Historisk Baggrund Bergens borgerne
Ved siden af de store købmænd på Bryggen i Bergen, var der en række mindre handelsmænd som havde borgerskab i Bergen, som enten i sommertiden eller hele året lå i Nordland med købmandshandel. Der har været peget på, at da hanseaterne omkring 1350 – samtidig med den sort pest – fik overtaget i Bergen, blev der kun lidt plads til norske handlende. De blev henvist til småhandel i byen og kræmmerhandel ude på landet. Men hanseaterne forstod at organisere fiske handlen godt, priserne var stort set gode og der var fremgang i fiskeriet nordpå, både Lofot og Finnmarksfiskeriet. Efterhånden fandt mange små borger i Bergen at det var lønsomt at slå sig på Nordlands handel. De købte eller lejede sig en skude til at sejle op til fiskeværerne med, tit flere sammen i hold, og mange slog sig ned og blev boende der for altid.
Disse Bergens borge havde fra starten ikke lov til at ligge over vinteren i Nordland. Bønderne på Helgeland klagede i 1576 til herredagen i Bergen over at Bergens borgere lå ivinteleje det og forarmede landet med deres handel. Bønderne fik godt nok medhold ved domstolen, men i virkeligheden fortsatte trafikken som før.
Tallet på sådanne Bergens borgere var i slutningen ag 1500-tallet temmelig stort. I 1563 regnede man ud at 44 skippere fra Bergen sejlede på Nordland og Finnmarken.
Men tallet påborgere kan have været endnu større, da de som nævnt ofte sejlede flere sammenpå et fartøj. Der er kun få tal og oplysninger om antallet af Bergens Borgere i 1600 årene, og udover på 1700-tallet er fortegnelserne meget ujævne i de forskellige fogeder regnskaber o.l. Endnu i 1611 var der hele 10 Bergens borgere bare i Tromsø fogedret, men mod slutningen af århundrede og henover 1700-tallet er som oftest kun et par stykker i hele Senjen og Tromsø retskreds. Vinteren 1618 – 19 havde 8 Bergens borgere ligge i vinterleje på Helgeland. Men år 1661 var der i hele Nordland (med Troms) kun 14 bergensiske udligger borger. De allerfleste af disse var vistnok overvintrer nordpå.
Disse tal viser at Bergensborgerne i Nordland gik stærkt tilbage efter 1600. Navnene fortælles os at detdels var af norsk eller dansk , dels af skotsk og tysk afstamning.
Nogle få afdem har sat varige fodspor i det nordlige. Nogle opgave sit borgerskab, og deres børn og blev boende som bønder i bygderne. Andre beholdt borgerskabet så længe de levede og sønnerne kunne eksempelvis fortsætte som jekte skipper. I nogle tilfælde beholdt de borgerskabet og førte slægten videre frem til gæstgiver og handelsmænd i senere slægtsled. Men stort set har Bergens borgerne nordpå kun indirekte bidraget til de senere handelssteder.
Når Bergens borgerne på denne måde forsvandt fra Nordland, skyldes det at selve brygge handelen efterhånden kom over på Norske hænder. Der var større muligheder ved at være købmænd i Bergen en ved at friste lykken som udligger nordpå.
Samtidig som de forsvandt nordpå, blev små handelen i Nordland mere og mere overtaget af Trondheims borger, som øgede i antal og blev talrige.
