Hans Lillienskiold liv og levnet indtil hans udnævnelse til amtmand i Finmarken
Slægten stammer fra Sønderjylland i Danmark, hvor Hans Lillienskiold fader, der oprindelig hed Hans Hansen Schmidt, var født i Tønder ca 1610. Denne var en yderst stræbsom og dygtig mand. Han gjorde en glimrende embedskarriere og opnåede stor rigdom. I 1641 blev han udnævnt til slotsskriver på Bergenhus og nævnes som sådan 29.04.1648, medens han 05.02.1650 var rådmand i Bergen, hvor han 09.04.1648 havde taget borgerskab. Foruden Rådmand var han forvalter over Munkeliv og St. Hans kirkegods. Han blev borgmester i Bergen 10.10.1650. Den 14.09.1652 under et ophold i København fik han bestalling som lagmand i Bergen og Gulathings lagdømme. 1658 – 1661 var han konstitueret befalingsmand over Trondheim len commissarius Norge og Assor i vores højeste ret. Statholder Gyldenløve udnævnte ham den 26.06.1666 til asseor i overhofretten. Han bestyrede gentagne gange Bergenhus Len, således fra 1679 efter Joh. Fr. Marschal. Fik da titlen Stiftamtmand. Han var således en meget formuende mand, som ejede store jordarealer og gårdene Herlø, Losne, Hop og Sletten. I Bergen Stift desuden en række grunde i Bergen B, en fjerdedel af Gidske gods på Sunmøre og dele af Munkeliv og St Hans kirkegods.
Da der i anledning af den skånske krig ved forordning af 26.10.1676 blev påbudt en ekstraordinær krigsskat i Norge, var han en af de 15 personer, der stod i 1 ste klasse (den rigeste), der skulle svare 1½ Rdr. Om dagen.
Af særlig kgl. Naade blev han i 1661 fritaget for at svare odelsskat af sine ejendomme i Bergenhus len, og den 21.06.1676 optoges han i adelsstaden under navnet Lillienskiold. Sin ophøjelse skyldtes ikke kun hans embedsførelse, rigdom og flid men måske også det nære bekendtskab til statholderen Gyldenløve.
I 1664 skænkede han jordegods og penge til enkehuset i denne by, hvor han også døde 05.11.1681 over 70 år gammel.
Hans Lillienskiold d. ældre bar gift to gange, først med Magrethe Jonasdatter, en præstedatter i Bergen død ca 1654, senere ca. 1656 med Anne Jensdatter, enke efter en lagmand i Bergen. I det første ægteskab havde han to sønner og 4 døtre. Den ældste af brødrene var den senere Amtmand i Finmarken Hans Hansen Lillienskiold d. yngre om hvem der her skal fortælles.
Som der kan ses af foranstående udgik han fra de allerhøjste borger og embedsmandskredse i Norges dengang livligste landsby. Fra en familie der ragede højt op både ved rigdom og ved sin anseelse. Når dette haves for øje, vil hans senere kamp for det fattige og forrykte Finmarken fremtræde i et endnu smukkere lys, en kamp hvor han netop måtte træde i den skrappeste opinion til de rige samfundskredse han efter fødsel og rang tilhørte. Om hans personlige liv og udvikling ved man ikke ret meget, ikke engang hans fødselsår er bekendt helt nøjagtigt. Sandsynligvis er han født i Bergen omkring 1650. Han blev student i 1668 efter privat dimission og indskreven ved Københavns Universitet sammen med sin yngre bror Jonas. Som unge videbegærlige mænd fra et hjem, der formåede at give dem den på datidens allerhøjeste uddannelse begav brødrene sig kort efter på en udlandsrejse sammen med deres hovmester Nils Kjeldsen Stub.
Denne ulandsrejse må have varet i mange år bedømt udfra oplevelserne. Brødrene besøgte de fleste europæiske lande og opholdt sig for sine studiers skyld i de allerbedste universitetsbyer for længere tid af gangen.
Ved hjælp af Præsten Paus tidligere digt i Speculum boreale kam man følge brødrene fra sted til sted. De drog først til Leipzig i Tyskland, hvor Hans L. blev enroulleret i Leipzigs Hovedbog, efter at have fået ”sæde på en af Minervæ stole”. Derfra rejste de til Wittenberg, Erfurt og Genf, Strazburg, Worm Cøln, Brabant, Flanderen, Holland til Leyden. Derfra til Italien Padua, Venedig, Rom og videre til Spanien og Grækenland, over Bologna, Siena, Florents, Neapel, Capua, Genua, Tivoli ”Trescat” Pavia, Grenoble, Lyon, Paris, Orealens, Chaeleville, Reims Rouen, Havre Calais, Dieppe til England London Dover Gravensand over Dunkirke til Nederlandende, hvorfra de over Amsterdam drog hjem med skib.
Foruden Leipzig ser det ud til at Hans L har studeret i længere tid i Wittenberg, i Genf og i Padua, hvor han skal være blevet assessor i det juridiske falkutet. Hans førte under rejsen en udførlig journal, der endnu eksistere i to bind, hvoraf et i Bergens museum, et andet hos slægten Lillienskiold i Danmark, og som også er renskreven og illustreret af provst Paus. Broderen Jonas synes også at have ført dagbog under rejsen. Der findes en ufuldstændig afskrift i det Deichmanske bibliotek
Efter hjemkomsten blev Hans Lillienskiold ansat som sekretær hos den danske gesandt i Stockholm Christoffer Lindenow og den 23.10.1673 udnævnt til icelagmand i Bergen og Gulathings lagdømme med ret til at supplere svogeren Jens Trolle i embedet. I sin ansøgning ytre han følgende, der har betydning, fordi det viser i hvilken retning hans interesser og studie gik:
Og dersom Eders Kgl Majestæt Allernådigst tænkes, at jeg imidlertid i Norge skulle være, da i henseende, at Jeg nogen flid haver lagt på Antqitæter (historie) og hidindtil ingen, det jeg ved haver med sønderlig act effecht Norrigis Rigis Antigaglier og ældste archiver eftersøgt sanchet og i nogen nyttig orden bragt, fædrelandet til Tienste og renomme, Erbjuder jeg mig allerunderdanigst saadant på mig tage og det foruden løn, allenste naar jeg allernaadigsten fri Schydtz på sadanne rejser måtte nyde.
Ansøgningen blev anbefalet af statholder Gyldenløve, dog således at skydsen ikke bestemtes til mere end 2 a 3 heste. Den 23 oktober blev Lillienskiold som sagt udnævnt. Det er dog tvivlsomt om dette blev bifaldt. Han må under svogeren Jens Trolles fravær (adlet i Dublin) vistnok i flere år have bestyret lagmandsembedet, men det kan ikke ses at han har haft bestalling, som virkelig lagmand, hvilket måske alligevel har været tilfældet, da Heinrich Coch +5.06 1680 blev vice lagmand i Bergen.
Antagelig i 1674 eller 1675 blev Hans Lillienskiold gift med Maria Lem, der var født i Bergen 1655 og datter af den teologiske rektor Peder Nilssøn Lem og bispedatter Abel Ludvigsdatter Mutthe.
Ludvig Holbergs mor Karen Lem var hendes søster.
Maria eller Maren Lem som hun blev kaldt opnåede en meget høj alder og hun døde først i Bergen i 1744 efter at have tilbragt 41 år i enkestand.
I 1676 ophøjes Lilienskiold sammen med faderen i adelsstanden og ved denne lejlighed medtoges også så udtrykkeligt hans hustru.
Allerede i en alder af ca 26 år havde han således nået langt på ærens og lykkens trappestige. Der er ikke usandsynligt, at han til dels har sin fars ven Statholder Gyldenløve at takke for sin hurtige forfremmelse.
Et par vers af Paus´s digt i Spec. bor tyder også på dette. Det heder:
Endskønt han var ej til så høj stand født og båren
Han skulle dog sin Konges gunst tilforn.
Ja bliver Elschelig, ia byrd og Lykke tillagt.
Ved Kongens nåde og Hans suveræne magt.
Den norske Hector og højbårne Gyldenløve
Som selv har mærkelig erteed ald troskabsprøve.
Hand er et perspektiv udi ald Troskabs Wahl
Og vinder Kongens gunst til mangen tro Vasal.
Den 5. sept. 1684 blev han beskikket til amtmand i Finmark.
Afrejsen måtte dog udsættes, da han den 4 oktober blev beskikket til at behandle og dømme en sag mellem landkommissarius Hans Christoffersen og Borgmester Laurits Søffensøn angående skel mellem deres gårde. Dette fordi den efter Hans L. udnævnte lagmand Heirich Coch stadig var i København og ikke kunne komme tidsnok fra Danmark.
Borgmesteren forsøgte med alle midler at trække sagen ud, han indgav kontra stævning den 17 juni 1685. Lillienskiold havde fået ordre til den 27,12.184 at foretage sagen førstkommende vår så snart marken var ren for sne. Det blev der dog intet ud af idet Hans L. den 07.02 1685 fik befaling om at begive sig til Finmarken for sammen med amtmanden i Bergenhus, Laurits Lindelov, personligt at undersøge tilstanden i denne landsdel, hvor det efter de til regeringen indkomne klager måtte stå meget ilde til.
