Mortensnes og Kløvnes Handelssted

Når vi fra Vadsø rejser videre indover, møder vi stadig
mere opdyrket jord, og snart dukker også birkeskoven frem. Kysten bugter sig
svagt, til landet igen skyder sig ud ved Mortensnes, som engang var det største
handelssted i fjorden. Herfra ser vi indover til Nesseby kirke og Kløvnes, hvor
der en tid var handelssted.

Polmak

Mortensnes handel blev grundlagt i 1784 for at kunne
forsyne Varaanger finnerne. Den første bestyrer af handelen var vistnok Arendt
Alexander Wadel, søn af H I Wadel på Vardø. Han var gift med Flemina Kjølmer
Mosling, og sad som overassistent på Mortensnes ved handelens frigivelse.
Amtets kopibog viser at han i 1788 forhandlede om at få et kræmmermarked i
Varanger. Med natten mellem 25. og 26 august 1789 blev det hele lagt i aske,
hus, penge og den samlede varebeholdning. Assistent Wadel mistede hele sin
private ejendom, og var nu ikke i stand til at etablere sig som handelsmand.
Amtmanden anbefalede ham til regeringens velvilje “da han altid har opført sig
pænt og altid været agtet for et menneske at god moralsk karakter”. Wadel blev
da også senere ansat som tolder først i Vardø og siden i Tromsø.

Handelsstedet blev omkring 1790 købt af justitsråd Frisch
i København. Den første faktor for ham blev Christian Bierregaard, gift med
Mette Catharina Holm – begge antagelig fra Danmark. Af en eller anden grund
sluttede han efter ti år som faktor for Frisch, og fik 28 februar 1801
græsgiverbevilling på Kløvnes. Her var han bosat ved folketællingen samme år,
og havde 14 personer i sit hus. På Mortensnes var i hans sted kommet en ugift
faktor Niels Hount. Om Bierregaards og hustrus virke i de vanskelige år før og
under krigen er fortalt i et andet afsnits. De havde mange børn. Ældste søn
Peter Bierregaard var gift på stedet og drev muligvis handel for sin mor efter
faderens død i 1802, da hun var død i 1816, ophørte gæstgiveriet på Kløvnes.

Imens fortsatte handelen på Mortensnes, hvor Hount i 1802
var blevet afløst af faktor Edvard Eiler Christie. Under de dårlige år 1804 var
hans stilling vanskelig. Han erklærede da at han gerne ville søge et andet sted
hen, og i 1808 var han flyttet til Ingøy. I hans sted kom en faktor Hansen på
Mortensnes, og ved samme tid nævnes første gang Christian Andersen Nordvi, som
blev den egentlige skaber af stedet. Han var bondesøn fra Nordvi i Stange, og
blev i 1817 gift med Anne Sofie Lidemarck, datter af toldinspektør i Vardø C.
F. Lidemarck. Han fik gæstgiver bevilling på Mortensnes 14. januar 1817 mod
hele 20 spd. i årlig afgift. I begyndelsen var han faktor for Frisch, men købte
antagelig stedet på den tid hvor han fik bevillingen. Den høje afgift på stedet
tyder på at han forstod at drive stedet og tjene penge. I samme retning tyder
det faktum at han var ejer eller medejer i briggen “Freia” allerede før 1814.
Med den drev han direkte handel på København og andre steder. Det er
sandsynligt at han byggede Mortensnes op omtrent i den skikkelse vi finder på
et fotografi fra 1870 årene.

Chr. A. Nordvi døde i 1839, og enken ejede stedet indtil hendes
søn Andreas Georg Nordvi fik bevilling 4. maj 1842, med 5 spd. i årlig afgift.
Fra 14. januar 1852 drev han Gullholmen og Gamvik for madam Schanche i Tana, og
17. juni 1854 fik han sin egen bevilling på Nesseby og Karlebot. Den sidste
stod i forbindelse med Varanger marked, hvor Nordvi selvsagt havde en stor
handel med vare fra ege lager i sin egen bod på markedspladsen. Det gik rigtigt
godt for ham, og han tegnede bl.a. aktier for 500 spd. i hovedbanen.

A.
G. Nordvi blev i 1850 gift med Johanne Marie Ingebrigtsen,
købmandsdatter fra Nærøy i Namdalen. Hvordan hun er kommet hertil, er en
underlig historie. Hun var forlovet med en ung doktor Schytte, som fik
ansættelse i Vardø. Året efter fulgte hun med et fartøj nordover for at gifte
sig. Undervejs havde hun en mærkelig drøm: Hun mente at kunne se et sort skib,
og der ombord var hendes forlovede. På næste stoppested fik hun at vide at han
var død, men hun fortsatte rejsen til Vardø for at besøge hans grav. Under
opholdet her blev hun inviteret til Nesseby præstegård og fru sorenskriver
Saxlund, som da boede på Mortensnes, bad hende om at blive som selskabsdame i
huset. Kort efter blev hun gift med Nordvi, og en udmærket værtinde i det rige
handelshus, som stadig havde et stort rykind af gæster.

A. G. Nordvi havde især en
mængde venner og bekendte blandt videnskabsmænd. Som ung havde han studeret
zoologi, og disse interesserne holdt han stadig ved lige. Han foretog
værdifulde udgravninger af lappiske grave i Varanger, havde eget hus som museum
og gæstebygning på Mortensnes, og var medlem af norske og danske
videnskabsselskaber.

I 1870 årenes krise tabte
Nordvi store værdier med sin handel på Hamburg. Efter dette solgte han
Mortensnes i 1877 og levede siden som konservator i Oslo Husene blev flyttet
til Vadsø. Et gammelt billede viser bebyggelsen på stedet, med hovedbygning,
“museum”, stabbur og butik. Desuden var her folkestue, lade, pakhus, gæstehus
og en bødkerstue som står endnu.

mortensnes old

Niels Simonsen

NielsSimonsen