KAR XXXII

Der skete intet særligt dette Efteraar,
med Undtagelse af Udrustningen af det andet Skib, som skulde sejle til Indien
og blev kaldt “Christianshavn”, og det, som næste Aar skulde sendes
derhen, som hed “Perlen”, der var bygget i Holland af lutter Fyr, og
var paa 700 Læster, men “Christianshavn”var paa 180 Læster. Roret paa
“Perlen”, ny hugget og uden Jærnbeslag, kunde 60 Mand næppe bære.

Jeg maa jeg først omtale, at da Garbow
fremturede med sin gamle Strænghed, blev vi kede af at staa under hans
Kommando. Der var en Del Folk i Tjenesten, som opfordrede mig til sammen med
dem at rømme til Sverrig til den svenske Kong Gustavs Tjeneste, men jeg bad Gud
bevare mig fra en saadan Forbrydelse, saa jeg hverken kom til at bryde min Ed,
skille mig ved min Ære og gode Rygte eller gøre mine Frænder og gode Venner
Skam og mine Fjender Glæde. Jeg foretrak at lide med de andre, hvad der saa
maatte komme. Og da nu denne Rejse til Indien stod for Døren, og vi skulde
endnu tjene i 5 Aar, før vi kunde faa Orlov, faldt det mig og mange af mine
Kammerater atter ind at begive os paa den Rejse i Tillid til Guds Naade, da det
ikke lykkedes mig at komme med første Gang, da de 5 Skibe blev sendt til
Ost-Indien. (Jon Olafsson hentyder til Ove Gjeddes bekendte Togt til Ostindien
1618-22)

Jeg lod mig derfor i Guds Navn indskrive
til denne Rejse af Kongens Admiral paa Bremerholm, Steen Villumsen. Da jeg kom
ind til ham, spurgte han mig som de andre, om jeg kendte Kompasset, og hvor
længe jeg havde tjent Kgl. Maje- stæt. Jeg svarede: ,i knap 7 Aar. Saa spurgte
han om mine Sørejser. Jeg gav ham tilstrækkelige Beviser for mit Kendskab til
Kompasset og andet, som han spurgte mig om. Derefter begyndte vi at akkordere
om min Maanedsløn, som vi længe ikke kunde blive enige om, men tilsidst kom vi
dog overens. Jeg skulde have 12 Gylden om Maaneden, og han lovede, at denne
Gage skulde blive forhøjet paa Rejsen, hvilket dog ikke skete, før jeg kom til
Indien, og da blev den kun forhøjet med én Gylden, saa at jeg derefter havde 13
Gylden om Maaneden. Han sagde, at min lange Tjenestetid kom mig her tilgode,
idet andre ikke fik mere end 9 eller 10 Daler hver. Men enhver Bøsseskytte, som
rejser til Indien, maa være for- beredt paa to Slags Arbejde, baade som
Bøsseskytte, og som Baadsmand, baade i høj og lav Bestilling ved Navigeringen.
Da han havde ned- skrevet mit Navn, gav han mig en Rigsdaler paa Haanden, efter
Skik og Brug, og bad mig holde mit Ord med Ære. Før jeg gik bort, drak han mig
til af sit Krus, og ønskede mig Lykke og god Rejse. Derpaa gik de andre ind til
ham, en ad Gangen. Mine Venner gjorde mig meget svære Bebrejdelser paa Grund af
min Beslutning, men jeg lod, som om jeg ikke hørte dem.

En Dag, da jeg stod i Døren til min Bolig,
gik en smuk ung Mand forbi paa Gaden; han hilste mig venligt og bad mig om
Tilladelse til at komme indenfor, medens han drak en Kande øl, hvilket jeg
ogsaa udvirkede for ham hos min Værtinde, Christine Svale. Da han var kommen
ind og havde taget Plads, kom det for Dagen, at han var en saare vis Mand,
begavet med Spaadomsevne. Han fortalte os mange Ting om vor Fortid og Fremtid,
baade hvad angik min Værtinde og en ung Pige, der boede der, og som havde faaet
et Barn med en Mand, som hun var forlovet med, men som forlod hende hemmelig
ved Nattetide. Jeg fik ogsaa Lyst til at prøve hans Klogskab, og han sagde da,
at jeg paa denne Rejse vilde komme i stor Fare, men at Gud vilde redde mig, saa
at jeg beholdt Livet, men at jeg dog vilde bevare en Mindelse derom, saalænge
jeg levede. Han spaaede mig endvidere at jeg vilde blive to Gange gift i mit
eget Fædreland, og ingen Børn iaa med min første Kone, men 2 eller 3 Børn med
den anden. Han sagde mange gode Ting om mig, men ft’emdrog ogsaa mine Fejl paa
forskellige Omraader, og sagde, at Gud holdt mig fast ved Haanden, hvilket jeg
ogsaa stadig har erfaret. Han angav, at han hed Frederik, hvilket jeg dog mente
ikke var Tilfældet. Han ønskede os altgodt, især mig, men sagde, at han var
bedrøvet over den Ulykke, der dog maatte ramme mig. Derefter tog han Afsked, og
gik meget høvisk bort. En saadan Mand har jeg aldrig set, hverken før eller
senere. Dette skete to Dage, før vi rejste til Indien fra Kjøbenhavn.

Nu har jeg i denne første Del af min lilleBog kortelig fortalt, hvad der er hændt mig
indtil dette Tidspunkt af mit Liv. I den anden Del viljeg kortfattet fortælle om min Rejse
til Indien og det vigtigste, som skete dér, indtil jeg igenved Guds Naade kom tilbage til
Danmark.