Kongsberg Norge

Grundlagt ca. 1624

Kongsberg blev grundlagt af kong Christian 4. i 1624,
efter at der var blevet fundet sølv året før. Bjergstaden Konningsberg og det
kongelige sølvværk blev anlagt året efter.

Til Kongsberg Sølvverk hentede kongen tyskere fra
sølvgruberne i Sachsen og Harzen. Dertil kom tyskere fra andre gruber i Norge.
Før 1623 var området, hvor byen nu ligger, udmark for gårde i Sandsvær.

Fire år efter grundlæggelsen af sølvværket var de
fleste af de 150 arbejderne og funktionærer stadig tyskere. Nordmænd fik
efterhånden indpas i arbejdsstyrken og blev ansat som arbejdsledere (stigere).
I 1636 arbejdede 137 tyskere og 160 nordmænd ved værket, i 1648 var det 150
tyskere og 240 nordmænd. Mod slutningen af 1600-tallet steg antallet af
arbejdere betragteligt, og mange nordmænd fra andre dele af landet kom til
byen. Alligevel var de fleste af funktionærstillingerne stadig i lang tid besat
af tyskere. Kongsberg blev derfor et lille stykke Tyskland i Norge. Alle gruber
fik tyske navne, gudstjenesten var først kun på tysk, senere både på tysk og på
norsk. På Kongsberg rettede man sig efter den tyske bjergretsordning, tyskerne
medbragte deres egen bjergmandsdragt og en social ordning (Knappschaft)
med bl.a. gratis lægehjælp, pensionsordninger, sygeløn for arbejderne og
lørdagsfri. Det medførte status at være ikke-norsk. Michael Heltzen,
sølvværkets første norske direktør (Oberberghauptmann) ledede værket i
dets storhedstid. Han havde oprindelig et norsk navn. Da han som ung drog på
udenlandsrejse til tyske bjergværker, forandrede han sit egentlige navn Mikkel
Hellesen til Michael Heltzen. Ejerskabet til gruberne varierede gennem årene. I
slutningen af 1600-tallet drev for eksempel hertugdømmet Kurland i nutidens Letland gruber i Kongsberg og Eidsvoll.