Bergens borgerne

Ved siden af de store købmændpå Bryggen i Bergen, var der en række mindre

handelsmænd som havde borgerskab iBergen, som enten i sommertiden eller

hele året lå i Nordland medkøbmandshandel. Der har været peget på at da

hanseaterne omkring 1350 - samtidig med den sort pest - fik overtaget i Bergen,

blev der kun lidt pladstil norske handlende. De blev henvist til småhandel i byen

og kræmmerhandel ude på landet. Men hanseaterne forstod at organisere fiske

handlen godt, priserne var stort set gode og der var fremgang i fiskeriet nordpå,

både Lofot og Finnmarksfiskeriet. Efterhånden fandt mange små borger i Bergen

at det var lønsomt at slå sig på Nordlands handel. De købte eller lejede sig en

skude til at sejle op til fiskeværerne med, tit flere sammen i hold, og mange slog

sig ned og blev boende der for altid.

Disse Bergens borge havde fra starten ikke lov til at ligge over vinteren i Nordland.

Bønderne på Helgeland klagede i 1576 til herredagen i Bergen over at Bergens

borgere lå ivinteleje det og forarmede landet med deres handel. Bønderne fik godt nok
medhold ved domstolen, men i virkeligheden fortsatte trafikken som før.

Tallet på sådanne Bergens borgere var i slutningen ag 1500-tallet temmelig stort.

I 1563 regnede man ud at 44 skippere fra Bergen sejlede på Nordland og Finnmarken.

Men tallet påborgere kan have været endnu større, da de som nævnt ofte sejlede flere

sammenpå et fartøj. Der er kun få tal og oplysninger om antallet af Bergens Borgere i
1600 årene, og udover på 1700-tallet er fortegnelserne meget ujævne i de forskellige
fogeder regnskaber o.l. Endnu i 1611 var der hele 10 Bergens borgere bare i
Tromsø fogedret, men mod slutningen af  århundrede og henover 1700-tallet er som
oftest kun et par stykker i hele Senjen og Tromsø retskreds. Vinteren 1618 - 19
havde 8 Bergens borgere ligge i vinterleje på Helgeland. Men år 1661 var der i
hele Nordland (med Troms) kun 14 bergensiske udligger borger. De allerfleste af
disse var vistnok overvintrer nordpå.

Disse tal viser at Bergensborgerne i Nordland gik stærkt tilbage efter 1600. Navnene

fortælles os at detdels var af norsk eller dansk , dels af skotsk og tysk afstamning.

Nogle få afdem har sat varige fodspor i det nordlige. Nogle opgave sit borgerskab, og
deres børn og blev boende som bønder i bygderne. Andre beholdt borgerskabet så
længe de levede og sønnerne kunne eksempelvis fortsætte som jekte skipper. I
nogle tilfælde beholdt de borgerskabet og førte slægten videre frem til
gæstgiver og handelsmænd i senere slægtsled. Men stort set har Bergens borgerne
nordpå kun indirekte bidraget til de senere handelssteder.

Når Bergens borgerne på denne måde forsvandt fra Nordland, skyldes det at selve

brygge handelen efterhånden kom over på Norske hænder. Der var større muligheder

ved at være købmænd i Bergen en ved at friste lykken som udligger nordpå.

Samtidig som deforsvandt nordpå, blev små handelen i Nordland mere og mere

overtaget af Trondheims borger, som øgede i antal og blev talrige.