- Aalborhus Slot
- Kristianopel Sverige
- Kristianssand Norge
- Kristiansstad Sverige
- Kronberg Helsingør
- København 1674 Resens Atlas
- København og Chr 4
- Akershus Fæstning
- Amagertorv 6 København
- Blåtårn
- Bohus Slot Sverige
- Borgmestergaard Amagertorv
- Byport København
- Børsen
- Caritas Springvand Kbh.
- Crh IV bryghus
- Christiana Oslo Norge
- Christianopel
- Christianshavn Kbh.
- Christianspris
- Christiansstas Sverige
- Danmarks Kort 1595
- Frederiksborg Slot Hillerød
- Frederiksborg Slotskirke
- Glükstadt Tyskland
- Grøft & Diger
- Halmstad Sverige
- Helligåndskirken Våbenhuset Kbh.
- Holckenhavn Herregård
- Holmens Kirke
- Ibstrup Jægersborg Slot
- Jens Bangs Steenhus Ålborg
- Kastellet el. Citadellet Kbh.
- Jyllandsby Fredericia
- Knippelsbro København
- Kobbermølle Tyskland
- Koldinghus, Kolding
- Kongsberg Norge
- København og Chr IV
- Aalborghus
- Københavns Rådhus 1606-10
- Københavns Slot
- Københavns Vartegn
- Ladegården København
- Lækkerbidsken København
- Malmøhus Sverige
- Magstræde 17 & 19 Kbh.
- Mølleåen nord København
- Nakskov Lolland
- Nyboder København
- Nykøbing Slot
- Nytorv København
- Postvæsenet 1624
- Regensen København
- Rosenborg Slot
- Roskilde Domkirke Grav kapel
- Rundetårn København
- Silkekompagniet
- Skanderborg Slot Jylland
- SkipSkipperboderne KøbenhavnperboderneKøbenhavn
- Skt. Annæ Rotunda København
- Skt. Petri København
- Sparepenge Frederiksborg
- Trekroner Krigsskib
- Trinitatis Kirken København
- Triumfbuen København
- Tugt & Børnehuset Kbh.
- Tøjhuset København
- Ulriksholm Fyn
- Valdemar Slot Tåsinge Fyn
- Varberg Fæstning Laholm Slot Sverige
- Øresundstolden
Mølleåen Nord for København
Chr. IV havde allerede set at
sagkyndige indvandrere spillede en væsentlig rolle ved den industrielle
ekspansion, som var velkommen i Chr. IV rige – dog satte religionen en
begrænsning for kun med den Augburgske trosbekendelse var de velkomne, og det
har helt sikkert forsinket den industrielle udvikling. Denne indvandring sat
således et vældig skub i Københavns industrielle udvikling. Nord for København
blev Mølleåen sæde for en spirende industri, der udnyttede vandkraften til en beskeden
mekanisering. Omkring 1630 var ni møller i arbejde her, nogle endnu som
kornmøller, hvad der var af gammel dato, med andre beskæftiget med andre
produktioner. I Brede indrettes 1628 et nyt krudtværk, Stampen som farveværk,
Strandmøllen og Papirmøllen Ørholm. Begge steder ham producere pair helt frem
til 1890.
Jacob Petz fik tilladelse til
at oprette en geværfabrik ved den gamle korn mølle i Lyngby og den tyske smed
Christian Alckenbrecht anlagde en slibe og poleremølle ved Rådvad. Størst og
mest avanceret af alle Mølleåens metalmanufakturer var nok det metalværk som
Henrik Müller oprettede ved den gamle Hjortholm mølle i 1648 og senere
supplerede med et kobber- messing og jernværk ved Nymølle.
