Oktober – November 1619
Jens Munk egen berretning
Den 3. Octob. Lod ieg Lamprenens Folck komme udi
Enhiørningen til Kost, at der icke skulle holdis meere end it Kiøcken, oc forordineret saa,
huorledis Kock oc Kieldersuendensig met udspisningen skulle forholde, effter min
medhaffuendis Instrux, oc den tids oc steds Leilighed.
Den 4. Octob. Meddelte ieg ibalt Folcket, Klæder, Skiorter
Skoe oc Støffle, oc huad som kunde hielpe for Kuld at affuerge.
Den 5. Octob. Lod ieg giøre toe store fyrsteder paa
Offuerlobbet, som 20. Mand kunde vel haffue rom at sidde omkring huert, den ene
for Masten, oc det andet bag Masten, Noch et fyrsted paa Styreplickten (31),
omkring huilcket 20. personer i lige maade kunde haffue rom, foruden Kockens
Kabyese, som hand kogede udi, den matte hand selff haffue frij.
Den 7. Octob. Oc næstfølgende Dage vare Thimmermendene met
Folcket i Land at hugge Thimmer oc slebe Steen til Bolvercker som giordes til
at forvare Skibet met for skade aff Iisen, som der sammesteds vaar undertiden
meget sterck driffuendis, met voxendes Vand, oc til en halff Ebbe igen.
Samme Dag var det smuckt Veir, thi reiste ieg selff op ad
Riveren, at forsøge, huor høyt ieg kunde komme op met en Baad, men noget nær
hen ved halffanden Mile op i samme River, var der fuld met Steen, at ieg icke
kunde komme lenger, oc maatte vende tilbage igen. Oc haffde ieg samme tid met
mig allehaande Kramvahre, udi den Act oc mening, At dersom ieg haffde fundet
nogle aff Landsen Folck, at ville giffue dennem noget til foræring, paa det ieg
kunde
Side 28
komme met dennem udi Kundskab, men ieg kunde slet ingen
Folck finde eller fornemme. Der ieg reiste tilbage igen, som ieg til en Udhug,
oc fandt det it Billede paa en Steen affmalet met Kul, des Fatzon vaar lige som
en halff Dieffuel, huorfore ieg kallede samme Hug Dieffuels Hug. Paa mange
steder huor wi komme, kunde wi vel see huor Folck haffde værit, oc hafft deris
Sommer Platzer, end oc dersom Skibet ligger, findes visse Tegn oc Kiendemercke
at der haffuer værit Folck. Disligeste findes udi Schouffen mangesteds store
haabe met Sponner, som de haffuer hugget Ved oc Thømmer, oc Sponnerne fiuntes
som de haffde værit hugget met krumme Jern, men ieg er i den Meening, at forne:
Folk haffue nogen Affgudsdyrckelse ved Ild, fordi, huor mand finder deris
Platzer, som de om Sommeren haffuer hafft deris Vaaninger ved Søekanten, da
findes der almindelig nogle firkantede Platzer hen ved 8. Fødder udi huer Kant,
som er met Steene omlagt, oc ved den ene ende er det belaagt met Thynde flade
Steene oc Moetz, oc ved den anden ende finder mand tuende flade Steene opreist,
hen ved en fod fra hin anden, paa Kanten, oc paa disse tuende Steene ligger en
flad Steen oplagt, oc er skicket lige som det skulle være et lidet Altere, huor
paa findes toe eller tre smaa Kull paalagt, oc ingen Ild elle Kull findes meere
der nær omkring, huoraff ieg icke anderledes kunde eracte, end at det haffuer
jo værit brugt til deris Affgudssurckelse, oc dersom det saa er, da var det at
ynske, at de arme forblindede Hedningen kunde komme til den rett Christelige
Troes Bekiendelse. Belangendis deris Kost oc fortæring, lod det sig ansee, at
de bruge meget Halffraadt, thi paa huilcke steder mand fandt dersom de haffue
holdet Maaltid, fiuntes Beenene vel icke at haffue været for meget stegt.
side 29
Den 10. Octobis. Begyndte ieg først at giffue Folcket Vin
Raison, men Øll maatte de dricke til deris Nødtørfft, saa meget som dennem
selff lystet. Forordineret oc samme tid, huorledis met Vact, Wed-hendten oc Kull
brenden skulde tracteres, oc huem om Dagen skulle smelte Snee til Vand, saa at
en huer viste huad hand skulle bestille, oc huorledis hand sig skulle forholde.
Den 15. Octob. Om Natten haffuer den nye driff Iisz sat
Skibet igen aff Docken, som det sad udi, Men ieg lod strax der effter met lag
Vand kaste andre greene under Skibet, oc met Leer oc Gruesz igen opfylde, lige
som det tilforne var opfyldt. Samme Nat tog Iisen et Broekar slet bort, huorfor
ieg strax motte lade et andet udi steden, Skibet til beskærmelse, igen
forfærdige, oc det første Iisen bleff slet tillagt, leed Skibet der effter inge
mere skade.
Den 22. Otob. Lagde Iiszen sig fast til met alle, da det var
en skreckeelig haard Frost, oc fangede wi samme Nat en soert Ræff.
Efter denn Nat fangede Folcket an om Dagen, at begiffue sig
paa Jagt, en part aff dennem gick i Schouffuen oc giorde Felder at fange Diur
udi, nogle aff dennem bygte Hus at ligge for glug udi, som det kaldis udi
Norge, Oc en part aff Folcket begaff sig paa Marcker at bruge Skytterie, thi
der fants Ryper oc Harer fuldt, saa vel som allehaande salgs Fugle, saa lenge
som Sneen vaar icke for dyb, saa at for Juel var der tids fordriff nock, oc
huer Mand hafde da lyst til at gaa udi Schouffuen oc Marcken at bruge Skytterie
til tids fordriff, fordi de ginge ey nogen tid udi Land naar Veirligen god
vaar, at de jo førde noget got igien tilbage, huilcket nocksom gaff dennem
Attraa sig at Movere.
Den 30. Octob. Lagdes Iisen til allesteds udi Riveret, som
side 30
førend denne tid icke kunde allvegne tillegges, for den
stercke Flod oc Ebbe der gick, udi disse Daage var det temmelig mild frost, oc
vor huer Dag smuck klaer Soelskin, huorforre ieg den 7. Nuemb. begaff mig udi
Land sleff thiffvende, oc samme tid komme wi hen ved tre Mile op udi Landet, at
wi kunde forfare, om der nogensteds Folck fandtes. Men fordi en stor Snee saa
hastig paa kom, oc var for meget Tung at komme frem udi, motte wi vende tilbage
igenm oc met denne Reyse intet udrættede. Meden derom wi haffde haft Skeer, som
udi Norge brugelig er, oc Folck kom der paa haffuer kundet løbe, var det vel
mueligt, at mand haffde kommet saa langt, at mand haffde fundet Folck, ellers
er det umuligt, at mand paa de steder, kand komme frem, om Vinteren.
Den 10. Nouemb. Som vaar S. Martens Afften, haffde Folcket
skudt nogle Rypper, met huilcke wi udi steden for S. Martens Gaas oss maatte
behielpe, oc lod ieg giffue Folckene udi huer Skøtel en Potte Spansk Vin offuer
det som dennem ellers daglig var forordineret, huor met det gandske Skibsfolck
var vel til freds, der hoss oc lystige oc glade, oc aff Skibs Øllet gaffuis
dennem saa meget dennem lystede, Men siden der Frosten tog offuerhaand, frøs
Øllet gandske til bonde, saa ieg icke ræt vel torde lade Folcket dricke deraff,
førend de haffde det vel optøet oc igien opsøet, huorfor ieg igien paa nye lod
det finde, huer Tønde for sig effter haanden som de toge det op at dricke, thi
det var dog bedre en Snee Vand, som ellers aff Sneen skulle haffue smeltet til
at dricke, eller at blande det udi Viin, Men dog lod ieg dennem her udi deris
egen vilge, fordi den gemeen Mand er dog saa til sinds, at den deell dennem
meest forbindis,
side 31
snige de sig dog til at giøre tuert imod, oc icke anseer
huad heller der kand være dennem enten gaffnligt eller skadeligt.
Den 12. Nouemb. Var det smuck Soleskin, oc da om Afftenen
Observeret Soelen at gaa under udi Suduest til Vesten. Ilige maade er det ocsaa
at eracte, At en Oest Sudoest oc Vest Norduest Maane giør her omkring paa denne
sted fuld Søe.
Den 13. Nouemb. Begynte tuende aff mine Folck første gang at
legge for Glug (som det kaldis udi Norge) udi et lidet Hus, som de der til
haffde bygt udi Schouffuen, oc første Nat finge de tuende sorte Reffue oc en
Krytzfux, som alle vare skøne.
Den 14. Nouemb. Om Natten kom der en stor soert Hund til
Skibet paa Iisen, da bleff en aff Folcket, som gick paa Vact, hannem vahr, oc
viste icke andet end det var en soert Reff, huorfore hand strax skiød hannem,
oc som saa met hannem slebendes ind uid Kaihuten met stor glæde, meenendis hand
haffde en stor bytte bekommed, Men om Morgenen wi faae oss forre, var det en
stor Hund, oc uden tuiffl var hand affræt paa Diur at fange, thi hand haffde
været hunden om Næsen met smalle Linier, saa haarene vare der affgangne, oc var
hand kløffted udi høyre Øre, oc kand skee hans Eyermand haffde icke ræt gierne
mist hannem. Jeg haffde oc gierne selff seet, at ieg kunde haffue faaet hannem
leffuendis fatted, da vilde ieg strax haff giort en Løbekremer aff hannem, oc
lades hannem gaa heim igen, did som hand var kommen fra, met Kramvahre.
Den 21. Nouemb. Udi disse Dage, var det meget skiønt
veirlig, som det nogen tid Aars kunde være udi Danmarck, samme tid var Haffuet
uden for oss gandske klar, difligeste var Vandet oben, saa viit mand kunde see
udi Søen, Men her skal amd acte, at
side 32
Iisen der udi Søen driffuor meest som Vinden er sterckist
til. Item alle disse Dage, saa lenge det gode oc milde Veier varede, uanseet at
Sneen var meget dyb, var Folcket dog dagligen udi Schouffuenm thi en part aff
dennem skød Rypper som wi da finge god hielo aff, en part var hoss deris Felder
at giøre ferdige, som de fangede Diur udi. Samme Dag bleff en Bodtzmand
begraffuit, som haffde ligget Siug langsommelig tid.
Den 23. nouemb. Den tid Soelen vaar udi Sudvest, lod sig der
til siune paa Himmelen, som der haffde værit tre Soeler paa Himmelen (32).
Den 27. Nouemb. Var det en meget skarp frost, saa at alle de
Glasflasker wi haffde frøse udi støcker, udi huilcke var alle haande kosteligt
Vand, huorfore er at acte, At huo sig paa saadanne kaalde Farevand acte at
begiffue, hand forfinner sig vel met Thinflasker, eller andre, som for frost
kunde vel være foruarede.
