- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Ingøy Handelssted
Efter vort lange ophold i Hammerfest stikker vi ud i
Sørøysundet og op over den åbne fjord til Rolføy med Tufjord og videre til
Ingøy. Vi passere Fruholmen, hvor der efter sagnet engang skulle have været en
adelig dame som var forvist fra København og svinger ind til Ryholmneset med
Ingøy kapell. Ingøy kirke blev 1747
flyttet til Måsøy, og stedet var uden kirke indtil 1866, hvor et nyt kapel blev
bygget.
Men orkanen i 1882 ødelagde kapellet, så en ny kirke måtte
opføres.
Ingøy
Første gæstgiver på stedet var Anders Christensen Foss
(Forsland), som 24. september 1791 fik bevilling på stedet, mod 1 rdl. i årlig
afgift. Han var ugift, og overlod siden gæstgiveriet til Hans Wadel som før
havde været hos sin bror i Måsøy. Ved folketællingen i 1801 var der 11 personer
i Wadels hus på Ingøy. Han var da netop blevet gift med Mette Christine
Bøgeberg, datter af gæstgiver Søren Bøgeberg på Sværholt. Wadel havde
gæstgiverbevilling af 3. maj 1800 på Gunnerneset i Måsøy sogn.
Ved ny bevilling af 21 januar 1804 gik handelen over til
grosserer Johan Christian Vogelsang i Trondheim. Han fik samme år anvist træ
til en fembøring ( en gl. nordlandsbåd med fem rum når masten var oppe og seks
par årer) til sit faktori. Som købmand blev der ansat Lorentz Peder Jessen, fra
ca 1808 distriktschef og handelsmand på Klauva i Senja, som også tilhørte
Vogelsang. Under krigsårene viste Vogensang og hans folk en storartet
hjælpsomhed på begge steder. I et brev til rentekammeret 2 oktober 1810 skriver
Vogelsang blandt andet: – dette sted har jeg i flere år forsynet med
nødvendighedsvarer, såsom levnedsmidler, fiskeredskaber etc. Tiderne har været
vanskelige for den almindelige mand, og skulde de ikke ganske omkomme så måtte
man soutinere dem.” Af denne grund stod Ingøy ham nu i 30 000 rdl, og han ville
gladelig sælge på en tredjedel. Og Klauva
kostede ham 45.000, deraf 20.000 udestående hos almuen.
Efter Jessen blev Peder Olsen Kjelsberg købmand
(handelsbetjent) på Ingøy ca. 1809. Samme år som han blev gift med Anne
Kirstine Udbye, som tjente i huset. Under ham stod faktor E. E. Christie,
tidligere på Mortensnes. Han var kystværnsanfører under krigen. Endnu i 1811
levede den tidligere gæstgiver A C Foss, og gjorde da tjeneste som lods “for de
kongelige skibe”: Afgiften for Ingøy blev i 1810 forhøjet til 4 rdl.
Vogelsang solgte stedet til Hans Holmgreen, som fik
bevilling den 13 juni mod 8 spd. i årlig afgift. Kjelsberg flyttede da til
Gjesvær (se Hammerfest). Holmgreen var antagelig bror til Andreas Holmgreen i
Loppa og Bergsfjord, og ar da gift med Martha Axelsdatter. Han døde i 1822, og
Ingøy gik da over til konsul Akkermand i Hammerfest, som fik interims bevilling
28. april 1824 mod 5 spd. i årlig afgift. Sammen med to tønder byg til nærmeste
bygdemagasin. Antagelig var faktoren på Ingøy hans svoger? Hans Christian
Abelstad, som 1832 overtog handelen og
fik gæstgiverbevilling 5. oktober samme år, mod 8 spd. i årlig afgift. Abelstad
havde før været ved Kjelvik handel, og var der gift med Anne Marta Einarsdatter
fra Levanger. Med efter hendes død ægtede han Margrethe Akkermand fra
Hammerfest, og kom derved til Ingøy.
Antagelig ved midten af 1840 årene gik stedet over til H.
O. Doxrud. Som handelsfører på Ingøy nævnes i 1847 Sivert H. R. With, gift med
Anna Normann Rasch. Doxrud ejede Russehamn, Sandvika, Ryholmnes, Steinan, Ytre
Ingøybakken og Gåsnes. Han skulle have boet på Sandvika, men Ryholmnes blev
brugt som handelssted. Doxrud døde tidligt, og hans enke giftede sig med
Reinholt Larsen, som ikke fortsatte handelen. Der var herefter forskellige
handelsmænd på de nævnte steder.
En mand fra Dyrøy, Jacob Mikal Nibe, købte Sandvik og
Russehamn. Han solgte siden Sandvika til I. G. Nilsen, som drev handel på
stedet en tid. Ytre Ingøy blev købt af Martin Fred. Nibe, en slægtning af
Jacob, som også drev landhandel og fiske opkøb. En tredje mand af samme slægt
var Jens Nibe, som holdt til på Laukholmen, og en bror af ham igen K. Alb.
Nibe, som driver fiskeforretning i hovedværet. Omkring 1890 åbnede H. Gudmundsen
forretning på Finneset, som fik dampskibs anløb. Jens Nibe døde i 1905 og enken
blev gift med O. S. Digre, som fortsætter firmaet på Laukholmen.
Ellers drives nu kun handel på Ryholmneset. Efter at R.
Larsen var forulykket på søen, blev stedet i 1894 købt af Wm. D. Ulich
(senior), søn af G. P. Ulich på Loppa. Handelsstedet blev da bygget op som fra
nyt af, med større pakhus og huse til fiskerne, som i stadig større antal
strømmede til stedet. Ryholmneset er for flere år siden overtaget af sønnen Wm. D. Ulich jr.
Den ældste bebyggelse på Ingøy er i Sandvika, hvor
telegrafbygningen skal være meget gammel. Antagelig er huset bygget i første
halvdel af 19. århundrende.