Jupvik i Leirbotn

Vi forlader det inderste af Alta og styre over Rafsbotn
ud fjorden igen. På styrbord passere vi
Sagelva, den gamle Porselv, hvor savværket stod i gamle dage. Siden svinger vi
rundt om Altenæset ind i Leitbugten hvor handelsstedet Jupvik ligger , omgivet
af grønne marker og de sidste udløbere af fyrreskoven på denne side af fjorden.

Jupvik har muligvis i oktroytiden været en slags filial af
Talvik, men vi finder ingen handelsmænd her før i 1803. Da nævnes Jacob Hjorth,
som 10 juli 1801 havde fået gæstgiverbevilling på Årøya. Med antagelig gik
handelen dårligt der, og i stedet fik han 26. november 1803 bevilling på
“Mellem Jupvik”, mod 6 spd. årlig afgift. Men heller ikke her kunne Hjort klare
sig, og ved bevilling af 27. december 1806 fik gæstgiveriet og handelen over
til tidligere købmand i Hammerfest Christopher Lorentz Buck, da borgerkaptajn
og købmand i Trondheim.

Antagelig bestyrede Hjorth handelen for Buck både i
Hammerfest og Jupvik, han blev senere ansat ved amtskontoret i Alta. Fra
omkring 1808 kom Aage Aagaard til Jupvik som faktor, og blev da kystværnsanføre
for distriktet Årøy-Leirbotn-Skillefjord. Han var født i Beistad i Trøndelag,
og blev i 1811 gift med Birgitte Marie Nørager, datter af handelsmand Andreas
Nørager på Bossekop. Han flyttede senere til Kvalsund og derfra til Hammerfest.

Fra 1824 gik gæstgiverretten over til M. W. Bucks søn
Peter Christian Buck. Afgiften var da øget til 6 spd. i årlig afgift. Peter
Chr. Buck var forlovet med Malene Waadt i Hammerfest, men da hun slog op og
giftede sig med konsul Crowe i Kålfjord, rejst han i sorg over dette til
udlandet. Ved ny bevilling af 14 marts 1827 gik stedet igen over til Chr. L.
Buck, med tingholdspligt om det måtte ønskes. Den første ejer af stedet som
boede der, var vistnok Bernt Eiler Taftezon, tidligere faktor i Repvåg. Han var
født i Trondheim, og blev i 1812 gift med Emerentz Aagaard, søster av Aage
Aagaard Taftezon fik 22. november 1831 bevilling på Jupvik, fornyet 25. maj
1841. Nogle år senere gik stedet over til A. Aagaard & søn, Hammerfest, ved
bevilling af 15 oktober 1845.

Taftezon var en driftig mand og anlagde blandt andet et
teglværk på stedet, med ovn g tørreri til 15.000 teglsten. Vandet som drev
blandemaskinen, blev ledet ind i en 300 m lag rende fra elven. Der blev lavet
forskellige slags sten og lervarer, bl. a. var det vistnok her man fremstillede
glaserede lerskåle, som der findes nogle prøver på Tromsø Museum. Taftezon drev
også et bådebyggeri.

Som faktor på Jupvik efter Taftezon var flyttet til
Hammerfest, kom en Peder Olsen, som senere blev handelsmand på Korsnes han var
den sidste som drev teglværket på Jupvik. Her blev han i 1840 årene afløst af
Paul Johan Ingerigt Hofseth, som var fra gården Hofset i Ullstein sogn,
Sunnmøre, og før havde været hos Rønneberg i Ålesund. Aagaard & Søn anføres
endnu i 1864 som ejer af stedet men kort efter var det overtaget af Hofseth,
som købte det for 6000 spd. Ved folketællingen 1865 boede 13 personer på
handelsstedet. Hofseth var gift med Mathilde Olise Gamst, datter af lensmand i
Skjervøy Olavus Gamst, hendes mor Johanna boede som enke på Jupvik.

Hofseth begyndte straks med at bygge på hovedgården og
udvidede pakhusene og kajanlægget. Kramboden havde tidligere været i pakhuset,
men nu blev der bygget en egen butik. Brændevinshandelen som før havde været
drevet på stedet, ophørte han frivilligt med Han anlagde et kalkbrænderi, og
kalkovnen fra dette, eksistere stadig i 1942. Foruden Jupvik drev han også
filialer i Simavik i Stjernsund og på Altnes i Rognsund. På Jupvik anlagde han
et bageri, som bagte både til Jupvik og filialerne, ja sukkerkavingene (tvebak)
herfra var så efterspurgte at de endog blev solgt i Tromsø. Hofseth ejede også
to sejlskuder, som vistnok deltog i torskefiskeriet under Spitsbergen. I 1870
årene købte han dampskibet “Flink”, som senere blev solgt igen. Han var også
med på køb af lokalskibet “Nor”, som siden blev overtaget af N. F. D. S da det
private selskab ikke fik statsbidrag. Hofseth var stærkt interesseret i
forædling og raffinering af tran, og fik t diplomer for sine produkter.

Hofset blev anden gang gift med Gurine Cornelia Fladaas
fra Levanger. Hun kom nordover med “Nor” og begyndte forretning i Talvik, men
overdrog denne til sin bror Jonas Moe, da hun giftede sig. I begge ægteskaber
havde Hofseth fem døtre og seks sønner. Den ældste af disse, Paul Othar
Hofseth, drev først en filial for faren og nedsatte sig siden som handelsmand i
Leirbotn. Han fortsatte det arbejde faderen havde begyndt, for at få en kirke
på stedet, og Leirboth annekskirke blev rejst før han døde. En yngre søn Alf
Hofseth grundlagde Kårhamn (se Galten). Og en brorsøn af P. J. I. Hofseth, Lars
Hofseth, kom først opover til Jupvik og grundlagde senere i 1887 handelsstedet
Hakkstabben.

Poul J. I. Hofseths yngste søn Gunnar Hofseth var først i
Amerika, men kom siden hjem og overtog faderens forretning, som han fortsat
drev i 1942. Til stedet hører rigtig gode klipfiske tørrepladser laksefiskeri
og fuglevægge. Dem gamle hovedbygning, som var i to etager lå med facaden mod
havet, mens et mindre også to etagers byggeri, med lavt tørvedækket valmtag, lå
i vinkel med dette. Bevaret er stadig bl a. et birketræs møblement, som er
forarbejdet på stedet.