldte hun Lange
Rømer og den anden hed Makome. Den første brugte hun til at ride på, mens den
anden brugte hun til at gøre ondt med. Kunsten prøvede hun på en hund som hun
gav noget at spise. Den døde straks derefter. Siden forgav hun

1.
En dreng som tjente i samme brød, som hende på
grund af en uenighed som opstod mellem dem. Han gav ham det ind i en drik øl og
bad sin Gud Makome om at være i den. Drengen døde straks efter at han havde
drukket øllet.

2.
Hun var med de andre troldkvinder medvirkende
til forbandelsen af Jon Jonsen´s  skib
fra Bergen. Da var hun i en stor sø som de væltede under skibet sådan at det
fik store skader.

3.
Hun forgav en ko som tilhørte Hans Jensen fordi
hun var vred på hans tøs. Da satte hun sig på ryggen af koen og sagde: ” Fær”.
Dermed sprang den.

4.
Sammen med de andre troldhekse var hun med til
at lave uvejret i Vardø. Vinden havde de i en sæk og så snart de løste knuden
på den, begyndte stormen. De ville hævne sig på amtmanden fordi de ikke fik slå
så meget hø de ville over på fastlandet. Derfor ødelagde de den mark hvor han havde
sit hø og foder og som han havde købt af Anders Nilsen. Efter at de havde lavet
uvejret, var de en dag og nat i kælderen til sorenskriver Anders Christensen
hvor de drak øl og mjød.

Dommen af den 23. december¨

1653

Siden
Marthe Andersdatter for retten godvilligt bekender at have frasagt sig Gud og
sværget til Djævelen og ved hans kunster og omgang har gjort og bragt
adskilligt ondt både mod Gud og mennesker og hendes egen bekendelse har gjort
andre vidnesbyrd unødvendig, har vi således fundet og erkendt at nævnte Marthe
Andersdatter for slige gerninger skal straffes på sit liv til ild og bål.

48.

1654

Karen Jonsdatter

Fra Kiberg. Født i Nordland og tjente hos Per

Hemmingsen. Hendes bekendelser om hvordan

Og af hvem hun har lært.

Efter
egen tilståelse lærte hun af sin mor i Nordland på følgende måde:

En
dag satte moderen et krus mælk på ilden. Af det bad hun datteren tage noget når
det skummede ovenpå. Hun så gjorde, idet hun tog en ny ske, dyppede den ned i
og slikkede på den. Men da moderen kom tilbage, var hun vred og sagde: “Hvis du
havde slikket det hel op, havde min ko fået en sort kalv. Nu fik den i stedet
en hvid kviekalv.” Af denne skar hun senere patterne af og red bort på dem.
Dagen efter kom moderen tilbage til hende med to sopelimer hvor af hun gav
datteren den ene og sagde: “Er din for kort, så binder vi dem sammen.” De
gjorde det, og dermed måtte hun følge moderen hvor hun ville. Dermed red de til
Dovrefjeld, hvor moderen længe måtte råbe på Djævelen før han endelig ville
komme. De spillede kort med ham og moderen vandt både over ham og hende. Og
siden datteren ikke kunne vinde, måtte hun love ham sin tjeneste. Han lod sig
kalde Plister.

Hendes idræt.

1.
Hun var med sin mor og forbandede to både i
Nordland, hvoraf den ene tilhørte præsten på Andernes. Da var hun skabt som en
sæl og moren som en hval.

2.
De forårsagede at Zacharias spillemand omkom
sammen med tre andre fordi hun var vred på en af mændene som roede med ham i
samme båd. Til dette værk hjalp Marthe, Axels kone i Kiberg hende. De gjorde
det på den måde at de tog et stykke knusk (fyrresvamp) som de med en tråd bandt
sammen med en sten. Dette kastede de ud i søen og skubbede det ud med en skovl,
da det ikke ville ud af sig selv. Da havet begyndte at stige, drev det ud i
bugten samtidig med at båden kom og den forliste. Sådan knusk bundet til en
sten gav hun til en av Hemmingsens drenge, som havde det med sig på havet. Når
havet rejste sig, skulle han kaste det ud i havet og nævne hendes navn tre
gange. Dermed skulle havet straks lægge sig igen.

3.
Oles dreng i Kiberg gav hun en drik for at han
ikke skulle omkomme på havet. Drikken tilberedte hun af havvand, mundgåt
(hjemmelavet øl), syre, vand og peber. Sådant måtte alle søbe med en ske og
ikke drikkes. For det fik hun et gammelt skørt og et snøreliv. Samme slags drik
havde hun tilberedt til fire mænd i Kiberg efter deres forklaring, men de turde
ikke befatte sig med den. Alligevel sagde hun at der skete intet ondt derved,
fordi det alene skulle bruges sammen med Guds ord.

4.
Da de var sammen om at ville forgive skipper
Lars Olsen i Havet, var hun selv i en sæl skikkelse, mens Marthe fra Kiberg var
i en fugls skikkelse. De kunne alligevel kun udrette lidt med deres kunst,
fordi folkene på skibet stadig havde Gud i hjertet og tankerne. Dog fik de
udrettet tilpas meget at skibet fik slagside. Mere kun ikke formå. Grunden til
deres onde forsæt var at Marthe var vred på Søren Jensen som fulgte med dette
skib til Bergen.

5.
Drengene til Ole i Kiberg gav hun hver sin tråd,
en af uld en af hør, som de skulle binde til deres ankler. Desuden gav hun dem
et stykke agn eller mad til fiskene. Alt for at de skulle få bedre lykke til
søs og med fiskeriet.

6.
Hun udlagde klokkerens Sigri fra Kiberg for at
have forgivet konen til Nils Andersen i Kiberg.

7.
Hun og Marthe var en dag sammen på
fangstpladsen. De havde to hosebånd. Af det ene fik de mjød og af det andet fik
de godt øl. (En enkel måde at skaffe sig drikkevarer.)

Dommen afsagt på

Vardøhus den 1. april 1654

lyder sådan

Siden
Karen Jonsdatter nu såvel som på to ting i Vardø, fuldt og fast bekender og
tilstår at hun har frasagt sig Gud og bundet sig til Djævelen og ved hans
kunster bragt adskilligt ondt, sådan det fremgår af hendes indførte
bekendelser, blev hun for sine misgerninger dømt til at straffes på sit liv til
ild og bål.

De
andre som modtog drikken blev dømt til at stå offentligt til skrifte samt at
bøde med sin yderste formue. Men om de troldkvinder hun havde udlagt, nedlagde
fogden Jørgen Nilsen påstand om at de skulle prøves på havet. Derefter faldt
der en sådan dom i sagen. Siden hverken loven eller recessen hjælmer dette og
de tidligere er uden rygter samt heller ingen beviselige gerninger forligger
eller nogen har anklaget dem, kan de ikke dømmes til at prøves på havet. Heller
ej kan de overleveres i bøddelens hænder.

49.

Marthe Rasmusdatter

Født på Sunnmøre. Udlagt af forannævnte Karen.

Hendes bekendelser om sin lærdom.

Hun
bekendte at have lært sådant af Sigri på Steinsland. Hun gav hende sådan lærdom
via et stykke smørrebrød mens hun sultede. Af det blev hun straks så forvirret
at hun ikke troede på andet end at hun var i helvede. Hendes apostel hed Laur.
Han befandt sig altid hos hende i skikkelse af en hund og ham måtte hun altid
tjene. Når hun ville udrette noget ved hans hjælp, befalede han hende at sige
disse ord: “Pretrum, Pratum, Nestrum, Nostrum”. Derefter skulle det hun
udrettede blive desto kraftigere, som hun også konstaterede. Hun frasagde sig
Gud i himmelen og lovede derimod sin apostlen sin tjeneste. På sin apostel, som
var i en hunds skikkelse skulle ride til Hekkelfjeld med Sigri. Med siden hun
ikke tålte at ride så højt til vejrs, faldt hun af på Dovrefjeld. Der blev hun
liggende til Sigri kom tilbage og fulgtes med hende hjem igen. Sigri på
Steinsland underviste hende i hvordan hun skulle forgive folk til søs. Hun
satte to æggeskaller i en halvtønde med vand og bad hende se til om de siden
var faldet omkuld eller ej. De var da ikke mere end midt på siden. Da hun
derefter atter gik ud, lå skallerne væltet omkuld. Da var båden allerede gået
ned.

Hendes idræt.

1.
Sammen med Karen Jonsdatter var hun med til at
forgive Per Hemmingsens båd i Kiberg. De var vrede på Jon Larsen fordi hans
kone havde slået Karen.

2.
Da hun sad i fængsel, kom to katte til heden og
sagde: ” Dette skal du få betale fordi du har røbet os.” Hun mente den ene af
dem var Sigri på Steinsland.

Dommen
som ble afsagt

I
Kiberg 2. juni 1654.

Siden nævnte Marthe
Rasmusdatter nu i dag, her for retten, bekender at have lært trolddomskunster
som foran nævnte og med dem kunne omgås, så kunne vi ikke rettere erkende end
at hun jo for slige misgerninger skal lide på kroppen til ild og bål

50.

1655

Kirsten Olsdatter

Hun lærte af sin madmor
i Senjen og forgav tre både i Nordland. Ligeledes forgav hun sorenskriver
Anders Christensens folk som omkom i Vestervågen. Da disse drenge roede ud,
stod hun i Vestervågen som en stor sæl og derfra for hun efter dem i samme
skikkelse og kæntrede båden over dem.

Dommen

af
13. januar 1655.

Efter Kirsten Olsdatters
egen bekendelse, samt førte vidnesbyrd, er hun dømt til at straffes på sit liv
til ild og bål.

[1] Tvi, gl. overtro til at
sikre lykke med en vanskelig færd (idet man spytter).

Troldomsdansen:

trold doms dansen

Niels Simonsen

NielsSimonsen