Jon Olafssons oplevelser under Chr IV.
- Kap I
- KAP II
- KAP III
- KAP IV
- KAP V
- KAP VI
- KAP VII
- KAP VIII
- KAP IX
- KAP X
- KAP XI
- KAP XII
- KAP XIII
- KAP XIV
- KAP XV
- KAP XVI
- KAP XVII
- KAP XVIII
- KAP XIX
- KAP XX
- KAP XXI
- KAP XXII
- KAP XXIII
- KAP XXIV
- KAP XXV
- KAP XXVI
- KAP XXVII
- KAP XXVIII
- KAP XXIX
- KAP XXX
- KAP XXXI
- KAP XXXII
- Ostindien farer Kap I – IV
- Ostindien farer Kap V – VIIBind 2 Ostindienfarer kap V – VII
- Ostindienfarer KAP VIII – IX
- Ostindienfarer KAP XIII – XVI
- Ostindienfarer KAP XVII – XXII
- Ostindienfarer KAP. XXIII – XXVI
- Ostindienfarer KAP XXVII – XXVIII
- Ostindienfarer KAP XXIX – XXXIV
- Tilbage på Island KAP I – XII
- Præst Mads Rasmusssen Rejsejounal 1623 – 1626
Islænderen Jon Olafssons Optegnelser fra Christian den Fjerdes Tid er ret enestaaede baade ved deres Alder og ved deres kulturhistoriske Betydning.
Forfatteren, en islandsk Bondegut, der har nedarvet Fædrenes Længsel efter ai se Fremmede Lande og Higen efter Eventyr, drager frygttøs ud i den vide Verden. Han føres da ogsaa viden om, og Livet udfører
ham Godt og Ondt, smaa Glæder og store Lidelser, udvikler hans Evner, danner hans Aand og Hjærte, bibringer ham Kundskaber og Erfiiringer, indtil han endelig igen lander paa sin elskede Fødeø. Den for Islænderne saa egne Lyst til boglig Syssel ligger ham i Blodet, og han bliver da en Sagafortæller i nyere
Tid, idet han nedskriver sine Erindringer om sit Liv og sine Farter.
Disse Optegnelser ger et i høj Grad paalideligtIndtryk og synes præget af Ærlighed og Sanddruhed. Men det følger jo af sig selv, at paa en Tid, da den almindelige Viden, Kundskaber og Dannelse
var saa lidt trængt ned i Folket, at Overtroen endnu sad i Højsædet i de Højlærdes Hjem og de Adeliges Gaarde, maa en selvlært Mand tit staa hjælpeløs, og han lader sig da nøje med mundtlige Overleveringer, der nu ikke kan dokumenteres, og mangler ofte Kendskab til eller misforstaar Tingenes og Begivenhedernes Realitet og virkelige Forhold. Fraset dette, maa man saa meget mere undre sig over, at denne ulærde Bondekarl og menige Soldat saa klart, saa roligt, saa overlegent kan fortælle om det, han ser og hører.
Thi i historisk Henseende er hans Beretning i Hovedsagen korrekt; men Foruden de Fejltagelser, som ikke kan lægges ham til Last, fordi han ikke véd bedre Besked, har hans Hukommelse undertiden slaaet ham fejl især med Hensyn til Navne og Aarstal, da han som ældre Mand c. 1660 nedskrev sine Erindringer. Dette er dog saa vidt muligt søgt rettet. Men det har ikke været muligt at forsyne Texten med alle de
Anmærkninger, Oplysninger og Henvisninger, hvortil den saa stærkt frister, uden at tilføre den et lærd Apparat, der vilde blive for omfangsrigt. Udgiverne har derfor indskrænket sig til dels at meddele Læserne de nødvendigste Oplysninger, som det maa forudsættes, at ikke alle har lige ved Haanden, dels at give Forklaringer om Forhold, som vil være de fleste Læsere ubekendte. Dette gælder saaledes de mange fortrinlige, hidtil ukendte, Oplysninger om Forholdene ved Christian IVs Tøjhus, der jo netop nu har sin særlige Interesse, da denne mægtige Bygning fejrer sit 300aarige Jubilæum.
Oplysningerne om islandske Personer skyldes Hr. Sigfås Blondalj som nedenfor har gjort Rede for de Haandskrifter, efter hvilke han har foretaget sin Oversættelse.
Bøsseskytten Jon Olafsson vil i det Følgende selv fortælle om sit Liv, og der behøves ingen Ord for nærmere at skildre eller betegne ham som Menneske og Forfatter. Han er den, som han udgiver sig for at være, han lægger ikke Skjul paa sine Fejl; thi selv om han ikke har undgaaet Memoireforfatteres Skrøbelighed, at hæve sig selv og især sine kære islandske Landsmænd, følger dog altid en. dyb Ydmyghed og Selverkendelse hans stærke Selvfølelse. Udgiverne.
Saa rig som den islandske Literatur ellers er paa historiske Værker, er den mærkelig fattig paa Memoirer. Fra Slutningenaf det 17. Aarhundrede har vi dog et Værk af denne Art, som trods dets noget
ubehjælpsomme Form og naive Stil er blevet ret populært i Island, nemlig Jon
Olafssons, den saakaldte Indiefarers (1593 — 1679), Memoirer.
Disse Memoirer er bevarede i talrige Haandskrifter, hvoraf de vigdgste findes paa Landsbiblio- theket i Reykjavik ogi det Store Kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn. Jeg har benyttet flere af dem, men da
en nærmere Redegørelse af deres indbyrdes Forhold og Karakter hører hjemme i den Udgave af den islandske Original, som jeg forbereder, skal jeg her blot anføre, at jeg til Grund for Oversættelsen hovedsagelig har lagt Haandskriftet Ny kgh Saml. 2076 0 i det Store Kgl. Bibliothek.
En anonym dansk Oversættelse af de første 15 Kapitler fra det 10. Aarhundredes første Halvdel findes paa det Store Kgl. Blblothek (Ny kgl. Saml. 2077′ 4^). Denne Oversættelse skulde oprindelig lægges til Grund for Udgivelsen, men da den viste sig at være fuld af Fejl og Misforstaaelser, har jeg fuldstændig omarbejdet den og bærer derfor Ansvaret ogsaa for dette Afsnits Vedkommende.
Memoirerne er aldrig tidligere bleven udgivne i deres Helhed. Et Par smaa Brudstykker af 1. Bog findes udg. i Sunnanfari, V, Side 37—38, af den nylig afdøde islandske Lærde O. Davidsson, og i Schlegels Samlinger II 4, Side 173—179 fin- det et kort Uddrag af Skriftets første Halvdel.
Memoirerne er inddelte i 3 Bøger, hvoraf den første, der her foreligger i dansk Oversættelse, indeholder Forfatterens Levned, indtil hans Rejse til Indien. Anden Bog fortæller om hans Ophold i de danske Etablissementer i Indien og hans æventyr- rige Tilbagerejse til Danmark.
Der er indflettet en Mængde morsomme Oplysninger om Indiens Kultur, saaledes som den blev opfattet af den be-gavede, men ulærde Bøsseskytte. Tredje Bog omhandler hans Tilbagekomst til Kjøbenhavn og hans senere Skæbne paa Island, hvor han kom i Berøring med flere af den Tids mærkelige Mænd og var bl. a. til Stede paa Bessastadir, da de algierske Sørøvere i 1627 kom der paa deres Togt til Island. Denne Bog er efter Forfatterens Død fortsat paa Grundlag af hans mundtlige Beretninger og skrift- lige Optegnelser af hans Søn Olaf Jonsson.
Jon Olafsson er ogsaa optraadt somForfatter paa andre Omraader. Man har endnu hans islandske Oversættelser af Lyschanders Grønlands Chronica og af Marsk-Stig Viserne. Desuden findes der
Breve fra ham. Intet af dette er udgivet
Angaaende min Oversættelse har jeg ikke meget at bemærke. Jeg har søgt at undgaa altfor moderne Udtryk og saa vidt muligt beholdt Originaens Fremmedord og pudsige Vendinger.
Tilsidst maa det være mig tilladt at udtale en hjærtelig Tak til Professor Dr. Bjom MagnAsson Olsen i Reykjavik, som har givet mig en Mængde værdifulde Oplysninger med Hensyn til Haandskrifterne i Reykjavik og til Forstaaelsen og Oversættelsen af den paa flere Steder vanskelige Text.
Sigftts BWndaL
Kategori: Jon Olafsson
I