- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Kvalsund Handelssted
Komagfjord ligger i læ af Seiland, på sydspidsen af den ø
ligger Hakkstabben, som er nævnt under Jupvik. Vi rejser videre på indersiden
af Seiland gennem Vargsundet til Kvalsund. Der er for det meste lidt vegetation
langs ruten men i Kvalsund er der endnu forholdsvis grønt og smukt. Stedet ligger
godt for trafikken gennem det smalle Kvalsundet.
Den første som begyndte med handel på dette sted, var
Wilhelm Henric Klerck, som fik gæstgiverbevilling på stedet 12. juli 1800 mod
en årlig afgift 1 rdl. I 1803 fik han anvist 21 tylvter tømmer til bebyggelse
på stedet. Han er allerede omtalt under Bossekop, som han siden hen flyttede
til. Vi har også i kapitlet om krigsårene fortalt hvordan han organiserede
kystværnet i Kvalsund, og deltog i forsvaret af Hammerfest.
Som nævnt under Bossekop, byttede han Kvalsund bort til
Henric Christian Hencel, som fik gæstgiverbevilling den 11. maj 1812 mod 4 rdl
årlig afgift. Efter 1824 var denne reguleret til 2 spd. Som vi har set af
Capell Brooke´s beretning, boede Aage Aagaard her omkring 1820, men flyttede
kort efter til Hammerfest. Henchel var gift med Martha Sophie Kjølseth, vistnok
datter af købmand Berger Kjølseth på Loppa. Deres søn Christian Henrik Hencel
var en tid handelsmand i Kvalsund (sammen med faderen?).
Han var gift med fru Aagaards kusine Gunhild Birgitte
Irgens men døde allerede efter et par års ægteskab i 1839. Enken blev da gift
med hans bror Wilhelm Henchel, købmand i Hammerfest.
Det er sandsynligt at W. Henchel arvede andelen i
Kvalsund, og lod den bestyre ved en faktor. I 1865 sad Svend Eriksen fra Dovre
som handelsfaktor på stedet, med kone, en et års dreng og 4 andre personer i
huset.
Kvalsund blev kort efter købt af Andreas Nørager Buck, søn
af dannebrogsmanden Andreas Mølbach, som i 1809 udmærkede sig ved forsvaret af
Hammerfest, og Anna Martha Nørager fra Bossekop. A. N. Buck var først
skibskaptajn og førte skuder for konsul Aagaard i Tromsø, indtil han ca. 1870
overtog Kvalsund.
Sønnen Carl Mølbach Buck blev ejer af Keilen og Hjelmsøy,
men boede i Kvalsund, og den yngste, Aage Buck, blev ejer af Spillet. A. N.
Buck i Kvalsund drev et tranbrænderi. Stedet har en delvis gammel bebyggelse
efter ældre billeder at dømme.
Almuen i Kvalsund var i ældre tid næsten kun søfinner, og
et forsamlingshus for dem blev bygget i 1719. Kapellet i Kvalsund, som nævnes
bl. a. hos Capell Brooke, var opført 1762 og blev 1896 flyttet til Slotten på Måsøy. Det
nuværende kapel blev taget i brug 1892.