Maursund Handelssted

Rejser vi videre fra Hamnnes og nordover gennem Rotsundet,
går kursen mellem fagre sletter og fjeld til Handelsstedet Maursund, som ligger
smukt under bakkerne op til Kågfjeldene. Når vi nærmer os stedet og ser den
hvide gamle hovedbygning lyse os i møde, da forstår vi med det samme at her er
et sted med gamle traditioner.

Gården tilhørte omkring 1700 proprietærgodset og blev
brugt af postbonden Axel Nielsen, som havde 1 våg. En mindre del af gården lå
da øde hen, men blev snart efter forpagtet af bonden Arne Andersen. Omkring 1720
var begge borte, og Niels Axelsens enke sad med kun ½ våg, resten var
uopdyrket. Senere overtog broderen Anders Axelsen 1 våg af gården og sad det
til efter 1760.

Han drev en bondehandel, som ikke gik særlig godt. I 1740
hedder det at han ingen kredit havde i Bergen, men dog ikke kunne sige sig fri
for at handle. Det var vel således at han måtte hjælpe folk om vinteren, når
Trondhjemsborgerne var borte.

Maursund var nemlig også borgersæde, og den første
udligger på stedet var Anders Nielsen (Rist?). Sønnen Niels Andersen Rist, også
kaldet Moursund, tog 30. marts 1712 borgerskab i Trondheim som udligger. Senere
kom hans bror Anders Andersen Rist (Moursund) med i handelen. Ifølge en
præsteattest 1730 handlede begge brødrene i sognet fra sidst i maj til slutningen
af august. Men da Anders var død i 1738, fortsatte hans enke Vivicke Nilsdtr.
Røst med at have borgersæde på Maursund sammen med svogeren. De havde en jekte
til fælles brug. Senere flyttede hun til Bentsjord, hvor hendes søn Anders
havde borgersæde fra 1738. Her døde hun i 1771, 94 år gammel.

I 1746 tog Anders Nilsen Moursund borgerskab på sædet, men
synes kun at have drevet det nogle år. Han ejede en byejendom i domsognet
Trondheim, men solgte huset samme år han udtog borgerskab, og i 1748 blev han skipperborger
for sit førende skib “Susanna”. Samme år blev borgersædet taget i brug af Hans
Peter Gievers (Giæver), som udtog borgerskab med sæde på Maursund. Han var gift
med Martha Moursund, antagelig en søster til Anders Nilsen.

Hans P. Giæver optrådte tit som en slags leder for
samtlige trondhjemsborger heroppe nordpå under deres forhandlinger om gæstgiver
rettigheder og lignende spørgsmål. Det viser jo at han var en fremstående og
agtet mand i sin kreds. Han var søn af Trondhjemsborgeren Tarald Giæver på
Vebbestad i Kvefjord, og sad på borgersædet Maursund endnu omkring 1780. Men da
var det slut for ham efter en konkurs. Allerede i 1771 havde han solgt arven
fra sin far, gården Vebbestad i Kvefjord, for 150 rdl. til Ole Hveding.

Fra omkring 1774 overtog sønnen Niels Giæver stedet som
trondhjemsborger, men søgte nu om retten til gæstgiveri, noget som han fik
bevilget 9. marts 1776. Ved folketællingen 1801 var han 48 år gammel, drev
gæstgiveri og jektebrug, landbrug og fiskeri. Han var gift med Bergita Lucia
Vidding, antagelig en søster til gæstgiver Ole Hveding på Vebbestad. Ved
folketællingen havde de tre halvvoksne børn, i husholdningen var 5 piger og 4
drenge som alle hed Nils – ligesom husbonden.

På Maursund var der vistnok tre jekter efter hinanden som
alle hed “Nordstjernen” og gården Jektesæde nærved handelsstedet fortæller hvor
de blev taget op. Niels Giævers ældste jekt var udmålt i Bergen 1777 og var på
17½ kommerslest. Med denne kom han f.eks. i oktober 1796 ind til Tromsø fra
Bergen med en last på 800 rdls værdi, og same år førte han to store laster fra
hjemstedet til Bergen. Omkring 1800 havde han fået en ny “Nordstjernen” på 36½
cl. Som dels blev ført af ham selv, dels af Henrich Andr.Heggelund. Denne jekte
var den gang ikke bare den nordligste af alle jekter som rejste på Bergen det
var også den største. Den tyske rejsende Leopold von Buch, som besøgte Maursund
i dagene omkring 10. juli 1807, fortæller at denne jekte kunne laste 8000 våger
fisk, altså mere en brigg. “Nordstjernen” kom sejlende ind til Maursund nordfra
Skjervøy netop som von Buch og hans følge kom vestfra i sin båd. Hans rejse båd
tilhørte den nye amtmand i Finnmark Hilmar Meincke Krogh, som var på vej til
Altagård med sin familie.

Omkring 1811 var Niels Giæver antagelig død, og sønnen
Samuel Bugge Giæver, født ca. 1785 tog over. Han fik gæstgiverbevilling 11 maj
1812, bekræftet 1817, og fortsatte driften i stor stil. Det var antagelig ham
som lod den tredje “Nordstjernen” jekte bygge, som var et rigtigt stort fartøj
på hele 48 cl.

Samuel B. Giæver var gift med en datter af præsten Peder
Borch Lund i Øksnes. Omkring 1860 gik stedet over til sønnen Simon Kildal
Giæver, som kun havde plejebørn. Med ham gik det gamle traditionsrige
handelssted ud af slægten.

Maursund gik senere over til handelsmand Tørris Pedersen
og fra ham i 1908 til Joh. P. Trætten.

På gården står fremdeles (1942) den gamle hovedbygning,
som må være opført af Niels Giæver omkring 1800. Facaden mod havet har en
usædvanlig smuk symmetrisk udformning. I midterpartiet står hoveddøren med
smalle sidevinduer, og et overstykke som er prydet med en krans, to korslagte
palmegrene og nedenfor dette en guirlandebord. Over hoveddøren er et enkelt
stort vindue og tilsvarende vinduer er fint grupperet på begge sider af midterpartiet.
Foran huset ligger en typisk nordlandshave ned mod stranden.