Kjelvik – Honningsvåg Handelssted

Turen videre kunne godt gå udenom Magerøya og vi kunne
have beset Gjesvær, det gamle Tuneset, Nordkap og det nordligste handelssted
Skarsvåg. Men Gjersvær er allerede omtalt, og vi nøjes med at tage turen inden
skærs gennem det smalle Magerøysund til Honningsvåg og det ældre Kjelvik.

Kjelvik var allerede i “den gode tid” et betydeligt sted
med mange borgere, som bl. a. handlede på Måsøy. Lilienskiolds billede fra
slutningen af 1600 tallet viser en større bebyggelse en man finder senere. Fra
gammel tid af var Kjelvik hovedkirke, med annekskirker i Skarsvåg, Opnan,
Helnes, Måsøy og Sværholt.  Under oktroytiden
var Kjelvik en af oplagspladserne og stadig søgt for sin gode havn, og sit
friske elv vand. Ifølge Paus var her tingsted og kirke, med præst, klokker,
købmand og nogle bønder. Stedet betegnes som “fast den bedste fiskeplads i hele
Finmarken”.

Ved den tid – omkring 1750 – havde købmand von Erden
bestyret handelen en tid. Han har bl. a. udført indberetninger til amtmand
Collett. Ved slutningen af oktroytiden, ca 1780, var handelen bestyret af Lars
Sørensen Klog (se Talvik). Efter ham kom ca. 1784 Georg Christopher Lidemarck,
antagelig bror af fogden Peter Lidemarck i Alta. Georg Lidemarck var gift med
Anne Christine Nørager, søster af Andreas Nørager på Bossekop og blev senere
tolder i Tromsø. Der var betydelig eksport i hans tid, og russerhandelen var
begyndt at spille en vigtig rolle for stedet.

Ved handelens frigivelse i 1789 blev Kjelvik overtaget af
købmand Carl Falk (Falck), vistnok fra Trondheim. Han var gift med Elisabeth
Krøger, som døde i 1793, og kort efter forsvinder han fra stedet. Fra 1795 er
en faktor Haldor Myhre på Kjelvik, han blev gift med præsteenken Friderika
Beate sal. Hoes, datter af major F. W. Lützow. Herefter blev handelsstedet i
ca. 1798 købt af Ahlert Heinrich Brandt. Han var søn af en velhavende købmand i
Hamburg og havde en tid været købmand i Trondheim. Han var gift med Anne
Johanne Christine Hammer, stod sig godt og førte et stort hus. I 1801 var der
23 personer i hans husstand. Handelsassistenten var Hans Rasmussen Bech. Brandt
havde da flere voksne børn, bl.a. tre sønner som siden kom til Tromsø. Efter krigshandlingerne
i 1809 blev Kjelvik rømmet, og Brandt med familie flyttede til Bergen, hvor han
døde 20 år senere, vel ca. 80 år gammel.

Hvem som herefter bliver ejer af stedt, er uklart, men
sandsynligvis var det købmanden på Repvåg Carl J. W. Oxholm fra Trondheim. Som
faktor finder vi ca. 1809 – 12, Jeppe Bang, som var kystværnsanfører i
krigsårene. Efter ham kom faktor Bernt Eiler Taftezon (se Jupvik), som igen
blev efterfulgt af Hans Christian Abelsted (se Ingøy), tidligere assistent ved
handelen.

I 1819 blev stedet med bygninger, varer og udestående
fordringer solgt til Oxholms bror Jacob. J. Oxholm i Trondheim for 3500 spd.
Sandsynligvis har Kjelvik i denne tid været bestyret af købmand Oxholm på
Repvåg ved en af betjentene der. Justitsråd Hans Knudtzon i Trondheim, som da
ejede Repvåg, fik også andel i Kjelvik. I 1832 solgte Knudtzon & Co. sammen
med J. Oxholm stedet til Peder Kaasbøl Ulich i Repvåg, senere lensmand i
Kirstrand og Kjelvik. Han fik bevilling 15. februar 1833 en solgte det allerede
i 1844 til Charles Robertson, Hammerfest, som fik brændevinsret på stedet. Den
ophørte i 1880 årene. C. Robertsons arvinger lejede stedet til sønnen Georg
Robertson.

Både far og søn drev stedet ved bestyrere. Blandt dem kan
nævnes Olaf Bull fra 1855 til 1886 (se Repvåg). Siden kom Emil Simonsen, søn af
O. Simonsen, Måsøy. Han havde som ung været i Rusland for at lære sproget. Han
var gift med Jacobine Olsen fra Hammerfest og blev medejer i Kjelvik. I 1889 –
97 repræsenterede han Finmark på Stortinget, og var i en årrække ordfører i
Kjelvik. Under Simonsens fravær på stortinget blev stedet bestyret af Ove
Klykken, Skøtningberg, og Anthon Bye, Kolvik (gift med en datter af K. Løkke,
Honningsvåg).

I 1896 blev Kjelvik af C. Robertsons dødsbo solgt til G.
Robertsons søn Charles Robertson og Emil Simonsen med hver en ½ del, og blev
siden styret af Simonsen til hans død. Hans halvdel blev fra 1 januar 1900
overtaget af John Edvard Bruun som fra den tid har drevet stedet og fremdeles i
1942 driver stedet sammen med Robertson. Fra 1941 overtog Bruun også selskabets
halvdel. John E. Bruun havde tidligere været i flere Hammerfest firmaers
tjenester. Han er født i Hammerfest, ligeså var hans hustru Sigrid født Monsen.

Kjelviks gamle ottekantede kirke blev opført 1844, og blev
ødelagt af orkanen 1882. Vindpresset kastede dele af kirken flere hundrede
meter op i fjeldet. Den ældre hovedgård, som ses på billedet, brændte i 90
årene. Det var alt i alt en stor bebyggelse med mange fikse skure Kjelvik havde
altid en stor russerhandel, og er fremdeles (1942) et af de bedste fiske
steder.

Da den nye kirke skulle opføres, blev den flyttet til
Honningsvåg, som i mellemtiden var blevet centrum for trafikken. Som
handelssted er det ganske nyt. Ifølge Schnitler (1744) havde Sør – Honningsvåg
en god vinterhavn for et par skibe, og i Nordre Honningsvåg boede 6 nordmænd i
tørvehytter. Paus nævner omkring 1750 at der boede 3 mand i “Vestre” (=
søndre?) Honningsvåg. Men ved folketællingen 1801 boede der ingen på stedet.

Første beboer på Honningsvåg i senere tider var Kristoffer
Johansen. Hans far Johan Berteussen var den første kendte handelsstedsejer i
Skarsvåg, og havde vejretten fra Helnes til Knivskjelloden. I hans tjeneste
stod flere drenge som stadig gik og så til fiskeredskaberne, bjærgede
drivtømmer og andet vraggods. Nogle af husene i Skarsvåg var opført af
drivtømmer. Før Kristoffer kom, var det kun tilrejsende fiskere som holdt til
på stedet, om sommeren i nogle tørvehytter. Det fortælles at han bar ild med
sig over fjeldet fra Vannfjord, det var gøder i en gammel træsko fyldt med
tørvemuld. Der var noget af eventyres og sagaens glans over denne nybyggerfærd,
som skabte grundlag for tusinders eksistens. Kristoffer Johansen kom til
Honningsvåg omkring 1845, og døde her høsten 1855. Enken sad da tilbage med 4
døtre, og en anden enke som havde mistet manden på havet, hun var den eneste
nabo. Næste forår kom nordflåden, med Karesius Løkke, som med sig havde far og
brødre. Løkke blev gift med enken efter Krf. Johansen og hele familien slog sig
ned i Honningsvåg, hvor Løkke blev den første handelsmand. Han begyndte med
brændevinshandel fra ca. 1858, og fra 1867 almindelig landhandel.  Forholdene var primitive den første tid
Skolebørnene kom her og boede i “internat” på et loft, mens stuen hos Løkke var
skolestue. Endnu i slutningen af 60 årene brugte de stadig tranlamper. En dag
fik stedet overraskende besøg af “Prins Gustav”, som måtte ægge sig i læ på
grund af modvind og hele skolen styrtede af sted for at se på vidunderet!

Men først omkring 1872 fik Honningsvåg dampskibsanløb,
vekslende med Kjelvik. Fra 1876 begyndte der at komme turister til Nordkapp.
Året efter var telegraflinien lagt til Honningsvåg og foråret 1878 åbner
telegrafstationen med Aas som bestyrer. Han har efterladt sig en interessant
dagbog, som fortæller mangt og meget især om kommunikationen og fiskeriet i
ældre tid.

Løkke havde en fast tro på af Honningsvåg ville blive en
by. Og stedet fik fra hans tid af en mærkelig udvikling, som an har en stor
andel i. Han var gift med Kirsten Pedersdatter, og deres slægt er spredt ud
over området. Et billede af Honningsvåg fra ca. 1870 viser et smukt etplanshus
med have og lysthus, kajanlæg, fiskerhytter og andre udhuse.

Siden voksede bebyggelsen meget, i 1878 boede 52 personer
i Honningsvåg, i 1942 var det vokset til ca. 2500. Stedet har fået anløb af
Hurtigruten og er naturligt kommunikationscentrum for distriktet.

Løkke solgte i 1898 sin ejendom med Altsula og Breivik til
Anton Tokle fra Romsdal. Ved siden af Løkke nævnes i 1872 O. J. Finckenhagens
handel i Honningsvåg. Fra 1876 har C. Robertson filial på stedet, bestyret af
P. Jensen, og omkring 1880 begyndte også Feddersen & Nissen forretning i
Søndre Honningsvåg. Af yngre forretningsdrivende bør nævnes Richard Floer jr.
(se Sørvær og Breivikbotn). Han åbnede i 1912 på lejet grund en filial, som
under den dygtige Andres Voldnes ledelse blev et af stedets største
virksomheder. Her var centralindkøb af fisk under verdenskrigen. I 1923
dannedes familieaktieselskabet Richard Floer jr. AS. Som ledende firmaer fra
samme tid bør nævnes Sivert Maan og Johan Jakobsens sønner.

Kjelvik
kjelvik 2

Niels Simonsen

NielsSimonsen