Cap. 1. Øst Finmarkens beskaffenhed

Cap. 2 om Vest Finmarken

Cap. 3 om klimaet

Cap. 4 om befolkningen

Cap. 5 om indbyggernes klæde, og føde såvel for norman som finne

Cap. 6 om indbyggernes ageren

Cap. 7 om indbyggernes håndværk.

Cap. 8 om inbyggernes humor og karrakter

Cap. 9 om den gamle tids hedeskab med den itsige tids galskab og vanrøgt.

2. del

Cap. 1 om vilde og tamme dyr

Cap. 2 om fuglene

Cap. 3 om hav og sø fisk

Cap. 4 om urter og blomster

3. del

Cap. 1 om Bergens indflydelse på Finmarken

Cap. 2 om de tronheimske friheder.

Cap. 3 om den nordlandske, Svenske og Rusiske gerning på Finmarken

Cap. 4 om tolden

2. bind føre titlen

fortsættelsen ved den Finmarches Beschrivelse i 4 dele.

1. Om      kongens Strømme og grænser udi Norden
2. 2.      Om kongens skatter til fiælds og fiære overfor Finner og Nordmænd med      videres Malmis forretninger kunne vedrøre, som tiende.
3. Om Laks elvene og hvalfangstens      opmærksomhed.
4. Om      Kiølnæs fordum slot, med videre antegnelse on Amtmændenes tilstad fra Kong      Frederiks 1 tid.

1 part deles atter i:

Cap. 1 om Strømmen synden Waardøhuus

Cap. 2 om Strømmen norden Waardøhuus

Cap. 3 om Strømmens defenition

Cap 4. om Grænsen mod Rusland og des vedrørende.

Cap. 6 om Landet definition

2. part indeholder:

Cap. 1 om Sø Finne skatten

Cap. 2 om Fjeld skatten

Cap. 3 om Nord fjed skatten

Cap. 4 om Nordmanndsskatten

Cap. 5 om Tienden

Af dette rige indhold, der omfatter omtrent alt, hvad der kunne påkalde et åbent sinds opmærksomhed her i nord i hine tider, vil man forstå, at det har været forfatteren overmåde meget om at gøre, en sandfærdig og nøjagtig beretning om forholdene og tilstanden i Finmarken. Og han havde en dobbelt grund, dels hensynet til landsdelen tarv og bedste, og som vi skal se han nærede en brændende interesse så stor at han brugte al sin arbejdskraft, sit bedste hos tidens magthavere, ja sin stilling og økonomiske velfærd dels også hensynet til sig selv.

Bogen er nemlig også et forsvarsskrift, skrevet for at retfærdiggøre forfatterens optræden og handlemåde som øverste embedsmand i Finmarken.

Han hørte til den selvstændige natur, der ikke er bange for at gå mod strømmen hos den herskende opinion, når sandheden, således, som de opfatter den fordre det, som dømmer mere efter hvad erfaring lærer dem end efter, hvad der tudes dem i ørerne af andre.

Han var på sin tid en meget sjælden embedsmand, for hvem folkets ve og vel i den provins, der blev ham betroet, var mindst lige så vigtig som hævdelsen af rigsoverhøjheden over provinsen.

Med disse forudsætninger var det ikke underligt, at Lillienskiold kom på kant med den stærkeste magt i Finmarken på sin tid, de med Finmarkhandelen privilegerede bergenske købmænd. At sætte en bom for disses overgreb og udplyndring af landsdelen var det mål han havde sat sig, og for hvilket han kæmpede utrætteligt. Dog var det bergenske handelsvælde alt for stort og sejlivet til, at det kunne overvindes eller blot holdes inden for visse grænser ved enkelte mere fremskredne embedsmænds bestræbelser.

Det havde regeringskredse og den såkaldte dannede almenhed sat sig for, de kæmpede på liv og død for at beholde den magtstilling, de havde erhvervet over Finmarken. Regeringen havde så og sige også overgivet denne fjerne provins i deres hænder. Deres bedste våben blev således en kamp for at komme af med denne besværlige Amtmand Lillienskiold, der altid forlangte og kontrollerede at man overholdt forpligtigelserne mod landsdelen. Man gjorde havd man kunne for at bringe ham i miskredit hos Konge. Selv om de bergenske købmænd led rigtig mange nederlag i kampen mod Lillienskiold, endte det dog til sidst med, at de fik sin besværlige modstander mistænkeliggjort og fjernet fra Finmarken.

Speculum boreale er således Lillienskiold forsvarsskrift, bestemt for at retfærdiggøre ham for de bagvaskelser, som han havde været udsat for på allerhøjeste sted.

Det er samtidig en spændende historisk beretning om Finmarken fra de ældst kendte tider som forfatteren havde kendskab til og lige op til afslutningen på hans eget virke i Finmarken. Alt sammen dokumenteret med talrige henvisninger til og uddrag af ældre skrifter, samt med udførlig anførsel af skrivelser der forefandtes i amtsarkivet på hans tid.

Hans intention har klart været at give eftertiden et sandt billede af Finmarken, dens folk og deres livsvilkår, som de var på hans tid. Men for at opnå de fulde forståelse heraf og specielt af den elendige økonomiske forfatning som landet led under. Han har brugt sandheden til at lægge en historisk grundvold som base for sin fremstilling.

I det bergenske handelsvælde kunne han klar se hvordan man udnyttede sit handelsprivilegium på en måde så det medførte en grundlæggede ødelæggelse af Finmarken. Denne konklusion går gennem hele hans værk som en rød tråd og er direkte udtalt i hans afsluttende digt, hvor han tilegner sit værk til Kongen. Dette digt skildre først den gode tid, som herskede i Finmarken, da amtet blev stiftet af Frederik d. 1 og berejst og håndhævet som norsk land af Chr. D. 4.

Om sidstnævnte konge hedder det:

Han lærte Russerne ret for Nordens slot at bøje,

De svenske grænsemænd, hver lod sig da vel nøje.

Da stod ret Waardøhus for fjenden til skræk.

Til ære for en huer, som ønske venskab værck

Men ak! Hui er ret så, i stille roe henwandrit

Den store Landefryd er nu til sorg forandret

Hvad med stor glæde blev landet bygget før

Nu gandske falder ned, it vær fra andet dør

Jeg skriver på papir, dog flere måtte råbe,

Ja hele Finmarkens land ret sucher udi håbe.

At få it bedre lys, en Stjerne og it Spejl

Som ret fremvise kan udprangens store fejl.

Dette dedikationsdigt er dateret Kjøbenhavn 12.12.1701, og er således skrevet efter at forfatteren år 1700 forlod Finmarken. Selve værker er derimod skrevet i selve Finmarken, hvor Lillienskiold for en stor del boende på Vadsø. En del er også skrevet under hans ophold på sine gårde ved Bergen, hvor han fra 1693 fik lov til at bo mod af berejse amtet hvert tredje år og at ansætte en fuldmægtig.

Vi kan med sikkerhed fastslå at en stor del af værket er skrevet på Vadsø, som det fremgår af værket selv. Det er nemlig renskrevet sikkert også illustreret af sognepræsten på Vadsø 1681 – 1707 Ludvig Paus. Denne mand har også udover at være værkets afskriver bidraget med egne tilføjelser. Han nævner sig således som forfatter af et langt hyldningsdigt til Lillienskiold begyndelsen af 1 ste. Del. Der er på 170 fireliniers vers og indeholder en levnedsbeskrivelse af amtmanden og en utrolig begejstring for alt hav han har udrettet på sin tid.

Det bære titlen:

Kongelig Majestæt til Danmark

Og Norge

Velbetroede

Canceli – Raad og Amtmand

Over

Waardøhuus Lehn

Welædle og Welbyrdige

Hans Lilienskiold

Til Hop og Sletten gårde.

Hans adelige våben stand meriter og skrifter til priselig bedømmelse afskrevet af Hans Welbyrdigheds

Teinst – devote Serviteur

Ludvig Paus.

Sidste vers af dette Paus digt lyser således:

Gid! Lykken følge dig, din stand og ædle våben

Gid! Altid Kongens gunst for dig må stå åben

Jeg ønsker dig alt godt og i Guds yndevold

Tak for dit Finmarkskrift og min ædle

Lillienskiold.

Nogle han forsøgt at tillægge præsten Paus den væsentligste fortjeneste ved Speculum boreale udfærdigelse og skrivning og så ledes ment at han skulle være hovedforfatter. I denne forbindelse skal det bemærkes at Lillienskiold ikke udtrykkeligt nævnes som forfatter på titelbladet hverken i 1 ste eller 2 bind. Denne påstand kan klart afvises med det sidste digt fra Paus hvor han takker for skriftes udfærdigelse. De kraftige hentydninger til præsternes ejesyge og lumpenhed, som forekommer i skriftet tyder heller ikke på at Paus har nogen andel i selve skriftet. Han deltagelse er således kun det nævnte lange digt og et på latin i andet bind. Måske har han også forfattet de rim som så er lagt i munden på Lillienskiold.